Hvordan kan jeg som personale inddrages i kvalitetsarbejdet og datafangst i min praksis? XMO-BRUGERFORENINGS ÅRSKURSUS 2013.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fortolkning af AMO reformen
Advertisements

Hvad har DAK-E gang i?. Til verdens bedste håndværkere Vi er tildelt den opgave, det er at udvikle et værktøj til nogle af verdens bedste håndværkere.
Det tværsektorielle samarbejde
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Depressionsforenings fødselsdagskonference Odense, onsdag den 23. oktober 2013 Din sygdom er ikke dig – Borgeren i centrum Oplæg ved Poul Nyrup Rasmussen.
Indikatorer for depression
Udvikling og implementering af en kommunal model for
W12 Data capture of diabetes data in Danish general practice
Tværregional konference 30. april 2014 Opgaveflytning i almen praksis – projekt fra Region Sjælland.
ICPC-2 og Datafangst ICPC kodning – Hvorfor kode?
Vestegnsprojektet Forebyggelsespuljens temadag 4. oktober 2012
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Facilitatorordningen i almen praksis Eva Branner
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse
Sammenhæng: Reduktion af det daglige energiforbrug. Energiforbruget i den enkelte kontraktstyrede enhed skal nedbringes med 2% om året. Mål: Aktiviteter.
Implementering i almen praksis Projekt: Styrkelse af Tovholder-funktionen i almen praksis.
Afdelingsleder Morten Freil
Facilitatorordningen: - Hvordan kan du bedst muligt udvikle kronikeromsorgen i din klinik? Store Praksisdag 3. februar 2011 Facilitatorer Bjarne Jørgensen.
Adfærdsændringer i Almen praksis Pisk eller gulerod? Emne - Danske Regioners syn på: Overenskomsten som styringsredskab over for praktiserende.
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
En styrket indsats for kronisk sygdom, d. 28. september 2011 Et løft i behandlingen - et kig på succeser og udfordringer.
Status for sundhedsaftalerne og et kig fremad på 2. generations sundhedsaftaler – Et regionalt perspektiv Christian Blaase Johansen, enheden for kommunesamarbejde.
Medalje til Høje-Taastrup
) Facilitatorordningen Store Praksisdag 3. februar 2011 Facilitatorer Bjarne Jørgensen & Tom Simonsen.
Lægedage Velkommen til Lægedage Datafangst for let øvede.
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
Facilitator projektet
Almen praksis Kronisk sygdom Konference kronisk sygdom - Region Hovedstaden 15. Januar 2007 Lars Rytter, almen praksis Albertslund Praksiskoordinator,
Den nye overenskomst for praktiserende læger. Nye muligheder og udfordringer Regionsældreråd. Hovedstaden.
De første erfaringer – og udfordringer?. De første erfaringer – og udfordringer?
Datafangst – IRF 1.maj 2009 DAK-E ICPC kodning – Hvorfor kode?
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Regionsældrerådet den 9. marts 2011.
Hvad kan borgerne på sundhed.dk?
10. og 31. januar 2013 Introduktionsmøde Praktiserende øjenlægers rapportering til Diabasen og redskaber til benchmarking.
Velkommen til Lægedage
Velkommen til Lægedage
KOL i almen praksis i Danmark
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
AG Christiansborg  Flere og flere lever i mange år med én eller flere kroniske sygdomme  Gå fra et system, indrettet til at behandle akutte.
Dette er starten på et lille slideshow, der kan præsenteres på minutter. Slideshowet bygger alene på de materialer, der er udleveret i ’Pårørende-kittet’
Udbredelse af telemedicin til borgere med KOL - ØA16-aftale mellem regeringen, Danske Regioner og KL Bilag 7b Præsentationsslides til brug i landsdelsprogrammerne.
Hvad har vi gang i? Vi beskriver ydelsen Vi aftaler levering af ydelsen med rekvirenten Vi leverer ydelsen og gør det synligt for os selv, rekvirenten.
Kvalitetsarbejde på sygehusene Data og ledelse – ledelse og data Jørgen Schøler Kristensen Lægefaglig direktør, dr.med. Hospitalsenheden Horsens.
Unipolar depression - Patienter og pårørende 1. Session - Introduktion til undervisningsforløbet.
DANBIO i Speciallægepraksis ved brug af datafangst Berit Schiøttz-Christensen.
Demonstration af registrering og feedback Niels Henrik Nielsen praktiserende dermatolog i Bagsværd og medlem af dermatologi-projektgruppen.
Forebyggelse og uddannelsesforløb for kroniske patienter Allan Flyvbjerg Formand for Diabetesforeningen og Professor ved Aarhus Universitetshospital Møde.
1 INDSATSEN FOR PERSONER MED KRONISK SYGDOM I REGION SYDDANMARK - ET SAMARBEJDE MELLEM REGION SYDDANMARK, REGIONENS KOMMUNER OG ALMEN PRAKSIS Charlotte.
DAK-E Hvad er det? Kvalitetsudvikling Indikatorudvikling IT delen ICPC klassifikationen Datafangst / Sentinel Dansk Almen Medicinsk Database DAMD Kvalitetsrapporter.
Datafangst Kvalitetsværktøj til kvalitetsudvikling, hvordan? Berit Lassen DAK-E 22.september 2009.
Kvalitetssikring i speciallægepraksis
Rationel farmakoterapi Speciallægeuddannelsen i almen medicin
Akkreditering i speciallægepraksis
Orienteringsmøde om kronisk sygdom den 5. oktober 2007 i Kolding.
Værdibaseret styring i Hjertecentret Sundhedsudvalgsmøde 20. juni 2017
Chefsygeplejerske Judith Mølgaard, Sygehus Fyn
Kvalitet i plejen.
Jesper Lundh Kommunal praksiskoordinator
Er din klinik klar til surveyorbesøg?
Erfaringer fra Aalborg Kommune
Er din klinik klar til surveyorbesøg?
Temadag Bloklæger almen medicin
Præsentation af Socialstyrelsens Praksiskonsulent-korps
Shared Care platformen Allan Nasser, Syddansk Sundhedsinnovation
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014
Intelligent opgaveglidning
Værdibaseret styring FIN, præsentation af resultater
Ældre i et sundhedsvæsen - set fra almen praksis
DAK-E Hvad er det? KIF fonden Kvalitetsudvikling Andre emner fx:
Terminologi i Sundhedssektoren
Præsentationens transcript:

