Frivillighed – er vi enige om, hvad det er? Virker det – og i så fald hvorfor? Annette Michelsen la Cour Ph.d., adjunkt Syddansk Universitet

Min baggrund for at stå her i dag Evaluering af idrætsprojekter for overvægtige, vanskeligt stillede børn 2006-2009 Kultursociolog Det sociale arbejde Ph.d. 2011, Institut for Idræt, Københavns Universiteter 2011 Pt. evaluator på projekt Seniorer i Bevægelse (DGI- byen) og projekt Playground (DGI)

Frivillighed og politik Kommunalreformen 2007 Forebyggelse bliver kommunernes ansvar Politisk efterspørgsel på nye løsninger på 3 områder: Sundhed – forebyggelse Social integration Etnisk integration Civilsamfundet bliver inddraget

Antagelser om foreningers frivillige At foreningslivet ikke vil inddrages velfærdspolitisk Kun 10 % ønsker at arbejde med f.eks. socialt arbejde At foreningslivet ikke skal tvinges At foreningslivet bør få lov at være i fred, da det foreninger laver ikke er velfærdspolitiske løsninger Det siger foreningerne selv ifølge undersøgelse (Ibsen 2006) Men hvorfor er der så altid foreninger der byder ind?

Udfordringer for et foreningsfællesskab Enhver forening vil værne om sine værdier og traditioner Det frivillige element er bærende, men skrøbeligt siges det Enhver forening har en kultur og en omgangstone, som skal læres af andre Traditionelt hviler danske foreningsfællesskaber på en tillidspræmis, der indebærer tillid overfor fremmede Nogen fællesskaber har det som sin mission at lukke af for ikke-medlemmer

Antagelser om de frivillige danske fællesskaber De er åbne? Ja, principielt hviler alle foreninger på det åbne medlemsprincip Foreninger udgøres af frivillige netværker, der muligvis/muligvis ikke er åbne Frivillighed hviler på kulturelle normer for fællesskab, som er tavs viden At frivillige er særlige typer? Ja, frivillige har ressourcer og er villige til at bruge dem i forhold til nogen, der er anderledes og har færre ressourcer

Børnefællesskaber Børn ”forhandler” sig til legefællesskaber på fysiske kompetencer op til 13-14-årsalderen Børn, der er fysisk kompetente har lettere ved at finde legekammerater Børn, der går til noget, får sociale kompetencer, der gør inklusion lettere Børn uden fysiske kompetencer har svært ved at finde legekammerater – i skolen, i fritidshjemmet, hjemme Børn uden fysiske kompetencer udelukkes dermed fra at opnå sociale kompetencer og vice versa

Hvem er ikke med? Børn: De overvægtige – er i nogle tilfælde ekskluderede De vanskeligt stillede Børn af enlige Børn af marginaliserede voksne – arbejdsløshed, fattigdom, manglende uddannelse, udkantsområder – transport + tyndt befolkede områder med få foreninger, etniske danskere, der bor i områder med få foreninger Børn af karriereforældre Børn med særlige behov

Hvilke voksne er ikke med? Det kan være Voksne overvægtige Arbejdsløse Lavt uddannede og derfor sårbare Voksne med særlige behov Socialt marginaliserede voksne – enlige eks. Foreningsfremmede – fremmede overfor det at gå i en forening Etniske voksne – har i nogle tilfælde egne foreninger

Er frivillige villige til at påtage sig nye opgaver? Historisk er danske foreninger bygget op omkring tillid i frivillige netværker Det danske samfund er præget af stor tillid til fremmede – generaliseret gensidighed Frivillige rekrutteres blandt borgere med et stort socialt, uddannelsesmæssigt og psykisk overskud Refleksiv solidaritet (Juul 2005)

Min afhandling viste At et ekstra engagement bæres af enkeltpersoner blandt de frivillige Foreningskultur kan være lukket – men projektmidler åbner foreninger og rekrutterer nye frivillige Projektfrivillige er sjældent i bestyrelsen, men ofte ”bare” socialt engagerede frivillige – undersøgelser er ofte rettet mod formand og bestyrelse Projektfrivillige har ofte en pædagogisk eller social uddannelse De frivillige vil gerne gøre en forskel – refleksiv solidaritet De frivillige er rigtigt gode netværkere, har selv mange forbindelser

Forskel på land og by At landsbyforeningsfrivillige kender deres lokalsamfund, så projekter her har en større effekt I større byer er der behov for mere formaliseret samarbejde – frivillig-velfærdsprofessionel At puljerne professionaliserer samarbejdet og øger de frivilliges kompetencer At være frivillig er attraktivt for et cv – de unge frivillige – ikke altid altruistisk mål

To modeller for frivillighed Den velfærdsfrivillige Den sociale entreprenør Den foreningsfrivillige Ildsjælen

Velfærdsfrivillige Samarbejder med kommunen eller andre aktører Har velfærd for alle – også ikke-medlemmer - som mål Der arbejdes med særlige tilbud i en særlig organisering Der samarbejdes med forældrene for at få børnene ind i foreningens netværk Tovholderen kan betegnes som social entreprenør – at gøre en social forskel gennem at skabe nyt

Foreningsfrivillige Kan samarbejde udover foreningsnetværket, men gør det ikke nødvendigvis Har foreningen som mål Målgruppen kommer ind i foreningens netværk, målet er ikke særlige hold, men inklusion på almindelige hold Tovholderen er en foreningsildsjæl i traditionel forstand

Væsentligt i en velfærdsdebat Frivillige påvirker organiseringen af foreningslivet Frivillige er med til at skabe organisationskapital Projekterne skaber et udviklingspotentiale Foreningens frivillige tænker hele tiden nyt og udvikler derigennem foreningen Frivillige legitimerer, at foreninger modtager mange midler

Solidaritetsformer Mekanisk solidaritet – et nødvendigt fællesskab, fri for refleksion – og valg Landsbyfællesskaber, fællesskaber der er baseret på nødvendighed Organisk solidaritet – et selvvalgt fællesskab Andelsbevægelsen, fagforeninger, loger f.eks. Solidarisk overskudsdeling – frivillig vel at mærke Velfærdsstaten

Frivillighed og demokrati Vertikal organisk solidaritet: ressourcestærke frivillige borgere medvirker til at omfordele midler – det være sig sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige ressourcer – nedad til ressourcesvage borgere Civicness og civility: refleksiv solidaritet, statens inddragelse og medborgerskab Fra klient til medborger Frivillige der arbejder med ”sociale klienter” er med til at afklientgøre dem

Lav grad af frivillighed I områder med få foreninger, få frivillige og store sociale udfordringer skal der en særlig indsats til – her er det formelle civilsamfund en mangelvare Her er den generaliserede gensidighed en mangelvare Her er penge, uddannelse og åbne netværker en mangelvare Mens lukkede netværker orienteret mod sig selv findes