Danskernes Digitale Bibliotek Hvorfor er det en god idé? Børne- og kulturdirektør Flemming Olsen, næstformand i Børne- og Kulturchefforeningen DB SYD –

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Advertisements

Hvordan bidrager litteratursiden
- ”Digitalt medborgerskab” – om bibliotek og borgerservice som kulturkonvergens eller konvergenskultur.
It-branchen – en faktor i fremtidens vækst
Læring og læringsressourcer i en læringscenteroptik
Vodskov - det åbne bibliotek
Hvor står vi nu, og hvor er vi på vej hen? Timbuktufonden
Status IT. Vognparken Computerlokaler: 39A: 24 computere fra : 21 computere fra 2005 og 6 computere fra 2007 Biblioteket: 2 computere fra 2005.
BIBLIOTEKET LIGE VED HÅNDEN 8. December Hotel Scandic Kongens Ege, Randers Afsluttende temadag.
Borgernes barrierer for brug af IT
Rykker vi? Eller er alt ved det gamle?
Velkommen på biblioteket Vi glæder os til at få dig som bruger. Spørg bare, hvis du har brug for hjælp!
Hvordan bruger de unge folkebiblioteket – fysisk og digitalt Adfærd, betydning, interesser & forventninger Lotte Hviid Dhyrbye Tænketanken Fremtidens Biblioteker.
Læringscentret og nye vejledningsformer
 Bibliotekets samling mister betydning: › Flere har råd til selv at købe bøger › Udlånet af bøger falder fortsat › Børn bruger biblioteket betydeligt.
Biblioteket som arena i viden- og oplevelsessamfundet
Ny strategi for bibliotekerne- NU Jens Thorhauge Biblioteksstyrelsen.
Digital produktion - leg og læring på begyndertrinnet
1 DSB og Bibliotekerne Personlige interview foretaget 20. til 25. januar respondenter Holdning til evt. ny portal.
Kommunikationsstrategi Scleroseforeningen
Elevernes digitale dannelse
Kommunale chefforventninger til en ny folkeoplysningslov Oplæg for Fritid og Samfund d. 25. april 2008 i Vissenbjerg v/ Børne- og Kulturdirektør Per B.
Formidling i selvbetjente biblioteker
Gov 2.0 Fra portaler til borgernes lommer
Analyse for Ældre Sagen: Trafikundersøgelse: Cykel, cykelhjelm mv Rapport Marts 2010.
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Digitalisering og medialisering
DDB Hindsgavl den 26. maj 2011 René Birkemark Olesen
Velkommen til Statsbiblioteket
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen 10. marts 2011 De danske metropolers biblioteksstrategi.
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
En ny model for bibliotekernes rum
Teknologi og samfund Den teknologiske udvikling 1 Samfundsudviklingen
Demokratisk underskud i informationssamfundet?
Input til tænketank om Fremtidens biblioteker Danmarks Biblioteksforening, Vartov den 25. april 2012 Biblioteker og biblioteksbrug i tal.
Anbefalinger Udvalget vedr. Kvalitetsmåling,- Måle- og Sigtepunkter (KMSU) Lone Knakkergaard DB’s 2. næstformand.
- med nedslag i fremtiden Formandens beretning.
Folkebibliotekernes ebogsservice eReolens strategi for e-bøger Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde 28. marts 2014.
- sikkert og enkelt netværk for ældre Greve Bibliotek Præsentation af AgeForce med fokus på seniorer, livslang læring og nye.
1 - sikkert og enkelt netværk for ældre Konference for Biblioteksassistenter Torsdag på Scandic Hvidovre Biblioteket som bindeled.
KULTUR FOR ALLE. Hovedbudskaber I: ”Ikke brug for flere kulturinstitutioner!”
- sikkert og enkelt netværk for ældre
Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4
It-hjælp til mindre it- parate virksomheder Kjersti Lunde, Projektleder, Erhvervsstyrelsen.
1 Folkebibliotekernes it-læringsaktiviteter set fra staten Internat 29. november 2012 for Digitale kontaktpersoner i Roskildes CB område Jonna Holmgaard.
Folkebibliotekerne i vidensamfundet Next steps Sandbjerg konferencen 2010 Jens Thorhauge.
DIGITALE TRENDS BIBLIOTEKERNES DIGITALE PULS LIGE NU.
Strategiske overvejelser Hvilke muligheder giver Makerkulturen bibliotekerne Roskilde 1. april 2014 Mogens Vestergaard Knud Schulz 1.
Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker Workshop Roskilde 29.august 2013 Jonna Holmgaard Larsen chefkonsulent.
Stedet som indgang til digital forvaltning
Fritidspas på det kommunale budget Merete Scheelsbeck Formand for Fritids- og Kulturudvalget Høje-Taastrup Kommune (HTK)
30%... Vi forbereder os på DDB E-materialer set fra Silkeborg Toke Leth Laursen Silkeborg Bibliotekerne.
Den digitale kløft Professor Birgit Jæger Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet.
Fleksibel biblioteksbetjening Middelfart
1 Budgetorientering 13. oktober 2010 v. Borgmester Flemming Eskildsen Kulturcenter Limfjord.
Johannesen: ’Døden på Internettet’ (2008) Teksten ser nærmere på, hvordan vi har indoptaget de funktioner og praksisformer, som Internettet tilbyder, i.
It i de gymnasiale uddannelser Udstyr og anvendelse, 2010.
Hvad ser BKF som de vigtigste indsatsområder i den nærmeste fremtid på børne- og ungekultur området? Flemming Olsen, Børne- og Kulturdirektør Herlev Kommune.
Kulturkonference på Comwell Middelfart september 2007 Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved Kommune og formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft 31. marts 2011.
IT og Telestyrelsens arbejde med offentlige kampagner Initiativtager til kampagnegruppe – både deltagere fra branchen og offentlige institutioner. - Formål.
Hvordan samarbejder vi om kulturen?
Biblioteksstrategi Den 8. maj 2015
Biblioteket Hvem er jeg? Michel Steen-Hansen –Direktør i Danmarks Biblioteksforening –Tidligere bibliotekschef i Slagelse og Ringsted –Fortidsforsker.
Jan Christiansen Inspiration systime.dk
Danskernes digitale bibliotek
Danskernes digitale bibliotek
Danskernes digitale bibliotek
Danskernes digitale bibliotek
Præsentationens transcript:

Danskernes Digitale Bibliotek Hvorfor er det en god idé? Børne- og kulturdirektør Flemming Olsen, næstformand i Børne- og Kulturchefforeningen DB SYD – biblioteks- og kulturforening. 1. marts 2011, Jelling.

Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Hvordan når vi målet i en tid, hvor de elektroniske muligheder eksploderer? Hvor findes den rette balance mellem de traditionelle og de nye biblioteksydelser?

Samfundsudviklingen Vidensamfund Globalisering Foranderlighed Kulturel frisættelse Oplevelsessamfund Kundesamfund Flerkulturelt samfund Informationssamfund

Nogle konsekvenser af samfundsudviklingen for borgerne Vidensamfundet. Viden, innovation og samfundsmæssig sammenhængskraft er afgørende faktorer i vidensamfundet. Kompetenceudvikling i vidensamfundet er et personligt dannelsesprojekt, hvor kulturen er central i dannelsesprocessen. Globaliseringsstrategi beskriver ambitiøse mål for dansk uddannelse og forskning samt sammenhængskraft som forudsætning for et velfungerende samfund.

Nogle konsekvenser af samfundsudviklingen for folkebibliotekerne Viden var før et kostbart og knapt gode – nu findes information/viden i overflod. Åben adgang til information/viden betyder i dag adgang til at finde vej i informationsjunglen og hjælp til at omskabe information til viden, bl.a. ved kulturel aktivitet. Vidensamfundets bibliotek er: - et sammenhængende digitalt bibliotek - lokale fysiske biblioteker Altså et bibliotek, der udvikler sig i produktivt samspil mellem fysiske rum og digitale ydelser.

