Muligheder og begrænsninger i arbejdet med inklusion i dagtilbud Reforma 14 – dagtilbud d. 3.2.15 v. Tom Ritchie UCC.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Et stykke med sødt, surt og skørt... - botilbuddet Stefanshjemmet evaluerer deres udbytte af projekt Implementering af Teknologi (IAT) 2011.
At have øje for alle tanker om børn og palliation 15. november 2013
Set i forældreperspektiv
At have øje for alle tanker om børn og palliation 15. november 2013
Forståelser af inklusion og praksisudvikling
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Hvis inklusion er lig retten til deltagelse som forudsætning for udvikling og læring er inklusion principielt grænseløs.
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
Det svære liv i en sportstaske
Inklusion – et fælles anliggende Daugaard
Nye krav og besparelser – hvordan sikrer vi kvaliteten v/ Dorte Bloch
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Uddannelsessystemet Paradokser og muligheder
Sprogvurderinger af 3-årige
Folkeskole-reformen August 2014.
Fra integration til inklusion
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
Kan daginstitutioner gøre en forskel. v
Inklusion i Børneinstitution Højme
Workshop om inklusion DH’s sommerskole d
En god skole er en inkluderende skole.
Program – : Panel. Oplæg og debat – 11
Pædagogers identifikation af socialt udsatte børn i dagtilbud
Kvalitet i arbejdet med anbragte børn og unge
Præsentation Fagchef for Læring
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
En undersøgelse på voksensocialområdet
Inklusion i teori og praksis Inddragelse af studerende i FoU projekter
BørneIntra - intranet og hjemmeside for dagtilbud
Michael og Julie Hvad vil DU gøre? (Klik for at komme videre)
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Forældremøde august Skoleområdets oplæg – Trørødskolens indskolingsplan.
Når fritiden kobler til læring- Muligheder i SFO v/ Thomas og Benny Espergærde Skole og SFO 4 blev til én – nye muligheder.
Fritidshjemmet Villaen Per Schultz Jørgensen 10. Oktober 2012
Pædagogisk Konference 18. november Grænser for frihed? Samfundsforandringerne Individualismens ansigter : De er forkælede, besværlige, sårbare og.
Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis
Lederseminar 2014 Varde Kommune
Pædagogfagets kernefaglighed
Inklusion Noget der sidder mellem ørerne. Alt er en del af noget større Inklusion er et fælles ansvar – ikke kun noget lærere og pædagoger skal beskæftige.
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Det politiske arbejde med udvikling af folkeskolen i Esbjerg kommune
Sprogstimulering, tværfagligt samarbejde og inklusion Torben Munkholm Pia Østergaard Morten Anker Hansen Workshop på konference om inklusion Maj 2013.
Hvad ser BKF som de vigtigste indsatsområder i den nærmeste fremtid på børne- og ungekultur området? Flemming Olsen, Børne- og Kulturdirektør Herlev Kommune.
University College Syddanmark, 27. marts 2015 NNDR konferencen den 28/ på DPU Konference tema: Professionsudfordringer i mødet medbørn, unge og voksne.
Inklusion og inkluderende processer
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
Arbejdet med udsatte børn i Høje-Taastrup Kommune
Tema 2 Præsentation af kommunen og dens tilbud Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
Inklusion og Specialviden
Akutplejefamilier i Københavns Kommune v. konsulent Lene Christiansen
Specialviden ind på almenområdet Projektets aftryk på det videre arbejde med Stærke Børnefællesskaber i Sorø kommune.
KVALITET I SAMSPIL OG LÆREPROCESSER I DAGTILBUD Oplæg v/ Maybritt Larsson Institutionsleder Barnets Hus-Amerikavej.
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT & HIOA Ida Schwartz, lektor, cand. psych., ph.d. Bosat udenfor eget hjem Børn og unges skolegang og fritidsliv – set fra børnenes.
Lige muligheder i livet Strategi for børn og unge i udsatte positioner.
Sanne Lorentzen NLS Ledertræf, Island september 2012.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen – Velkomst v. Lone Greve Petersen, Formand for pædagogisk enhed, Efterskoleforeningen.
Mangfoldighed og Inklusion i efterskolen Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner
Bente Jensen, LANDSKONFERENCE 2006 Udsatte børn i dagtilbud Hvad ved vi, hvad gør vi - og hvordan kan kvalitet fremmes? Oplæg på FOA Landskonference,
FOA Landskonference 2006 Børn med særlige behov i Vejle Kommune V/ Ole Robenhagen, ledende psykolog, PPR-Vejle Kommune.
VELKOMMEN TIL HALVÅRSMØDET DEN 16. NOVEMBER 2016
Inklusionsudvikling Konsulenter fra Inklusionsudvikling
Dilemmaer i inkluderende pædagogik
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Præsentationens transcript:

