Den kroniske patient og krydsfeltet mellem kommunerne og regionen

Kronisk sygdom i rampelyset – og med god grund Omfatter ca. 1,5 mio danskere Årsag til 80% af sundhedsvæsnet udgifter Rammer socialt skævt Gentagne indlæggelser Flere samtidige sygdomme

Kronisk sygdom – strukturreformen Et centralt tema i forhold til strukturreformen En af de største udfordringer Uklarhed om arbejdsfordelingen region-kommune Mål Et sammenhængende forløb gennem tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Behandling af høj kvalitet givet på det rigtige tidspunkt og af de rette behandlere

Fire strategier i forhold til kronisk sygdom (1) 1. Forebyggelse (kommune) Forebyggelse af livsstilssygdomme -Kost -Rygning -Alkohol -Motion Forebyggelse af fald -Kost -Rygning -Alkohol -Motion

Forebyggelse - Rygning (Kilde: Folkesundhedsrapport 2005 for Københavns Kommune)

Forebyggelse - Fysisk aktivitet (Kilde: Folkesundhedsrapport 2005 for Københavns Kommune)

Forebyggelse - fald

Fire strategier i forhold til kronisk sygdom (2) 2. Tidlig opsporing af sygdom (kommune) 3. Behandling af høj kvalitet (region) 4. Rehabilitering der skal genoprette og -vedligeholde funktionsniveauet og -forhindre tilbagefald af sygdom (region og kommune)

1+2+3+4 = en samlet indsats Alle fire strategier er nødvendige i forhold til at reducere byrden af kronisk sygdom for det enkelte menneske og for samfundet

Krydsfeltet – eller zigzag-vejen gennem patientforløbet Specialiseret rehabilitering Hospitaler Praktiserende læger og speciallæger Udgående teams Holger Træningscenter Plejehjem Hjemmepleje Daghjem Sundhedscenter

Mål: Det umærkelige krydsfelt Opgaven bliver kun løst tilfredsstillende, hvis borgeren ikke opdager krydsfeltet

Folkesygdomme i Region Hovedstaden Region Hovedstaden: 1,6 mio indbyggere Hjertesygdom: 64.000 KOL: 64.000 Sukkersyge: 80.000 Kræft: 73.600 Depression el. angst 128.000 Muskel-skeletsygdom 256.000 Knogleskørhed 96.000 Astma 96.000 Otte folkesygdomme. Statens Institut for Folkesundhed, 2005

Prognose diabetes og KOL i Region Hovedstaden

Social ulighed ved kronisk sygdom Fem somatiske sygdomme udgør 42% af de ulighedsskabende sygdomme: KOL, iskæmisk hjertesygdom, apopleksi, lungekræft, diabetes Fem psykiske sygdomme udgør 37% af de ulighedsskabende sygdomme: Depression, alkoholmisbrug, stofmisbrug, skizofreni, demens

Indsatsen for kronisk syge i Københavns Kommune

Strategi for sundhedscentre i Københavns Kommune Bydækkende i 2009 Kernefunktionen er visiteret patientrettet forebyggelse suppleret med åbne borgerrettede tilbud Tilbud til borgere med alle væsentlige kroniske sygdomme

Sundhedscentre i København Lokale sundhedscentre for kronisk syge Sundhedscenter Østerbro (2005) Sundhedscenter Nørrebro-Bispebjerg (2007) Et sundhedscenter etableres 2008 Specialiserede sundhedscentre Sundhedscenter for kræftpatienter (2007) Sundhedscenter Hans Knudsens Plads (rygpatienter)

Resultater fra Sundhedscenter Østerbro Rehabilitering til borgere med KOL, type 2 diabetes, hjertekarsygdom og efter fald: Henviste i alt: 615 90% af de praktiserende læger henviser Effekt evalueres i 2007 Ved type 2 diabetes finder man effekt på vægten, taljemål, fysisk formåen og blodsukker

Hvordan sikres kvaliteten? Fælles planlægning af indsatsen på tværs af aktører og sektorer Evidensbaserede forløbsbeskrivelser Kompetenceudvikling Ny viden via evaluering Nye (sam)finansieringsmodeller Metoder: Sundhedsaftaler Chronic Care Model

Økonomi – går regnestykket op? Forebyggelse af en KOL-indlæggelse Kommunens besparelse: 4476 kr. (herfra trækkes udgifter til evt. forebyggende indsats) Regionens besparelse: 22.876 kr. (DRG) Det økonomiske incitament for substituerende indsatser i kommunerne? Skal Regionen medfinansiere?

Et kig i krystalkuglen Større satsning på primær forebyggelse Rehabilitering til alle med kronisk sygdom ved behov Klar arbejdsfordeling mellem region og kommune Fælles forløbsbeskrivelser Udarbejdet i fællesskab mellem region og kommuner Udarbejdet på baggrund af nationalt udmeldte standarder Økonomiske incitamenter på plads

Naturhelbredelse Kommunelæge Michael Larsen udgav i 1901 bogen ”En Sundhedslære fra vegetariansk Synspunkt”. Bogen blev anmeldt i ”Husmoderens Blad – praktisk ugeblad for kvinden og hjemmet”. Anmelderen skrev: ”Bogens hovedindhold er i korthed følgende: Misbrug af giftige nydelsesmidler og naturstridige og usunde livsvaner og samfundsforhold medfører efterhånden slægtens degeneration og undergraver den enkeltes såvel som samfundets sundhed, og dette vil ende med en forskrækkelse, hvis der ikke efterhånden sker en radikal forandring. Vejen ud af uføret har naturen selv anvist os i nøje hensyntagen til alle sundhedsbetingelser: Rigeligt sollys, frisk luft, vand, sund, naturbestemt ernæring (frugtspisning), det rette forhold mellem arbejde og hvile o.s.v. Den deraf følgende genfødelse af hele samfundet har det imidlertid lange udsigter med; men den enkelte, der vil det, kan tage fat og forskaffe sig og sine større sundhed og en højere livsnydelse. Derfor læs bogen!”