Carsten Stendevad, direktør, ATP

Et af verdens bedste pensionssystemer Seks overordnede mål for pensionssystemet Langsigtet finansiel bæredygtighed Fattigdomsbeskyttelse Indkomstudjævning over livet Risikodeling Klare incitamenter til arbejde Klare incitamenter til pensionsopsparing Vi gør det godt - eller rigtig godt - på fem af de seks mål,… …men vi kan have udfordringer omkring incitamenterne til opsparing

Pensionsindkomstens sammensætning i dag… Pensionsindkomstens sammensætning i deciler 2012 Folkepensionen er den helt dominerende pensionsindkomst Flere end 6 ud af 10 har ingen væsentlig pension ud over folkepension og ATP Private pensioner har stor vægt i de øverste deciler På længere sigt bliver billedet anderledes Kilde: ATP 2014.

… og i 2040 – de fleste har privat pension Pensionsindkomstens sammensætning i deciler 2040 Privat pension - især arbejdsmarkeds- pension - kommer til af fylde mere,… ….og vil have væsentlig betydning for de fleste Folkepension og ATP indtager en vigtig rolle for de fleste – også på lang sigt Der er forstsat grupper uden eller med meget begrænset pensionsopsparing Kilde: DREAM og ATP 2010.

Alle får grundbeløbet, mens alle andre ydelser målrettes Andel af pensionisterne som får forskellige ydelser Stort set alle får grundbeløbet,… … 9 ud af 10 får et pensionstillæg,… … og 7 ud af 10 får det fulde tillæg 3 ud af 10 får en ældrecheck – større eller mindre - …. … og 1 ud af 3 modtager boligydelse Det er de dårligst stillede pensionister, der modtager ældrecheck, boligydelse, varmehjælp og sociale ydelser Kilde: ATP 2014.

1/3 af befolkningen er ikke med på ”pensionstoget” Andel med lille pensionsopsparing i perioden 2003-2012 Ca. 33 pct. sparede mindre end 20.000 kr. op om året fra 2003 til 2012 Der er tale om en sammensat gruppe Selvstændige Lønmodtagere uden overenskomst Overførselsmodtagere Obligatorisk opsparing er én vej til at få flere ombord på pensionstoget Note: 20.000 kr. om året (2014-priser) er i store træk den løbende indbetaling, der er nødvendig for at opnå en supplerende pension svarende til bortfaldsgrænsen for egentlige sociale ydelser (en tillægspct. på 0). Kilde: Egne beregninger pba. data fra Danmarks Statistik. ATP 2014.

Målretning fører til høj sammensat marginalskat,…. Sammensat marginalskat på privat pension Den sammensatte marginalskat er højere end topskatten for brede grupper,… … og niveauet er endnu højere niveauer, hvis boligydelsen mm. tages med Udbredt politisk bekymring for, at det kan svække opbakningen til pensionssystemet Note: Enlig pensionist i ejerbolig med husleje på 5.000 kr. og varmeudgift på 750 kr. om måneden i 2014. Kilde: Modelberegning. ATP 2014.

…men den følges altid af en lav samlet skat Sammensat marginalskat på privat pension og samlet skat Høj sammensat marginalskat skyldes, at den enkelte modtager høje offentlige ydelser,… …og den optræder derfor altid sammen med en lav ”sammensat samlet skat” Marginalskatten taler til incitamenterne,… … mens den samlede skat især taler til fordelingsaspektet Note: Enlig pensionist i ejerbolig med husleje på 5.000 kr. og varmeudgift på 750 kr. om måneden i 2014. I beregningen af den sammensatte samlede skat betragtes skattefri offentlige ydelser som et skattenedslag. Det vil sige, at de skattefri ydelser trækkes fra den ordinære skattebetaling, før den samlede skat beregnes. Kilde: Modelberegning. ATP 2014.

Tre enlige har lige nået pensionsalderen,… Anna har arbejdet fuld tid som SOSU-assistent hele livet og har sparet op i en arbejdsmarkeds- pension hele livet. Bertil har arbejdet fuld tid Som pedel hele livet og tjent det samme som Anna men har ikke sparet op til pension ud over ATP. Clara har været førtids- pensionist det mest af sit liv og har ikke sparet op til pension ud over ATP. Alle tre bor i lejebolig med en månedlig husleje på 5.000 kr. og en varmeudgift på 500 kr.

…de har forskellige rådighedsbeløb før og efter pensionen… Anna Bertil Clara Note: Anna og Bertil har begge haft en bruttoindkomst før bidrag til ATP og evt. pensionsbidrag på 326.160 kr. (2014-niveau) livet igennem. Kilde: Egne modelberegninger. ATP 2014.

…. – og det kan faktisk give anledning til undren Anna Bertil Clara Hvorfor skal Bertil have mere fra det offentlige end mig? … og hvorfor skal jeg være med til at betale for det? Kilde: Egne modelberegninger. ATP 2014.

…. – og det kan faktisk give anledning til undren Anna Bertil Clara Hvorfor skal Clara have mere fra det offentlige end mig? Kilde: Egne modelberegninger. ATP 2014.

…. – og det kan faktisk give anledning til undren Anna Bertil Clara … og hvorfor skal Bertil have det samme som Clara? Kilde: Egne modelberegninger. ATP 2014.

Høj maginalskat opstår, når flere ydelser målrettes samtidig Andel af pensionisterne som får forskellige ydelseskombinationer Hvor mange får forskellige ydelseskombinationer? Stort set alle får grundbeløbet,… … og 9 ud af 10 får samtidig et pensionstillæg,… 1 ud af 4 får ældrecheck og får samtidig boligydelse og evt. varmehjælp 1 ud af 3 pensionister oplever en meget høj sammensat marginalskat,… …men kun meget få gør det gennem hele pensionslivet Typisk sker det sent i pensionslivet ifm. ægtefælle død eller særlige sociale behov Sammensat marginalskat: 37-54 pct. 37-56 pct. 48-72+ pct. Note: I figuren ”stakkes” ydelserne fra højre mod venstre. Andre ydelseskombinationer – typisk hvor der modtages boligydelse, uden at der samtidig modtages ældrecheck - kan også føre til en høj marginalskat. Kilde: ATP 2014.

Hvordan gør vi det gode pensionssystem bedre? Det overordnede mål er at sikre bred opbakning til pensionssystemet,… … og at alle seks mål samtidig opfyldes I den ramme er et spørgsmål nærliggende: Kan vi ved at få flere med på pensionstoget mindske presset på de offentlige ydelser,… …og samtidig reducere samspilsproblematikken?

Bilag

Kan pensioner i højere grad investeres i infrastruktur ? Afkastet står altid forrest – for ATP er det et lovbundent krav Der kan være fordele både for investor og samfund Samfund: Kapitalfrigørelse og sikring af nødvendige investeringer Investor: Stabile afkast ATP har omfattende investeringer i infrastruktur… Spildevand, fjernvarme, rastepladser, veje, elektricitet – både distribution og transmission, betalingsanlæg, lufthavne og havne … men stort set kun i udlandet

Kan dansk infrastruktur effektiviseres? Effektiviseringer bør overvejes der hvor der er: Store samfundsmæssige fordele ved centralisering Store effektiviseringsgevinster Lille værdi ved decentralitet Fire centrale aspekter af en løsning: Centralisering Stabile rammer for drift Incitamenter til nytænkning Mål vigtigere end midlet (OPP, offentlig, privatisering)

Konsolidering i vandsektoren på forskellige måder Konsolidering internt i offentlig sektor Konsolidering med omfattende privat involvering Konsolidering og privatisering Holland Frankrig Storbritannien