Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Jakob Ragnvald Egstrand - Lærer på 9. år. Underviser i kristendomskundskab, samfundsfag og historie – primært udskolingen Arbejdet som kommunal netværkskonsulent for kulturfagene Cand. Pæd i pædagogisk filosofi fra DPU Siddet i arbejdsgruppen for forenklede fælles mål for historie Ansat som læringskonsulent i undervisningsministeriet LK-funktion: Vejleder kommuner og skoler ift. reformen Fagkonsulent- funktion: Vejleder lærere, skoler og censorer i mål og prøvebekendtgørelser, årsplaner m.m. i Kristendomskundskab, samfundsfag og historie Læringskonsulent Jakob Ragnvald Egstrand: Jakob.ragnvald.egstrand@uvm.dk

Skolen har en masse dygtige lærere, som leverer god undervisning, men der er noget vi ikke er helt så gode til ! Læringskonsulent Jakob Ragnvald Egstrand: Jakob.ragnvald.egstrand@uvm.dk

Folkeskolereformens tre mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Læringskonsulent Jakob Ragnvald Egstrand: Jakob.ragnvald.egstrand@uvm.dk

Derfor diverse indsatser, som blandt andet omfatter: Forenkling af fælles mål –lettere at omsætte til mål for elevernes læring Understøttende undervisning og andre tilgange til undervisningen – herunder inddragelse af andre faggrupper Systematisk arbejde med læringsmålsstyret didaktik Bindende at arbejde med sproglig udvikling på alle klassetrin og i alle fag

Sproglig udvikling som reformmål: ”Så dygtige som de kan” Sproglig udvikling handler om skolens og lærernes målrettede arbejde med elevernes tilegnelse af fagenes sprog, så eleverne bliver dygtige som mugligt til at tilegne sig det faglige indhold og kommunikere mundtligt og skriftligt i fagsprog. Eleverne lærer fag gennem sprog – og sprog gennem fag. For at det kan lade sig gøre, skal der opstilles både faglige og sproglige læringsmål for eleverne. Fagligt indhold formidles gennem sprog, der varierer fra fag til fag. Eleverne skal derfor i alle fag støttes i at tilegne sig det fagspecifikke sprog og den faglige tekstkultur, der er kendetegnende for og forefindes i de enkelte fag. 

Baggrunden for FFM EVA har undersøgt læreres brug af Fælles Mål. Fælles Mål ikke er slået igennem som didaktisk redskab til at planlægge undervisningen. Undersøgelsen tegner et billede af, at skolerne fokuserer mere på, hvilke aktiviteter, der skal foregå i undervisningen, end på at sætte mål for, hvad eleverne skal lære. Der har været et for stort fokus på undervisningsmål, fremfor læringsmål og der er bredt politisk ønske om at give lærerne et mere nyttigt redskab til planlægningen af en undervisning, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum. Der har været et ønske om at konkretisere og præcisere målene yderligere. Læringskonsulent Jakob Ragnvald Egstrand: Jakob.ragnvald.egstrand@uvm.dk

Færdigheds- og vidensmål Målopbygningen (rummer de tidligere trin og slutmål, samt CKF Kompetencemål flerårige mål Færdigheds- og vidensmål (1 mål) Årsmål Læringsmål Forløbsmål Læringsmål findes ikke i FFM – det er op til lærerens fag-proffessionalisme og didaktiske indsigt. Ved kritik af målstrukturen og målene: Tak for dine bemærkninger, men nu er det sådan, at målene og målstukturen er politisk vedtaget, så det er ikke noget, vi kommer til at ændre på foreløbig. Læringskonsulent Jakob Ragnvald Egstrand: Jakob.ragnvald.egstrand@uvm.dk

Læringsmål bringer elevernes færdigheder i spil. Læring er svært at måle, da det kan defineres som en indre kognitiv proces. Dette er helt fint, men vi kan som lærere ikke evaluere på det og give eleverne læringsmæssig feedback. Et læringsmål starter med en overvejelse af, hvad eleven skal kunne efter endt forløb – derfor: ”ELEVEN KAN……” læringsmål handler om, hvordan eleven kan vise sine færdigheder – derfor knyttes et handle-verbum til formuleringen. Et Eksempelvis: ”Eleven kan …. diskutere, gøre rede for, fortælle om, berette om, illustrere, vise, genfortælle, udarbejde, lave osv. Handle-verbet forbindes med en indholdskategori – Hvad skal eleven demonstrere? Læringskonsulent Jakob Ragnvald Egstrand: Jakob.ragnvald.egstrand@uvm.dk

Didaktisk model – læringsmålsstyret undervisning (emu.dk) Fælles mål Læringskonsulent Jakob Ragnvald Egstrand: Jakob.ragnvald.egstrand@uvm.dk

Fælles mål er udgangspunktet for læringsmål og deraf følgende emner, aktiviteter, materialer m.m. 1864 er et emne, som er relevant som eksempel, fordi det rammer målene man vælger at arbejde med (ikke fordi det er mit yndlingsforløb eller fordi det står i bogen) Udvælgelse af færdigheds – og vidensmål:

Mit forløb og mine læringsmål

Eksempler på Læringsmål for forløbet om 1864 (ikke for mange læringsmål) Eleven kan opstille en tidslinje med konfliktens udvikling Eleven kan diskutere nationalliberalismens betydning for konflikten Eleven kan kildekritisk bearbejde 2 forskellige kilder, som beskriver konflikten Eleven kan opstille flere forskelle og ligheder mellem krigen i 1864 og krigen i Irak. Eleven kan forklare betydningen af de fire begreber: Nationaliberalisme, forfatning, udenrigspolitik, virkningshistorie Eleven kan diskutere, hvilken virkningshistorie krigen i 1864 har haft. Eleven kan skrive et essay om……. Eleven kan dramatisere………

3 kompetenceområder i historie: Kronologi og sammenhængsforståelse: (Læren om inddeling af tid, Kontinuitet og forandring af menneskers liv – ikke nødvendigvis kronologisk) Kildearbejde: (Bearbejdning af kilderne til den fortalte historie) Historiebrug: (Min brug, din brug og praksisbrug) Historiekanon (ikke kronologisk bundet) Historie Kronologi og sammenhæng Handler om af kontinuitet og forandring af menneskers samfundsmæssige liv. Derfor er kronologi centralt i faget. Kronologi er læren om inddeling af tid og et redskab til at skabe orden i den fortalte historie. Det betyder ikke, at historieundervisningen skal tilrettelægges kronologisk, så man fx begynder med stenalderen i 3. klasse for så i 9. klasse at nå til nutiden. Vi opfatter vores liv som organiseret i tid. Begivenheder, forandringer og historiske forløb sættes i relation til hinanden, når vi opbygger et kronologisk overblik. Det er ikke det samme som at kunne årstallene på en række begivenheder. I undervisningen hænger kronologi tæt sammen med forståelse af sammenhænge, brud og kontinuitet. (Nogle gange er historien præget af brud på visse planer, samt af gentagelse på andre. Ex. banebrydende nye ideer på filosofisk plan i Oplysningstiden og uændrede forhold for bønderne)   Kildearbejde Historieundervisningen fokuserer især på de fortolkninger, der formidles som fortalt historie. Fortalt historie er ikke nødvendigvis det samme som levet historie (fortiden) Den levede historie er væk, og derfor står kun den fortalte historie tilbage. For at kunne arbejde forholdet mellem fortalt og levet historie (fortiden) må eleverne gennem opnå stadig mere kvalificerede færdigheder i at håndtere kilder. Traditionelt har kilder været opfattet som tekster, billeder og fund fra den periode, man vil arbejde med. Historiefaget arbejder i folkeskolen med et udvidet kildebegreb. Her forstås kilder som alt, der rummer informationer, som kan belyse af det emne eller tema, man arbejder med i undervisningen. Tekst, billeder, internettet, film, lydoptagelser, taler, genstande, bygninger, byrum, kulturlandskaber osv. Kildekritikken rummer spørgsmål til kilden, som kunne være: Kildens hvor, hvornår, hvordan og hvorfor – ophavsmand, ophavssituation, tendens osv. Historiebrug (betegner tre områder) 1) Erkendelsen om andres brug af historien. Historiebrug er forståelse og analysen af måden, som ophavsmanden iscenesætter den fortalte historie på. Dvs. de aspekter, episoder, personer og sammenhænge, som ophavsmanden vælger ud, fremhæver og glemmer (vælger fra) for at fremme et bestemt budskab og formål. Ex politisk-ideologisk, informativt, underholdningsmæssigt, kommercielt eller identitets- og fællesskabsskabende art. Historiebrug har således et kildekritisk element. 2) Erkendelsen af min brug af historien. Historiebrug er også vores omgang med historien, samt den måde vi præges af historien identitetsmæssigt. Den er ikke kun et anliggende for historikere og andre historieformidlere, men noget alle lever i og med. De må også udvikle deres kompetencer til at reflektere over, hvordan de selv iscenesætter og bruger historie. Fx når de skaber historiske fortællinger, og hvordan deres egen historiske bevidsthed styrkes. 3) Erkendelsen ved praksisbrug af historien. Historiebrug betegner også et praksisfelt, nemlig en måde, hvorpå vi lærer noget om historie. En særlig erkendelsesmåde, er brugen af historiske scenarier, som er en måde hvorpå elever kan leve sig ind i den levede/fortalte historie. Det kunne være ved at male mel, hugge brænde, udspille slag, bære tungt ridderudstyr eller sidde som politisk deltager i et dilemmaspil som minister Monrad eller Stauning.

Kompetenceområde: Kildearbejde Historieundervisningen fokuserer især på de fortolkninger, der formidles som fortalt historie. Fortalt historie er ikke nødvendigvis det samme som levet historie (fortiden) Den levede historie er væk, For at kunne arbejde forholdet mellem fortalt og levet historie (fortiden) må eleverne gennem opnå stadig mere kvalificerede færdigheder i at håndtere kilder. Traditionelt har kilder været opfattet som tekster, billeder og fund fra den periode, man vil arbejde med. Historiefaget arbejder med et udvidet kildebegreb. Kilder som alt, der rummer informationer, som kan belyse af det emne eller tema, man arbejder med i undervisningen. Tekst, billeder, internettet, film, lydoptagelser, taler, genstande, bygninger, byrum, kulturlandskaber osv. Kildekritikken rummer spørgsmål til kilden, som kunne være: Kildens hvor, hvornår, hvordan og hvorfor – ophavsmand, ophavssituation, tendens osv.

Historie - Færdigheds- og vidensmål (efter 6. klassetrin) Vi zoomer lige ind… Læringskonsulent Jakob Ragnvald Egstrand: Jakob.ragnvald.egstrand@uvm.dk