Lederseminar, Veng 16. maj 2017 v. Jens H. Lund

Præsentationer af emnet: "Lederseminar, Veng 16. maj 2017 v. Jens H. Lund"— Præsentationens transcript:

1 Lederseminar, Veng 16. maj 2017 v. Jens H. Lund
Fra dimittendundersøgelser Over interview med kolleger og udvikling af refleksionsmodellen Afprøvning af modellen med kolleger Og beskrivelse af uddannelsesmodeller Til udkig mod omverden

2 Tilbage til dimittendundersøgelser

3 Et par eksempler fra studerende
Mesterlæring i praksis Der bør ske store ændringer i læreruddannelsen, så den ruster de studerende bedre til det man skal ud til(…) (så) praktikperioderne på lærerseminariet lever mere op til det job man kommer ud til - fx virker det mærkeligt at man i sin praktik har 13 undervisningstimer i samarbejde med sin gruppe - og man så som ny lærer skal undervise fx 24 timer som i mit tilfælde. Teori om praksis Hvis jeg en dag tager et kig i min gamle pædagogik-, psykologi- og didaktikmappe fra sem., vil jeg helt sikkert finde nogle brugbare og meget relevante og spændende tekster. Problemet var/er bare, at jeg på seminariet på ingen måde kunne forholde mig til disse tekster i forhold til virkeligheden. Der var de små praktikforløb slet ikke nok. Overføring - direkte Jeg føler tit, at det høje fagfaglige niveau på seminariet er skudt så langt over mål, at jeg ikke benytter min viden i hverdagen, da eleverne er på et helt andet plan, og det er endda en 8.- klasse, jeg har. Det kan til tider være svært at overføre teori til praksis. Der sker utrolig meget omkring en, og nogle gange handler det om ren overlevelse fra dag til dag. Jeg synes, der er et spring mellem uddannelse og virkelighed, og 9/10 af det, som jeg har lært på seminariet, bruger jeg ikke i virkeligheden.

4 Et kig tilbage til interview med kolleger

5 Nogle eksempler fra undervisere
(Underviser A). Jeg forsøger at gøre undervisningen autentisk i den forstand, at de emner og temaer, jeg tager op, også er nogle, jeg selv er meget optaget af (..). Omstændighederne og mine valg har gjort, at min undervisning er for normativ eller idealistisk og i for lille udstrækning, hvad skal man sige, realistisk, men man kan ikke undvære idealerne, jeg vil meget gerne være tættere på den er praksis og det reale, men der en forbindelse til det ideale på en eller anden måde. (Underviser B). Jeg er særlig optaget af, at det er meget praksisnært, det jeg laver med vores studerende og at det de laver, er ting, som jeg ved, kan fungere i praksis. Den vigtigste opgave som underviser er ligesom at gøre dem opmærksomme på, at godt nok har man noget teori og en viden om nogle ting, men det er børnenes liv i praksis, der tæller… Når det er en læreruddannelse, så er det jo børnene, der er omdrejningspunktet. Jeg siger, at uanset hvor klog du bliver, så er det jo dine praksiserfaringer og din praksiskunnen, der viser, om du bliver en god lærer. Du kan være nok så klog, og selvom du får en god karakter i for eksempel tysk eller matematik, så er det jo ikke sikkert, at du bliver en god tysklærer eller matematiklærer.

6 Eksempler fortsat…… (Underviser C). Jeg mener faktisk, at der er meget stor forskel på, om du underviser børn eller om du underviser unge mennesker som herinde. Og det betyder også, at du skal omgås dem på forskellig måde. Så jeg er ikke tilhænger af den der overførbarhedstænkning: ‘Det jeg gjorde herinde, det kan de direkte hive over i skoleklassen’, - det mener jeg simpelthen, er en misforståelse.

7 Andersson, C. (1995): Läras för skolan eller skolas att läre - tankemodeller i lärarutbildning, Uppsala 1995, s Fire typer af uddannelsesforståelser: Det traditionelle ’yrkesinriktade’ paradigme Det progressive, kritisk-sociale paradigme Det akademiske paradigme Det personlighedsudviklende paradigme

8 Baseret på fire parametre - Hvilke parametre/elementer kan/skal beskrives, når det handler om uddannelsesforståelser? Paradigmets interesse, Paradigmets kompetencestrategi, Paradigmets verdensbillede Paradigmets uddannelsesfunktion

9 Tre hovedkategorier med underkategorier
Uddannelsen Professionspraksis Formål Struktur og organisering Sammenhæng Undervisning Læreren Fag Skole Børn/elever Undervisning Relationen Ideal Ideal Real Real Slutkompetencer som nær/fjern transfer -Kontinuum A -Kontinuum B -Kontinuum C Ideal Real LIsbeth evaluering Gennem interview blev det tydeligt vi klar over, at man blandede real og ideal , selvom det er grundstof i en læreruddannelse

10 Afprøvning af modellen

11 Citat, kollega om modelanvendelsen
”Jeg vil også gerne bruge modellen med de studerende til at introducere fag, skole og uddannelse - og ja mere placere undervisningsfaget som en del af en sammenhæng end en ø (…) hvor jeg tænker: måske skal jeg ikke bare forholde mig til undervisningsfaget, men til hele uddannelsen, og til faget i skolen…i forhold til skolen, og der har jeg nok før mødet med modellen mere tænkt uddannelse end skole.” (Uddrag af interview, 2015)

12 Citat kollega om modelanvendelsen
”Jeg ser det som meget vigtigt, at jeg i min undervisning også adresserer dét dybdelag, som modellen repræsenterer (..) Det er meget vigtigt, at de kommer til at se sig selv som medudvikler og aktører i forhold til undervisningsfaget og i den forstand er kritiske. Med modellen kan man også komme til at tale om professionsidentitet og den slags. Modellen er meget velegnet, fordi den type grundlagsdrøftelser kalder på noget stilladsering. Og det tilbyder den” (Interview, underviser, 2015)

13 Citat, kollega om modelanvendelsen
”På tredje årgang som her i bachelorforløbet er de mere modne til at tage den slags drøftelser. Og det kan jo tale for, at man først skal tage disse drøftelser i sidste del af uddannelsen….men det ville også være godt, hvis de studerende på en måde havde et filter i form af denne form for grundlagsovervejelser, inden de kommer ind i moduler, som er mere eller mindre snævre i deres perspektiver. Det er svært at finde tid til grundlagsdrøftelser i modulerne - selvom de jo er meget vigtige. I mit fag har vi forsøgt at løse noget af problemet ved at lægge det fagdidaktiske modul før det mere snævre modul om grammatik.” (Interview, underviser, 2015)

14 Modeller for allokering af uddannelsesforståelser som indhold i uddannelsen

15

16

17

18 Hvilke refleksioner giver oplæggene anledning til?
- Hvad får man øje på, når man spejler sin egen uddannelsespraksis i de tre modeller (jf. artikel) for organisering af uddannelse og medarbejdere i lyset af spørgsmålet om det løbende arbejde med ud dannelsesforståelser?