Applied Behavior Analysis ABA Applied Behavior Analysis

ABA Anvendt Adfærdsanalyse Anvendt adfærdsanalyse er en egen videnskabsgren Man studerer ADFÆRD, - hvordan organismer opfører sig under varierende betingelser Man studerer adfærd hos alle levende organismer TIPO

ABA’s videnskabsmodel Naturvidenskaberne ligger som model til grund for den videnskabelige metode, der anvendes i ABA. Kun kontrollerede eksperimenter kan give sikker viden om vores opførsel. Man forandrer noget i omgivelserne, - den uafhængige variabel, og registrer om den adfærd man observerer, - den afhængige variabel, ændrer sig systematisk Forklaringen på, hvorfor adfærden (den afhængige variabel) så ændrer sig, må ikke vise til noget, der foregår på et andet niveau, eller langs en anden dimensjon, end den man direkte har observeret mellem den uafhængige variabel og den afhængige variabel. TIPO

Ivan Petrovitsj Pavlov 1849 - 1936 PAVLOV's forskning koncentrerede sig om, hvorledes en del naturlige stimuli udløste automatiske responser fra en organisme. (Ubetingede stimuli og ubetingede responser; - at se mad og påfølgende spyt - rektion ). Klassisk betingning: En neutral stimulus som forekommer sammen med en ubetinget stimulus erhverver lignende værdi som den ubetingede stimulus; En betinget stimulus medfører en betinget respons.

Brug af Klassisk betingning: Julemandsfase Alle trænere må gennem julemandsfasen Senere: Etablere nye forstærkere ved at præsentere dem sammen med eksisterende forstærkere.

Brug af Klassisk betingning

BEHAVIORISME 100 ÅR John Broadus Watson (1878 – 1958) anses for at være grundlæggeren af videnskabsgrenen Behaviorisme, ved at holde talen ”Psychology as the Behaviorist sees it” ved Columbia University i 1913. I 1916 publicerede han bogen ”Behaviorism” Watson har fået æren for at Pavlovs arbejde blev benyttet i reklame.

The Behavior of Organisms 1938 Burrhus Frederik Skinner (1904 – 1990) betegnede sit arbejde ”Radical Behaviorism”, til forskel fra Watsons ”Metodologiske Behaviorisme” Et centralt fund er at ”forekomst af adfærd”, - (rate of responce), er en funktion af de konsekvenser, adfærden har. ”The Science of Consequences”

Operant Adfærd ”Respondent Adfærd” bliver udløst af stimuli, og kan modificeres ved hjælp af klassisk betingning, - a la Pavlov. Operant behaviors, in contrast, are "emitted," meaning that initially they are not induced by any particular stimulus. Emission, at sende ud. Vi er aktive, handlende individer. Vi ”opererer” på omgivelserne. Vores adfærd forandrer omgivelserne, - udløser konsekvenser fra omgivelserne. At udsende adfærd er, hvad levende organismer gør. Operant adfærd kan være foranlediget af, at en bestemt stimulus er tilstede, men bliver ikke ”passivt” udløst av denne stimulus.

FREKVENS og FORSTÆRKNING Det som måles, når man måler operant adfærd, er frekvensen af forekomsten af adfærden. Sandsynligheden for at en operant adfærd forekommer, afhænger af den forhistorie af konsekvenser, som denne adfærd har medført. Når sandsynligheden for at en adfærd vil forekomme ændres, - gennem de konsekvenser adfærden medfører, kaldes dette forstærkning. Det videnskabelige indhold i ”Forstærkningsbegrebet” er således en ændring i SANDSYNLIGHEDEN for, at en adfærd skal forekomme.

KONSEKVENSER OG STIMULI En konsekvens er en hændelse eller forandring i omgivelserne (Stimulus) som umiddelbart efterfølger en given adfærd og som medfører en ændring i sandsynligheden for, at denne adfærd skal forekomme i fremtiden. En stimulus er et aspekt ved omgivelserne, som kan skelnes fra andre aspekter. Når der er en foranledning, kaldes det Diskriminativt stimulus (SD). Når der er en konsekvens, kaldes det Forstærker (SR) (Reinforcing Stimulus)

POSITIVT ELLER NEGATIVT Stimuli har forskellig værdi for dig. Nogle stimuli har du interesse for/er vigtige for dig. Når du opnår en sådan stimulus som en konsekvens af din handling, øger det sandsynligheden for, at adfærden forekommer igen. En sådan stimulus betegnes derfor som en ”Positiv forstærker”.

