Nina Cedergreen, Lektor i Pesticiders Økotoksikologi

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dr. Wenceslaus Kilama, Chairman, Malaria Foundation International
Advertisements

PEST Analyse værktøj.
Antibiotika og antibiotikaresistens
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Planteproduktion – 14 Januar 2004, Herning Kongrescenter Ukrudtsproblemer ved reduceret jordbearbejdning Bo Melander & Niels Holst Danmarks JordbrugsForskning,
Måling af effekt af undervisningsforløb med ’Hvad er økologi?’
Udfasning af de giftigste pesticider
Grøn Vækst Juni 2009 Miljøstyrelsen – Pesticider og Genteknologi Fremtidig indsats på pesticidområdet på baggrund af: A) ny EU lovgivning og B) regeringens.
Landbrug og fødevarer Vand Klima Global opvarmning Landbrug i DK og EU
Erfaringer fra SAMBA-projektet
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Hvilke ukrudtsarter vil trives i det “nye klima” og hvor store problemer får vi med sygdomme og skadedyr? Lise Nistrup Jørgensen Århus Universitet, Det.
1 Naturbørnehavens græsserlaug. 2 Hvad er et kogræsserlaug.
1 Gerhard Deneken Department of Variety Testing Ideer til vidre arbejde i forbindelse med økologisk sortsafprøvning eller Kræver sorter af vårbyg økologiske.
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
Naturskoven af i dag Hvorfor denne opgave! Forskellige skovtyper
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
1 ▪ Har du personlige erfaringer fra jordforurening, der har påvirket vandløb, sø eller hav?
Plantesygdomme på landbrugsplanter under ændrede klimaforhold
Hvorfor stagnerer udbyttet i alm. rajgræs og hvad kan vi gøre? Specialkonsulent Barthold Feidenhans’l.
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
Greenkeeper ERFA-gruppe Golfens Grønne Regnskab - Et godt formidlingsredskab!
Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo
3. session Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Aktuelt om lovgivning og miljø
Pløjefri dyrkning - er det en mulighed i økologisk jordbrug ?
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Skønhedsprodukter.
Hvorfor nåede demonstrationslandbrugene ikke ned på 1,7? Jens Erik Jensen.
Hvor tæt er du på IPM? Hør om pointsystemet Landskonsulent Poul Henning Petersen.
Gdr. cand oecon agro. Simon Simonsen
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Globalisering, side
Introduktion tirsdag den Per Christensen Lektor Vismand.
Miljø- og natureffekt af mekanisk ukrudtsbekæmpelse v. Jørgen Aagaard Axelsen Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Terrestrisk Økologi.
Bekæmpelse af rodukrudt i landbrugsafgrøder
Kontrol af kultur- og ukrudtsgræs i sædskifter med græsfrø
DJF Flakkebjerg Mogens St. Hovmøller Den danske virulensovervågning af meldug og rust – hvad har vi lært? Mogens S Hovmøller Afd. for Planebeskyttelse.
Disposition Landbrug og Natur tilbageblik Dyrkningsfaktorerne
Dansk Landbrugs Grovvareselskab a.m.b.a. Kvalitetsparametre på eksportmarkedet, er malterierne ens. Fremtidens krav?
Ukrudtsmidler i søer og vandløb
Globale temperaturændringer
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ukrudt og skadegørere under nye klimaforhold Nye ukrudtsproblemer? Per Kudsk Institut.
Natur-og Vildtpleje.
Rodfiltsvamp og fritlevende nematoder
Danfoss ligningen og dilemmakort CO 2 Emissions = GNP/Population Population  Energy/GNP CO 2 /Energy  
Place, date, unit, occasion etc. Slide 1 Nye pesticidafgifter og danske kartofler? Kartoffel Workshop Videnscenter for Landbrug 8. december 2010 Jens Erik.
Marin Biodiversitet Udfordringer og muligheder Marianne Holmer Biologisk Institut Syddansk Universitet.
STRATEGIER TIL AT FÅ STYR PÅ GRÆSUKRUDT Poul Henning Petersen, Planter & Miljø Plantekongressen 2016.
EN BY I KLITTEN – HVAD HANDLER DEBATTEN OM DE DANSKE KYSTER OM? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ.
Forurenet jord Indlæg ved Kloak-konference i Snaptun 14. august 2007 Hvornår anses jorden for forurenet ? Kvalitetskriterier og afskæringskriterier for.
ATV temamøde Den Danske Fødevaresektor – globale og fremtidige muligheder 10. december 2012 Flemming Nør-Pedersen Direktør, Landbrug & Fødevarer.
Mikroorganismer. Hvad er mikroorganismer Gær og skimmelsvampe Bakterier Virus.
Bæredygtige forbrugs- og produktionsformer
Glyphosats betydning for dansk jordbrug og de mulige alternativer
Resistens mod kålbrok i Danmark og i udlandet
Plantekongres 2005 Hvad betyder tungmetaller for jordkvaliteten?
Planteproduktion – 14 Januar 2004, Herning Kongrescenter
Velkomst og introduktion til IPM-kursus
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Immunsystemet.
Smittebeskyttelse.
Kemikaliedag vurdering af risici
som mennesket anvender til at genskabe / udvikle
Præsentationens transcript:

Nina Cedergreen, Lektor i Pesticiders Økotoksikologi Hvilke strategier kan implementeres for at nedsætte forbruget af pesticider? Nina Cedergreen, Lektor i Pesticiders Økotoksikologi <Udfyld sidefod-oplysninger her>

Hvilket forbrug? Hvilke problemer? Svært at få overblik over forbrug….. Hvilke problemer? Sygdomsbærende vektorer: 600 mill personer berørt af malaria årligt (2-6 mill dødsfald), tsetse og sovesyge, gul feber, dengue feber, tyfus etc. Skadevoldere på afgrøder: Insekter – hurtig livscyklus i troperne, ingen vinter Svampe – hurtig livscyklus i troperne Ukrudt – Ofte den mest begrænsende faktor for størrelsen af det areal en bonde kan opdyrke <Udfyld sidefod-oplysninger her>

Hvilke problemer? Alternative metoder udviklet over de sidste 10.000 år indenfor landbruget,- og over længere tid m.h.t. de sygdomsbærende vektorer. Flugt fra og tilpasning til vektorer. - Svedje-brug Jordbehandling Sundt sædskifte Forædling i retning af sygdomsresistente afgrøder Udtræk af giftstoffer fra planter til bekæmpelse af skadevoldere (tobak!!) <Udfyld sidefod-oplysninger her>

Alternativerne har ikke altid været tilstrækkelige… Hvilke problemer? Alternativerne har ikke altid været tilstrækkelige… Pesticider kan noget, som de alternative metoder ikke har været i stand til…. <Udfyld sidefod-oplysninger her>

Bekæmpelse af vektorer Ændre vektorernes levesteder: Myg - dræning eller udgravning, lukning af vandbeholdere, vandkanaler etc. Tsetse – busk rydning langs floder Nedsætte tætheden: Myg – udsætning af fisk (moskito fish) og fugle Myg – kemisk med Bs eller Bt i rismarker Tsetse – Lugtfælder Tsetse – repellanter til mennesker og husdyr <Udfyld sidefod-oplysninger her>

Bekæmpelse af insekter Ændre levesteder: Jordbehandling for jordlevende skadedyr ”Fang-afgrøder” og ”Afskrækkende afgrøder” Destruere inficeret plantemateriale Promovere godt miljø for prædatoer Sædskifte Biologisk bekæmpelse: Udsætning af prædatoer, parasitter, parasitoider og patogener <Udfyld sidefod-oplysninger her>

Bekæmpelse af insekter Andre metoder: Genmodificerede afgrøder med ”indbygget” gift Traditionel forædling <Udfyld sidefod-oplysninger her>

Forædling mod resistens Afbrænding af inficeret materiale Bekæmpelse af svampe Forædling mod resistens Afbrænding af inficeret materiale <Udfyld sidefod-oplysninger her>

Bekæmpelse af ukrudt Ændre levesteder: Jordbehandling (pløjning, harvning) Mekanisk fjernelse (lugning) Brug af dæk-afgrøder Dække jorden med plantemateriale Sædskifte <Udfyld sidefod-oplysninger her>

+/- alternative metoder Ændre levesteder: Myg - dræning eller udgravning, lukning af vandbeholdere, vandkanaler etc. - Godt, men ikke altid muligt og tilstrækkeligt Tsetse – busk rydning langs floder - Ikke altid muligt og tilstrækkeligt, arbejdsintensivt, påvirker hele habitatet Jordbehandling for jordlevende skadedyr (insekter, ukrudt) - kan medføre vind og vand erosion. Skader også nyttedyr i jorden <Udfyld sidefod-oplysninger her>

