Mad, transport og klima.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
”Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden”.
Advertisements

Bioenergiressourcerne tænkt anderledes og med kommende nye Teknologier
Konkurrence i grupperne Hvem får først bolden…..
Hvordan hænger det egentlig sammen?
GRUNDLÆGGENDE VIDEN OM TRANSPORT & ENERGI
Måltidssammensætning
Hjertevenlig kost i praksis
Tallerken-modellen til konkurrencesvømmere
”Spis mindre kød. Produktion af kød er en af de landbrugsvarer, der udleder mest CO2. Oksekød mest, dernæst svinekød og så fjerkræ”. Kilde:
Informationsaften for forældre og elever
Til lands, til vands og i luften
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
Det globale ressourceforbrug
Økologiske rygsække, LCA, og MIPS Et spørgsmål om perspektiv
Kilde: nwf Dette power point kan fint supplere læsningen af side i elevbogens kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Undervejs.
… DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD
Klima og bæredygtighed
Energy Day Hans Peter Slente 22.nov. 12 Eksport af energiløsninger Hans Peter Slente Branchedirektør DI Energibranchen.
Det er over 20% af vores totale udledning af drivhusgasser
Bæredygtighed… Og transport.
Holluf Pile Skole, 9. c Uge 3 Mandag og fredag: 8.00 – 9.30
v/ Andrew Kjærulff Maddock
Busser Kan vi spare penge hvis alle kører på cykel?
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
Landbrug og fødevarer Vand Klima Global opvarmning Landbrug i DK og EU
INDHOLD Hvordan virker brændselsceller
•Hvem er vi? •Hvad vil vi? •Hvordan gør vi det? GreenHydrogen.dk Aps ejes ligeligt af følgende selskaber: Hollensen Energy A/S Dantherm Air Handling.
Energioptimering af boliger
Det Danske Uddannelsessystem
Intelligent energi – intelligente markedsmuligheder
Bæredygtig udvikling genbrug, hvorfor?
Trafik og beliggenhed i Øster Snede
Berlingske Avistryk A/S Kan vi bruge Klimakompasset til navigation i vores verden? 28 april 2010 John Lundsgaard HSEQ-chef Berlingske Avistryk.
Baggrund – Hvorfor spare på energien – og hvorfor vedvarende energi
VITAMINER OG MINERALER
Pas på vores JORD! Vind og vindhastigheder Greenpeace Råd
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem? Klimaforandringerne EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009.
Kostberegning.
EU’s mål På vej mod en fremtid med større forsyningssikkerhed.
Haldor Topsøe A/S Innovative elever Løser virksomhedsproblemer.
Planlægning af bæredygtig råstofforsyning Et fokus på globale miljøpåvirkninger Morten Bidstrup PhD, DCEA 1.
Udledninger og råderum
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer.
Energi og miljø - hvordan får vi mest for pengene? Plantekongres Herning 2007 Henrik Wenzel Danmarks Tekniske Universitet Institut for Produktion og Ledelse,
Gruppe Intro vi er tre elever som har valgt at skrive om en teknologisk formidling, hvor vi har valgt at lave en PowerPoint.
Danfoss ligningen og dilemmakort CO 2 Emissions = GNP/Population Population  Energy/GNP CO 2 /Energy  
Skole Camp Sund og Sjov De 8 kostråd Anbefalinger Kulhydrat E % - heraf max 10 % fra sukker Protein E % Fedt25 – 35 E % For fedt.
Spar penge og skån miljøet Foredrag af studerende fra Ernæring og Sundhedsuddannelsen Janne Rasmussen og Svea Due Persson.
Frokost Hvor kommer protein fra? Skummetmælk 7 g Bolle 6 g Røget laks 4 g Resten < 0,5 g I alt 28 g protein 40 g råt kyllingebryst, 25 g salat, 50 g peberfrugt,
Borgermøde 17. september Forslag til Miljø- og Klimapolitik 2014 Velkommen! – Borgermøde 17. september 2013 Program Vision Furesø – Vi skaber løsninger.
ATV temamøde Den Danske Fødevaresektor – globale og fremtidige muligheder 10. december 2012 Flemming Nør-Pedersen Direktør, Landbrug & Fødevarer.
Formindsk CO2… Klima kampagne HH2.b Line HP, Julie, Sofie, Sead og Sune.
Vi cykler stadig til arbejde Kolding Kommune Antal tilmeldte hold:57(61) Antal hold, der har gennemført:53(57)
Unge fra 14 – 17 år ( Efterskole )
Klimavenlig mad Rasmus Fredslund.
Hvor langt på literen Bilsælgeruddannelsen Afstemning af forventninger
Gastronomi & videnskab
Miljøvenlig transport
Sebastian, Kristian, Henrik, Caroline og Fiona.
Madkamp Bælgfrugter og bæredygtighed
KLIMASPIL AARHUS Præsenter programmet:
Global opvarmning Noter.
Møde m. 1. Hovedforløb 2015 kost og sundhed på skemaet
Intro til Geografi FHF af Otto Leholt Intro til Geografi FHF.
Global opvarmning – hvad rager det os ?.
Faglig regning Kostberegning.
Viborg Kommunes placering i benchmarking-analyser på natur-, miljø- og klima-området Oplæg på fællesmøde mellem det Grønne Råd og Viborg Kommunes Klima-
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
Hørup Centralskole 3. årgang
Præsentationens transcript:

