Skyggen – en række fortolkninger Skyggen af H.C. Andersen. Udkom i Nye Eventyr, bind II. 1847 Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling

Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling Udvalgte fortolkninger (i kronologisk rækkefølge) Bonde Jensen nævner, at der mellem 1960-1997 er udgivet mere end tyve fortolkninger på dansk. (Bonde Jensen, s. 47) 1959. Sørensen, Villy: Digtere og dæmoner. Gyldendal. 1962. Nyborg, Eigil: Den indre linje i H.C. Andersens eventyr. Gyldendal 1966. Kristensen, Sven Møller: Den dobbelte eros. Gyldendal 1974. Skyum-Nielsen, Erik: H.C. Andersens Skyggen. I: Kritik, 1974. Årg. 8, nr. 30 1993. Møller, Hans Henrik: En mand, et ord – H.C. Andersens Skyggen. I: Andersen og verden. Odense Universitetsforlag. 1997. Jensen, Jørgen Bonde: Rejsekammeraten versus Skyggen. I: Kritik, 1997. Årg. 29, nr. 125-126. 1998. Mortensen, Klaus P. : H.C. Andersens „Gaaseurten“ og „Skyggen“ I: Læsninger i dansk litteratur. Bind 2. Fællesredaktionen Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling

Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling Biografiske læsninger omtalt af Villy Sørensen Se også Rubow, Paul V: H. C. Andersens Eventyr (1927. 3. udgave 1967) Skyggen udlægges, så HCA er den lærde mand og Collin er Skyggen. Skyggen udlægges, så den lærde mand er H.C. Ørsted og skyggen er HCA   Georg Brandes udlægger derimod Skyggen på den måde, at den handler om alle andenhånds-mennesker, hvor den lærde mand er det originale menneske, og skyggen er det andenhånds menneske, der fremkommer, når personlighed opstår og dannes løsrevet fra det originale menneske. Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling

1959 Sørensen, Villy: Digtere og dæmoner Skyggen fortolkes af Villy Sørensen først og fremmest som et udtryk for en livsanskuelse. Om Skyggen siger Villy Sørensen, at digteren HCA skriver om en splittelse. ”Det handler jo ikke om to personer, men om to sider af det samme menneske, så sandt skyggen hører sammen med sin ”herre”, og om spaltningen i dette menneske, så sandt skyggen river sig løs og fører en selvstændig tilværelse…Hverken skyggen eller dens lærde herre har adgang til den sande poesi, men den findes i eventyret om de to” (Sørensen, s. 19 og s. 24) Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling

1962 Nyborg, Eigil: Den indre linje i H.C. Andersens eventyr. Eigil Nyborg anvender Jungs teori om arketyper i sin udlægning af Skyggen. For Jung er det kollektivt ubevidste basis for den menneskelige bevidsthed. Det kollektivt ubevidste fremkommer ofte i form af en arketype (en typisk opfattelsesform). Arketype betyder urtype og er et billede, der fra tidernes morgen er blevet præget i psyken ved stadig gentagelse (Nyborg, s. 12-13) Skyggen er en arketypisk figur, der optræder som vort ”andet jeg”. Den repræsenterer vore uudviklede egenskaber – gode som dårlige, alt det vi også er, den betegner et stykke ulevet liv i os. Den er udtryk for noget andet i os og for muligheder, der ikke kom til udfoldelse. (s. 20) Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling

1966 Kristensen, Sven Møller: Den dobbelte eros Sven Møller Kristensen læser teksten, fordi han vil undersøge, om mennesket i litteraturen fra en bestemt periode fremstilles som et dobbelt væsen eller det er et enhedsvæsen? SMK viser hvordan den lærde mand og Skyggen fremstilles som hinandens modsætninger. Den lærde mand er svag, åndelig, godtroende og frygtsom, hvor Skyggen er handlekraftig, hoven og magtsyg. SMK siger, at HCA tager afstand fra begge figurer (og de to livsopfattelser de repræsenterer), fordi han ironiserer over dem begge. Sven Møller Kristensen konkluderer, at HCA’s ideal for menneskelivet ligger midt imellem det de to typer repræsenterer – altså et liv, hvor der tages højde for både poesi og hverdagsliv – hvor der både er plads til udfoldelse af drømme og et mere ”konkret” liv Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling

1974 Skyum-Nielsen, Erik: H.C. Andersens Skyggen Skyum-Nielsen udlægger Skyggen som en dybdepsykologisk historie. Historien om skyggen har personer og handling, men skal ikke læses som et episk forløb. Der er tale om en lyrisk bevægelse, en udvikling mellem bevidst og ubevidst i et fornuft- og forstandsmenneske, der må give afkald på sin fornuft og anerkende fantasien som sin bevidsthedsform. Den lærde mand og skyggen er at opfatte som et individ, dets forstandsprægede og dets fantasiprægede psykiske funktioner. (s. 39) Nøgleordene i Skyum Nielsens fortolkning er fantasi og fortrængt seksualitet (hvilket kan ses i næste dias, der viser ”handlingsforløbet” udlagt med psykologiske briller. Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling

1974 Skyum-Nielsen, Erik: H.C. Andersens Skyggen En erotisk længsel, der endnu er hel og udelt ytrer sig i sin før-bevidste tilstand for bevidstheden gennem musik og blomster, der sætter fantasien i gang. Fantasien bevidstgør tilbøjeligheden i dens helhed. Men øjeblikkelig forsvinder i angst den nyvundne bevidsthed. Således fortrængt fører tilbøjeligheden sit autonome liv, men delt, således, at den åndelige evne, lysten vakte, søger frem mod sanserne gennem fantasi, mens idealiteten forplumres i en kedsommelig forstandsmæssig beskæftigelse. Langt senere dukker den fortrængte seksualitet op for bevidstheden og præsenterer den for et regnskab…Fortrængningen skabte et koldt arbejdende hoved, en indespærret masse i kroppen og en vild, forbudt fantasi. Fortrængningen gentages, men varer nu kortere end før. Så slipper sanseligheden løs i bevidstheden, tager herredømmet og indordner forstanden under sig som tjener. Forholdet i personligheden er vendt, en anden identitet opstået (dvs. slet ingen)…Hvad der før var forbudt –fortrængt seksualitet - er nu bevidst og styrer en livsform under hvilken personen er halv. (s. 46)  

Møller, Hans Henrik: En mand, et ord – H.C. Andersens Skyggen. Hans Henrik Møller betragter eventyret som et eventyr om selve det at skrive – og han foretager egentlig for mig at se en dekonstruktiv læsning, idet han går ind i teksten og ser, hvor der er mønstre og hvor der er brud og sprækker. I det følgende blot et par citater fra fortolkningen. Det er historien om den lærde mands forsøg på at indfri sine egne skriverier om det Sande, det Gode og det Skønne …Det er en historie der handler om sig selv som skrift, om skriften som mulighed og om den sidste afmægtighed…Hans skriverier forudsætter afstand til det Skønne for overhovedet at kunne fungere som skrift… Hans Henrik Møller anvender en replik som noget centralt i sin tolkning. Nemlig ordvekslingen, hvor den lærde mand siger, at en mand er et ord – hvortil skyggen siger: et ord - en skygge.Manden er et ord og den lærde eksisterer kun virkeligt i sin egen skrift. Skriften er hans forsøg på at mediere mellem sig selv og det umulige han ikke kan nå, men skriften er også en gestus af afmagt, skriften selv frembringer blot en ny afstand til den drømte idealitet. (s. 308) Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling

Jensen, Jørgen Bonde: Rejsekammeraten versus Skyggen. Bonde Jensen betragter først og fremmest teksten som en historie – ikke som et eventyr Skyggen læses først og fremmest som en intertekst – altså en tekst, der forholder sig til andre tekster. Jørgen Bonde Jensen siger om Skyggen, at den meget vel kunne være skrevet som et modstykke til Forførerens dagbog af Kierkegaard – og at den måske er skrevet som en kommentar til hans egen udgivelse Rejsekammeraten.  Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling

Mortensen, Klaus P : H.C. Andersens Gaaseurten og Skyggen Klaus P. Mortensen lægger i sin læsning vægt på detaljer i teksten og på eventyrets eget formsprog – specielt fortælleteknikken. Mortensen siger, at han ikke vil afvise, at teksten kan læses dybdepsykologisk, men han mener egentlig, at eventyret kan forklares ud fra sig selv og sit eget formsprog. (s. 80) Han siger, at skyggen ikke kan repræsentere den kropslige seksualitet, for skyggen har jo ikke selv en krop at have seksualiteten i. Skyggen er en dæmonisk bevidsthedsform, den er en bedrager – og dens særlige indsigt er den lave virkelighed. Men som Mortensen påviser insisterer skyggen på at være menneske. Og Skyggen hævder, at ægte menneskelighed ikke findes, alt er imitation. Mortensen udlægger Skyggen som et signalement af hykleriet og forstillelsen bag den pæne guldalderfacade (Mortensen siger, at teksten viser en HCA, der også ønskede at skrive også om ”skyggesiden”) Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling

Opsamling og sammenligning Biografiske læsninger – en tekst om HCA’s liv Villy Sørensen – en tekst om menneskets to sider Eigil Nyborg – en tekst om det kollektivt ubevidste (Skyggen er vort andet jeg) Sven Møller Kristensen – en tekst om to livsopfattelser, der begge kommer til kort (idealet er en enhed af ånd og natur) Skyum-Nielsen – en tekst om fortrængt seksualitet Hans Henrik Møller – en tekst om det at skrive (for at kunne skrive, skal man være på afstand af det beskrevne) Bonde Jensen – en tekst, der giver andre digtere svar på tiltale (f. eks Kierkegaard) Mortensen – ikke en tekst om fortrængt seksualitet, men derimod en tekst om hykleri og liv bag den pæne guldalderfacade Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling

Skyggen (også en filmatiseret er en fortolkning) Dansk titel: H.C. Andersen og den skæve skygge Karakter: År 1998 Tid 70 min. Genre Tegnefilm Land Danmark Instruktør Jannik Hastrup Manuskript Bent Haller, Jannik Hastrup Musik Fuzzy Forfatteren H.C. Andersen føler sig forfulgt af sin egen skygge, der oven i købet får menneskekrop og bliver en konkurrent på kærlighedsfronten. Anna-Marie H. Hansen, CVU Jelling