Det frivillige Danmark Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Folkeoplysning i krise Et begreb som kun få i dag kan forklare Politisk har effektivitet, formelle kompetencer, prøver samt nytte-tænkning sat folkeoplysningen under pres Regeringen har over en bred kam forringet vilkårene for folkeoplysningen eller vist lille interesse derfor Større deltagerbetaling i voksenundervisningen Afskaffelse af det lovbestemte krav om et folkeoplysningsudvalg Større krav med og kontrol af de frie skoler Kritisk blik på efterskolerne (især 10. klasse) Lille interesse for folkehøjskoler Fratagelse af statstilskud til forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med folkeoplysning Forbindes i dag med bestemte offentligt støttede frivillige institutioner og foreninger (dvs. defineret ved en bestemt organisationsform eller en bestemt lovgivning) Den frivillige organisering sættes også under pres

Folkeoplysning = foreningsliv ?? Den kommunale folkeoplysning (i lovens forstand) er afskaffet: Aftenskolerne: Den første aftenskolelov fra 1930 gav støtte til både kommunale og private aftenskoler. Kommunale ”institutioner” med næsten tilsvarende formål er ikke en del af loven: De sociale ungdomsklubber Ungdomsskolen Musikskolen De mindre formelle organisationsformer kan ikke mere få støtte: Interessegrupper (formelt afskaffet med Folkeoplysningsloven) Kredsbegrebet (afskaffet ved seneste større lovrevision) Folkeoplysningsloven er blevet en lov for foreningsorganiseret fritids- og kulturaktivitet

Hvad er en ’frivillig organisation’?

Definition af frivillige, non-profit organisationer Organisationer, dvs. at enheden har en vis grad af institutionalisering og formalisering Non-profit, dvs. at det ikke er organisationens primære formål at generere profit. Selv-bestemmende, dvs. at organisationen selv bestemmer over egne anliggender. Privat / ikke-offentlig, dvs. at organisationen ikke er en del af den offentlige sektor. Frivillig, dvs. at medlemskab / deltagelse og en del af arbejdet er frivilligt .

Tre organisationsformer Foreninger + landsorganisationer Selvejende institutioner Almennyttige fonde

Organisationstyper i den ”grå zone” Friskoler og private grundskoler De frie kostskoler Almene boligorganisationer Folkekirken Kooperativer Andelsboligforeninger A-kasser Hjemmeværnet Offentlige fonde og selvejende institutioner Selvhjælpsgrupper

’Organi-sation’ Non-profit Privat / ikke offentlig Selvbe-stemmende Deltagelse er frivillig Frie skoler JA JA / ? Frie kostskoler Kooperativer NEJ / ? Folkekirken NEJ / ?? Bolig-selskaber Andels-boligforen. A-kasser ?? Hjemme- Værnet Offentlige fonde og inst NEJ Selvhjælps- grupper

Hjemmeværnet Almene boligorganisationer Frie kostskoler Foreninger Selvhjælpsgrupper Frivillige organisationer Selvejende institutioner (med driftsaftale med offentlige) Almennyttige fonde A-kasserne Frie og private grundskoler Folkekirken Kooperativerne

Den frivillige sektors størrelse og vækst

Større eller mindre foreningsliv? Fortsat vækst i antallet af foreninger Voksende andel er medlem af en forening, men primært blandt de ældre og (måske) tilbagegang hos de unge De voksne bruger mere tid på foreninger og frivilligt arbejde Voksende andel af befolkningen udfører frivilligt arbejde

Foreningernes fordeling på alder -

Mangfoldighed

Organisationsområder Kultur, idræt og fritid Uddannelse og forskning Sundhed Social service Miljø og natur Bolig og lokalsamfund Politik, rådgivning og juridisk bistand Filantropi Internationale aktiviteter Fagforeninger, erhvervs- og brancheforeninger og faglige foreninger Religion Andre

Kultur, idræt, fritid og undervisning Lokalhistoriske foreninger Sangkor og musikforeninger Amatørteater Etniske kulturforeninger Idræts- og motionsforeninger Folkedans og anden dans Børne- og ungdomskorps Hobbyforeninger Jagtforeninger Kolonihaveforeninger Rotary, Lions Club ol. Aftenskoler / oplysningsforbund Husflidsforeninger Husholdningsforeninger Foredragsforeninger mv. Skoleforeninger (støtteforening SELVEJENDE INSTITUTIONER Museer, historiske samlinger Idrætshaller og – faciliteter Fritidsklubber og -institutioner

Social og sundhed Afholdsforeninger Patientforeninger og sygdoms- bekæmpende foreninger Foreninger for handicappede Misbrugsforeninger Bloddonorer Pensionistforeninger og ældre- organisationer Foreninger for udsatte grupper Besøgstjeneste Selvhjælpsforeninger Foreninger til støtte for social institutioner Foreninger for hjemløse SELVEJENDE INSTITUTIONER Børnehaver Plejehjem Sociale institutioner