Mad, transport og klima

Varenes indhold og oprindelse studeres Varedeklarationer Varenes indhold og oprindelse studeres

Hvad er der i vores mad ?

Hvad er der i vores mad ?

Hvor kommer maden fra ?

Eleverne maler et stort verdenskort på væggen

Oprindelsesland findes vha. varedeklarationer

Varedeklarationerne sættes op på verdenskortet, så man kan se hvor varerne kommer fra

Det belaster klimaet mindre at købe varer fra lande tæt på os

Transportafstande beregnes

CO2 i atmosfæren:

Hvad har betydning for en vares CO2-udledning? Produktion ↑ Transport → Tilberedning ↓

CO2-udledning brergnes CO2-udledningsfaktor = hvor mange gram CO2 udleder en transportform for at transportere ét kg vare én kilometer: Tog: 0,4 g Fly: Til Danmark: 44 kg Bus: 0,73 g Til Europa: 119 kg Skib: 0,84 g Til Verden: 863 kg For mange køretøjer er CO2-udledningsfaktoren = hvor mange gram CO2 udleder en transportform for at transportere ét kg vare så langt som køretøjet kan køre på én liter benzin Bil: 2,2 kg Knallert 40 g Gennemsnitlig afstand køretøjet kan køre på en liter benzin (brændselsforbrug): Personbil 13,4 km Firehjulstrækker 5,2 km Scooter og knallert 18,2 km

Total CO2-udledning pr kg af varerne Kilde: Måltiders klimapåvirkning, www.vb.dtu.dk

Lokale varer udleder mindre CO2

Lokale fisk udleder mindre CO2

Dissektion af sild

Dissektion af sild

Dissektion af sild

Kød udleder mere CO2 end planter

Årstidernes lokale vækster:

Mad af årstidernes lokale vækster: Gruppe 1: Fiskefars rullet som roulade med gulerodspesto og dessert af valnøddelagkage Gruppe 2: Sellerilasagne og blåbær smothie Gruppe 3: Brocollisalat med kyllingefrikadeller og hjemmebagt brød Gruppe 4: Bagels med kylling og hvidkål/gulerods-salat og pærekage til dessert: Gruppe 5: Laks bagt på pastinak og bagte æbler med flødeskum

Madlavning i hjemkundskab

Madlavning i hjemkundskab

Beregning af energiforbruget

Beregning af energiforbruget

Råd til hvordan vi kan nedsætte vores energiforbrug

Varer produceret ved anvendelse af vedvarende energi udleder mindre CO2

Varer produceret ved kompost frem for kunstgødning udleder mindre CO2

Smagsprøver…

Transportens klimabelastning

Fag der har været med i forløbet Biologi: Næringsstoffer, E-numre (allergi), vækstbetingelser og nedbrydning samt dissektion af fisk. Billedkunst: Kæmpemaleri på gangen, plancher og foldere Dansk: Interview af bedsteforældre, formulere sig i foldere og på plakater Geografi: Kortlægge hvorfra vores fødevarer kommer Fysik/kemi: Drivhuseffekt, global opvarmning, CO2, energi Matematik: Udregning af CO2 ved forskellige transportformer af vores fødevarer Hjemkundskab: Lære om årstidens frugt og grønt og designe / fremstille retter der tilgodeser dette Sløjd: Design af kompostbeholdere og solovne