Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Testning i folkeskolen Betydninger af de nationale test (projektet er finansieret af Det Frie Forskningsråd, Kultur og Kommunikation)

De nationale test - baggrunden PISA Fornyet blik på fagligheden I 2006 indførtes de nationale test i en række fag I 2009 afprøvedes testene på en række pilotskoler I 2010 gennemførtes de nationale test for første gang i hele landet.

Debatten De nationale test – pædagogisk brug? Fibæk Laursen: Testene er et symbolsk opgør med den progressive pædagogik (Folkeskolen.dk, 2005.18.11)

Review fra 2009: Nordenbo et al. (2009) Review fra 2009: Nordenbo et al. (2009). Pædagogisk brug af test - et systematisk review: Testangst og initiering af udenadslære – særligt for fagligt lavt præsterende elever ’Teaching to the test’ Særlige udfordringer i klasser med en overvægt af elever med etnisk minoritetsbaggrund. Betydninger knytter sig til, hvorvidt testen opfattes som high eller low stake, elevens socioøkonomiske baggrund samt elevens faglige niveau.

Offentliggørelse eller ej? Forståelse af test som objektiv målemetode

Projektet At søge at forstå, hvordan de nationale test får betydning i sammenhæng med elevernes daglige skoleliv, deres fællesskaber og deres læringsprocesser. Hvordan får børns daglige liv – sammen og hver for sig – betydning for testsituationen og evt. for testresultaterne.

Metode og design Foråret 2011: deltagende observationer og interviews i to klasser på to danske folkeskoler. En 6. klasse på en skole i en forstadskommune til København med få etniske minoritetsbørn og en 8. klasse på en skole i en kommune syd for København med mange etniske minoritetsbørn.

Præsentation af foreløbige analyser Det har betydning for elevernes opfattelse af testenes vigtighed, hvordan de får testen præsenteret af lærerne. Eleverne skal klare sig godt til testene. Testene er uden større betydning.

At blive færdig til sidst 8. Klasse bliver nødt til at tage biologitesten i fællesrummet med bærbare computere, da it-lokalet er optaget. Sabah er som den sidste endnu ikke færdig. Der er opbrudsstemning i lokalet. Elever er ved at rejse sig og pakke sammen eller bliver siddende og spiller på computerne. Sabah stirrer på skærmen. Dicte griner højt på et tidspunkt. Hun bliver tysset på af læreren. Læreren siger, at der sidder stadig én og laver test. Dicte bliver bedt om at forlade lokalet, og det gør hun efter nogle protester. Lærerne tysser ude på gangen. Der bliver tysset på de tre piger, som udgør den mest populære pigegruppe, da de indfinder sig i fælleslokalet. Sabah stirrer ind i skærmen, mens hun former ordene med læberne. Dicte kommer ind igen med en veninde. De snakker højt sammen. En lærer, som sidder i lokalet sammen med Sabah råber af hende: ’Dicte, gider du at gå. Respektér, at der sidder én tilbage. Du har lige fået det at vide.’ Dicte svarer: ’jeg vidste ikke, at hun sad der endnu.’ Læreren svarer: ’Så tjek det først’ Dicte og hendes veninde går igen. Læreren udviser også to andre piger, som sidder i lokalet og spiller på computerne, så det kun er Sabah, læreren og mig selv, der sidder der. Så bliver Sabah færdig. Hun kigger op og smiler.

Eleverne har forskellige perspektiver på testenes betydning Fra at de betyder meget til at de betyder lidt – Testenes betydninger ser umiddelbart ud til at knytte sig til køn og forståelser af dygtighed. ’Det værste er at være sidst færdig’

Elevperspektiver på dygtighed og test: At være sidst færdig = at se dum ud. En søgen efter synlige tegn på dygtighed og ikke-dygtighed.

Forskel på, hvad lærere siger, og hvilken betydning det får for eleverne Pædagogisk brug af test: lærere siger; løs ikke den enkelte opgave, hvis I ikke kender svaret – vi skal kende jeres niveau for at kunne hjælpe jer med at lære…. Mange elever svarer alligevel tilfældigt på nogle af opgaverne i den konkrete testsituation.

Eleverne deltager i en praksis, hvor bestemte former for dygtighed er i spil og får betydning for dem. Det er forskelligt, hvordan eleverne bruger dygtighed i deres fællesskaber. High/low stake testning – hvordan man ser dygtig eller dum ud foran de andre elever.

Anvendt litteratur: Allerup, P. (2011). PISA igen igen – var der noget vi glemte? Dansk Pædagogisk Tidsskrift. (1) Nordenbo, S. E., Allerup, P., Andersen, H. L., Dolin, J., Korp, H., Larsen, M. S., et al. (2009). Pædagogisk brug af test - et systematisk review. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag & Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Parker, D.L., & Picard, A.J. (1997). Portraits of Susie: Matching Curriculum, Instruction, and Assessment. Teaching Children Mathematics, 3(7), 376-382. Study, N.F.S. (1992). The Influence of testing on Teaching Math and Science in Grades 4-12. Chestnutt Hill, MA: NFS Study.