Hvordan kan jeg som personale inddrages i kvalitetsarbejdet og datafangst i min praksis? XMO-BRUGERFORENINGS ÅRSKURSUS 2013

Datafangst Klinik PC Klinik Server DAMD Server NIP Diabetes og KOL DAMD Rapport server Sundheds- datanettet SDN Overførsel af data NIP / RKKP DAMD danner løbende rapporter til lægerne Lægerne har adgang til egne kvalitets- rapporter via internet, digital signatur og SSO Sentinel datafangstmodulet er et program, der installeres på klinikkens edb system, hvor det løbende opsamler data om medicin, ydelser, diagnoser, Laboratoriedata, epikriser og Henvisninger. samt specifikke projektorienterede data via en pop-up skærm. Data sendes hver 2. time til DAMD, hvor data oparbejdes til kvalitetsrapporter.

Hovedprincip for DAMD data Data på patient- og praksisniveau er kun til brug i egen praksis! Anonyme dataudtræk fra DAMD må leveres til forsknings projekter, der er af interesse for almen praksis Offentliggørelse af data kan kun ske i anonymiseret form, sådan at den enkelte patient eller læge ikke kan genkendes

Sentinel Datafangst Kvalitetsrapporterne kan danne udgangspunkt for kvalitetsudviklingsarbejde i praksis Kvalitetsudviklingen sker på eget initiativ og efter egne ønsker/behov

Datafangst rapporterne Hvilke erfaringer har I med rapporterne?

Diabetes - Pop-up

Her vises eksempler på rapporter Diabetes Kodeprocent i praksis Hypertension

Hvad kan vi bruge rapporterne til? Til planlægning Omlægning af tilskudsregler Vaccinationer Oplæring af reservelæger Opmærksomhed på Sårbare pt De mest syge pt Pt. Med størst risiko for at udvikle sygdom/komplikationer Løse vores opgaver endnu bedre Vi sætter mål for en forbedret indsat På klinikniveau For den enkelte patient

Planlægningsredskab HPV vaccination af årgang 85-92

Hvor kan vi sætte ind? Børn, der udebliver fra vaccinationsprogram og børneundersøgelser Pt. med risiko for at blive udstødt af arbejdsmarkedet pga. depression, angst og stress Opsøgende hjemmebesøg til fysisk eller mentalt sårbare pt. Pt. med o kronisk sygdom, der længe ikke har været til kontroller o med ”skæve værdier” o med høj risiko for at udvikle hjerte-kar sygdom/diabetes o med høj risiko for at udvikle komplikationer til kendt kronisk sygdom o polyfarmacibehandling

Risiko rapporter Risiko for udvikling af diabetes/CVD

Eksempel på at en forbedret indsats Analyse af egne data: Datafangst viser, at kun 55 % af diabetes- patienter får målt mikroalbuminuri mindst en gang årligt

Får vi målt det vi skal? Mål for indsats: I løbet af et år vil vi øge antallet af T2DM patienter, der får undersøgt deres urin for mikroalbuminuri til mindst 70%

Proces Tovholder Der undervises i mikroalbuminuri Der laves retningslinjer for håndtering af prøven Deadline for ny organisering af opgaven, starttidspunkt og løbende justeringer

Organisation Mikroalbuminuri bestemmelsen indføres som del af standard undersøgelse til årskontrol på webreq Knyttes til en rutine, der er velfungerende En sygeplejerske får ansvaret for løbende at følge op via Datafangst på de patienter, der alligevel ikke får den lavet Tovholder afsætter tid til opfølgning og justering Patientfolder om bestemmelse af æggehvidestoffer sikrer at det giver mening for pt., der tager medansvar.

Evaluering Andel af patienter, der får målt mikroalbuminuri er nu på 75 % Men ny analyse viser, at der ikke bliver fulgt op på patologiske værdier Nyt indsatsområde, der skal sikre  at patologisk værdi gentages gentages 2 ud af 3  at der behandles relevant med ACE-hæmmer, lipid, antidiabetika og evt. Magnyl  Mere ambitiøse blodtryksmål ved makroalbuminuri 125 mmhg

Datafangst og gode rutiner Alle sygeplejersker har hver deres rapporter Pt indkaldes efter fødselsmåned Tid afsættes til 1-2 årlige gennemgange – finde de dårligst regulerede. Tid til en fælles gennemgang af kvaliteten og evt. cases

Fra data til kvalitet Sætter mål for kvaliteten Mål skal give mening for alle Laver interne ”pakker” og forløbsbeskrivelser Sætter navn på tovholder/ansvarlige for den enkelte proces Aftaler dato for opstart, 3 mdrs evaluering og løbende kvalitetsmonitorering

Fra data til kvalitet Hvilke barrierer ?

Årshjul LC-K

Fra data til kvalitet Men husk! SMÅ sikre succeser TING tager tid

Fra data til kvalitet Hvilke rapporter giver det mening at prioritere hjemme i min praksis?