Center for Politiske Studier Oplæg på CEPOS vækst-konference 2014 Cheføkonom Mads Lundby Hansen Center for Politiske Studier

De seneste par års vækst BNP er faldet de 2 første år under Thorning Dette på trods af forsøg på kick-start i 2012 Vi bør ikke give Thorning hovedansvaret Det skyldes især, at der har været lavvækst og krise i EURO-land og konsolideringsbehov i nogle husholdningerne efter boligprisfaldet. Og fortsat usikkerhed i familier og virksomheder Det giver tilbageholdenhed i forbrug og investeringer Begrundet forventning om højere vækst i 2015 (lave renter, høj forbrugertillid, en vis vækst i realløn og boligpriser, pæn vækst i USA og Asien samt forventning om bedring i EURO-land). Men risiko for lavvækst er der fortsat Det er meget begrænset hvad man kan gøre gennem aktiv finanspolitik (stimuli) for at øge væksten. I stedet bør man på hver finanslov forbedre incitamentet til at arbejde, producere og investere Her fejler finansloven. Ifølge Finansministeriet indebærer FL15 et strukturelt fald i beskæftigelsen på 1.000 personer som følge af et mere generøst kontanthjælpssystem Man indfører en ny overførselsindkomst: Kontantydelsen Regeringen havde et råderum på FL15 på 4 mia. kr. For de penge kunne topskatten være halveret. Det ville øge beskæftigelsen svarende til ca. 5.000 personer

Status for skattepolitikken under Thorning 102 skattestigninger og 86 skattereduktioner Stor skattestigning i starten af perioden FL12, FL13 og energiaftale – lettelser ved skattereformen og vækstplanen Zig-zag kurs i skattepolitikken giver usikkerhed i virksomheder og familier og tilbageholdenhed i forbrug og investeringer Anerkender god skattereform og vækstplan Skattetrykket er sænket med 1,2 mia. kr. eller 0,06 pct. af BNP Det er langt fra tilstrækkeligt

Vækstudsigter frem mod 2030

Dansk lavvækst OECD vurderer, at DK får den 6. laveste vækst frem mod 2030 DK står til 1,6 pct. årlig potentiel vækst Finland og Sverige: 2-2,6 pct. årlig vækst OECD: Sverige vil i 2030 have et BNP pr. cap der er 9 pct. højere end DK 9 pct. svarer til en ekstra månedsløn Det kan opnås via øget beskæftigelse og øget produktivitet Via reformer der øger beskæftigelsen: 250.000 personer Der er et potentiale blandt de 2,1 millioner personer på overførselsindkomst – 740.000 personer i den erhvervsaktive alder Men også potentiale via øget produktivitet Aktionærskat, selskabskat, marginalskat på arbejde og deregulering Finansministeriet vurderer, at væksten bliver lavere end det OECD forventer frem mod 2030

Jo, der er et potentiale og lavthængende frugter En række af Danmarks universitets-økonomer siger, at reform-potentialet er næsten udtømt/ikke lavthængende frugter De udsagn må hvile på en politisk vurdering og ikke en økonomisk vurdering Vi har 2,1 mio. danskere på overførselsindkomst Langt fra alle kan komme i job, men nogle kan og bør komme i job Dagpenge, kontanthjælp, efterløn, folkepension

Personer på maksimale dagpenge har meget lille gevinst ved at tage et lavtlønsjob (tæt på nul eller negativ) + 30 årige forsørgere på kontanthjælp har en gevinst på ca. 1.000 kr. om måneden ved at tage et lavtløsnjob (indregnet medlemskab af fagforening, a-kasse og transportomkostninger) 1.000 kr. om måneden = 6 kr. i timen 2.000 kr. om måneden = 12 kr. i timen 3.000 kr. om måneden =18 kr. i timen Måske er 12 kr. i timen mange penge, men er det nok?

Forsikrede: Kompensationsgrad og beskæftigelsesgrad

Ikke-forsikrede: Kompensationsgrad og beskæftigelsesgrad

Udvikling i minimumsløn og satsregulering fra 2001 til 2015

Forslag Reducer dagpengene med 10 pct. (øger beskæftigelse med 14.000 personer) Reducer kompensationsgraden fra 90 til 80 pct. Kontanthjælp Indfør ydelsesloft på 107.000 kr. for kontanthjælp (ca. halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne får reduceret deres ydelse med gennemsnitligt 2.000 kr.)

Afvikling af efterlønnen (24.000 personer) Forøg pensionsalder Reformer barselsorloven (18.000 personer) Satsregulering fra løn- til prisregulering 2024-30 (10.000 personer) Skattereform kan give: 20-30.000 personer

Reformer

Pensionsopsparing: Sammensat marginalskat på +100 pct.

Pensionsopsparing Sammensat real marginalskat på pensionsopsparing på et ”konfiskatorisk niveau” Underminerer tilliden til pensions-systemet Mindre pensions-opsparing => mindre selvforsørgende pensionister

Obligatorisk pensionsopsparing Evt. fjernelse af pensionstillæg og ældrecheck – de bidrager kraftigt til høje sammensatte marginalskatter Der skal sættes noget i stedet Obligatorisk pensionsopsparing på 2.200 kr. om måneden fra man er 25 år Vil berøre halvdelen af de 25-65 årige - nogle lønmodtagere, selvstændige, kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtager mv. Det genererer en pensionsformue på 1½ mio.kr. => giv årlig udbetaling på 90.000 kr. = ældrecheck og pensionstillæg Man kan derfor afskaffe pensionstillæg og ældrecheck Giver råderum til lavere skat 40 mia. kr. på lang sigt Konverteret til holdbarhed giver det et råderum på 17 mia. kr. fra og med i dag

Dilemmaet om pensionsopsparing Der er tale om tvang Men pensionsopsparing er bedre end end skat Man får pengene ind på sin egen pensionskonto Og obligatorisk pensionsopsparing er mindre forvridende end skat Skat er værre end obligatorisk opsparing: Skat er obligatorisk pensionsopsparing + at man forærer pengene væk

Uligheds-diskussionen IMF og Piketty har sat dagsorden om ulighed IMF: Mere omfordeling og mindre ulighed kan gavne vækst Gælder dog ikke for ”ekstreme lande” (med meget lav ulighed – fx DK) I praksis svært at gennemføre tiltag i DK, der entydigt og signifikant øger lighed uden tab af beskæftigelse og velstand DK blandt de mest lige lande i OECD – men underliggende trend mod øget ulighed (globalisering, superstjerner og topchefer og reformer)

Thornings reformer og ulighed

Prisen for at reducere Gini med 1 point Topskat Hvis topskatten øges med 17 point (til 32 point), så øges gini med 1 point. Den øverste marginalskat udgør 72 pct. (Anker-Jørgensen niveau). Sammensat marginalskat 79 pct.   Arbejdsudbud reduceres med ca. 15.000 personer og BNP reduceres med ca. 13 mia. kr. (beregnet med elasticitet på 0,1) Overførselsindkomst Man skal øge satsreguleringen med 8 pct. for at reducere gini’en med 1 point.  De offentlige finanser forværres med ca. 12 mia. kr. Arbejdsudbuddet reduceres med 9.000 personer og BNP reduceres med ca. 5 mia. kr.