Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvordan Venstre vil sikre et bæredygtigt landbrug med Grøn Vækst
Advertisements

Det danske landdistriktsprogram - udfordringer og indtægter! Projektleder Jan Kjær Madsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.
Landscentrets aktiviteter på bioenergi
Er Økologi noget for mig ?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Organiseringen af rådgivningen V/miljøchef Hans Roust Thysen.
Harmoni Der er fuld harmoni 120 kg N i kvælstofnorm
Karen V. Thomasen Heden og Fjorden
Væsentlige udfordringer for planteavlen 2005
Vestjysk Landboforening Henrik Bach, Ny Vraa Bioenergi I/S
Energy and Environment Bioenergi og fremtidens jordbrug Indlæg på Dansk Landbrugsrådgivnings seminar d. 23. August 2006: “Energiafgrøder i biogasprojekter.
Opsummering Kathrine Hauge Madsen.
Hvorfor? V. direktør Per Grønbæk, Sønderjysk Lndboforening
Flerårige energiafgrøder
Tjene penge på at pleje naturen og vildtet?
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Fyraftens møde den 27/9 •Efterårets sprøjtninger v/Søren •Krav til sprøjtjournal og indberetning v/Lars •DLBR IT, Mark Online v/ Carl Aggerbo, VLF •Status.
Bioenergi som integreret del af jordbrugsproduktionen
AgroTech A/S – forener viden om biologi og teknologi til et nyt vækstområde Hvor meget kan energiafgrøder nedbringe CO 2 -udledningen? Kathrine Hauge Madsen.
Erik Maegaard DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Flerårige energiafgrøder som miljøfremmende foranstaltning Irene Wiborg.
EU-reform - Konsekvenser for dit landbrug Landskonsulent Erik Maegaard Planteproduktion.
BIODIESEL BIODIESEL.
BIO-DIESEL.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
Økonomien i natur- og miljøtilskud Konsulent Jan Kjær Madsen Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik
Markbrug Mod nye Mål Sådan finder vi 500 kr. pr. ha - og lidt mere Ved planteavlskonsulent Hans Raun - LRØ.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan bliver landbruget klar til at producere mere energi Kathrine Hauge Madsen
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
VANDMILJØPLAN II - Økonomisk slutevaluering
Hvor og hvordan afsætter man fiberfraktionen? Thorkild Q Frandsen, Landscentret, Plan & Miljø DLBR Landsdækkende rådgivning Gylleseparering og afbrænding.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Langtidsprognoser for landbrugsvarer Cheføkonom Torben Wiborg Afdeling for Virksomhedsledelse.
Selvforsyning med energi i det bæredygtige jordbrug
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Økonomien i omlægning til økologisk planteavl Planteavlskongres 2007 v/økologikonsulent Peter.
Hvilke råvarer kan omsættes til biobrændstof?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Sædskifte på svinebedriften - Sådan tilpasses arbejde og maskiner Michael Højholdt Specialkonsulent.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Er der økonomi i majs til modenhed? Landskonsulent Erik Maegaard Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
© 7 januar 2007 –Claus Felby 1 Biobrændsler, hvor langt er vi og hvor langt kan vi nå? Claus Felby Skov & Landskab, KU.
Er der flere penge i frø end i korn og raps?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Hvordan laves strategi for mekanisering? Landskonsulent Erik Maegaard Dansk Landbrugsrådgivning.
Er marken til produktion af foder, fødevarer, energi eller miljø? Kathrine Hauge Madsen, AgroTech
Fødevareøkonomisk Institut, KU
Maskinstrategi og planteavlsrådgivning
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Enkle fodersystemer i et økonomiske perspektiv Konsulent Niels Martin Vestergaard Økonomi og Jura,
Omkostningsstyring og valg af mekanisering?
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer.
Status for udvikling af bioenergi i England, Holland og Tyskland
Landskonsulent Christian Haldrup
Biogaspotentialet Jens Peter Lunden Asdal Hovedgaard Grøngas A/S.
Driftsledelse på planteavlsbedriften Konsulent Erik Sandal Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004.
Er randzoner og naturpleje attraktivt? Konsulent Heidi Buur Holbeck.
VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010.
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
Er der økonomi i økologi?
Eksempler på grundvandsbeskyttelse med energiafgrøder
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Etablering, drift og administration af biogasfællesanlæg Driftsøkonomikonsulent Stine Hjarnø.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Nærgående benchmarking af planteavlen - Hvad er Business Check Mark?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan optimerer jeg balancen mellem mark og stald. Gårdejer Ole Larsen.
Den der tvivler kan se på strukturudviklingen.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Biogas kan forbedre økonomien og næringsstofhusholdningen i økologisk planteavl Souschef Michael Tersbøl.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan dyrkes foder til grisene. Heidi Hundrup Projektleder.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Fremstillingsprisen på salgsafgrøder
Er der flere penge i frø end i korn og raps?
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
Præsentationens transcript:

Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl

Indhold Flersidig arealanvendelse giver muligheder Flerårige energiafgrøder Udnyttelse af miljøbegrænsninger Økonomi Etårige afgrøder Nye muligheder for afsætning Konklusion

Udfordringen er drift i sårbare områder Nitratfølsomme drikkevandsområder Næringsstoffølsomme søer og fjorde… Miljøkrav i forbindelse med VVM- og miljøgodkendelser

Den flersidige arealanvendelse Arbejdskraft Maskinpark Arealer til husdyrgødning En vifte af muligheder: Interessant hvordan vi udnytter arealer både til husdyrgødning, f.eks. Også brakken og de sårbare arealer! Arealer til mere natur Øget dækningsbidrag?

Flerårige energiafgrøder, - f.eks. pil og elefantgræs Lav kvælstofudvaskning til drikkevand og overfladevand Gode opholdssteder for vildtet Arbejdskraftsbehovet ligger på andre tider af året Eksisterende maskinpark kan i en vis grad udnyttes

Eksempel på DB i pil pr. ha. Årlig indtægt: 6.442 kr. Omkostninger: Etablering, ukrudtsbekæmpelse og næringsstoffer: 743 kr. Maskin- og arbejdsomkostninger: 3.443 kr. Dækningsbidrag, ekskl. tilskud: 2.256 kr. + 320 kr. energitilskud: 2.576 kr. Pris: 32 kr. pr GJ Energiindhold i et ton tørstof = 18,4 GJ Høst: 36 tons tørstof hvert tredje år = 12 tons tørstof pr. år

Status: Flerårige energiafgrøder på kontrakt i 2005 Ha i alt Antal kontrakter i alt Gennemsnits areal pr kontrakt, i ha Pil og poppel 119 42 3 ha I alt ca. 1.000 ha med pileproduktion i Danmark 325m kr. pr ha ekstra pga kontrakt

Eksempel: Flerårige energiafgrøder på Samsø Udnyttelse af begrænsninger! Se mulighederne! ”Demonstrere at elefantgræs er en miljøvenlig mulighed for drift af landbrugsarealer i områder, hvor kvælstofudvaskning skal begrænset af hensyn til drikkevandskvaliteten”

Opsøg mulighederne Forhandl med vandværk eller miljømyndighed om tilskud til ændret drift Søg at sikre harmonijorden Søg energitilskud Undersøg marked for afsætning inden igangsætning af produktion Sørg for at vise at fortsat gødskning ikke øger udvaskningen

Størst mulig del af viften skal udnyttes Afgørende for tilfredsstillende dækningsbidrag!

Bioenergi reducerer CO2 og øger muligheden for afsætning Bioenergi, - En ekstra (miljøvenlig) mulighed for afsætning. Vi har afsætning til foder til grise og køer, nu også energi!

Afgrøder til energi Afgrøder: Udnyttelsesgrad på værk: Hvede Varmeværk Raps Sukkerroer Helsæd Udnyttelsesgrad på værk: Varmeværk Biodiesel Ethanol Biogas

Perspektiver Alle EU lande skal anvende minimum 2 pct. biodiesel (rapsolie) og ethanol (finsprit) som brændstof til transportsektoren senest i 2005 Danmark er endnu ikke kommet over 0 pct.! Ethanol: 2 pct. Kræver 21.500 ha hvede (og vi dyrker 650000 ha i DK) 5,75 pct. 62.000 ha hvede

Ethanol og benzin Med dagens produktionsmetoder skal benzinprisen op på 9,80 kroner, før bioethanol kan konkurrere med benzinen

Ethanolværker på vej Sønderjysk Landboforening har projekteret et anlæg Statoil overvejer at etablere et i forbindelse med deres raffinaderi i Kalundborg, i samarbejde med DLG og Rambøll. Grenå Kommune undersøger muligheder for et anlæg på virksomheden BASF Health & Nutrition efter ophør af vitaminproduktion. Elsam har planer om at etablere anlæg i Studstrup

Innovation og politisk vilje

Rapsproduktion Der dyrkes i dag ca. 120.000 ha 70 – 80 pct. går til energi Der kan rent sædskiftemæssigt realistisk dyrkes op til 250.000 ha raps om året i Danmark!

Konklusion: Udnyt paletten af muligheder Brug af brakareal til nonfood giver mere harmonijord! Økonomi i beskyttelse af vand! Hvordan optimerer du jagtlejen på din ejendom? Restprodukter er også penge værd! Drikkevand/ overfladevandsbeskyttelse Udnyttelse af restprodukt Udnyttelse af brakarealet gir større udbringningsarealer (gylle) Natur-vinklen (jagt) DB på produktet Kan bidrage til egen forsyning Multifunktion er vejen frem! Hvad koster energi på din bedrift? Multifunktion og innovation er vejen frem!