Læring og viden Pædagogik og pædagogisk innovation (1)
Artiklens fokus Problematiserer den manglende overensstemmelse mellem indholdet i skolen og kravene fra samfundet. Tests af børns læring udelukker brug af de kompetencer som samfundet efterspørger - frataget enhver mulighed for kreativitet, social ansvarlighed, problemløsning-praksis.
Historisk syn på læring og viden Tidslinie: 5000 år siden: de første skoler (skriften kom frem, skolen matchede samfundets krav) 1700-tallet: skolen skulle sikre loyalitet mod kirken (skolen matchede ikke samfundets krav) 1800-tallet: obligatorisk undervisning indført (stadig intet match mellem skole og samfund) Ultimo 1800-tallet: krav om at indføre praktiske og brugbare elementer (så nærmer vi os…) Efter 1945: fokus på sammenhængen mellem læringen i skolen og det omgivende samfunds krav – børnene skal forberedes på et demokratisk samfund gennem eks. problembaseret læring, gruppearbejde, projektarbejde
Læring og mesterlære Lærlingen udvikler evner ved at observere og deltage i produktionen som legitim perifær deltager. Lærlingen bliver med tiden mere kompetent til at udføre opgaver og får større ansvar og dermed en mere central plads i virksomheden. Innovation kan være vanskelig, da lærlingen ofte har en perifær plads i virksomheden.
Læring i et nyt perspektiv Læring som et statisk og formelt begreb (udenadslære, reproducere viden, man lærer det man ”bør” lære) Læring som et dynamisk begreb – motivationen for at lære kommer fra reelle problemstillinger. Hvordan skaffer man sig viden? Hvordan omsættes denne viden? Entreprenørskabet.