”…Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene…” Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) ”…Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene…” Et input omkring ”Cyborg-ungdomsliv” der leves i tre interagerende rum, hvor Magnus-Emil der blev født kl 06.32 29-04-2011 allerede har fire opdateringer på sin FB-profil og hvor voksne ofte ser undrende til på sidelinien…! Slagelse 29.april 2011

Hvad er der på dagsordenen? Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene….- når ungdomsliv leves i tre rum… “Danske unge visner foran skærmen….eller gør de? Den legende tilgang - digitale medier I 3-5.klasse Når verdener smelter sammen – om sociale medier og elever I 7-9.klasse Privatliv på nettet – findes det? Værdier I forhold til færdes på nettet… Udfordringer til “voksne”

Hverdagsritualer i 7-9.klasse…. Hver dag Flere gange om ugen Bruger internettet 75,8 21,1 Ser fjernsyn 72,5 22,1 Lytter til musik 78,5 16,0 Læser lektier 30,6 52,4 Er på Facebook 54,0 22,2 Er sammen med venner 28,2 48,0 Dyrker sport 27,0 43,1

Fritidsaktiviteter i perioden 1995-2010 2000 2005 2010 Internet - 28,6 75,1 96,9 Fjernsyn 95,1 95,6 90,8 94,6 Lektier 94,7 82,8 89,8 83,0 Venner 87,7 85,7 83,7 76,2 Sport 64,3 65,1 68,4 70,1 Fritids-arbejde 46,0 35,3 30,5 Kæreste 22,3 25,8 15,6 13,6

Når kulturbærerne og legemestrene forsvinder Børne- og ungdomsliv i ”gamle dage” Børne- og ungdomsliv anno 2011 Ofte i flok Færre flokke, mere tid alene og flere bekendte, men lige så mange venner! Uorganiserede aktiviteter Faste aktiviteter Tæt kontakt mellem yngre og ældre Mere sammen med jævnaldrende Få og veldefinerede sociale roller Mange ”venner” i forskellige rum Yngre lærte lege af de ældre De lærer af jævnaldrende, ”ældre” søskende eller ved selv at være ”brugere” Varierede legefomer Mindre variation i ”legeformer”

Rum for refleksion Hvis de mange oplevelser i ungdomslivet skal blive til læring er der det nødvendigt med såkaldte rum for refleksion…..og de rum opstår hvor der er ”voksne” der tør stille spørgsmål uden at de selv behøver at sidde inde med alle svarerne!

Unge anno 2011 ikke specielle! Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Unge anno 2011 ikke specielle! De har de samme drømme som unge altid har haft. De skal dog navigere i en anden verden, og derfor er deres strategier noget anderledes Det er for unge et grundvilkår, at mange ting er til forhandling, og at de ikke får ”den store historie” serveret, men selv skal skrive den – og de er på udkig efter voksne der har lyst og mod til at være med til at inspirere processen!

Computere er en medvirkende årsag til, at unge bliver overvægtige, dumme og ensomme – ”maskinstormer-tilgangen” Udfordringen opstår, når “… den sunde balance …” mellem spil og anden social adfærd forrykkes – eller aldrig etableres! Baseret på undersøgelser foretaget i USA, Australien og Tyskland er der indikationer i retning af, at én ud af ti af dem, der jævnligt spiller på nettet, udvikler en vis form af afhængighed af at spille, og at gruppen er kendetegnet ved lavere grad af sociale kompetencer, dårligere resultater i skolen osv. – og at langt den overvejende del er drenge!

Jeg kan sagtens skyde 1000 mand, når jeg spiller “Call of Duty” – men jeg tør ikke sove i telt eller sejle i kano! “…Ved at sidde der dag ud og dag ind, bliver man jo afskåret fra en normal social udvikling. Man kommer ind i en isolation, hvor man på et pseudo-plan oplever, at man har kontakt med omverdenen, men det er en kontakt man ikke kan reproducere ude I det virkelige liv…”(Henrik Rindum)

Hvem har adgang til hvad? 96% af alle familier med børn har adgang til nettet via en pc…… 88% af enlige med børn Men computeren bliver i en vis udstrækning afløst af mobiltelefonen! I 0.klasse har 12% mobiltelefon – i 3.klasse er tallet 83% og i 9.klasse 212%!

