Sundhedsøkonomiske overvejelser om prioritering Jakob Kjellberg ALKE møde april 2005

Hvorfor behov for prioritering? Efterspørgselssiden Sygdom i befolkningen Befolkningens ”indikationsgrænse” Udbudssiden Ressourcer (fx personale og penge) Produktivitet Prioritering Skattestop Ikke bruger betaling

Sundhedsøkonomi - eller effektivitet i ressourceudnyttelsen i sundhedsvæsenet Medicinsk effektivitet (efficacy & effectiveness) Teknisk effektivitet der kan ikke produceres mere eller bedre med de eksisterende ressourcer der kan ikke produceres de nuværende ydelser (med fast kvantitet og kvalitet) med brug af færre ressourcer Allokativ effektivitet der kan ikke flyttes sundhedsydelser fra en gruppe til en anden uden samfundets nytte forringe

Sundhedskøknomisk kriterium for fravalg og tilvalg Marginal omkostning Marginal nytte Reducer aktiviteter hvor forholdet er stort og øg aktiviteter hvor forholdet er lille – i princippet indtil det er ens for alle ydelser...

Økonomiske evalueringer sammenligninger forskellige alternativer Omkostninger ved A Program A Konsekvenser af A Når forskelle i omkostninger bliver sammenlignet med forskelle i konsekvenser, er det en marginal analyse Valg Program B Konsekvenser af B Omkostninger ved B

Kilde: Neuhauser og Lewicki, New England Journal of Medicine, 1975 I princippet let – men ofte svært i praksis. . . - omkostninger ved screening for tyktarmskræft Kilde: Neuhauser og Lewicki, New England Journal of Medicine, 1975

Marginalomkostninger ved screening for tyktarmskræft Kilde: Neuhauser og Lewicki, New England Journal of Medicine, 1975 * Meromkostninger per opdaget tilfælde ved udførelse af en ekstra screeningsrunde NB: American Cancer Society havde anbefalet et program med 6 sekventielle undersøgelser

Cholinesterase hæmmere Reducerer sygdoms-progression med 35-50 procent (i MI/MO og måske VM stadie) Koster knap 15.000 kroner pr. pt.år? Nettoomkostninger og cost-effectiveness på lang sigt (>1 år) forudsætter simuleringsmodeller Hvordan gøres det?

Matematisk modellering af evidens på lang sigt Pooling af data og antagelser epidemiologi sygdoms progression behandlingens effektivitet omkostningsdata

Progression for Alzheimer MMSE 30 VM 80% 25 10% 6½% MI ½% 20 79½% 3% 12% MO 15 6¼% 17% 75% 2½% 10 7¾% DEAD SE 86% 14% 5 Years 1 2 3 4 5 6

Progression of Alzheimer’s Disease MMSE 30 VM 80% 87½% 25 10% 5½% 6½% MI ½% 3½% 20 ¼% 79½% 86% 3% 6½% 12% MO 15 6¼% 17% 75% 83% 9½% 2½% 10 7¾% 1½% DEAD SE 86% 14% 5 Years 1 2 3 4 5 6

Mange faktorer påvirker omkostningerne Sygdomsprogression Mortalitet i sygdomsstadierne Patient selektionen (alder, stadie) Skal omkostningerne til diagnostik med? Realiseres omkostningsbesparelser Virkningen af terapien effectiveness/efficacy Er effekten konstant over tid Påvirkes mortaliteten Tid i stadierne

Figur 10

Traditionen for sundhedsøkonomi Tid Driftsøkonomiske interesser Ofte er det svært at fremskaffe godt grundlag for de sundhedsøkonomiske analyser De medicinske data! Sundhedsvidenskab vs. Samfundsvidenskab Traditionen for sundhedsøkonomi Tid Driftsøkonomiske interesser

Men også positive eksempler Influenzavacciantion af ældre – fokus på helbredsgevinster Screening for retinopati – fokus på omkostninger uden for sygehussektoren Polyfarmaci ved diabetes type II Brug ved medicintilskud

Hvad er alternativet? Det hele er det samme – tag altid det billigste? Politiske enkeltsager og lobbyisme? Lad markedet regere?

Presset på ressourcerne vil være stigende Øget fokus på kvalitet/professionalisering af de sundhedsøkonomiske analyser! Flere krav om standardisering af effektdata og omkostningsdata! Bør sundhedsøkonomiske analyser i fremtiden være obligatoriske?