VELKOMMEN TIL Temaaften om skizofreni Emil Brahe Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Myter om skizofreni 1.Flere personligheder 2.Kriminelle, farlige, uforudsigelige 3.Skyldes ”dårlig opdragelse”, forkælelse, dovenskab

Ændret syn på skizofreni og behandling Atypiske antipsykotika Færre bivirkninger Traditionelle antipsykotika Mange bivirkninger Terapi med fokus på her-og-nu problemløsning og mestring Terapi med fokus på fortid Forældre som vigtige samarbejdspartnere Stress-sårbarheds model ”Dårlige forældre” = årsag til sygdommen Bedre prognose Forskellige faser Dårlig prognose Fremadskridende, kronisk Mere rummelig diagnose (1 mdr.) Tidlig indsats Syg mange år før diagnose I dagTidligere

Skizofreniforekomst 1 ud af 100 rammes i løbet af deres liv af skizofreni I Danmark er der 15 – med skizofreni Hvert år får ca. 500 personer stillet diagnosen skizofreni i Danmark I OPUS Århus regner man med ca nye tilfælde pr. år Sygdommen starter oftest i 18 – 25 års alderen Sygdommen starter ca. 3 år tidligere hos mænd end hos kvinder Kvinder har ofte et mildere sygdomsforløb end mænd

Årsager til skizofreni Arvelig sårbarhed, koblet til flere gener Stress og belastninger kan få sygdommen til at bryde ud Biologiske belastninger Sociale belastninger Psykiske belastninger

Stress-sårbarheds modellen + psykose - psykose Psykosetærskel/ Medfødt sårbarhed Tid Stress

Eksempel på udvikling af skizofreni DYSFUNKTION ALDER Præmorbid fase Prodromal fase Tilbage- fald Kronisk fase Psykotisk fase Psykosetærskel

Prodromalfasen Fase op til sygdommens gennembrud. Varighed: Fra uger til flere år Ændringer i følelseslivet Manglende interesser Aftagende initiativ Nedsat lystfølelse Depressive symptomer Tendens til at isolere sig (80% af alle unge kan have lignende symptomer) Symptomerne kan være vanskelige at skelne fra den normale udvikling

Psykotisk fase Definition; En tilstand med udtalt læderet opfattelse af virkeligheden - og opfattelsen strider mod den almene opfattelse af virkeligheden

Symptomer ved skizofreni Positive symptomer (symptomer der er tilkommet) Negative symptomer (egenskaber der er gået tabt) Kognitive forstyrrelser

Symptomer ved skizofreni Positive symptomer: Hallucinationer; Falske sanseoplevelser, der kan opleves på alle 5 sanser: Hørelse, syn, smag, lugt og følesans Vrangforestillinger; Tanker og forestillinger, der ikke er i overensstemmelse med virkeligheden Bizar adfærd; En adfærd, der ofte afspejler en psykotisk tankegang Tankeforstyrrelser; Koncentrationsforstyrrelser, Associationer, usamlethed, vaghed i tankegangen, bogstavelig opfattelse af det der bliver sagt, problemer med at tænke abstrakt, dannelse af nye ord og tanke –og talepres

Symptomer ved skizofreni Negative symptomer: - Initiativløshed - Mangel på interesser - Kontaktforringelse - Isolation og indsynken i sig selv - Følesesaffladigelse - Sprogfattigdom

Kognitive forstyrrelser 75 – 85% af patienter med skizofreni har forstyrrelser i kognitive funktioner. - Nedsat opmærksomhed - Langsommere og varierende reaktionstid - Vanskeligheder med planlægning, overblik m.m. - Forstyrrede hukommelsesfunktioner IQ indenfor normalområdet Præmorbide forstyrrelser som oftest varer ved Uafhængige af positive symptomer, men vis sammenhæng med negative symptomer Afgørende betydning for den sociale funktion

Prognose 20% kommer ikke i kontakt med behandlingssystemet Resten: 20% bliver raske 30% må leve med mindre funktionsnedsættelser 30% får mange tilbagefald 20% bliver kronisk psykotiske Tegn på et mildt forløb: God social tilpasning før sygdommens start Første udbrud i sen alder Behandling tidligt efter sygdomsudbruddet Pludseligt udbrud af sygdommen

Oversigt over behandlingstilbud i OPUS Individuel behandling - Medikamentel - Psykoterapeutisk - Social - Kontakt til pårørende Gruppebehandling - Psykoedukation for pårørende - Psykoedukation for patienter - Social færdighedstræning - Kognitiv terapigruppe - Flerfamiliegruppe - Sund gruppe

Individuel behandling i OPUS Hver patient og dennes pårørende er tilknyttet en primær behandler gennem hele forløbet. Hyppighed af, sted for og indhold af kontakt aftales med hver enkelt patient Som udgangspunkt har behandleren kontakt med patienten ca. en gang om ugen i 1½ år, derefter ca. hver 14. dag Enten i OPUS, i patientens hjem eller et helt tredje sted – ex. møde med eksterne samarbejdspartnere Der tages udgangspunkt i at opfylde patientens mest fundamentale behov først

Behandlingsalliance på trods af medicinmodstand I Opus fastholder vi kontakten, selvom patienten ikke ønsker at modtage medikamentel behandling eller stopper med at tage medicin. Vi vil dog fortsat forsøge at motivere patienten til medikamentel behandling ved at formidle viden og tage eventuelle bivirkninger alvorligt.

F u n k t StabiliseringsfaseVedligeholdelsesfase i o n s Ny akut fase n v/ tilbagefald i v Akut fase e a u Tid Alliance Medicin Overindlæring Medicin Sorg/krise arbejde Tilbagefaldsforebyggelse Ugeskema Realistiske fremtidsmålSamtalehyppighed Praktiske gøremål Psykoedukation Medicin Psykoedukation Social færdighedstræning Andet behandlingsregi Kognitiv adfærdsterapi Fasebehandling

Spørgsmål?