”Jeg går ind og søger efter sjove videoer på Youtube” – perspektiver på mediebrug i 3-5.klasse Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Fire pointer … 1) Kompetente og selektive – de er gode ’internetnavigatører’, og hvis det er ikke er ”sjovt”, er de videre … 2) De søger ’opad’ - dvs. de orienterer sig hurtigt mod programmer, internetsider m.v., der her en ældre aldersgruppe som målgruppe 3) De har en legende tilgang til medierne og anvender f.eks. tv-programmer som inspiration til deres lege - også uden for den virtuelle verden. 4) Forældrene giver dem stor frihed i det virtuelle rum – de agerer autonomt Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Kompetente og selektive … De agerer med en stor selvfølgelighed i forhold til medierne – hvis de er blevet socialiseret til det! Den sociale arv trives også på nettet….. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Kompetencen til at navigere udvikles løbende i forlængelse af deres øvrige vidensniveau: ”Jeg er sådan lidt ved at finde ud af, hvad de der musikere hedder. Det skal man jo vide, for at man kan skrive deres navne og søge efter dem inde på Youtube.” (Dreng, 11 år, 4. klasse) 78 pct. anvender siden Youtube i 3. klasse – i 5. klasse er det 94 pct. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Selektive … - Hvis det ikke er sjovt, er de videre … - Søger efter lege – og læringsmomenter (Onlinespil ligger i forlængelse af legene udenfor den virtuelle verden – forholdsvist kønsopdelt) - Temmelig målrettede i deres søgen – som deres kompetencer (sprogforståelse m.v.) rækker til.

Legende tilgang til medierne … - Mange af de traditionelle lege flyttes over i det virtuelle rum. Hvor man måske tidligere foretræk at lege med bestemte dukker, foretrækker man måske nu i højere grad f.eks. at spille ”Go Supermodel” – med egen model og at spille mod veninderne – eller Sims…. - Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Forældrene giver dem stor frihed i det virtuelle rum 26 pct. i 3. klasse chatter hver dag eller flere gange i ugen, dette tal er væsentligt større i 4. klasse med 40 pct. og 56 pct. i 5. klasse. Chat bliver i stigende grad en ret integreret del af aldersgruppens måde at kommunikere, jo højere klassetrin vi taler om. 69 pct. taler ikke med deres forældre om deres chataktiviteter. Selvom de er kompetente, har de ikke overblikket og indsigten … Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Nettet og sociale medier I 7-9.kl – lidt tal… At være på nettet er et grundvilkår for de fleste i 7. - 9. klasse: 96,9 pct. er på nettet hver dag eller flere gange om ugen, og andelen af elever, der er på nettet, er stort set den samme uafhængigt af om man går i 7. eller 9. klasse! Alder ser ud til at have en betydning i forhold til, hvorvidt nettet indgår som integreret del af dagligdagen. 84,1 pct. af eleverne i 9. klasse er på nettet hver dag, mens det kun gælder for 66,7 pct. af eleverne i 7. klasse. En væsentlig del af tiden på nettet bliver anvendt på diverse sociale medier – dog primært Facebook.

Pigerne har også overtaget FB…. Pigerne ser ud til at være noget hyppigere brugere af diverse sociale medier, da 58,5 pct. af pigerne angiver, at de er på FB m.v. hver dag, mens 49,7 pct. af drengene angiver at benytte sig af sociale netværkstjenester på daglig basis. Gruppen, der angiver ”aldrig” at gøre brug af sociale netværkstjenester, ser dog ud til at være forholdsvis uafhængig af køn, da 11,3 pct. af pigerne og 11,8 pct. af drengene angiver, at de aldrig bruger netværkstjenester!

170 pct. af 14-årige piger har en FB-profil 140 pct. af drengene… En mindre gruppe har to profiler – hvad bruges den “hemmelige” profil til?

Drengene spiller…. Fire ud af ti drenge (41,0 pct.) angiver, at de spiller PC-spil på daglig basis, og 80,8 pct. spiller min. én gang om ugen. De tilsvarende tal for pigerne er henholdsvis 7,2 pct. og 38,8 pct. Blandt pigerne angiver 44,5 pct., at de sjældent eller aldrig spiller PC-spil mod 13,5 pct. af drengene I gymnasiet spiller 26 pct. af drengene og 6 pct. af pigerne hver dag – og hhv. 67 pct 36 pct. Af pigerne…

Hvor mange sms’er sender du i løbet af en dag Hvor mange sms’er sender du i løbet af en dag? Procentvis fordeling på henholdsvis 2005 og 2010.

