Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen

Præsentationer af emnet: "Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen"— Præsentationens transcript:

1 Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen
Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

2 Oversigt Den første psykose og vejen til behandling – Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien?

3

4 Hvad er en psykose? En psykose er en psykisk tilstand, hvor man ikke længere kan skelne imellem fantasi og virkelighed. Dvs. en tilstand, hvor kontakten til virkeligheden er brudt, og tolkningen af omverdenen er så privat, at den ikke uden videre kan forstås af et andet menneske.

5 Hvad er psykose En forvirringstilstand - en uligevægt i hjernen
Man opfatter det man fornemmer, ser og hører anderledes end andre mennesker Man ser og hører ting, andre ikke gør Privat logik uden fornuft Tab af realitetssans

6

7 Udvikling af psykose En glidende overgang – også for unge
Mange vanskeligheder udvikler sig over lang tid Enkelte oplever et sammenbrud, der udvikler sig akut

8 Psykose Ikke alle områder af personligheden er ramt
Nogen gange skal man kende personen godt for at opdage det Tit de nærmeste, der først opdager, at noget er forandret

9 Filtermodellen Normalt er man i stand til at sortere
i de indtryk, man udsættes for

10 Filtermodellen Når man er på vej til at blive psykotisk
bliver man mere og mere modtagelig for alle slags stimuli

11 Filtermodellen Til sidst bryder ”filteret” sammen
og man overvældes af kaotiske indtryk

12 Hvorfor bliver man psykotisk
I princippet kan alle reagere med psykose Sammenhæng mellem stress/belastning og en psykisk sårbarhed Sårbarheden kan være medfødt eller opstået pga tidlige oplevelser Man kan vokse sig stærkere – blive mindre sårbar

13 Stress-sårbarhedsmodellen
Alternativ version af modellen Alle har en sårbarhed, som ved belastning kan udløse en psykotisk episode. Man kan hæve sin psykosetærskel ved at tage medicin – og – ved at nedsætte sit stressniveau. + psykose Psykosetærskel - psykose Tid Psykoedukation for patienter med skizofreni eller anden psykose Version september 2015

14 Man kan vokse sig stærkere og blive mindre sårbar !

15 Symptomer ved psykose Vrangforestillinger (paranoia fx)
Hallucinationer (høre stemmer fx) Tankeforstyrrelser To forskellige slags symptomer, hvor den ene slags gør at man sanser noget ud over sig selv, den anden slags handler om at helt drænet for energi og livslyst.

16 Symptomer ved psykose Mangel på energi Mangel på initiativ
Svært ved at mærke følelser Tendens til at isolere sig

17 Filtermodellen Normalt er man i stand til at sortere
i de indtryk, man udsættes for

18 Filtermodellen Når man er på vej til at blive psykotisk
bliver man mere og mere modtagelig for alle slags stimuli

19 Filtermodellen Til sidst bryder ”filteret” sammen
og man overvældes af kaotiske indtryk

20 Hvordan er det at være psykotisk ?
Angst Usikkerhed Ensomhed Fortvivlelse Utryghed

21 Hvad er helt almindeligt?
Reaktioner ved : Brud i kæresteforhold Krise i familien Udfordringer i skolen Problemer i omgangskreds De unge oplever at der stilles mange krav til dem i dagens samfund.

22 Almindelige reaktioner:
Irritabilitet Indesluttet Ked af det hed /gråd Humør-svingninger

23 Tidlige tegn Trang til at isolere sig Søvnforstyrrelser
Overvældende angst Tiltagende tristhed Koncentrationsbesvær Tankeforstyrrelser Store humørsvingninger Orker ikke at gå i bad Ændret døgnrytme

24 Hvornår skal man søge hjælp ?
Mængden af tidlige tegn Varighed Funktionsfald Graden af forpinthed. Miste kontakte til netværk

25 Tidlig Opsporing af Psykose
Undersøgelser har vist, at den tid, man går med en ubehandlet psykose, har betydning for resultatet af behandlingen Jo kortere tid, jo bedre resultat på længere sigt

