Miljøteknologi støtte – til hvad og hvordan 8. april 2017 Miljøteknologi støtte – til hvad og hvordan Afdelingschef Jens Elbæk Seges

Støtte til Miljøteknologi i markbruget Mit udgangspunkt Historie Miljøteknologi støtte hvad går det ud på Hvad har vi søgt til og hvad har vi fået Teknik Minivådområder Hvad har vi fået ud af det? Hvad sker der fremadrettet?

Min baggrund Arbejdede i 19 år som planteavlskonsulent i Nordjylland Har i 19 år forsøgt at få gang i forskellige former for positionsbestemt planteavl Det lykkedes med jordprøver….. Kommer fra en egn med mange husdyr og med mange dygtige og arbejdsomme landmænd – men få ”nørder” Men så kom der en landmand og sagde dé kunne noget i Sønderjylland som vi ikke kunne!

Støtte til ny miljøteknologi i markbruget I Landdistriktsprogrammet har der siden 2007 været afsat midler til tilskud til projekter vedrørende investeringer i miljøteknologi Formålet er gennem tilskud til investeringer i nye processer og teknologier på jordbrugsbedrifter at reducere miljø- og klimabelastningen fra den primære jordbrugsproduktion. Mine erfaring med tilskudsordningen startede i 2010, hvor tilskud relateret til markbruget blev direkte nævnt i vejledningen

Grøn teknologi på jordbrugsbedrifter Reduktion af lugtgener samt emission af klimagasser og ammoniak fra husdyrproduktionen Reduktion af pesticidanvendelsen Reduktion af tab af næringsstoffer i forbindelse med fodring, omsætning af foderstoffer samt anvendelse af husdyrgødning Reduktion af energiforbruget respektive reduktion af vand-, næringsstof og pesticidforbruget i gartnerisektoren Etablering af miljøvenlige produktionsanlæg til dyrehold.

Hvad kunne man få tilskud til 40% tilskud til investeringer i ny teknologi med miljøeffekt I starten var der ”frit slag” inden for de 5 områder Vi startede med sensorstyrede sprøjter I 2011 kom der en teknologiliste med effektvurderinger af udvalgte teknologier Så søgte vi til: Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Selvkørende sprøjter, båndsprøjteudstyr, Injektionssprøjter, spotsprøjteudstyr, autostyring Kombinationspakker – såning og mekanisk ukrudtsbekæmpelse Minivådområder

8. april 2017 Sprøjteteknik

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse 8. april 2017 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Og meget mere….

% besparelse ved brug af sensor Samlet besparelse ved brug af sensor Besparelser på kemi Sensorstyret sprøjte Summeret behandlingsindeks Forbrug 2010 % besparelse ved brug af sensor Samlet besparelse ved brug af sensor Ukrudt 432 15 * 65 Vækstregulering 212 30 60 Svampe 1369 10 137 Skadedyr 114 12 Roundup 170 51 I alt 2297   325 Samlet besparelse på kemiforbrug opgjort som BI: 303/2297 = 14 %

Besparelser på kemi Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Fra Fenix og Roundup + Titus til Roundup + rensning 80 % af kemiforbruget opgjort som BI

Så kom der tilskud til mini -vådområder 100 % tilskud i puljen 2011 og 2012 En kollega i miljøafdelingen fik tilskud til 12 anlæg over de 2 år

12 minivådområder i LandboNord 25 på landsplan

Der var rigtig godt.. Interessen for at investere i miljøteknologi steg markant i perioden 2010-2012 – og det gjorde kreativiteten også Bevillingen slog ikke til og kun de største fik tilskud. I 2012 skulle der næsten 500 ha planteavl til for at kunne få tilskud til en sensorstyret sprøjte

Måske blev det for godt…. Beløbsrammen blev sat ned…. Tilskuddene blev igen flyttet til staldteknik Fra 2013 blev midlerne til markteknik stærkt reduceret – og der kunne der ikke længere gives tilskud til selve sprøjten Interessen for til ny sprøjteteknik forsvandt næsten helt

Hvad fik vi ud af det? Vi har fået nogle fantastiske maskiner ud at kører Vi har fået afprøvet teknikken helt ud i hjørnerne– vi har fået viden og erfaring! Vi har presset maskinfabrikanterne Vi har fået testet effekten af mini-vådområder – og fået detaljeret viden om kvælstofudvask-ningen fra vores drænede lavbundsarealer

Vi har sparet kemi! Mekanisk ukrudtsbekæmpelse er blevet stor i kartofler og majs Autostyring er blevet standard på de store landbrug Sektionsluk er standard på store sprøjter Selvkørende sprøjter er ikke længere en sjældenhed Spotsprøjteudstyr og injektionsudstyr bliver brugt mere og mere Sensorstyring kører – men hvor mange bruger den?

Vi har reduceret kvælstoffordampningen Forsuringsanlæg – både til tank forsuring og forsuring i gyllevognen – er udbredte og tilgængelige Vi har reduceret kvælstofudvaskningen De konstruerede minivådområder virker - 20-30% effekt Vi kar fået erfaring med at konstruere anlæg Vi har fået spredt demonstrationsanlæg ud i landskabet

Men der er også udfordringer Kan man få de mange nye teknikker (og deres respektive computere) til at spille sammen Er brugervenligheden i orden Er brugerens motivation stor nok Positionsbestemt dyrkning er stadig en udfordring, og mest for ”nørder” Hvordan opretholder man motivationen når det er svært at se effekten?

Sensorstyring er svær – man skal tro på det Der er mage praktiske udfordringer Reaktionstid, kommunikation mellem systemer, hvad ser sensoren m.m. Mulighederne for besparelser/merudbytter er begrænsede – ofte mindre end årsvariationen Hvem kan vurdere hvad der vil ske hvis doseringen reduceres med 10% Kemi er stadig ”forholdsvis billig” i forhold til effekt, og tid til driftsledelse er en begrænset resurse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler 4 forsøg 2014 – Oversigten over landsforsøgene

Hvad gjorde vi i LandboNord Specialisering – fokus på funktionalitet Markteknologi søges af 2 planteavlskonsulenter Forsuringsanlæg søges af miljøkonsulent Minivådområder søges af miljøkonsulent 5 ERFA grupper for nye ejere af sensorstyrede sprøjter

Fremtiden…. Nye tilskudsmuligheder i 2015

Grib chancen! Hvis du kan få tilskud til at udvikle bedriften og få et teknologisk og vidnemæssigt forspring Men vær også kritisk over for din ide. Selv om ansøgningsfristen ofte er kort, så søg råd og sparing hvor du kan Vær også kritisk overfor egne resurser (tid, evner og motivation) – det er ikke altid teknikkens skyld hvis det ikke bliver en succes