Baggrunden for en ny international aftale EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer DANMARK I GLOBAL KONKURRENCE Fakta og myter om produktiviteten.
Advertisements

Et fremtidsscenarie for gas i vejtransport i Danmark Skive, 31
1 3. liberaliseringspakke - Baggrund, indhold og ENTSO 3. liberaliseringspakke Baggrund, indhold og ENTSO Lene Egeberg-Gjelstrup International rådgiver,
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
HACCP Comenius Skoleudviklingsprojekt
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Kilde: nwf Dette power point kan fint supplere læsningen af side i elevbogens kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Undervejs.
Klima og bæredygtighed
Jørgen Birk Mortensen Samfundsøkonomiske perspektiver på energiinvesteringer i byggeri og renoveringer. Oplæg ved Gate21 konference den 31. august 2010.
Carbon20 projektet i Green Cities Kommunerne. CARBON 20 | 28. FEBRUAR | 2011 | INDLÆG | DEN GRØNNE DAG Carbon20 projektet har til formål: - at udbygge.
Kredsweekendkonference Dato: 26. og 27. oktober 2012 i 8
Hvilken form for aftale vil der blive indgået til klimatopmødet i København?
Målsætninger på klima- og energiområdet
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
Landbrug og fødevarer Vand Klima Global opvarmning Landbrug i DK og EU
Energioptimering af boliger
Fordele og ulemper ved fossile og alternative energikilder
1 Peter Nedergaard, professor i statskundskab, Københavns Universitet Otte udfordringer for verdens klimapolitik – og EU og.
Sidste nyt Fløjkrigen i ECB toner tydeligere og tydeligere frem. Senest har de to medlemmer George Provopoulos og Athanasios Orphanides talt varmt for.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
1 Drivhuseffekten Lys kan opfattes som bølger
Møde i Danmarks Vækstråd den 1. juni 2007
Intelligent energi – intelligente markedsmuligheder
Danmark i en globaliseret verden
Klimaproblemet og topmødet i København John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 27. november 2009.
Klimaændringer og udledning af drivhusgasser
Kapittel 9 Klima forandringer. Klimaet forandre sig  Drivhusgas forbruget stiger næsten i alle lande  I udviklningslandene stiger co2 udslippet især.
Klimaplan 2025 Favrskov Kommune
Risikovurdering på klimaområdet
Orkaner.
Michael Svane SummIT 18.maj 11 Summit IT som vækstmotor Hvor står transportbranchen ? v/branchedirektør Michael Svane, DI Transport.
Konference om Grøn Transport DI – den 25. november 2009 CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/direktør Henning Christiansen, Færdselsstyrelsen.
Energibesparelser i sommerhuse Ole Michael Jensen Statens Byggeforskninginstitut / Aalborg Universitet Inlæg klimamessen i Gribskov kommune 5. maj 2012.
DI's syn på forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ETS.
Udlejningsejendommenes energiforbrug 9. november 2009 Hvordan kan klimaskærmen optimeres? Lars D. Christoffersen
Mindre CO 2 fra transporten Et V-oplæg om reduktion af CO 2 udledningen fra transport – med omtanke.
Plantekongres 2006 kontorchef Hanne Kristensen,
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem? Klimaforandringerne EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009.
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
Väder- och Klimatförändringar
Initiativ SYD Hovedmål: Bæredygtighed på lokal plan Sammenhæng mellem agro-industri-by Klima + miljø + beskæftigelse Bærende elementer: Der skal være tale.
Højskolernes Internationale og Europæiske arbejde Resultater fra undersøgelse forår 2006 På baggrund af besvarelser fra 74 ud af 79 højskoler.
Flere vækstiværksættere i Danmark Oplæg på rådgiverkonference den 20. november 2008 V/ Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd.
EU’s mål På vej mod en fremtid med større forsyningssikkerhed.
Tværfaglig undervisning
Hvad gør EU for klimaet? Jeppe Gents Europa-Kommissionen,
Afgørende videnskabelige beviser EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne.
Udledninger og råderum
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
©2007 European Parliament, Visits and Seminars Unit MEP Dan Jørgensen February 2010 EU og klimaet – Quo vadis? DIIS
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
The GreenCarbon Initiative Planer for kulstoflagring på Barritskov Lone Nørgaard Telling Projektleder GreenCarbon.
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET 28.marts 2012 Horizon 2020 EU’s rammeprogram for forskning og innovation Anja Skjoldborg.
Klimaforandringer.
Technical University of Denmark UNEP RISØ CENTRE Globale klimaændringer Hvordan kan de modvirkes Kirsten Halsnæs.
Globale temperaturændringer
Energi i planlægningen Per Sieverts Nielsen Kursus I By og trafikplanlægning 9. Juni 2015.
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011.
Tilskud til ansattes efteruddannelse i Europa
Energibesparelser ved indregulering af varmeforsyningen
KLIMASPIL AARHUS Præsenter programmet:
Global opvarmning Noter.
Kompetenceudvikling af pædagoger i skolen
Selvstyrets klimaarbejde 2009
Grøntråd 13. maj 2019 Måling: Klimaskift rangerer som klodens største trussel Når temperaturerne stiger cirka en grad, vil dyrelivet bevæge sig 100 kilometer.
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
CO2-tiltag her og nu En Grøn Trans- portpolitik
Præsentationens transcript:

Baggrunden for en ny international aftale EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne

Udfordringernes omfang Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står overfor. Kun med handling kan vi stabilisere temperaturstigningerne og undgå uoprettelige og katastrofale miljøforandringer. Der skal en global indsats til – vi har stadig muligheden. Det er billigere at handle nu, end at skulle håndtere følgerne af ukontrollerede klimaændringer.

Global opvarmning – en realitet

Siden 1850 er de gennemsnitlige globale temperaturer steget med 0,76°C. Opvarmningen er hovedsageligt sket gennem de sidste 50 år på grund af menneskelige aktiviteter. Årsagerne er - forbrænding af fossile brændstoffer til energifremstilling, landbrug og skovrydning. Vi oplever allerede følger af klimaforandringerne i form af hedebølger og andre ekstreme vejrhændelser.

Hvad skal der til? Væsentlige reduktioner i CO 2 emissionerne og skift til kulstoffattig teknologi. Dramatiske ændringer i både energiforbrug og –produktion. Større energieffektivitet. Fremme af vedvarende energi og innovative teknologier. Tilpasning til de forandringer, som allerede er på vej.

Baggrunden for de internationale bestræbelser Klimadrøftelserne indledtes i 1992 med vedtagelsen af FN’s Rammekonvention om Klimaændringer (UNFCCC). De første internationale aftaler om at reducere CO 2 emissionerne kom i form af Kyoto-protokollen i EU var toneangivende ved indgåelsen af tidligere aftaler og er kraftig fortaler for en øget indsats fremover.

Efter Kyoto-protokollen (1) Kyoto er: –Kun første trin. –Protokollen løber kun frem til udgangen af –Ikke alle lande er med i aftalen – heller ikke USA. –Protokollen fastlægger ikke bindende mål for udviklingslandene, og deres emissioner er hastigt ved at nå samme niveau som de industrialiserede landes.

Efter Kyoto-protokollen (2) Der er behov for en ny aftale. Den skal være mere ambitiøs. Mere langsigtede forpligtelser til større reduktioner. Der kræves handling i både industrialiserede lande og udviklingslande. Vi skal fastholde målet om at holde den globale opvarmning under 2ºC. De globale CO 2 emissioner skal toppe inden 2020 og halveres inden Efterfølgeren til Kyoto-protokollen skal omfatte støtte til udviklingslandene og til tilpasninger.

EU-målene (1)

I december 2008 vedtog de europæiske regeringsledere pakken om klimaindsats og energi med ambitiøse mål for Pakken indebærer: –20% reduktion i drivhusgasemissioner inden 2020 – 30% hvis de andre industrialiserede lande går med, –20% energi fra vedvarende energikilder, –20% stigning i energieffektivitet.

EU-målene (2) De konkrete tiltag i pakken er: –En udvidelse af emissionshandelssystemet. –Støtte til kulstofopsamling og –lagring. –Landespecifikke mål for vedvarende energi.

En ny global klimaaftale - vejen frem

Målet er en ny aftale ved udgangen af 2009 på FN's klimakonference i København. 192 lande deltager i drøftelserne. Vi skal have globale mål for emissionsreduktionerne. Vi skal styrke landenes evne til at tilpasse sig til forandringerne. Der er brug for innovative finansieringskilder til udviklingslandene. Et internationalt kulstofmarked skal være operationelt i 2015.

Læs mere på