POSITIVT ELLER NEGATIVT Andre stimuli kan være ubehagelige, uønskede eller smertefulde. Sådanne stimuli vil du forsøge for at undgå. Sådanne stimuli betegnes ”Negative forstærkere”. Når du på en vellykket måde formår at undgå en negativ stimulus, øger sandsynligheden for, at du vil gøre det samme igen (undgå denne stimulus), når den negative stimulus er i omgivelserne. Negativ forstærkning er således også øgning af frekvens af adfærd, - øgning af vellykket undgåelsesadfærd.

ER DU GOD TIL AT UNDGÅ UBEHAGELIGHEDER? Tager du din paraply med for at undgå regn eller for at få komplimenter? Holder du fartgrænsen? Hvorfor? Tager du varmt tøj på i koldt vær? Hvorfor? Hvilke situationer forsøger du at undgå? Hvorfor? Lærer du dine børn at ikke udsætte sig selv for fare? Hvordan lærer du dem det? Hvad betyder ”Opdragelse”? Hvorfor laver børn deres lektier?

HVAD STYRER DIT LIV? Undgåelsesadfærd der opretholdes af negativ forstærkning: Er du bange for at rejse med fly? Hvorfor tror du at det kan opretholdes? Hvad er du bange for, og hvordan søger du at undgå det? Hvor ofte bliver din egen adfærd forstærket positivt og hvor ofte har du undgåelsesadfærd?

ABA OG FORSTÆRKNING I hjemmetræning med ABA for børn med diagnose indenfor Autismespekteret bruger vi Positiv forstærkning. Det første man laver, er at notere, hvad barnet er interesseret i, og hvad det ønsker at opnå. Senere bruger man disse som Forstærkere for at forøge frekvensen af barnets adfærd. Man bygger nye forstærkere og sikrer at sociale forstærkere er fremtrædende.

AUTISME Diagnosen Autisme blev opfundet af Leo Kanner (1869 – 1981) i 1943: ”Autistic Disturbances of Affective Contact”. Studien baserede sig på 11 børn. Kanner er anerkendt som den første selvopnævnte ”Børnepsykiater” og leder ved Børnepsykiatrisk afdeling ved John Hopkins University Hospital. (Hans Asperger (1906 – 1980) studerede i 1944 fire børn. AS var i DSM fra 1994 til 2013) Årsagen til Autisme er aldrig blevet opklaret.

DE FØRSTE FORSØG: Alle kendte behandlingstyper indenfor psykiatri og psykologi har været benyttet i forsøg på at give børnene behandling. Der er for eksempel blevet benyttet behandlingsmetoder såsom medicinering, elektrisk chok, klemmemaskine, intensiv psykoanalyse, både fv børn og forældre, forskellige former for specialundervisning, - og adfærdsterapeutisk behandling.

Magre behandlingsresultater Flere uafhængige forskerteams er kommet frem til at tilstanden er livslang for ca. 95 - 97 % af dem, der får diagnosen. Over 60 % er afhængige af hjælp 24 timer i døgnet, - gennem hele livet. Mere end 50 % af personer med denne diagnose udvikler alvorlig adfærd mod sig selv eller omgivelserne og må behandles i specialmiljøer - og halvdelen af dem lærer aldrig at snakke.

Ubehandlet autisme er kostbar Gennemsnitlige udgifter for en person med autisme, frem til vedkommende fylder 55 år, - som ikke har modtaget ABA, er antaget at overstige 32 millioner kroner. Forekomsten af autisme stiger i befolkningen. Center for Disease Control i USA (www.cdc.gov) har erklæret, at autisme spreder sig med epidemiske proportioner, med en forekomst på over 1%, og autisme koster årlig det amerikanske samfund ca. 43 milliarder US $.

OLE IVAR LØVÅS (1927 – 2010) I 1960-erne gav ny viden med baggrund i læringspsykologi grund til optimisme. En af pionererne var den norsk - amerikanske forsker Ole Ivar Løvås - ved University of California Los Angeles (UCLA). Han publicerede i 1973 resultater, som viste, at mange børn forbedrede deres færdigheder på flere områder af livet, som f.eks. sprog og selvstændighed, samtidig som de reducerede deres aggression.