Muligheder og begrænsninger i arbejdet med inklusion i dagtilbud Reforma 14 – dagtilbud d v. Tom Ritchie UCC

NVIE ( ) National Videncenter for Inklusion og Eksklusion Nedslag i en konsulents projekterfaringer

Specialområdet Speciallærere Støttepædagoger Basispladspædagoger Psykologer Talepædagoger m.fl. Udviklingsområde – fokus på inklusion Ressourcepædagoger Inklusionsvejledere Inklusionsambassadører Alle lærere Alle pædagoger Det tværprofessionelle samarbejde Det almene område Skolelærere Pædagoger Opgave Organisering Faglighed Opgave Organisering Faglighed Bevilling forudsætter identificeret problem (person eller fællesskab) Børn med funktionsnedsættelser Børn i psykosociale vanskeligheder Bevillinger mv. Bevilling gives til organisationen i forhold til antal elementer Anvendte metoderAnvendte eller nye metoderAnvendte metoder

Hvad siger pædagogerne? Altid en diskussion om normeringer Forsvarligt inklusionsarbejde kræver ressourcer

Gået galt mange steder (…) pædagogerne fortæller ofte, at de ikke har den viden, der skal til for at håndtere den opgave, de bliver stillet overfor (…) Hvis målet med inklusion er at spare penge, skaber man eksklusion – for da har man ikke blik for, at det kræver ressourcer og viden at flytte den viden, der er udviklet i specialmiljøer, over i de almindelige dagtilbud. Man kan ikke bare flytte pengene. (Børn & Unge, nr. 6, 2014, s. 18)Børn & Unge, nr. 6, 2014, s. 18

En undersøgelse foretaget af BUPL viser, at (ibid., s. 16).(…) kun lidt over halvdelen af lederne vurderer, at deres institution er ‘godt rustet’ til arbejdet med inklusion. To ledere af dagtilbud uddyber:ibid., s. 16 Fagligt er vi godt rustet i kraft af nogle dygtige pædagoger, tankegang og handlekraft. Men rammerne og vilkårene for at udføre et godt stykke inklusionsarbejde er ikke ok. Ressourcer og hænder til rådighed er ikke nok. (ibid.)ibid.

De Mange Veje FØLGEFORSKNING TIL SKOLEUDVIKLING VEDRØRENDE "MINDRE SPECIALUNDERVISNING, STYRKET FAGLIGHED OG ØGET RUMMELIGHED" KAREN ZOBBE LISBETH MADSEN ANE VESTER FEILBERG HEIDI SØRENSEN BO ERTMANN © 2011 TEORI OG METODECENTRET, UCC

De mange faglige tilgange til inklusionsarbejdet

Mening som forudsætning/drivkraft bag inklusionsarbejde Eksklusion Inklusion

Om at tale om inklusion Det politiske perspektiv Det økonomiske perspektiv Det etiske perspektiv Det pædagogiske perspektiv

Børns positionering

Børnene på bænken Det er eftermiddag, og nogle af børnene sidder til afhentning på skolen på en bænk. Lars sætter sig på bænken, selvom der ikke er plads. Han maser. De andre børn maser igen og siger: ’Lad være’ og ’av’ og ’hold op’. Lars holder ikke op, men fortsætter med at mase. De andre børn bliver gale, og det barn, der er nærmest Lars, bliver ked af det. Lars bliver ved og pædagogen blander sig: ’Hold op, Lars’, men Lars fortsætter. Pædagogen flytter Lars fra bænken, og Lars siger: ’Jamen, jeg vil også sidde på bænken’.