Hvad kan du få og hvad skal du vælge

Præsentationer af emnet: "Hvad kan du få og hvad skal du vælge"— Præsentationens transcript:

1 Hvad kan du få og hvad skal du vælge
Nye efterlønsregler Hvad kan du få og hvad skal du vælge

2 Nye efterlønsregler - oversigt
Efterlønsalderen forhøjes gradvist fra 60 til 64 år. Folkepensionsalderen forhøjes gradvist fra 65 til 67 år. Antal år på efterløn nedsættes gradvist fra 5 til 3 år. Sats – den lave efterlønssats afskaffes gradvist. Pensionsmodregningen forhøjes hvis født  Skattefri præmie bevares, men ændrede betingelser. Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag i 2012. Hvad du mister, hvis du fravælger efterlønsordningen: Seniorjob. Efterløn og fleksydelse. Skattefri præmie. Du kan ikke fortryde dit fravalg.

3 INGEN ÆNDRINGER Ret til efterløn som 60-årig.
Født før 1. januar 1954 INGEN ÆNDRINGER Ret til efterløn som 60-årig. Ret til folkepension som 65-årig. Efterlønsperiode på 5 år.

4 FØDT TIL Den eneste ændring for dig, er, at din efterløns- og folkepensionsalder er steget. Din efterlønsperiode er stadig 5 år. Alle andre regler om efterløn og skattefri præmie er uændrede. FØDT EFTERLØN FRA FOLKEPENSION FRA – 60 ½ år 65 ½ år – 61 år 66 år – 61 ½ år 66 ½ år – 62 år 67 år

5 Født og senere Din efterløns- og folkepensionsalder er steget, din efterlønsperiode er kortere. Du er omfattet af de nye regler om skrappere pensionsmodregning, og hvad der skal til for at få høj efterlønssats og skattefri præmie. FØDT EFTERLØN FRA FOLKEPENSION FRA ANTAL ÅR PÅ EFTERLØN – 62 ½ år 67 år 4 ½ år 63 år 4 år 63 ½ år 3 ½ år *  64 år 3 år *Måske bliver efterløns- og folkepensionsalderen sat op for dem, der er født efter 31. december Det skal Folketinget tage stilling til i 2015.

6 Fordele ved at blive længere på arbejdsmarkedet
Der er flere fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet og venter med at gå på efterløn. Hvilke fordele du får, hvor længe du skal blive, og hvor meget du skal arbejde afhænger af, hvornår du er født. Fordelene: Højere efterlønssats, dvs. 100 % i stedet for 91 %. Lavere pensionsfradrag – kun muligt for nogle. Mulighed for at optjene skattefri præmie. På dette og følgende dias fortælles der om, at der nogle fordele ved at blive længere på arbejdsmarkedet hvad fordelene går ud på og hvilke betingelser man skal opfylde for at få fordelene. Ifht. betingelserne vises først et skema for alle grupper og dernæst gennemgås betingelser og fordele for de enkelte aldersgrupper med konkrete eksempler.

7 Fordel – højere sats Efterlønssatserne - 2012
100% pr. dag 100% pr. måned i gennemsnit Måneds-løn være mindst 91% 91% pr. måned FULDTIDS-FORSIKRET 788 kr. kr. kr. 717 kr. kr. kr. DELTIDS-FORSIKRET 525 kr. kr. kr. 478 kr. kr. kr. For at få satsen for fuldtidsforsikrede, skal du være fuldtidsforsikret i 10 år indenfor 15 år, heraf de sidste 52 uger før efterlønsdatoen. For at få den fulde sats, skal du have haft en vis løn de sidste 3 måneder før, du går på efterløn. Hvis du er tilmeldt fortrydelsesordningen, er din efterlønssats lavere. Efterlønnen udbetales for 4 eller 5 uger ad gangen. Derfor varierer den månedlige udbetaling.

8 Indforståede begreber
LØBENDE PENSION Er pension der udbetales hver måned. OPSAT PENSION Når man har ret til at begynde at hæve pensionen, men vælger at lade pensionen stå. ARBEJDSMARKEDSPENSION/PENSION DER ER LED I ANSÆTTELSE Når du pga. dit job skal have pensionsordningen. Du kan ikke fravælge den og i stedet få pengene.