Flere forskningsresultater Gennem 1970- og 1980-erne ble en række forskningsresultater publiceret af flere forskellige forskningsteams. Disse resultater fokuserede gerne på enkeltstående områder såsom tidlig sprogudvikling, vokal imitation (lydmønstergentagelser), benævnelse af objekter, imitation af bevægelser og diskriminationsøvelser mellem farver, form, størrelse, pronomener, præpositioner, synonymer og antonymer

Løvås lavede det første program Professor Løvås inkluderede disse studier og satte dem sammen i et samlet program. Han begyndte et langtidsstudie i 1969, - ”The Young Autism Project”, som blev publiceret 18 år senere, - i 1987. I studiet var der 3 grupper à 19 børn: En kontrolgruppe, en gruppe som fik 10 timer ABA i ugen og eksperimentgruppen som fik 40 timer ABA om ugen. Løvås kaldte interventionen ”Early Intensive Behavioral Intervention”, - EIBI

CENTRALE ELEMENTER I EIBI: Børnene fik mindst 40 timer 1:1 ABA træning ugentlig Interventionen blev påbegyndt før børnene fyldte 4 år Forældrene var de vigtigste personer, men alle vigtige personer i børnenes liv blev lært op i at træne barnet Interventionen foregik i alle vigtige miljøer for barnet og familien Alle sider ved barnets funktion blev underlagt tiltag Interventionen foregik hjemme i 1½ år, inden børnene blev inkluderet i børnehave eller skole.

Resultater fra Young Autism Project

De 10 % 10 % af børnene i interventionsgruppen rykkede sig ikke på IQ og sociale funktioner. Disse børn rykkede sig heller ikke ved brug af nogen andre metodiske tilnærmelser. Man er i dag ikke dygtig nok til at hjælpe alle.

Begrænset intervention virker ikke Det må understreges, at der ikke var nogen af børnene i kontrolgruppen, der opnåede normal intellektuel funktion i undersøgelsesperioden, hvis de blot fik 10 timers intensiv behandling pr. uge. Det var fortsat hele 60 % af børnene i denne kontrolgruppe, som havde minimal forbedring i deres funktion. Efterfølgende har der været nogle mindre bevægelser både i, - og mellem, grupperne, uden at dette har forstyrret hovedkonklusionen: "Lidt" intensiv oplæring kan ikke anbefales for børn med autisme, hvis man ønsker god effekt

Kompliceret Det interventionsprogram som professor Løvås gennemførte, var så omfattende, vanskelig, og specialiseret, at Løvås selv var skeptisk til om det kunne gentages af andre. Han skrev i sin artikel i 1987: "It is unlikely that a therapist or investigator could replicate our treatment program for the experimental group without prior extensive theoretical and supervised practical experience in one-to-one behavioral treatment with developmentally disabled clients as described here and without demonstrated effectiveness in teaching complex behavioral repertoires as in imitative behavior and abstract language".

PUBLIKATIONER OM EIBI Der findes 23 effektstudier af intervention for børn med autisme, i perioden 1984 til 2006 18 af disse studier evaluerede ABA-behandling 3 studier har evalueret TEACCH 2 studier har evalueret ”the Colorado Health Sciences Project” Ingen andre pædagogiske/psykologiske interventioner er blevet udsat for effektstudier

HØJESTE NIVAU AF VITENSKABELIG KVALITET AF EFFEKTSTUDIER Diagnose i henhold til ICD-10 eller DSM-IV. Diagnose fastsat af enuafhengig faginstans og/eller baseret på diagnoseinstrumenter (ADI-R, ADOS, CARS). Randomisert forskningsdesign Avhengige variable består av mindst; (a) en normeret og standardisert IQ test som måler både verbale- og handlefærdigheder, og (b) standardiseret og normeret test for adaptiv funktion Behandlingsintegritet blev målt eller behandling var beskrevet i behandlingsmanual

NESTHØJESTE VIDENSKAPELIGT NIVEAU Samme som højeste niveau, dog uden et randomiseret forskningsdesign

NIVEAU 3 AF VIDENSKAPELIG KVALITET Som høyeste nivå med unntak av formell diagnose i henhold til ICD-10/DSMIV eller ulike diagnoser i samme gruppe Dersom studien er N=1 design, pluss pre- postdata (IQ-test før og etter), vil den også kunne havne i denne kategorien. Det samme skjer hvis studien er en retrospektiv studie eller en arkivstudie Det skjer også hvis pre- og postdata består av instrumenter som ikke er standardiserte eller normerte Dessuten hvis behandlingsintegritet ikke er målt eller behandling ikke er beskrevet i behandlingsmanual

LAVESTE VITENSKAPELIGE NIVÅ Dersom det er et pre - post design uten sammenlikningsgrupper

Det finnes kun 1 studie på høyeste nivå: Smith, T., Groen, A. D. & Wynn, J. W. (2000): Randomized trial of intensive early intervention for children with pervasive developmental disorder, American Journal on Mental Retardation, vol. 105, no. 4, pp. 269-285.