26 Indre oplevelser hos den unge
Familien hører ikke nødvendigvis om disse tegn, men hvis den gør, vækker det bekymring, uro og angst Ændrede/underlige sanseoplevelser Mange tanker om liv og død eller optagethed af lidt sære ideer/ magisk tænkning Følelse af uvirkelighed og tomhed Følelser af at blive forandret – følelser af ikke at kunne kende sig selv Føler sig forfulgt eller styret

27 Barrierer for hurtig behandling
I behandlingssystemet Manglende viden om advarselstegn ved psykose og viden om hvordan man får hjælp hos dem, der er tæt på de unge Før henvisningen – (eks. skolelærere, sagsbehandlere) Henvisere – (eks. praktiserende læger) Efter henvisningen – langsom sagsbehandling Hos personen selv Hos de nærmeste

28 Barrierer hos den unge i forhold til at søge hjælp
Som ung vil man helst være lige som de andre ”Jeg siger det ikke til nogen, de tror jeg er tosset ” - skammer sig over sine oplevelser ”Troede det var helt almindeligt” Angst for at blive stemplet af kammerater Myter om psykisk sygdom Skyldfølelse over for familien, ikke gøre dem bekymrede Føler sig ikke syg Mangler viden om måder at få hjælp på

29 At komme i behandling som ung
Krise med blandede og svingende følelser og tanker At opleve sig meget alene At få identitet som patient At have skizofreni / at være skizofren Ønske om at genoptage det almindelige ungdomsliv, samtidig med at man ikke kan Ønske om at få opfyldt livsdrømmene om uddannelse, kæreste og fritidsaktiviteter, og samtidig ikke have energi

30 Følelsesmæssige reaktioner
Bekymring - hvordan skal det gå mig ? Angst- hvad er det der sker med mig ? Bliver det værre endnu ? Skyld - Hvad har jeg gjort forkert? Jeg belaster min familie Skam - det er så pinligt, at jeg ikke er som andre, kan de se det på mig ? Jeg føler mig helt anderledes

31 Social færdighedstræning
Behandlingen OPUS Individuelt arbejde Opsøgende indsats Familieinddragelse fra start til slut Grupper Psykoedukation Social færdighedstræning

32 Case første samtale Jacob på 20 år er henvist af TOP til OPUS-behandling, er blevet udredt og har været til den seneste lægesamtale, hvor han har fået at vide, at han har symptomer på psykose. Han er blevet tilbudt antipsykotisk medicin. Han kommer sammen med sin mor til OPUS-behandleren, vil gerne have mor med i samtalen. Jacob oplever sig indimellem overvåget og hører stemmer. Han har måttet stoppe med at gå på VUC, da han havde svært ved at koncentrere sig og følte sig overvåget, når han oplevede et stort pres i klassen. OPUS behandleren skal lære Jacob at kende, og der skal laves aftaler fremover- hvor, hvornår, hvordan. Telefon, mail og SMS Mor og Jacob informeres om, hvad OPUS behandlingen er. Der laves en aftale for første alliancesamtale med mor, og mulighed for SMS, mail eller tlf., hvis hun har brug for at komme i kontakt med OPUS behandleren. Afhængig af den unges tilstand må man tilpasse samtalen, således at man kommer patienten og morens behov i møde. HGL TOP konference

33 Barrierer for at få hjælp familien
Ikke vide at det er sygdom Frygt for at blive stigmatiseret Hvor går man hen? Ikke blive forstået Dårlige erfaringer med hjælp Konflikter i familien Pårørende kan være belastede eller syge selv

34 Psykose påvirker hele familien
Bekymring og angst for fremtiden Belastning - uro, stress, depression Skyldfølelse ’Identitet som pårørende’ Oplevelsen af at være alene Dårlig samvittighed over at tilsidesætte fx søskende, partner Tendens til at være meget beskyttende Bange for at miste drømmen om ukompliceret fremtid for denunge