9 Fordel – lempeligt pensionsfradrag (FOR NOGLE) Regler for pensionsmodregning
Født før går på efterløn efter 2-årsreglen er opfyldt = fordel Løbende udbetalt arbejdsmarkedspension: % af årlig pension Født før går på efterløn før 2-årsreglen er opfyldt Livsvarig, opsat pension: % af årlig pension Løbende udbetalt arbejdsmarkedspension: % af årlig pension Alle andre pensioner: % af årlig værdi (eller 3 % af formuen) Bundfradrag på kr. Født  Løbende udbetalt arbejdsmarkedspension og livsvarig pension: % af årlig pension Alle andre pensioner: % af årlig værdi (eller 4 % af formuen) Intet bundfradrag.

10 Skattefri præmie Hvis kravene til at optjene præmie er opfyldt
481 timers arbejde giver 1 præmieportion - det svarer til 3 måneder på fuld tid. Hver præmieportion udgør /8.190 kr. (fuldt./delt.) Dog er præmien lavere, hvis du er tilmeldt fortrydelsesordningen. Max. 12 præmieportioner = kr./ kr. Udbetales af a-kassen ved folkepensionsalder. Ved dødsfald udbetales til boet.

11 Krav for at få fordelene
For at få fordelene skal du opfylde 2 krav: Du skal vente med at gå på efterløn i et stykke tid efter den dag, hvor du får dit efterlønsbevis. I den periode du venter, skal du arbejde i et vist omfang: Fuldtidsforsikrede skal have 30 timer om ugen i gennemsnit, dvs. mindst 130 timer om måneden. Deltidsforsikrede skal have 24 timer om ugen i gennemsnit, dvs. mindst 104 timer om måneden.

12 Krav for at få fordele ved at blive længere på arbejdsmarkedet
SKATTEFRI PRÆMIE FØDT SKÆRPET PENSIONS-TRÆK EFTERLØNSSATS Krav for at få den høje sats, 100 % KRAV FOR AT BEGYNDE OPTJENING KRAV FOR AT FORTSÆTTE OPTJENING Før Nej Vente 2 år og arbejde 3.120/2.496 timer Intet krav Ja Vente 1½ år og arbejde 2.340/1.872 timer arbejde 3.120/2.496 timer – Vente 1 år og arbejde 1.560/1.248 timer – Vente ½ år og 780/624 timer  arbejde /2.496 timer

13 hvordan får du mest ud af efterlønsordningen? Født før 1.1.1956 - krav
Din efterlønsalder er mellem 60 ½ og 62 år. Du får mest ud af det, hvis du venter med efterlønnen og fortsætter med at arbejde. For at få mest muligt, skal du opfylde 2 krav: Fra den dag, hvor du har fået dit efterlønsbevis, skal du vente i mindst 2 år med at gå på efterløn og i den periode skal du arbejde i et vist omfang: 3.120 timer, hvis du er fuldtidsforsikret. 2.496 timer, hvis du er deltidsforsikret.

14 Opfylder du disse to krav, kan du: Få den høje efterlønssats.
hvordan får du mest ud af efterlønsordningen? Født før fordele Opfylder du disse to krav, kan du: Få den høje efterlønssats. Få et lempeligt pensionsfradrag. Dvs. at vi kun skal trække lidt af dine pensioner fra – evt. slet intet. Optjene skattefri præmie, hvis du bliver ved at arbejde.

15 Født 1.1.1956 til 30.6.1956 Du er omfattet af de nye regler.
Du kan gå på efterløn, når du fylder 62 ½ år. Du kan gå på folkepension, når du fylder 67 år. Din efterlønsperiode er 4 ½ år. En større del af dine pensioner skal trækkes fra. For at få mest muligt i efterløn skal du – fra den dato du får dit efterlønsbevis – vente med at gå på efterløn i mindst 1½ år. Og i den periode skal du arbejde: 2.340 timer, hvis du er fuldtidsforsikret. 1.872 timer, hvis du er deltidsforsikret.

