DATO: NAVN: INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Teori og praksis i pædagoguddannelsen ›V. Lene Storgaard Brok, UCC og Lisbeth Haastrup, DPU 1

DATO: NAVN: INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Rundt om pædagogpraksis ›Sammensat gruppe af undervisere, med skiftende kendskab til professionen ›Bredt professionsfelt med ikke-italesatte interne hierarkier ›Uklare relationer til sideordnede professioner ›Personlighed som markør for professionsidentitet?

DATO: NAVN: INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Rundt om pædagoguddannelsen ›En bred uddannelse, med lokale forskelle ›Pædagogiske, humanistiske og samfundsfaglige teorier følger ikke skolefag ›Lange praktikperioder, en del som lønnet medarbejder ›Store krav om personlig dannelse og refleksion ›Uklare faglige krav og lille selektion på det faglige ›Inklusion af de studerende; “Kom og vær med, det er slet ikke svært”

DATO: NAVN: INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Om at orientere sig, at positionere sig og at føle sig frem  Uddannelsens krav virker modsætningsfyldte og diffuse og er svære at gennemskue for en del studerende.  Man kaster sig ud i praktiksituationen som person og må selv ”mærke” hvordan man kan arbejde videre gennem selvrefleksion. Hvordan kan denne følen sig frem foregå?

DATO: NAVN: INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Case fra pædagoguddannelsen Studerende på hold 21.3 er vendt hjem fra deres første praktik og de sidder bænket i en hestesko i et undervisningslokale på seminariet. Klokken er Det er oktober måned og alle er mødt op. Underviserne byder velkommen ”hjem” og lægger op til dagens undervisning, som skal handle om de erfaringer de studerende har fået gennem praktikken. Først skal der gennemføres en runde hvor alle kommer med deres væsentligste problemstillinger fra praktikken, derefter skal der dannes grupper og så skal der ske introduktion til eksamen i januar.

DATO: NAVN: INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Case fortsat ›Der er en livlig summen i lokalet for de pædagogstuderende har erhvervet sig mange forskellige erfaringer i deres første praktik, og runden med praktikerfaringer kommer til at tage tid, den tager l-a-n-g tid, tavlen fyldes flere gange og alle studerende er ligesom fyldt op af det de har oplevet. De taler om magtanvendelse, mobning, motorik, læreplaner, konfliktløsning og meget meget andet. De får samlet lavet en liste med mindst 27 tematikker som det kunne være interessant at arbejde videre med.

DATO: NAVN: INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Case sidste del ›Så er der pause og kaffe. Efter pausen præsenteres en anden dagsorden: lærerne går over til at undervise i hvordan man skriver en opgave og hvordan man går til eksamen. Mål for eksamen gennemgås og formalia for opgaveskrivning oplistes, og resten af lektionen går med at de studerende spørger til formalia.”

DATO: NAVN: INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * At bygge bro? at koble til og fra? ›De fysiske rum: jeg er på pædagoguddannelsen, men jeg har lige været i et dagtilbud! ›Mentale processer: hvad gjorde jeg ude blandt børnene? ›” At blive positioneret som studerende”: Hvad forventer underviserne af mig nu? ›Kulturspecifikke selvfølgeligheder: ”Hvorfor er der ingen der siger noget om hvad meningen er med det her?” Hvem kan oversætte?

DATO: NAVN: INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Den personlige dannelse Der appelleres og tages i høj grad hensyn til den personlige motivation i undervisningen. Praksisfortællinger bliver sideordning af personlige oplevelser. ”Alt er godt” og det er svært at komme fra det personlige til det generelle og finde måder at analysere og bearbejde på. Hvordan kobles fra den personlige erfaring til det almene?

DATO: NAVN: INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Livsformer og pædagoguddannelse ›Bekendtgørelsens begreber og krav om den gode uddannelse matcher dårligt de studerende der rekrutteres. ›Praksis i pædagoguddannelsen forsøger at inkludere alle og risikerer at nogle ekskluderer sig selv. ›De studerende sorteres af arbejdsgivere og en del matcher ikke arbejdet i professionspraksis.

DATO: NAVN: INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Dilemma i pædagoguddannelsen ›Modsætninger mellem bekendtgørelsens krav ud fra karrierelivsform og de studerendes forudsætninger i fortrinsvis den personorienterede livsform og lønarbejderlivsform. Selvstændig livsform der kan rekrutteres til ledelse gives ikke særlige indgange til uddannelse og arbejde. Pædagogstuderende har dårligere vilkår for at leve op til akademiske krav med oplevede diffuse faglige krav, lange praktikperioder hvor studieteknikker fra uddannelsen anvendes i ringe grad. ›De mange studerende med personorienteret livsform får ikke udviklet deres kompetencer ud fra egne forudsætninger. Koblingen fra det personlige til det almene og professionsspecifikke er svær. 11