6. maj Henning Nilausen, vicekommunaldirektør, Gribskov Kommune Kommunernes rolle og udfordringer i forhold til sygehus- og specialeplanlægning – og hvad betyder det for borgerne ?

Hovedpunkter Rammebetingelser – nogle bemærkninger Kommunale roller og udfordringer Og hvad så med borgerne

Rammebetingelser Sundhedsvæsenet er fragmenteret – 4 niveauer: – Nationalt: Lovgiver og Sundhedsstyrelse – Regionalt: Regionsråd – Kommunalt: Byråd – Praksis sektor: Privat virksomhed Styringsmulighed er begrænset: Lovgivning, vejledning, og forhandlede aftaler Borger og politiker forventning om et sundhedsvæsen der hænger sammen – og er effektivt

Rammebetingelser Målene synes ret klare: Sammenhæng i sundhedsvæsenet Hospitalerne skal tage sig af den specialiserede behandling Kommunerne og Almen Praksis skal tage sig af let behandling og pleje Men er den operationelle viden, erkendelse og vilje til stede på alle 4 niveauer?

Rammebetingelser Hvis primær sektor (Kommuner og praksis) skal løfte mere er der behov for: Hospitals-, speciale- og praksisplanlægning skal integreres med kommunal sundhedsplanlægning - langt bedre i morgen end i dag Kommunerne skal med i planarbejdet – fra høringspart til samarbejdspartner Fokus på effektiv forløbsmanagement – på hospitaler, i praksis og i kommuner Praksis skal forpligtes

Rammebetingelser Sundhedsaftalerne er redskabet til sammenhæng. Kommunalt fokus på 2. generation Sundhedsaftaler: – Bedre integration af planlægning og kapacitetsstyring med kommunal deltagelse – Programbaseret indsats – forløbsmanagement – Forpligtende samarbejde for praksis

Kommunale roller og udfordringer Den kliniske kvalitet øges ved centralisering og specialisering – udbredt konsensus (men måske erhvervspolitisk hæmmet?) Hurtigere udskrivning – mere ambulant behandling Hospitalet behandler – Kommunen plejer Flere og mere komplekse plejeopgaver vil glide over til kommunerne Samarbejdet Kommune – Almen Praksis skal øges

Kommunale roller og udfordringer Kommunernes opgaver om patient rettet forebyggelse vil øge Implementering af forløbsprogrammer Ældre-/svage patienter – nedbringe hospitalsforbrug Genoptræning – OG - rehabilitering Pt./borgers samlede situation – supportere ift. erhverv / familie

Kommunale roller og udfordringer Nødvendige kommunale tilbud Pt. uddannelse og understøtte egen monitorering Rehabilitering og funktionsvedligehold ved/efter behandling Koordination pt./borger, hospital, egen læge, kommune (Større afstand kræver mere tryghedsarbejde) Stratificering af borgere mht. behov for koordinerende støtte – udpege hovedkoordinator: borger/egen læge/kommune

Kommunale roller og udfordringer Hovedudfordringerne for kommunerne er: Der mangler finansiering – nettoeffekt på kommunale følgeomkostninger er næppe nok Der er ingen national udmelding om kommunale forpligtelser om patient rettet forebyggelse Der skal opbygges viden hos politikere – området er komplekst, teknisk og tungt fagligt Der er behov for opkvalificering af kommunalt personale (pleje, forebyggelse, styring) mhp. kompleks pleje, forløbsprogrammer, prognoser m.v.

Og hvad så med borgerne? Borgerne forventer et sammenhængende sundhedsvæsen – det er en fælles opgave for Hospital, Kommune og praksis at sikre det – ingen kan skabe sammenhæng alene Bedre klinisk kvalitet er ikke nok til at sikre pt./borgerens gode oplevelse Vi ved at det er overgangene som er svære Utryghed ved større afstande skal adresseres med sikker koordination og klar kommunikation

Og hvad så med borgerne? Samarbejdet Hospital – Praksislæge - Kommune – Pt./Borger skal udvikles Klarhed om opgaver, roller og kompetencer – helt ud på den enkelte afdeling/kommune/praksis Afstemning af forventninger hos pt./borger – på hospital, i praksis og i kommune Samarbejdskultur – en ledelsesopgave centralt og lokalt – primær og sekundær sektor Udfordringerne drejer sig mere om management og ledelse - mindre om klinik