ØVELSE 1 (15 min.) Spørgsmål til gruppearbejde Diskuter casen om Marco: Ud fra jeres faglige vurdering, hvor bekymrede er I? Hvad bør/skal der ske i sagen? Evt. manglende oplysninger, som der bør følges op på?

Systematisk risikovurdering - Et redskab til fælles forståelse og systematik november 2014

Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede børn og unge Består af forskningsbaserede risiko- og beskyttelsesfaktorer i forhold til kriminel adfærd. Risiko- og beskyttelsesfaktorerne er defineret med udgangspunkt i de forskningsmæssige definitioner, men er tilpasset dansk praksis. Risikofaktorerne er markeret i forhold til, hvor meget de forøger risikoen for kriminel adfærd. Risiko- og beskyttelsesfaktorerne er organiseret og systematiseret i forhold til den systematik, der anvendes i børnesager: dvs. de seks områder i den børnefaglige undersøgelse samt ICS-metoden. Til vurderingsredskabet hører et handlekatalog, der knytter risikofaktorer og indsatser sammen.

Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede børn og unge Redskabet kan: give et fælles sprog på tværs af fagligheder. Identificere risikofaktorer og ressourcer der er relevant for udvikling af kriminel adfærd. bidrage til, at arbejdet med de unge bliver mere systematisk og helhedsorienteret. bidrage med et ressourcesyn på de unge (beskyttende faktorer). være et handle-redskab i sig selv, da det kan anvendes som et dialogværktøj sammen med den unge og familien. bidrage til en mere målrettet indsats.

Fritidsforhold og venskaber Systematikken Barnet /den unge Udvikling og adfærd Familieforhold Sundhedsforhold Andre forhold Fritidsforhold og venskaber Skoleforhold

Redskabet består af i alt 56 ressourcer og risikofaktorer. Systematikken Redskabet består af i alt 56 ressourcer og risikofaktorer. Faktorerne er inddelt efter fire kategorier: 25 ressourcer/beskyttelsesfaktorer 6 risikofaktorer med lav risiko 10 risikofaktorer med middel risiko 15 risikofaktorer med høj risiko   Beskyttelses- og risikofaktorer Vurderes forholdet at være til stede i barnets/den unges liv? Bemærkninger Grøn = modvirker risiko Kommentar Gul = let forhøjet risiko Orange = forhøjet risiko Rød = stærkt forhøjet risiko Udvikling og adfærd Ja Nej Ved ikke Ikke relevant Kan kontrollere egne impulser Er fleksibel Positiv selvopfattelse Gode problemløsningsevner Besidder gode verbale færdigheder Opmærksomhed fra forældre i forhold til udvikling og adfærd (fk = forældrekompetence) Aggressiv Lav grad af indlevelsesevne Problemer med hyperaktivitet, koncentration eller opmærksomhed Høj impulsivitet Tidligere begået kriminalitet Familieforhold God relation/positivt forhold mellem forældre og barn Positive rollemodeller i familien Struktur og regler i hjemmet At være den førstefødte Lille familiestørrelse Omsorg og støtte fra søskende eller bedsteforældre Et hjem med stor fysisk plads Mor har født det første barn som teenager Manglende erhvervsuddannelse hos far Manglende erhvervsuddannelse hos mor Forældre med misbrug Lejebolig Udsat boligområde Forældrenes relation til barnet er ringe Forældre skilt Forældre /stedforældre har udøvet eller været ofre for vold Far straffet for kriminalitet Arbejdsløse forældre Anden baggrund end dansk Konflikter forældrene imellem Uhensigtsmæssig opdragelsesstil Psykisk overgreb Fysisk overgreb Mor straffet for kriminalitet Skoleforhold Barnet / den unge er motiveret for at gå i skole Gennemsnitlig intelligens eller derover Støtte fra lærer Arbejde der understøtter skolen Opmærksomhed fra forældre i forhold til skole og læring (fk) Tegn på manglende trivsel i skolen Begrænset skolegang: Manglende skoletilbud eller stort fravær 4 eller flere skoleskift Sundhedsforhold Er fysisk aktiv Opmærksomhed fra forældre i forhold til den unges sundhed (fk) Test påviser lav IQ Misbrug Fritidsforhold og venskaber Andre omsorgspersoner end moderen, fx venner og naboer Er velfungerende i sociale sammenhænge Positive rollemodeller Nære, ikke kriminelle venner Opmærksomhed fra forældre i forhold til fritid og venskaber(fk) Anti-sociale venner Manglende sociale relationer Andre forhold Børnesag Dreng v

