Familier og børn i fremtiden Ellekærskolen Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Befolkningsudviklingen Århus kommune 2009-2019 Kilde: Danmarks Statistik, 2005

Demografi Århus Absolutte tal 2009-2019   2009, pers 2019, pers. Ændring 0-9 34030 33026 -1004 10-19 34532 32446 -2086 20-29 61812 76719 14907 30-39 41254 36042 -5212 40-49 39111 35027 -4084 50-59 35288 36755 1467 60-69 28213 30801 2588 70-79 15578 22828 7250 80-89 8534 9455 921 90 + 1724 2488 764 I alt 300076 315587 15511 Kilde: Danmarks Statistik, 2009

Befolkningen af børn og unge i Århus 2009

Arbejdsmarkedet i fremtiden Der bliver mangel på arbejdskraft – sådan da Der er mangel på kvalificeret arbejdskraft Viden og kreativitet er de afgørende evner i fremtiden Flid Nye tabere Vindere Gamle tabere Nye vindere Klogskab

Fremtidens samfund: Informationssamfundet på vej mod innovationssamfundet Informationsbearbejdelse – fremtidens vigtigste kvalifikation: Finde, sorterer, behandle, omforme, videre-sende, smide væk, destillere, lave en syntese Arbejdet med information bliver meget mere omfattende Det bliver også et krav for at klare sig som borger og mennesker Vi har ikke længere de samme jobs gennem hele livet Der er brug for at lære hele livet Samarbejde med mange mennesker, hele tiden

Livets nye faser 20 40 60 80 2000 1960 2030 Barndom Teenager Forældre 20 40 60 80 2000 1960 2030 Barndom Teenager Forældre Alderdom Unge De frie 1 Seniorer De frie 2

Fakta om familien Ikke færre familier - singlerne er overvurderet Danske familier er mere sammen med deres børn end for 15-25 år siden 75% af danske børn vokser op med begge deres biologiske forældre 13% af børnene har en enlig forsørger Familien er blevet et valg - ikke en forventning eller en nødvendighed Antallet af vielser og skilsmisser stiger - men over halvdelen bliver borgerligt viet

Familierne hverdag Det kan være hårdt at få en familie til at fungere Men de store grupper med almindeligt arbejde klarer hverdagen godt Forhandlingsfamilien stiller store krav til forældrene Indvandrefamilier er mere forskellige end almindelige danske familier Men en del har det svært – drengene på en måde, pigerne på en anden Danske socialt udsatte familier er ikke så meget i fokus som tidligere Krisen diffentierer – det er de dårligste danskere, der ryger ud først

Social udsatte familier Dydens sti er blevet meget smal – normaliteten har i dag meget snævre grænser Det bliver derfor hurtigt tydeligt, hvis man som forældre falder igennem Der er mange familier, der ikke fungere specielt godt Og der en nogle, der er mislykkede Børn af social udsatte forældre har mange udfordringer i hverdagen Vi skal give dem de bedste muligheder for at klare sig Gør skoletiden lang og fuld af støtte

Forældrenes krav til skolen Moderne forældre er drøn irriterende: Tænker ikke i systemer – men i individer Børn er blevet til et projekt Vi tror ikke på autoriteter De forlanger følgende: At vores barn lærer noget Social velfungerende for vores barn At børnene kan komme videre i livet Der er også dem, der falder igennem som forældre

Bogstav-børnene Der er en tendens til, at al afvigelse fra det normale skal diagnostigseres ADHD og asbergers er et vidt begreb Der er mange gradueringer De værst ramte kræver egne klasser og særlige rammer Det kunne vi godt skabe i en normal skole Der er ikke plads til alle i folkeskolen Vi skal ikke holde alle børn sammen for enhver pris

De kloge børn Mange børn keder sig i dagens folkeskole Vi har en pligt til at give dem udfordringer Niveaudeling i den enkelte klasse er ikke nødvendigvis svaret Særlige udfordringer er langt bedre – vi må skaffe særlige undervisningsmaterialer til dem E-læring er rigtigt godt til dette formål Lad dem deltage i læringen i klasserne over dem Kræver et fleksibelt skoleskema – kunne være en del af elevens læreplan

Den sociale arv Inddragelsen af forældrene i skolen læring betyder, at det ikke kun er eleven, der går i skole Bogligt dårligt fundere forældre giver dårligere læring for eleven – p.gr.a. forældre inddragelsen Vi skal lade børnene gå i skole, og forældrene blive derhjemme Lektiefri skole eller lektielæsning på skolen Er særligt vigtigt i integrations-øjemed

Indvandrerbørn (2. generations danskere) Der er sandsynligvis en god ide i spredningen af børnene Læringsmiljøerne var alt for svage på eksempelvis Nordgårdskolen i Århus Vi må tilpasse læringsformerne til deres hverdag – pigerne skal kunne tage hjem uden at have lektier for Kulturel respekt vil styrke læringen – men ikke accept af alt Hvornår får vi en Obama i Danmark?

Selvstændighed! Man skal være selvgående i fremtiden Dem, der ikke får det lært i skolen, får det aldrig lært Fremtidens tabere skabes i skolen – på nøjagtig samme måde som i gamle dage Et stempel på den sociale arv Det vigtigste er, at de svage får det sværeste her i livet lært: At tage hånd om eget liv – at kunne selv, at forstå eget ansvar Vi skylder også omsorg om de højtbegavede De skal betale for de andre senere i livet

De unge samplede og den virtuelle selvfølgelighed Kommunikationstek-nologien er en selvfølge Samplet livstil Forstå teknologien – forbyd den ikke Konsekvenser: Udvidelse af læringsrummet Artiklen i kognition og pædagogik, nr 54.

Unges sociale netværk Den brede vennekreds Den nære vennekreds: Anden gruppe Den nære vennekreds: Gruppen Anden gruppe Fjernere grupper

Generation Z

Mobilbrug

www.fremforsk.dk Jesper Bo Jensen Fremforsk Montanagade 29E 8000 Århus C E jbj@fremforsk.dk T 86 11 47 44 M 20 67 45 00