16 Født til fordele Opfylder du disse to krav, kan du: Få den høje efterlønssats. Optjene skattefri præmie, hvis du bliver ved at arbejde. Dog stopper optjeningen den dag, du går på efterløn – hvis du ikke opfylder 2-årsreglen. Du kan ikke få lempeligt pensionsfradrag. 2-årsreglen: Vente i 2 år med at gå på efterløn og have 3.120/2.496 timers arbejde i den periode. Svarer til 30/24 timer om ugen i gennemsnit (fuldtids-/deltidsforsikret).

17 Født 1.7.1956 til 31.12.1958 Du er omfattet af de nye regler.
Du kan gå på efterløn, når du fylder 63 år. Du kan gå på folkepension, når du fylder 67 år. Din efterlønsperiode er 4 år. En større del af dine pensioner skal trækkes fra. For at få mest muligt i efterløn skal du – fra den dato du får dit efterlønsbevis – vente med at gå på efterløn i mindst 1år. Og i den periode skal du arbejde: 1.560 timer, hvis du er fuldtidsforsikret. 1.248 timer, hvis du er deltidsforsikret.

18 Født til fordele Opfylder du disse to krav, kan du: få den høje efterlønssats og optjene skattefri præmie, hvis du bliver ved at arbejde. Dog stopper optjeningen den dag, du går på efterløn – hvis du ikke opfylder 2-årsreglen. Du kan ikke få lempeligt pensionsfradrag. 2-årsreglen: vente i 2 år med at gå på efterløn og have 3.120/2.496 timers arbejde i den periode. Svarer til 30/24 timer om ugen i gennemsnit (fuldtids-/deltidsforsikret).

19 Født 1.1.1959 til 30.6.1959 Du er omfattet af de nye regler.
Du kan gå på efterløn, når du fylder 63 ½ år. Du kan gå på folkepension, når du fylder 67 år. Din efterlønsperiode er 3 ½ år. En større del af dine pensioner skal trækkes fra. For at få mest muligt i efterløn skal du – fra den dato du får dit efterlønsbevis – vente med at gå på efterløn i mindst ½ år. Og i den periode skal du arbejde: 780 timer, hvis du er fuldtidsforsikret. 624 timer, hvis du er deltidsforsikret.

20 Født til fordele Opfylder du disse to krav, kan du: Få den høje efterlønssats. Optjene skattefri præmie, hvis du bliver ved at arbejde. Dog stopper optjeningen den dag, du går på efterløn – hvis du ikke opfylder 2-årsreglen. Du kan ikke få lempeligt pensionsfradrag. 2-årsreglen: vente i 2 år med at gå på efterløn og have 3.120/2.496 timers arbejde i den periode. Svarer til 30/24 timer om ugen i gennemsnit (fuldtids-/deltidsforsikret).

21 Født 1. juli 1959 eller senere Du er omfattet fuldt ud af de nye efterlønsregler. Du kan gå på efterløn, når du fylder 64 år. Du kan gå på folkepension, når du fylder 67 år. Din efterlønsperiode er 3 år. En større del af dine pensioner skal trækkes fra. Du kan ikke få lempeligt pensionsfradrag. Højere efterløns- og folkepensionsalder for nogle? Er du født efter 31. december 1962, vil din efterløns- og folkepensionsalder måske blive højere. Det skal Folketinget stemme om i 2015.

22 Født 1. juli 1959 eller senere Du vil – hvis din løn ellers er stor nok – få den høje efterlønssats, da den lave efterlønssats er afskaffet. Du behøver ikke vente med at gå på efterløn for at få den høje sats, for den lave sats er afskaffet. Du begynder at optjene timer til skattefri præmie fra den dag, du får dit efterlønsbevis. Du behøver ikke vente med at gå på efterløn for at begynde at optjente præmie. Dog stopper optjeningen, når du går på efterløn – hvis du ikke opfylder 2-årsreglen, den dag du går på efterløn. 2-årsreglen: Vente 2 år med at gå på efterløn og have 3.120/2.496 timers arbejde i den periode.