Samspillet mellem det fysiske og det digitale Biblioteket er fortsat en betydende kultur- og videninstitution med 36 mio. besøg årligt. 1/3 bruger biblioteket ofte (en gang om måneden eller mere) 2/3 er brugere af bibliotekerne. Fra 2000 til 2009 faldt antallet af fysiske udlån med ca. 20%. Fra 2007 til 2008 steg antallet af downloads fra Netmusik med 47%. Fra 2008 til 2009 fordobledes antallet af downloads fra folkebibliotekerne (alle typer).

2009: Brugen af IT spiller en stadig større rolle 86% af de danske hjem har internetforbindelse - i familier med børn over 95%. Hver anden bruger mobilt internet – 7 ud af 10 unge og 1 ud af 5 over 60 år. Hver tredje over 65 år bruger nettet dagligt. 33% læser blogs, 18% skriver dem – fordobling på 1 år. 48% af familierne har en mp3-afspiller. 62% downloader spil, musik eller film. 79% af danskerne bruger netbank. 64% handler på nettet, heraf har 2/3 købt kulturoplevelser. 25% af al musik i Danmark blev i 2009 solgt digitalt. 4 ud af 10 danskere har stadig svage IT-kompetencer.

Stigning i kulturaktiviteter 2009: Hver 6. voksen læser skønlitteratur næsten hver dag. 29% læser flere bøger end for 5 år siden. 26% har købt flere bøger i forhold til Bibliotekernes besøgstal steg med 1,5 mio. til 36 mio. Mærkbare stigninger i museernes besøgstal 10 mio. besøgende, fremgang på næsten ¼ mio. 2010: Publikumsrekorder for mange af de over 100 musikfestivaler rundt omkring i landet. Publikumsrekorder på museerne med op til 40% på enkelte museer.

Hyppigste årsager til at komme på biblioteket 1.At låne bøger. 2.At låne elektroniske medier. 3.At tage børnene med på biblioteket. 4.At deltage i arrangementer.

Udviklingen af de nye biblioteksydelser Digitale medier og internettet Version 1.0: Bill Gates vision fra 1994: “Information at your fingertips”. Hjemmesider som informationssiloer. Bibliotekssystemer – registrering af materialebestand. Version 2.0: Fra informationssiloer til informationsknudepunkter Kommunikationsmedie og dialogform udvikles. Fælles IT-tjenester tilbyder udlån af netbaseret musik, litteratur, film: bibliotek.dk, litteratursiden.dk, musikbibliotek.dk, biblioteksvagten.dk

Udviklingen af de nye biblioteksydelser Version 3.0:Udvikling af intelligente systemer: “Andre der har lånt.....” (ADHL). Kobling af IT med det fysiske rum (Smartboards, gps- teknologi). Fortsat udvikling af sociale medier, hvor brugerne selv skaber indhold.

Vidensamfundets bibliotek er et bibliotek, der udvikler sig i et produktivt samspil mellem fysiske rum og digitale ydelser ved: o Et sammenhængende digitalt bibliotek – 24/7. o Lokale fysiske biblioteker, som også er kultur- og læringsarenaer. o Et samspil mellem det fysiske og det digitale bibliotek.

Det lokale virtuelle bibliotek o Spiller sammen med Danskernes Digitale Bibliotek. o Anvender intelligente systemer, som lokalt kobler virtuelle muligheder med det offentlige rum og giver borgeren mulighed for medskaben (GPS-teknologi, sociale medier). o Kan således facilitere lokale virtuelle netværk og være med til at synliggøre aktiviteter i lokalsamfundet.

Konklusion Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Udviklingen af informationsteknologien viser større og større koblingsmuligheder mellem det fysiske og det digitale rum. Netop denne kobling understreger nødvendigheden af at se det fysiske og det virtuelle bibliotek, som en samlet informations- og oplevelseskilde med henblik at fremme information, viden og kulturel aktivitet.