35 Processen i familien Som ungt menneske er man ved at separere sig fra sine forældre og ved at flytte hjemmefra både konkret og inde i hovedet Når den unge bliver psykotisk, har han igen brug for forældrenes støtte og bliver i en periode mere afhængig Forældrene må pludselig overtage mange funktioner og må involvere sig i den unges hverdagsliv Mange oplever det også positivt - at mærke at familien bliver tættere knyttet til hinanden over tid

36 Familiens belastning I alle familier med alvorlig sygdom er der risiko for en for høj grad af belastning Familien har risiko for at udvikle stress førende til depression Det er vigtigt at aflaste familien, at overtage ansvar, at behandle Derigennem aflastes både familien og indirekte også den unge

37 Hvad familien kan gøre Praktisk hjælp Kriseplan
Holde fat i nogle gode familieaktiviteter Holde kommunikationen i gang (SMS) Give små skub/ gøre ting sammen med Et skridt ad gangen, ikke stille for store krav Tjek med den unge, om det er ok

38 Hvad familien kan gøre Skabe et roligt miljø og lære at forstå sammenhæng mellem stress og den unges sårbarhed Kunne handle på øget stress eller tidlige tegn Genkende tidlige tegn på psykose hos den unge

39 Kriseplan Mine ’tidlige’ tegn: vende om på dag og nat, begynde at være bange for at komme ud Hvad kan jeg selv gøre? Gå tidligere i seng, sætte alarmen, høre min yndlingsmusik Hvad kan andre gøre? Jeg kan tale med min veninde i tlf., vi kan evt. mødes. Hvis det bliver værre: Bede far om at hente mig, være hjemme en nat Eller kontakte psykiatrisk skadestue tlf.:

40 Stress og konflikter i familien
Stress udløser ofte konflikter - og omvendt Stress øger sårbarheden og kan give symptomer Hvordan kan man finde gode måder at være sammen på - I kortere tid/have få, enkle regler, gode fælles aktiviteter ??

41 ENKEL KOMMUNIKATION TAL ÉN AD GANGEN TAL DIREKTE TIL PERSONEN
TAL FOR DIG SELV, BRUG ”JEG og DU” PRØV AT TALE KLART, ROLIGT OG POSITIVT SPØRG DIREKTE I STEDET FOR AT ”GÆTTE” GIV HJÆLP, NÅR EN ANDEN KAN VÆRE SVÆR AT FORSTÅ GIV OPMUNTRING, STØTTE OG POSITIVE KOMMENTARER HOLD IGEN MED IRONI OG KRITIK

42 Hvornår er det særlig svært?
Når den unge har paranoide oplevelser Når den unge ikke forstår at han har en psykose Når den unge har et ukontrollabelt misbrug Når den unge har selvmordstanker Når den unge trækker sig fra kontakt eller Ved store konflikter

43 Gerne så tidligt som mu Hvor kan man henvende sig som pårørende? Ved bekymring så tidligt som muligt Bruge sit netværk Egen læge Psykinfo kan informere og rådgive Pårørendeforeninger kan tilbyde grupper og rådgivning Egen læge kan henvise til psykologisk behandling for pårørende

44 For HELE familien gælder
At det er helt ok at bede om hjælp og det er helt ok at sige fra, sætte sine grænser og at trække sig !

45 ”Men først og fremst hadde jeg familien min
”Men først og fremst hadde jeg familien min. Mamma og søsteren min, som nektet å ta inn over seg hvor dårlig jeg var, og som uansett hvor ille de erfarte tilstanden var, fortsatte å se fremover.” 9/17/2018

46 Tidlig Opsporing af Psykose
Undersøgelser har vist, at den tid, man går med en ubehandlet psykose, har betydning for resultatet af behandlingen Jo kortere tid, jo bedre resultat på længere sigt

47 TOP Hotline Alle kan ringe ved mistanke om psykose. Den unge selv
Forældre Venner Egen læge UU-vejleder Sagsbehandler eller andre tæt på den unge. TOP Hotline har åben alle hverdage kl – 15.30

48 Tak for opmæksomheden!