Der ryger altså væsentligt flere sms’er frem og tilbage i 2010 end i 2005 De kan hurtigt: koordinere begivenheder, f.eks. ”hvor er du nu?” aflægge en ’situationsrapport’ (F.eks. ”J r på vej til fest” eller ”savner dig”) komme i kontakt med nogen – ikke nødvendigvis fordi man har noget på hjerte – men fordi en løbende kontakt i sig selv er meningsgivende (F.eks.: ”Hva’ laver du?”) Det er denne skriftlige smalltalk, som lader til at være blevet endnu mere populær.

Piger sender stadig flere og længere sms´er end drenge…. +60 sms: 20,8 pct. Drenge og 32 pct. Piger! Drengene og pigerne bruger også sms’er til noget forskelligt: Pigerne bruger ofte sms’er til at bekræfte hinanden socialt. De skriver længere beskeder og har et fokus på relationer: ”Hvem siger hvad og hvornår”. Drenge er mere orienterede mod ”hvad”, det vil sige beskrivelser af, hvad de laver og har ofte en kortere og mere ligetil sms-kommunikation – og de populære vendinger er primært ”OK” og ”Super”!

Jeg er ikke afhængig….. ”Jeg er ikke afhængig af min mobil. Jeg har den kun med, hvis jeg f.eks. skal til Sverige, og hvis færgen synker. Det er kun, når det er mest nødvendigt. Altså, jeg har brugt den mere men få dig et liv, jeg vil hellere snakke med nogen rigtigt f.eks. over Skype. Vi bruger den slet ikke så meget som pigerne. De lever af at sende sms’er” (Sebastian).

Hvad bruger de primært internettet til? Top5 MSN, FB og lign. 39,7 Til at høre musik (f.eks. Youtube) 31,7 Chat1 5,6 Søger i forbindelse med opgaver 7,1 E-mails 3,7

FB

Hvad bruger de FB til? Holde kontakt med venner 87,1 pct. Se på billeder 67,8 Finde gamle venner 66,7 Holde øje med, hvad andre laver 62,1 Skrive statusopdateringer 40,0 Få nye venner 37,6 Følge med i Facebookgrupper 33,7 Andet 10,7

Off- og online er smeltet sammen…. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Off- og online er smeltet sammen…. Ungdomslivet leves for det store flertal i et dynamisk samspil mellem fysiske og virtuelle arenaer Disse arenaer lader sig ikke uden videre sig grænsesætte: Relationerne ”online” indgår i et gensidigt samspil med relationerne ”offline”. Skabelsen af den sociale identitet går på tværs. Der er således ikke tale om parallelle verdener men interagerende!

Det fysiske og virtuelle rum hænger sammen…. Det virtuelle samtalerum eksisterer ikke uafhængigt af deltagernes hverdagsliv og offline-relation, men er en del af det, indvirker på det og påvirkes af det – og for hovedparten af informanterne giver det virtuelle rum dermed også kun begrænset mening i sig selv. De er blevet opdraget til at fysisk nærvær er “bedre” en virtuelt nærvær – men i virkeligheden giver sondringen ikke den store mening! Den store generationelle forskel handler måske ikke så meget om prioriteringen af det fysiske fremfor det virtuelle rum – forskellen består måske primært I at man I det hele taget overvejer denne skelnen…

Et socialt rum hvor der skrives en sammenhængende historie Den løbende mobilkommunikation skaber samtidig sammenhæng i et hverdagsliv, der er præget af mange skift i fysiske og sociale relationer. I løbet af dagen skives der via sms, msn, FB m.v. en fælles, sammenhængende ”historie”, hvor de udveksler information, holdninger, tanker og følelser, og hvor de løbende underretter hinanden om hvor de er, og hvad der sker. Den løbende kontakt med de nære relationer en form for tryghed – en tryghed der gør at de med mellemrum tør tage nogle grænser…..

“Media Richness” Handler om hvor mange sanser der er I spil – og samtalen F2F er det ypperste hvor man kan tolke på kropssprog, tonefald osv…Det er her vi er “ægte” – eller er det? Hvad med den rødmende dreng i 6.kl – måske er han reelt mere sig selv når han ikke behøver at stå over for et andet menneske? “Man kan næsten ikke undgå at blive udadvendt på FB” (Årgang 2012)

Medier nedbryder barrierer…. Reelt er det måske sådan at distancen gør det nemmere at sige nogle af de ting der er svære at sige i forbindelse med det fysiske møde? “…Chatvenner er anderledes end dem, man ser hver dag. Fordi man ikke ser personen næste dag, kan man sige nogle andre ting – måske åbne sig lidt mere, for de siger det ikke videre til ens venner - men selvfølgelig er det meget afhængigt af, hvor godt man kender sine venner…” (Frederik).