23 ALFREDS VALG – gamle regler
Alfred er født før den 1. januar 1954, så de nye efterlønsregler gælder ikke for ham. Hans efterlønsalder er derfor 60 år, og han kan få folkepension, når han fylder 65 år. Hvad han kan få i efterløn og evt. skattefri præmie, afhænger af: hvor meget han arbejder fra år hvad han får i løn hvor store hans pensioner er og hans valg i forhold til pensionsudbetaling, om og hvornår, han vil gå på efterløn mv. Han skal vente 2 år. Arbejde Tidligt på efterløn Sent på efterløn Hvad skal jeg vælge?

24 Alfred går tidligt på efterløn
0 Skattefrie præmier = Vil få den Lave efterlønssats Alle pensioner trækkes fra Kan ikke optjene skattefri præmie Har kun ventet 1 år og haft timers arbejde X 61 år går på efterløn 60 år 65 år 1 år Får lav efterløn Arbejder 37 t/ugt Arbejder 20 t/ugt Ingen præmie, da han ikke opfylder 2-årsreglen, den dag han går på efterløn

25 Alfred venter 2 år med at gå på efterløn
0 Skattefrie præmier = Kan få høj efterlønssats Kun lille/intet pensionsfradrag Optjener præmie ved Fortsat arbejde Har ventet 2 år og arbejdet 3.120/2.498 timer X 62 år går på efterløn 60 år 65 år 2 år Får høj efterløn Kan begynde at optjene præmie Arbejder 37 t/ugt Arbejder ikke Ingen præmie, da han ikke fortsætter med at arbejde efter den dato, hvor han opfylder 2-årsreglen

26 Alfred venter lidt mere end 2 år med at gå på efterløn
2 Skattefrie præmier = Kan få høj efterlønssats Kun lille/intet pensionsfradrag Optjener præmie ved Fortsat arbejde Har ventet 2 år og arbejdet 3.120/2.498 timer Går på efterløn 3 mdr. efter 2-årsreglen 60 år 62 år 65 år 2 år 3 mdr. Får høj efterløn Begynder at optjene præmie Arbejder 37 t/ugt Arbejder 481 timer Arbejder 481 timer i alt Præmietimer

27 Alfred går ikke på efterløn
12 Skattefrie præmier Har ventet 2 år og arbejdet 3.120/2.498 timer = Får højeste præmie ved arbejde på fuld tid indtil folkepensionsalderen 60 år 62 år 65 år 2 år Får ikke efterløn men optjener fuld præmie Begynder at optjene præmie Arbejder 37 t/ugt Arbejder 37 t/ugt

28 Marens VALG – overgangsregler
Maren er født efter den 1. januar 1956, så de nye efterlønsregler gælder for hende. Hendes efterlønsalder er 62 ½ år, folkepensionsalder er 67 år og hun kan være på efterløn i 4½ år. Hvad hun kan få i efterløn og evt. skattefri præmie, afhænger af de samme ting som Alfred. Men hun skal vente og arbejde 1½ år, for at få høj sats og begynde optjening af præmie. Hun skal vente og arbejde i 2 år for at fortsætte præmieoptjening. Arbejde Tidligt på efterløn Sent på efterløn Hvad skal jeg vælge?

29 Maren går tidligt på efterløn
0 Skattefrie præmier = lav efterlønssats Kan ikke Optjene skattefri præmie - hverken før eller efter overgang til efterløn Venter kun ½ år med at gå på efterløn X 62½ år 63 år 67 år ½ år Får lav efterløn Arbejder i alt 481 timer i efterlønsperioden 2 x 481 timer Ingen præmie af disse timer, da hun ikke opfylder nogen af kravene for at optjene præmie. Hun har hverken ventet 1½ år eller 2 år.