Fra risikofaktorer til handling Redskabet : Identificerer ressourcer og risikofaktorer Ikke hvilke børn og unge der bliver kriminelle. Skab overblikket over ressourcer og risikofaktorer og hvor der skal sættes ind. Udvikling og adfærd Familieforhold Skoleforhold Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber Andre forhold Ressourcer Risikofaktorer

Hvordan kan redskabet bruges i SSP-samarbejdet? Forslag til at lette arbejdet med ressource- og risikoskemaet: Det er en fordel, at mindst en af mødedeltagerne har et indgående kendskab til redskabet, definitionerne og erfaring med at anvende skemaet. Hver mødedeltager bør have fokus på de faktorer, som man almindeligvis ud fra vedkommendes fagområde har kendskab til: Eksempelvis kan skolerepræsentanten have fokus på skoleforhold samt forhold under Udvikling og adfærd. Start med at afdække de orange og røde risikofaktorer. Er der her risikofaktorer (særligt dynamiske), som det vurderes, der skal arbejdes med, bør resten af skemaet gennemgås. Brug ikke unødig tid på faktorer, der ikke er viden om.

Hvordan kan redskabet bruges i SSP-samarbejdet? Anvend ressource- og risikoskemaet til at forberede jer til mødet om den unge. Eksempelvis skolerepræsentanten, der snakker med barnet /den unges lærer. Afklare hvilke ressourcer og risikofaktorer, I som fagpersoner har kendskab til, er til stede eller ikke til stede. Overvej hvilke ressourcer I som fagpersoner kan bidrage til at understøtte, styrke eller opbygge. Brug ressource- og risikoskemaet til at dokumentere, hvilke oplysninger I har videregivet i SSP-arbejdet (§ 115-møderne). * Anvend ressource- og risikoskemaet som et dialogredskab i dialogen med den unge om, hvorledes han /hun ser sine egne ressourcer, styrker og problemer.

Hvordan kan redskabet bruges i SSP-samarbejdet? SSP-arbejdet er faktisk forvaltningsvirksomhed. Vurderingerne skal derfor bygge på de oplysninger, som fagpersonerne er i besiddelse af, herunder oplysninger, der er umiddelbart tilgængelig i fagpersonens organisation. Er konklusionen, at der skal ske en underretning til de sociale myndigheder, kan ressource- og risikoskemaet anvendes. Det vil kunne lette sagsbehandlerens arbejde. Er konklusionen, at problemerne er begrænsede og kan klares i eget regi, så sæt fokus på at understøtte, styrke og opbygge ressourcer, der reducerer risiko for kriminalitet for eksempel: ved at styrke relationen mellem en lærer og den unge, hjælpe den unge med at få et fritidsjob eller identificer voksne i den unges netværk, der kan støtte den unge.

ØVELSE 2 (20 min.) Spørgsmål til gruppearbejde Analyser casen ud fra miniguiden ”Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede børn og unge” og udfyld det udleverede ressource- og risikoskema. Brug det udleverede analyseskema til at opsummere hvilke ressourcer og risikofaktorer, der er til stede i casen. Inden for hvilke områder er der særligt mange risikofaktorer, og inden for hvilke områder er der særligt mange ressourcer tilstede? Foretag på baggrund heraf en risikovurdering af Marco. Ser I nye perspektiver i sagen i forhold til øvelse 1 og i så fald hvilke?  Fx har jeres bekymring ændret sig? Vurderer I hans risiko-/ressourceprofil til at være en anden? Hvor mener I, at der bør sættes ind? Er der ting, I ikke ved, som I er blevet opmærksomme på, at der bør følges op på?

http://socialstyrelsen.dk/born-og-unge/kriminalitet-og-ekstremisme/redskaber/projekt-tidlig-identifikation