’Budskaber’ Lokale vælgerforeninger Øvrige politiske foreninger religiøse foreninger Foreninger for civile rettigheder, menneskerettigheder mv. Foreninger for forebyggelse af kriminalitet Juridisk rådgiverforening Miljøforeninger Naturforeninger Naturfredningsforeninger Dyreværnsforeninger Dyrebeskyttelse

Lokalsamfund Boligforeninger Grundejerforeninger Sogneforeninger Lejerforeninger Ejerlejlighedsforeninger Antenneforeninger Vindmølleforeninger Genbrugsforeninger SELVEJENDE INSTITUTIONER Forsamlingshuse Vindmøllelaug Andre ’selvejende’ lokale institutioner

Arbejde Håndværkerforeninger Handelsstandsforeninger Landboforeninger Turistforeninger Brancheforeninger Professionsforeninger Fagforeninger Arbejdsgiverforeninger

Nonprofit, frivillige organisationer i Danmark (pct.) I alt 101.274

Nonprofit, frivillige organisationer. Fordelt på fem samfundsområder Kultur og fritid / folkeoplysning VELFÆRD BUDSKABER LOKALSAMFUNDET ARBEJDET FILANTROPI I alt 101.274 Pct.

Foreningerne i Fyns Amt Folke- oplysnings- området Frivilligt socialt arbejde Kampen for og om værdierne N = 5765 Lokalsamfund Fagligt arbejde, branche. og profession Pct.

Foreningerne i Fyns Amt Fordelt på fem samfundsområder KULTUR OG FRITID VELFÆRD ’BUDSKABER’ LOKALSAMFUND ARBEJDE Pct.

SELVEJENDE INSTITUTIONER I Fyns Amt Pct.

Kilde: Thøgersen 2006

Kultur, idræt og fritid Social og sundhed Politik, religion og miljø Lokal-samfund Arbejde / erhverv / profession Alder Jævn fordeling - Mange nye kultur-foreninger Mange nye foreninger Mange gamle og mange helt nye Meget få gamle foreninger (før 1950) Mange gamle og få nye foreninger Ekstrovert contra Introvert Primært introvert Både ekstrovert og introvert Politisk engagement Lavt Middel Højt ”Løse sociale problemer” I lav grad I høj grad Frivilligheds-grad Høj Meget høj Lav Værdiers / ideologis betydning Lille betydning Noget betydning Stor betydning Delvis betydning FORENINGS-TYPE Aktivitets-forening Skæbne-forening Idé-forening Lokal-forening Interesse-forening

Frivilligheden

Det frivillige arbejdes (særlige) værdier Vigtig ressource Organisatoriske fordele Bygger på en personlig og moralsk forpligtelse” fremfor en ”retsbestemt eller kontraktbestemt forpligtelse” Særlig betydning for såvel ”modtager” som ”giver” Kan skabe sociale netværk som integrerer individet i samfundet

Det frivillige arbejdes (særlige) værdier Betydningen for dannelsen af ”afhængig-hedens og den sociale forpligtelses moral” Demokratisk værdi demokratisk skoling mellemled mellem individ og beslutningstager generaliseret gensidighed

Andel af den danske befolkning (voksne), som har udført frivilligt arbejde inden for det sidste år Pct.

Frivillige opdelt på alder Pct. Koch-Nielsen m.fl. 2005: side30

Andel af foreningerne, der har lønnede medarbejdere (pct.)

Hvor vanskeligt er det for foreningerne at få frivillige til bestyrelsen?

Arbejdet i foreningen bør i højere grad lønnes Arbejdet i foreningen bør være helt ulønnet N = 1660 P < .001

Fire former for engagement

Forskellige former for engagement Medlems-orienteret Samfunds-orienteret Konflikt-orienteret INTERESSER (Interesse-organisation) SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) Konsensus- orienteret AKTIVITET - Socialt mødested (Social kapital) (LOKAL)SAMFUND Selvhjulpne fællesskaber Helhed og social forpligtelse (Kommunitarisme)

Forskellige former for engagement Medlems-orienteret Samfunds-orienteret Konflikt-orienteret INTERESSER (Interesse-organisation) SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) Konsensus- orienteret AKTIVITET (Social kapital) (LOKAL) SAMFUND (kommunitarisme)

Har foreningen / organisationen engageret sig i offentlige og politiske spørgsmål? (pct.)