30 Maren venter 1 ½ år med at gå på efterløn
0 Skattefrie præmier = Kan få høj efterlønssats Optjener præmie ved fortsat arbejde Har ventet 1½ år og arbejdet 2.340/1.872 timer X 64 år går på efterløn 62½ år 67 år 1 ½ år Får høj efterløn Kan begynde at optjene præmie Arbejder 37 t/ugt. Arbejder ikke Ingen præmie, da hun ikke fortsætter med at arbejde efter den dato, hvor hun opfylder 1 ½-årsreglen

31 Maren venter lidt mere end 1½ år med at gå på efterløn
1 Skattefri præmie = Kan få høj efterlønssats Optjener præmie ved fortsat arbejde, men optjening stopper ved overgang, hvis 2-årsreglen ikke er opfyldt Har ventet 1½ år og arbejdet 2.340/1.872 timer Går på efterløn 3 mdr. efter 1½-årsreglen er opfyldt 64 år 62½ år 67 år 1½ år 3 mdr. Får høj efterløn Begynder at optjene præmie Præmieoptjening stopper Arbejder 37 t/ugt. Arbejder 481 timer Arbejder 481 timer i alt Ingen præmie af disse timer, da de ligger i efterlønsperioden og hun ikke opfylder 2-årsreglen

32 Maren venter i 2 år med at gå på efterløn
= Kan få høj efterlønssats Optjener præmie ved fortsat arbejde, men optjening stopper ved overgang, hvis 2-årsreglen ikke er opfyldt 3 Skattefrie præmier Har ventet 1½ år og arbejdet 2.340/1.872 timer Går på efterløn 64 ½ år 62½ år 64 år 67 år 1½ år 6 mdr. Får høj efterløn Begynder at optjene præmie Præmieoptjening fortsætter Arbejder 37 t/ugt. Arbejder 2 x 481 timer Arbejder 481 timer i alt Præmie af disse timer, da hun opfylder 2-årsreglen

33 maren går ikke på efterløn
12 Skattefrie præmier Har ventet 1½ år og arbejdet 2.340/1.872 timer = Får højeste præmie ved arbejde på fuld tid indtil folkepensionsalderen 64 år 62½ år 67 år 1½ år Får ikke efterløn men optjener fuld præmie Begynder at optjene præmie Arbejder 37 t/ugt. Arbejder 37 t/ugt.

34 Født 1. juli 1959 eller senere VIGTIGT
Du begynder at optjene timer til skattefri præmie fra den dag, hvor du har fået dit efterlønsbevis. Optjeningen af timer til skattefri præmie stopper den dag, hvor du går på efterløn. Medmindre du venter i 2 år med at gå på efterløn og har mindst 3.120/2.496 timers arbejde i den periode. VIGTIGT

35 Pensioner – hvor meget trækkes fra i efterlønnen?
Nye regler Pensioner, som du vil få udbetalt hver måned i efterlønsperioden og som var led i ansættelse samt livsvarige pensioner: 64 % af pensionen skal trækkes fra Eksempel kr. om året i pension – før skat kr. af pensionen skal trækkes fra i din efterløn Hvornår er en pension ‘led i ansættelse’? Når du har en pension i forbindelse med et job, og du ikke kan fravælge den og i stedet få pengene.

36 Pensioner – hvor meget trækkes fra i efterlønnen?
80 % af den årlige værdi af alle andre pensioner – eller 4 % af formuen. Eksempel Marens kapitalpension er i alt kr. værd. Nemmeste beregning: x 0,04 = kr. Maren har ret til den høje efterlønssats som fuldtidsforsikret, så hendes årlige efterløn er kr. før skat. i årlig efterløn før skat Hvilke pensioner skal fratrækkes på denne måde? Fx kapitalpensioner, ratepensioner og pension fra LD, dvs. Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

37 Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag i 2012
Du kan få udbetalt dit indbetalte efterlønsbidrag skattefrit, hvis du beder om det i perioden: 2. april til 1. oktober 2012 Bidrag betalt til og med den 15. maj 2011 er skattefrit. Bidrag fra den 16. maj 2011 skal du betale 30 % af. Du kan ikke fortryde dit valg Dvs. du kan aldrig mere tilmelde dig efterlønsordningen. Du kan udfylde en blanket på foa.dk fra den 2. april.