RESULTATER Smith et al. 2000 27 % fulgte normalundervisning ved skolestart The Young Autism Project etter Løvås Alle barn ble trent hjemme før integrering Barna fikk 25 timer hjemmetrening pr. uke i 1 år Gradvis reduksjon av timer 2. og 3. året Foreldrene trente 5 timer 4 – 6 psykologi - studenter var trenere på hvert barn Alder ved inntak:18 – 42 måneder Ingen korrelasjon mellom pre-treatment IQ and outcome.

Smith et al 2000 “…the logistics of arranging for intensive treatment turned out to be more formidable than we had anticipated and may pose more of an obstacle to replication than we have previously acknowledged… (p. 283)

Nivå 2 studier Cohen,et al. 2006: Howard, Sparkman, Cohen, Green & Stanislaw 2005: Mean pretreatment IQ var 58,54 og mean IQ follow up var 89,88. Barna ble trent I ulike omgivelser, men det er uklart hvor mye som var hjemmetrening. Trenere var team på 4 – 5 studenter. Eikeseth et al. 2002: 7 av 13 barn oppnådde en IQ over 85, men mean pretreatment IQ var 61.92. Eikeseth et al. 2006.

Nivå 3 studier Anderson, Avery, DiPietro, Edwards, & Christian 1987 Birnbrauer & Leach 1993 Eldevik et al. 2006 Scheinkopf & Siegel 1998 Lovaas 1987 McEachin et al. 1993 Smith et al. 1997 Smith et al. 2000 B Weiss 1999

Steven Pinker ”The Language Instinct” 1994

Anbefalinger Flere offentlige myndigheter har anbefalt EIBI som tiltak for barn med autisme: American Academy of Child and Adolescent Psychiatry (1999) American Academy of Pediatrics (2001) Autism Society of America (1998) California Departments of Education and Developmental Services (1997) Clinical Practice Guideline Development Panel (1999) Committee on Educational Interventions for Children with Autism (2001) Department of Education & Science, Dublin, October 2001 Maine Administrators of Services for Children with Disabililties (2000) New York State Department of Health (1999) Task Force on Autism (2001) U.S. Surgeon General (1999) Wisconsin Department of Health and Family Services (1997)

Professor Løvås tog selv initiativ til at etablere TIPO Pilotprojektet blev etableret i 1989, og som selvstændig organisation har den fungeret siden år 2000

Supervisionsmodellen Teammøder minimum hver tredje uge, hvor alle involverede i træningen af barnet deltager. Det vil sige trænere, forældre, andre kommunale repræsentanter eller fagpersoner, samt psykolog fra TIPO. Barnet som mottager intervention, vil delta på vigtige dele af mødet. De uger, hvor personalemødet ikke finder sted, vil det blive holdt et "telefonmøde", - helst ved hjælp av web- kamera, mellem supervisor fra TIPO og trænerpersonalet. Supervisor fra TIPO leder møderne.

På staff-møtene blir barnets fremgang demonstrert, og dokumentert, gjennom fremleggelse af behandlingsdata. Nye fremgangsmåter i treningen blir demonstrert av supervisor, og alle trenere får veiledning på treningen. Nye atferdsmål blir satt for de kommende uker. Både målene, og fremgangsmåtene for å nå målene, blir detaljert nedtegnet. Denne listen fungerer som en avtale mellom foreldrene, barnehagen og TIPO i de neste ukene. TIPOs kvalitetskontroll sikrer at treningen som utføres av alle involverte trenere blir evaluert, og forbedret.

Trenere og foreldre kan fritt kontakte supervisor fra TIPO pr Trenere og foreldre kan fritt kontakte supervisor fra TIPO pr. telefon utenom møtene. Foreldrene starter alltid staff-møtene med å informere de øvrige medlemmene om viktige hendelser i familien i løpet av den siste uken. Foreldrene får også muligheten til å si sin mening om treningen siden sist møte, og foreslå tiltak på vegne av barnet.

FØRSPROGLIGE FÆRDIGHEDER Område 1 FØRSPROGLIGE FÆRDIGHEDER Område 2 ABSTRAKTE BEGREBER   Område 3 AVANSERT SPROG Område 4 LEK Område 5 ERINDRINGER Område 6 SETNINGSSTRUKTUR Område 7 PERSONLIG SELVHJELP Område 8 SOCIALE FÆRDIGHEDER Område 9 FØR-AKADEMISKE FÆRDIGHEDER Område 10 AKADEMISKE FÆRDIGHEDER

Evaluering i Stockholm ”Som nevnt viste våre første registreringer i Intervensjonsprogrammet i TIPO i oktober 2006 et gjennomsnitt 129. I slutten av desember var gjennomsnittet for gruppen steget til en skåre på 196. I slutten januar 2007 er det registrerte gjennomsnittet 223.”