Baggrund for forslagene: På overfladen: – indre anliggender, ritualer, salmebøger – initiativpligt, høringsret. (mod.1) – uomgængelig dialog med ministeren (mod. 2) – økonomistyring (budgetfølgegruppen demokratiseres. – fællesfonden administreres af det nye organ (model 3) – Folkekirkeråd (mod 2-3) Lige neden under truer: Stiftsrådene som kirkemøde fra 2013 el. først fra 2015 ff. Bloktilskud, hvem skal fordele det? usikkerhed omkring KM

DSUK i pejlemærke 2 ”I en globaliseret og international verden påtager folkekirken sig ligeledes sammen med Danske Sømands- og Udlandskirke et ansvar for at betjene danskere i udlandet samt dansksindede i Sydslesvig”, oplægget s. 9.

DSUK og pejlemrk. 2: tilstede over alt Hidtil primært sikret gennem sognemenighederne, som folkekirkens grundenheder og organisatorisk fundament. ”Der er imidlertid.. i stigende tal opstået behov for præstelig betjening af menigheder, som er defineret ud fra særlige grupper, f.eks. studerende eller i forhold til institutioner, som f.eks. hospitaler og fængsler. Mange møder kristen forkyndelse i kraft af frie kirkelige organisationer. På institutioner, plejehjem, i børne- og ungdomsorganisationer og i socialt arbejde.. her medvirker ikke blot præster, men arbejdet bæres også af frivillige og ansatte medarbejdere i organisationen.

Hvad er DSUK? Fri folkekirkelig organisation medlemsbaseret financieres af medlemsbidrag og indtægtsgivende virk. underlagt foreningslovgivning interessebåret orienteret mod opgaver og grupper, som også hører under den offentlige organisation og/eller: grupper som ikke gør det En del af Folkekirkens organisation? Præster og menigheder under tilsyn offentligt tilskud fra staten betjener medlemmer af folkekirken får evt. andel af medlemmers kirkeskat (går til sogn og fællesfond)

Hvad er DSUK? Fri folkekirkelig organisation el. folkekirkelig organisation Er det overhovedet et alternativ? Definitionsforslag: DSUK er en del af folkekirken med en dertil svarende organisering af central styring og tilsyn, lokal selvbestemmelse, frivilligt arbejde og hhv. offentlig, medlemsbaseret og indtægtsdækket virksomhed.

Økonomi som org. grundlag Statstilskud Folkekirken 9% (primært til løn) DSUK 22 % (løn m.m.) (andel af samlede udgifter) Fællesfonden Folkekirken ca. 20% af kirkeskatten. 1,1 milliard. Hovedposter: – præster: 667 – stiftsadminstr. 70 – IT 80 – Uddannelse 50 – Forsikring 80 – Pension 98 – Udligning 105 – Tilskud til særlige menigheder 6,8

Tilsyn 1: Helhedsperspektiv Igangsætte forpligtende samtaler om kirkens/krd.s opgave og vilkår i senmoderne samfund. Inspirere og bidrage til formulering af visioner for lokalt arbejde, sat ind i bredere perspektiv. Tage initiativ til samarbejde med repr. for andre kirkesamfund, lokalt og internationalt. Kilde: Betænkning Provstestillingen og provstiets funktion. Kirkeministeriet, 2011, s

Tilsyn 2: Lokalt nærvær og sammenhængskraft Fokus på lokalt liv, ressourcer, samarbejde, særlige muligheder og kompetencer konstruktiv kritisk dialog med det lokale kirkelige liv videreformidle tanker og ideer mellem sogne holde fokus på muligheder for forpligtende samarbejde på tværs

Tilsyn 3: teologisk norm Traditionelt gejstligt tilsyn med præsters embedsvirksomhed (forkyndelse m.m) Medinddrage teologiske aspekter i andre administrative opaver, f.eks. – godkendelser – byggesager

Tilsyn 4): Kvalitet Konstruktiv og kritisk indsats i forhold til kvaliteten af kirkeligt arbejde (præster m.m.) Proaktiv indsats frem for reaktiv (klager) Identificere kvalitetsproblemer og tilbyde hjælp, før de udvikler sig

Provsti i øvrigt målsætningsdebat, vejledning, instruktion, uddannelse, sygesamtaler, omlægninger, mentorordninger, tjenstlige samtaler, mus, apv, etc. etc. ansættelser og ansættelsesforhold Konklusion: stort set alt, hvad DSUK i DK laver i dag, kan beskrives indenfor bet. 1527’s fremstilling af provstiet.