Forskellige former for engagement Medlems-orienteret Samfunds-orienteret Konflikt-orienteret INTERESSER (Interesse-organisation) SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) Konsensus- orienteret AKTIVITET (Social kapital) (LOKAL) SAMFUND (kommunitarisme)

Har foreningen / organisationen tilknytning til og/eller bygger arbejdet på bestemte værdier, holdninger, ideologier og bevægelser af åndelig, politisk eller samfundsmæssig karakter? N = 1530 Pct.

FOLKELIG OPLYSNING. Andel af foreningerne der svarer, at deres aktiviteter bygger på ’Folkelig oplysning’ N = 1530 Pct.

KRISTNE VÆRDIER. Andel af foreningerne der svarer, at deres aktiviteter bygger på ’kristne værdier’ Pct.

Forskellige former for engagement Medlems-orienteret Samfunds-orienteret Konflikt-orienteret INTERESSER (Interesse-organisation) SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) Konsensus- orienteret AKTIVITET (Social kapital) (LOKAL) SAMFUND (kommunitarisme)

Det geografiske område for foreningens virksomhed P < .001 Lokalt = Landsby, boligkvarter eller skoledistrikt

Foreningen skal medvirke til at løse de sociale problemer Det er ikke foreningens opgave at løse sociale problemer Foreninger på Fyn N = 1609 P < .001

”Social indsats 1)” Spørgsmål: Hvad beskæftiger foreningen sig med? 1) Social støtte og omsorg Velgørenhed / forsorg Udsatte grupper Selvhjælp Besøgstjeneste Støtte til sociale institutioner N = 1877 P < .001

”Sundhed og sygdom 1)” Spørgsmål: Hvad beskæftiger foreningen sig med? Handicap Forebyggelse og sygdomsbekæmpelse Misbrug af forskellig slags N = 1877 P < .001

Forskellige former for engagement Medlems-orienteret Samfunds-orienteret Konflikt-orienteret INTERESSER (Interesse-organisation) SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) Konsensus- orienteret AKTIVITET - Mødes om at gøre noget sammen stærke bånd indadtil stærke bånd udadtil (Social kapital) (LOKAL) SAMFUND (kommunitarisme)

”Kultur og fritidsaktivitet” Spørgsmål: Hvad beskæftiger foreningen sig med? N = 1877 P < .001

Konsensus- eller konfliktorienteret 1 2 Konflikt-orienteret ’Foreningen er i opposition til dominerende holdninger i samfundet’ ’Det er meget vigtigt for os at overbevise andre om vores ideer’ Konsen-sus- orienteret ‘Foreningen er i overensstemmelse med gængse holdninger i samfundet’ ‘Det er ikke vigtigt for os at overbevise andre om vores ideer’

Medlems- eller samfundsorienteret Medlems-orienteret Samfunds-orienteret 1 ‘De fleste aktiviteter i foreningen er kun for medlemmerne’ ’De fleste aktiviteter i foreningen er åbne for alle interesserede’. 2 ’Foreningen er først og fremmest en forening for folk, der interesserer sig for de særlige aktiviteter, som foreningen beskæftiger sig med’ ‘Foreningen er først og fremmest en forening for beboere i det lokalområde, hvor den hører til (som en del af lokalområdet)’

Konflikt versus konsensusorienteret ’INTERESSEFORENING’ ’IDÉBESTEMTE FORENING’ ’Politik mv.’ Konflikt versus konsensusorienteret ’Religion’ ’Miljø’ ALLE LANDSORGANISATIONER ’Sundhed’ ’Internationale aktiviteter’ ’Arbejde’ ALLE FORENINGER ’Fritid’ ’Sociale’ ’Skole og undervisning’ ’Idræt’ ’Kultur’ ’Bolig og lokalsamfund’ ’AKTIVITETSFORENING’ ’LOKALFORENING’ Medlems- versus samfundsorienteret

Forandring af den frivillige sektor ? Medlems-orienteret Samfunds-orienteret Konflikt-orienteret INTERESSER (Interesse-organisation) SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) Konsensus- orienteret AKTIVITET (Social kapital) (LOKAL) SAMFUND (kommunitarisme)

Sammenfatning De ’frivillige’ foreninger contra de ’professionelle selvejende institutioner Flere typer af foreninger Interesseforeningen Idébaserede forening Lokalforeningen Aktivitetsforeningen Vækst i den frivillige organisering Mange nye foreninger og selvejende institutioner Voksende antal medlemmer Ændringer i sektoren (?) Mindre ’lokalt’, mindre ’ideologisk’ og mindre ’samfundsorienteret’ Mere ’aktivitets- og interesseorienteret’ og mere ’medlemsorienteret’ Tilfredse foreninger med få (store) problemer For store – eller forkerte – politiske forventninger til sektoren?

Foreningernes problemer?

Foreningernes største problemer

Foreningernes mindste problemer

Foreningernes indtægter