Måske giver det god mening at slå op med kæresten via SMS eller… Det store flertal praktiserer ”god stil”, når det gælder internet og mobil. De er med på, hvad man kan sms’e, og hvad der skal siges ”F2F”: ”Du skal ikke slå op over mobil” (Filip). Tobias supplerer: ”Ja, det er taberagtigt… Så har du ikke nok nosser til at stille dig over for hende og sige: Din lede so” (Tobias). Det er altså ikke alt, der er acceptabelt i spillet om at blive eller holde op med at være kærester. Det er vigtigt at bevare en respekt over for den anden – og dermed en selvrespekt - i det, der ellers så nemt bliver til en leg.

Man sku nødig gå glip af noget - mobilen er adgangsbillet . ”Det er ikke fedt at gå glip af noget. Hvis jeg er syg en dag, er det, der gør mest ondt på mig, det med at de andre er sammen i frikvartererne. Men så kan jeg jo selvfølgelig skrive med dem og være lidt med i, hvad der foregår” (Majse). Ligesom biler, tog og busser er en adgangsbillet til et socialt liv uden for hjemmet, gælder det i stor udstrækning for informanterne, at mobilen kan sammenlignes med en adgangsbillet til det fællesskab, de er en del af og reelt også ofte er afhængige af.

Uafhængig af rummet, men forpligtet på tiden…. Målet er den synkrone samtale – to-vejdskommunikationen – og derfor er der en forventing om at man svarer forholdsvis hurtigt….også selvom man er I skole, sammen med familien osv….

De kan noget voksne ikke kan …måske ”De deltager i stigende omfang i simultane samtaler på kryds og tværs af fysisk og tidsmæssig adskillelse .Det kræver en veludviklet koncentrations-evne, overblik og omstillingsevne at deltage i mange samtidige dialogforløb. Det er evner som de fleste unge synes at udvikle forholdsvis ubesværet!” (Carsten Jessen, DPU)

Nettet bruges til at holde sig orienteret med – mobilen til kommunikation… IM- medier (Instant Messeging) som f.eks. MSN er på retur – man kan lige så godt bruge sms SMS giver mulighed for give udtryk for, hvad jeg føler ”lige nu” – men ikke at svare på sms’er er også en trend…men mest når man går i 2.g! Og hvordan blive man så lige updated på de vigtigste begivenheder????

Gæstebogen eller statusopdateringer –de daglige ritualer Ida: ”Jeg kommer hjem ved 17-tiden, hvor jeg laver lektier, sidder foran computeren nogle gange, tjekker Arto og sådan noget. Det gør man ca. to gange om dagen, når man kommer hjem fra skole og så lige om aftenen. Det er ikke fordi, jeg sidder der i lang tid – men bare lidt”. Cecilie: ”Ja, man ser profilen og tænker: Ej, ham kender jeg da”! Ida: ”Ja, men så kender man ham jo ikke personligt” Cecilie: ”Jo, hvis en eller anden person er gode venner med mine venner” Interviewer: Kender I mange derinde, som I aldrig har mødt rigtigt? Ida: ”Nej, ikke mange. Man kan blive kontaktet af nogen, der skriver: ”Wallah, du er lækker og sådan”. Men nej, det er kun dem, man kender, man er venner med.”

Hva´laver du???? Fie er logget på MSN Messenger på computeren og ca. hver halve minut er der en ny, der logger sig på. Hver gang hun hører computerens signal, tjekker hun lige, om det er én, hun gider snakke med. Det er mest vennerne fra skolen, hun er opmærksom på og forklarer: ”Det er ikke fordi, vi skriver noget specielt sammen, mest bare sådan – ’hva’ laver du?’” (Fie). Alligevel er kontakten vigtig, da hun hermed bekræfter forbindelse til vennerne og de indbyrdes relationer

Du er bare for lækker x 10…. I modsætning til nogle af de andre medier såsom MSN og mobilen er gæstebogen også et socialt medium, hvor de over for andre - ofte i overdrevne vendinger - positivt kan fremstille sig selv og hinanden. Ikke fordi de vil være ”selvglade”, men fordi det er vigtigt, at andre ser, at de er ”værd at være venner med”. Gæstebøgerne kan altså betragtes som en form for udvidede poesibøger, hvor man netop bekræfter hinanden, og særligt for pigernes vedkommende skriver små søde hilsener, digte og vers til hinanden.

