Shine og virksomhedskultur

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Medicin From sponsor to subjekt Set fra en studynurse’ perspektiv Birgitte Scheldt.
Advertisements

Hvem synger? "Kom i gang igen - arbejd arbejd.".
Kulturmøder og kulturforskelle
Oplæg v Stine Liv Johansen, ph.d., Aarhus Universitet Opstartsdag i Skanderborg Lørdag den 22. januar 2011.
Vi hører altid om kvinders “regler”, her er så mændenes regler.
Lav din egen ikon MM Anne Mette Gundesen / Hvad skal jeg sige? 2014.
John.M.Nielsen Metode & Co.
VELKOMMEN TIL HUSET VENTURE FRIHED UNDER ANSVAR…. DIT LIV – DIT VALG……
-United World Colleges er en gruppe af internationale skoler viet til formålet at fremme international forståelse gennem uddannelse. -Der er 12 skoler.
Hvad er det der sker, når der ingenting sker?
Hvordan får jeg lagt First Class programmet ind på min egen computer ??? De følgende sider er en lille anvisning på, hvordan du selv kan installere programmet.
Venedig – PID konference
Samfundsvidenskabelig studieretning Team Danmark
Dansk-historie opgaven i 2.g 2013
Skolen i Verden november 2006 Tove Heidemann CVU Sønderjylland.
Inception Larman kap. 4 Larman kap. 4 Poul Henriksen.
Kultur i organisationer
NOEA/Aalborg Universitet
Sociologi – Individ og samfund
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
Differentalkvotient af cos(x) og sin(x) og tan(x)
Verden venter - fokus på 7 job Friskolen i Skive klasse Projektuge 2006 Grete Bundgaard og Allan Mikkelsen.
Almen sTudieforberedelse - AT
Tove Heidemann CVU-Sønderjylland Det globale udsyn – hvordan fremmer vi det i skolen ? Sønderjylland i Verden 3. oktober 2006 Tove.
Refleksion BAR-erfaringer med brugerinddragelse Eller Er det brugerinddragelse der er brug for? Svend Erik Christensen Projektleder og udviklingskonsulent.
Lidt om at flytte bjerge
Bedre udbytte af it i skolen Noter fra lærernes selvevaluering af tema 1.
Low Arousal tilgang til mennesker på et tidligt udviklingsniveau
OM METODER Sund fornuft gange to Klaus Frovin Jørgensen.
Team En gruppe er en samling mennesker, der Har fælles mål
”Et fællesskab af tjenester” Kirke som TEAM Et netværk af menigheder… 1.
Kulturelle forhold og kulturbegrebet
Leder-seminar d november 2014 Hornstrup Kursuscenter.
ved læsevejleder Dorthe Clausen
Et mærkeligt skib.
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Organisationens kultur, værdier og etik
1.Lektion: Identitet i forandring
Organisations kultur Organisationskultur handler om, hvordan de ansatte modtager organisationskulturens karakteristika. Det handler ikke om, om de kan.
HVAD ER EN PROBLEMFORMULERING ?
Den lærende organisation
Ledelse Lederopgaver Topledelse Strate-giske niveau Taktis-ke niveau
F ØTEX SØEN AF L ONE A BURAS. H ØJE T AASTRUP Vestegnen: ”… Beton og symmetri som kendetegner socialdemokratisk arkitektur.”(s.46, 6. nederst.) ”Høje.
Sprog og International Virksomhedskommunikation engelsk, fransk, spansk og tysk Velkommen til brobygning 2010.
28. februar 2007Organisationskultur i Praktikkenside 1 Organisationer Struktur og kultur - for praktikanterne under RUC’s praktikordning
Interkulturel kommunikation
Præsentation af egen institution En forudsætning for en konstruktiv erfaringsudveksling og sparring indenfor netværket er, at kendskabet til hinanden er.
SLAVERNES VILKÅR FØR BORGERKRIGEN
3.lektion:”Ud i lokalsamfundet”
Opgave af ren kreativitet… Kunst i det offentlige rum
Organisationskultur Kapitel 4.
Jeg bestemmer Medborgerskab – Tema 1. 2 Tema 1 – Dag 1 Medborgerskab 1. Jeg bestemmer 2. Vi bestemmer 3. Med i samfundet 4. Indflydelse De 4 temaer.
Jan Christiansen Soso Fyn Sociologi. Nye ord; Integrere Værdier og normer Primær og sekundær Subjektiv og objektiv Individuel Sanktioner Fysisk eksistens.
 Organisationskultur Hvordan gør jeg den god?. Hvem er jeg?  Thomas Pulawski  B.Sc. Datalogi  Master of Science in Psychology  Ph.D. student i organisationspsykologi.
Organisation & Kultur SOL3 september 2015 Elsebet Gjetting Cand.comm., konsulent.
Møder Kapitel 6 Mie Femø Nielsen, Ann Merrit Rikke Nielsen, Birte Asmuß, Liv Otto Hassert og Sae Oshima.
Præsentationsteknik Hvorfor skal I lære præsentationsteknik? Hvad kan I bruge det til i hverdagen? Det med præsentationer, er det ikke bare noget man kan.
Formål Valg af fag Blanket Pjece Valg af problem.
Hvad kan du gøre for at få jobbet?
Mindre management, mere Kierkegaard. Efterskoler, Nyborg Strand, 3. 3
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes.
Tema 2: Værktøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Dept. of Information and Media Science
Introduktion til ”Sæt kerneopgaven i spil”
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer kan du være med til at sætte rammerne for, at der.
Ord skaber Da du kom hertil fra et underfuldt sted,
DIT NAVN DIN UDDANNELSE (husk både kandidat og bachelor, hvis de er forskellige) og KONTAKTOPLYSNINGER Baggrund Kort beskrivelse af hvilket problem, specialet.
Strategisk selvledelse i sygeplejen
Præsentationens transcript:

Shine og virksomhedskultur Scheins Artefakter model - Organisationskultur – Virksomhedskultur - De tre kulturniveauer Scheins Artefakter – de tre kulturniveauer er et vigtigt bidrag til at forstå hvad organisationskultur og virksomhedskultur er. Edgar Schein teori – Artefakter – fra 1986, har været med til at kastet lys over de meget komplekse udfordringer, der er forbundet med at ændre en virksomhedskultur. Scheins model for organisationskultur opstod i 1980′erne, og identificerer tre forskellige niveauer i virksomhedskulturen og organisationskulturen: Artefakter og adfærd Værdier og normer Antagelser, grundlæggende De tre kulturniveauer henviser til forskellige lag i organisationen

Artefakter Artefakter og adfærd: Hvordan har vi indrettet os? Hvordan man går vi klædt, Hvordan taler vi sammen – kontor anekdoter og historie Hvem taler sammen? Hvordan er vores arkitektur, farver og stil Hvordan er vores parkeringsregler – parkere vi som vi vil eller har vi hver vores parkeringsplads? Artefakter og adfærd Artefakter og adfærd omfatter enhver fysisk eller verbalt identificerbar elementer i en organisationskultur. Artefakter kan observeres, men er ikke altid lette at tyde. På dette første og overfladiske niveau af Scheins organisationsmodel kan artefakter ses, mærkes og høres af en udefra kommende person. Artefakter og adfærd er virksomhedens faciliteter, kontorer, møbler, synlig måde man roser og anerkendelse hinanden på, den måde man går klædt på, hvordan de enkelte medarbejdere interagerer med hinanden og med eksterne partnere og kunder

Værdier og normer Hvad skriver vi på vores hjemmeside? Hvad er virksomhedens værdier – de nedskrevet værdier som du kan læse? Hvordan organisere vi os? Hvilke regler følger vi? Værdier og normer Det næste niveau omhandler organisations værdier, som er organisationens erklærede eller ønsket kulturelle elementer. På dette niveau er værdier brede og generelle. Hvordan medarbejderne siger de udføre deres job, hvordan man arbejder og taler med kunder og kollegaer. Du kan se organisationens værdier ved at interviewe medarbejdere og bruge spørgeskemaer til at indsamle holdninger som medarbejdere og organisationen har. Du kan også lytte til lyd eller videooptagelser hvor den administrerende direktør eller andre ledere taler, og hvor du kan registrere en formel professionel attitude eller en personlig komme-os-ved holdning. Værdier og normer er på et højere bevidsthedsniveau.

Grundlæggende antagelser Hvordan ser verden ud? Hvordan er mennesket? Hvad gør mennesket? Grundlæggende antagelser På tredje og dybeste niveau findes organisationens grundlæggende antagelser. De grundlæggende antagelser er de uskrevne regler som angiver samspillet mellem medarbejderne i organisationen. De grundlæggende antagelser er ofte tabuer som der ikke tales om i organisationen. De grundlæggende antagelser er de faktiske værdier som kulturen repræsenterer. De grundlæggende antagelser er typisk så godt integreret i organisationens miljø, at de er svære at identificere for medarbejderne. Normer, attituder, den måde man tager beslutninger på og agere på – er blevet normen over tid. Dette gør at det bliver usynligt for den enkelte medarbejder hvordan man gør! Antagelserne eksisterer usynligt og ubevist for den enkelte medarbejder i organisationen, og det kan være svært at forstå dette dybeste niveau af organisationskulturen. De grundlæggende antagelser er usynlige, tages for givne størrelser og indgår i underbevidstheden.

Organisationskultur – Kulturanalysen Når virksomheder ikke ændrer sig, bare fordi vi som ledere eller konsulenter beslutter os for det. Er det, fordi de er bærere af en kultur, som ifølge Schein består af de tre forskellige niveauer i organisationskultur modellen Organisationskultur – Kulturanalysen Når virksomheder ikke ændrer sig, bare fordi vi som ledere eller konsulenter beslutter os for det, er det, fordi de er bærere af en kultur, som ifølge Schein består af de tre forskellige niveauer i organisationskultur modellen. Mange forandringsprojekter kuldsejler, fordi de igangsættes uden hensyntagen til det tredje kulturniveau – de grundlæggende antagelser. Hvis vi glemmer de grundlæggende antagelser, tilrettelægger vi dermed en “skæv” forankringsproces. Forandringen, fusionen går galt. Ved at bruger Scheins model, bliver paradoksal og organisatorisk adfærd mere tydelig. For eksempel kan en organisation have høje æstetiske og moralske standarder på det andet niveau af Scheins model – værdier og normer, samtidig med at organisationen ikke reagere i adfærd på tredje og dybeste niveau af kultur. Overfladisk kan organisatoriske belønninger indebære en organisatorisk norm, som på det dybeste plan er ensbetydende med noget helt andet. Denne indsigt giver en forståelse for de vanskeligheder, når nye medarbejdere skal tilegne sig organisationskultur og hvorfor det tager tid at blive akklimatiseret. Det forklarer også, hvorfor organisatoriske forandringsagenter normalt ikke når deres mål: de underliggende stiltiende kulturelle normer er generelt ikke forstået før vordende forandringsagenter begynder sine handlinger. Blot at forstå kulturen på det dybeste niveau kan være utilstrækkelig til at anlægge kulturel forandring, fordi dynamikken i interpersonelle relationer (ofte under truende betingelser) er føjet til dynamikken i organisationskulturen, mens man forsøger at indføre ønskede forandring.