+/- alternative metoder Ændre levesteder: + ikke forurenende ”Fang-afgrøder” og ”Afskrækkende afgrøder” (insekter) - sjældent tilstrækkeligt til en effektiv bekæmpelse for høj-værdi-afgrøder. Optager land. Destruere inficeret plantemateriale (insekter, svampe) - arbejdsintensivt. Fratager ressourcer som strå til husdyr, tag og hegn. Promovere godt miljø for prædatoer (insekter) - sjældent tilstrækkeligt og usikkert Mekanisk fjernelse (ukrudt) - arbejdsintensivt! Brug af dæk-afgrøder (ukrudt) - ikke altid muligt eller tilstrækkeligt. Kan påvirke afgrødens vækst. Dække jorden med plantemateriale (ukrudt) - kræver store mængder plantemateriale. Kan danne favorabelt miljø for patogene svampe og insekter. Sædskifte (insekter, svampe, ukrudt) - kræver at der findes indkomstgivende alternative afgrøder, der kan gro under de pågældende forhold. <Udfyld sidefod-oplysninger her>

+/- alternative metoder Nedsætte tætheden: + ikke forurenende + afgrænset brug af kemikalier + ”naturlige” kemikalier Myg – udsætning af fisk (moskito fish) og fugle - ikke altid tilstrækkeligt Myg – kemisk med Bs eller Bt i rismarker - dyrt i forhold til pesticider. Slår også nyttedyr ihjel. Tsetse – Lugtfælder Tsetse – repellanter til mennesker og husdyr <Udfyld sidefod-oplysninger her>

+/- alternative metoder Biologisk bekæmpelse : + ikke forurenende + kan være billigt + mulighed for ”bæredygtighed”, især for indførte skadedyr + ingen udvikling af resistens Udsætning af prædatoer, parasitter, parasitoider og patogener - virker langsomt (op til år!) - ikke altid tilstrækkeligt (< 90% kontrol) - usikkert – effektiviteten kan påvirkes af mange udefra kommende faktorer (inklusiv brug af pesticider) - meget arts-specifikt - kræver stabilt forsynings-netværk!! <Udfyld sidefod-oplysninger her>

+/- alternative metoder Andre metoder: Genmodificerede afgrøder med ”indbygget” gift + ”giften” spredes ikke umiddelbart til miljøet - såsæden dyr - skadedyrene tilpasser sig over tid – andre skadedyr - krydsbestøvning med ”ikke GMO’er” - hvad sker der med ”giften” når plantematerialet nedbrydes? Traditionel forædling + ikke forurenende - langsom - ikke altid tilstrækkelig <Udfyld sidefod-oplysninger her>

+/- pesticidforbrug Pesticider: + Ofte meget høj bekæmpelses effektivitet + Arbejdsbesparende Toxicitet overfor mennesker og miljø Dræber også pest-prædatoer = ødelægger biologisk kontrol Persistens i miljøet Udvikling af resistens <Udfyld sidefod-oplysninger her>

Nedsættelse af pesticidforbrug Udbringelse fokuseret på målgruppen (glyphosat-kost, insekticid-fælder kombineret med pheromoner etc) Rådgivning Uddannelse……. National lovgivning og politisk vilje til at gennemføre den.... Nedsættelse af pesticid-toksicitet: Substitutions-princippet (skift til mindre farlige stoffer e.g. methyl-parathion substitueres med malathion,- mindre farlige formuleringer)… dog ofte dyrere. <Udfyld sidefod-oplysninger her>

Konklusion Bekæmp på så mange fronter som muligt! Både forebyggende og behandlende for vektorbårne sygdomme Afgrøde skadevoldere: Varieret sædskifte i tid og rum Forædling mod resistente sorter Biologisk bekæmpelse – udsæt prædatorer og støt populationen af naturlige prædatoer GMO-afgrøder Pesticider – vælg de mindst skadelige og brug dem så fokuseret som muligt Uddannelse, uddannelse og politisk vilje! <Udfyld sidefod-oplysninger her>

Fremtidens udfordringer Højere udbytte og mere effektivt landbrug i troperne (til stadig stigende befolkning) → større pesticid forbrug Stigende levestandard → stigende forbrug af højkvalitets afgrøder (Frugt og grønt) → større pesticid forbrug Globalisering → øget handel → 1) øget krav til intern kvalitet (ex. grænseværdi for fusarium toxiner i EU), 2) øget krav til ”medrejsende” mikrober, svampe, insekter etc. 2) øget krav til holdbarhed og 3) → større pesticid forbrug Det primære fokus bør ikke være så enøjet på pesticid-forbruget – men på problemerne,- der skal løses så menneskeligt og miljømæsigt forsvarligt som muligt. <Udfyld sidefod-oplysninger her>