Brugerprofiler og brugernavne De kan kalde dig selv ’fri fugl’, ’’Invisible εїз’, ’fuck skolen’, ’.·:*'¨'*:·.blondinen fra b.·:*'¨'*:·.’ - selvopfattelsen ”online” indgår i et gensidigt samspil med relationerne ”offline”. Man er i en vis udstrækning nødt til at være ”sig selv”…..og måske er man meget mere sig selv i det virtuelle rum….

Fra “ingens” til “Ilumorten” Fie havde i en periode valgt at kalde sig selv for ’evt.ingens’ på sin profil. Ditte, som hun går meget sammen med i skolen, havde set brugernavnet og valgte at kommentere det. Ditte forklarede Fie, at hun altså ikke var ’ingens’. ”Det passer jo ikke Fie, du er da både min og Marias” (Ditte). Ditte, Maria og Fie er særligt gode venner, og det viste sig, at Ditte havde kaldt sig ’MariasDitte’ og Maria havde kaldt sig ’DittesMaria’, hvorved Fie ikke oplevede, at hun var med i vennegruppen: ”Fordi jeg var ikke rigtig en bestemts” (Fie). En besked fra en anden ven, Morten, fik hende endelig til at ændre brugernavnet til ”ilumorten”, mens Morten kaldte sig ”evigtFies”.

Sociale netværkssider – en integreret del af ”virkeligheden” Mødesteder på nettet hvor man primært kommunikerer med eksisterende relationer – sekundært får nye relationer…. Man har en profil – brugernavn, billeder, data m.v. – og profilen skal afspejle virkeligheden! Man kan linke til hinanden, skrive kommentarer i hinandens gæstebøger osv.

Og hvad er funktionen? Selvfremstilling En måde at være social på uden at være ”F2F” Vedligeholdelse af kontakt – herunder også mere perifære kontakter… Vedligeholdelse af ”socio-mentale” bånd Mulighed for at drøfte temaer som det kan være svært at drøfte ”IRL”

Et medie for selvfremstilling – med kontant afregning Udfordrende billeder handler om at nogen ser mig og bekræfter mig….og billedkommentarer fungerer som ”her-og-nu”-bekræftelse…. Vigtigt at beskeder er offentlige – ideen er jo at andre skal kunne se dem – og reelt fungerer skribenter som medkonstruktører af hinandens identitet Den bedste besked er ultimativt ”Jeg elsker dig for evigt x 10!”

Et supplement til de kontrollerede rum…. Netværkssider kan i nogen grad ses som supplementer til de ”kontrollerede rum” de ofte bevæger sig i….- i gamle dage havde man huler, kældre og cykelskure….i 2011 har man nettet…

Kollektivt medie….? Vi mødes derhjemme! ”… pigerne mødes jo ikke for at spille computer lige som drengene” (Morten). ”Jeg bruger også nettet sammen med mine veninder - hvis der f.eks. er en, der er begyndt at skrive med en anden på FB, så skal man jo lige se, hvem der er ” (Karoline).

Innovatører, ledere og “normale” Tre grupper af brugere: Innovatører(0,5%): Dem, der skaber Ledere (20%): Kendere, sammenkoblere og sælgere – dem, der bygger bro “De normale” – de reaktive brugere, der gerne vil have, at andre vælger deres underholdning og nyheder, og de vælger så mellem de forskellige redaktører… Brugerdefinerede programmer, hvor man selv vælger indhold, kameravinkel osv – holder det??

Generation P? For de 14-18-årige tegner der sig følgende billede: 93% af drengene, og 86% af pigerne har set porno – primært på nettet - 1/3 – primært drenge – er hyppige brugere – 80% har ikke snakket med forældre om porno - 87% synes ikke, at porno er et problem Kilde: “Ung, køn og pornografi” - 2006

Hvad med…. Mobning… Sprog “Overgreb” Dem der hacker PS-netværket….

Et par af udfordringerne for undervisere, pædagoger osv…. De unge ved godt, at det kan være svært at følge med i deres liv, men de har stor respekt for empatiske, autentiske og engagerede voksne, der f.eks. har brugt 12 min. på at sætte sig ind i, hvad WOW er for en størrelse. At vi ser medier som mere en blot spil, sms, film osv….men også som pædagogiske udviklingsrum…. At vi kvalificerer brugen af medier – og det begynder nok med os selv…. At vi kommer i øjenhøjde – men ikke bliver der!