38 hvad du mister, hvis du fravælger efterlønsordningen
Seniorjob Efterløn Fleksydelse Skattefri præmie Du kan ikke fortryde dit valg! X

39 Kan det betale sig at fravælge?
Efterløn: de fleste FOA-medlemmer kan få meget i efterløn. Der skal meget store pensioner til, før du ikke kan få efterløn. Skattefri præmie: ved arbejde frem til folkepensionsalderen, kan den skattefrie præmie være meget større end efterlønsbidragene. Eksempel - fuldtidsforsikret: kr. i skattefri præmie ved fuld tid til folkepensionsalderen kr. udbetalt skattefrit efterlønsbidrag (betalt ) kr. Du kan derfor miste ca kr. ved at få dine efterlønsbidrag tilbagebetalt. Dog skal de bidrag, du skal betale fra 2. april 2012 indtil efterlønsalderen, trækkes fra de kr. Efterlønsbidraget i 2012 er 460/306 kr. pr. måned (fuldtids-/deltidsforsikret).

40 Kan det betale sig at fravælge?
Fleksydelse: hvis du ikke kan arbejde på fuld tid pga. helbred, kan du evt. få et fleksjob. Det er et skånsomt arbejde på nedsat tid, som kommunen yder tilskud til. Er du tilmeldt efterlønsordningen kan du gå på fleksydelse, når du når efterlønsalderen. Fleksydelse svarer til efterløn, men udbetales af kommunen. Førtidspension: det er ikke let at få førtidspension, og det bliver ikke nemmere at få seniorførtidspension. Kontanthjælp: mange af FOAs medlemmer kan ikke få kontanthjælp pga. ægtefælles indkomst, opsparing, friværdi, pensioner mv. Seniorjob: et rigtig godt sikkerhedsnet for ældre ledige.

41 Seniorjob – et sikkerhedsnet for ældre ledige
Sikkerhed for god indtægt de sidste 8 år før folkepensionsalderen ved ledighed i sen alder. Kun for dem, der er tilmeldt efterlønsordningen.

42 Seniorjob Hvad er et seniorjob?
Kommunalt job til overenskomstmæssig løn i op til 5 år. Du har ret til seniorjob, hvis du opfylder 2 krav: du mister dagpengeretten inden for de sidste 5 år før efterlønsalderen du har ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen – hvis du bliver ved med at betale efterlønsbidrag.

43 Seniorjob – et eksempel Lenes muligheder
Lene har ret til efterløn som 62-årig. Hun bliver ledig på sin 55-årsdag, og kan ikke få et nyt job. Hun mister derfor sin dagpengeret på 57-årsdagen – 5 år før efterlønsalderen og 8 år før folkepensionsalderen. Om Lene kan få noget at leve af - og hvor meget hun kan få - afhænger bl.a. af, om hun er tilmeldt efterlønsordningen.

44 Seniorjob – et eksempel
Lene har fravalgt efterlønsordningen Hun beder om kontanthjælp men får afslag, da hendes mand tjener for meget. Hun må derfor leve af mandens løn, indtil hun kan gå på folkepension om 8 år. Er Lene alene, kan hun blive bedt om at tage lån i ejerboligen, sælge bilen, hæve sine pensioner osv., før hun kan få kontanthjælp,

45 Seniorjob – et eksempel
Lene er tilmeldt efterlønsordningen De første 5 år får hun overenskomstmæssig løn i 5 år, da hun opfylder de to betingelser for at få seniorjob. De sidste 3 år før hun bliver folkepensionist, får hun efterløn, da hun opfylder alle betingelserne for at få efterløn.

46 Et svært valg Syg Sygedagpenge med tidsbegrænsning.
Evt. førtidspension – det bliver ikke nemmere at få. Hvis du er tilmeldt efterlønsordningen, og du først bliver syg efter, du har fået dit efterlønsbevis, kan du gå på efterløn. Helt rask og har arbejde Arbejde til folkepensionsalderen på fuldt tid giver ret til fuld skattefri præmie – hvis du er tilmeldt efterlønsordningen. Ofte større end efterlønsbidraget – afhængig af hvor længe du arbejder, og hvor mange timer du har. Helt rask, men ledig Seniorjob, hvis du mister dagpengeretten i sen alder – hvis du er tilmeldt efterlønsordningen. Ellers ingenting eller kontanthjælp. Delvist syg Hvis du ikke længere har mulighed for at arbejde på fuld tid, kan du evt. få et fleksjob. Hvis du er tilmeldt efterlønsordningen, kan du gå på fleksydelse, når du når efterlønsalderen. Fleksydelse svarer til efterløn.