Inklusion på voksensocial-området

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT
Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Hjerterum og opsøgende funktion
FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap
Set i forældreperspektiv
Oplæg Om Stranden 222 En afdeling under Den Sociale Udviklingsfond (SUF) , der har eksisteret som nonprofit fond siden 1991.
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Den 16.august 2010 Regionsgården
Hvis inklusion er lig retten til deltagelse som forudsætning for udvikling og læring er inklusion principielt grænseløs.
Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
FORSTÅ DIN NABO! VI ER FORSKELLIGE.
Kompetenceudvikling gennem SPIDO-konceptet
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Fra integration til inklusion
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Samlet årsrapport for Gårdhaven 2012 SIP-socialpsykiatri
Handicap, idræt og social deltagelse
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Kan daginstitutioner gøre en forskel. v
Fælles bestyrelsesmøde Ødis skole
VOFF konference april 2011 Hvad sker der i klasserummet? De sociale og faglige relationers betydning for fastholdelse 27. April 2011 Susanne.
Når beboerne sætter dagsordenen
Danske Handicaporganisationer – for retten til lige muligheder Konventionspiloterne på besøg i DH’s afdelinger.
Bente Bondebjerg, workshop - lokalt fortalerarbejde Side 1 Workhop: Lokalt fortalerarbejde Oplæg Bente Bondebjerg Årsmøde for frivillige d.28.september.
Inge M. Bryderup Unges vej ud af marginalisering og stigmatisering – et ungeperspektiv på deltagelse i LIMBO LAND et selvstændigt forskningsprojekt i tilknytning.
18. April 2012 Fællesskaber for Alle - Dagtilbuddets Fællesskaber Velkommen.
Dansen omkring handicapbegrebet
Internationale perspektiver på udviklingen af den inkluderende skole.
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
WORKSHOP 2 Inkluderende sundhedsfremme og forebyggelse
At inddrage studerende i udviklingsarbejde
En undersøgelse på voksensocialområdet
Inklusion i teori og praksis Inddragelse af studerende i FoU projekter
Deltagelse og fastholdelse i et skole- og ungdomskulturelt perspektiv på erhvervsuddannelserne Peder Hjort-Madsen, Center for Ungdomsforskning, Aalborg.
Konference om styring af specialundervisning og inklusion, 4. oktober 2010.
Østjysk rapport om udligning og tilskud Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov.
Børns omsorgssituation og trivsel
Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv
Leder af Frivilligcenter Aarhus
Vejlederens kommunikation
Region Midtjyllands tilbud 2013
Børn og Palliation Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker
Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis
Tema 5 Hverdagsliv i familien
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
Pædagogfagets kernefaglighed
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Den digitale kløft Professor Birgit Jæger Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet.
Muligheder og begrænsninger i arbejdet med inklusion i dagtilbud Reforma 14 – dagtilbud d v. Tom Ritchie UCC.
Samskabelse Den 19. februar 2014 blev der afholdt Visionsseminar for Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune, hvor der på politisk niveau blev drøftet og.
forståelse & støtte til mønsterbrydere
Uddannelse for udviklingshæmmede
2.Lektion: Samfundsfag 2.lektion i undervisningsforløbet ”Samfundet og samfundsfagets fagområder” baseret på kapitel 1 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum.
Konsultative praksisformer i PPR
Grunde til at jeg elsker dig
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
Muligheder og rettigheder
Inklusion og inkluderende processer
Tema 2 Præsentation af kommunen og dens tilbud Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Er foreningerne for alle – eller bare for de fleste?
Inklusion og Specialviden
Implementering af Tablets som Supplerende og Alternativ Kommunikation
Præsentationens transcript:

Inklusion på voksensocial-området 7. april 2017 Inklusion på voksensocial-området Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen

Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen Præsentation Bo/Skole/Job Undervisere og studerende VIA University College Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen

Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen Formål I samarbejde øge muligheden for inklusion, via fokus på sociale kompetencer og gennem udvikling af fællesskaber Pædagoger, studerende og undervisere udvikler nye inklusive tilgange som kan føre til andre handlemåder - samskabelse Dette sker gennem diskussion, refleksion og handling Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen

Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen

Definitioner Pædagogisk psykologisk ordbog Inklusion om optagelse af alle børn i den lokale skole; her skal alle kunne få den støtte, de har behov for uanset handicap; specialklasser og specialskoler skal være undtagelsen og kun for en periode af det samlede skole forløb In- og eksklusion ifølge Bent Madsen 2005 Inklusion betyder at medregne, at indbefatte nogen, at omfatte det hele. Oret eksklusion har to betydninger: At holde nogle udenfor som allerede er uden for, og at støde nogle ud, som hidtil har været inden for.

Handicapkonventionen c) Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet i) at fremme uddannelse af fagfolk og personale beskæftiget med personer med handicap i de rettigheder, der anerkendes i denne konvention, således at de bedre kan yde den bistand og give de tilbud, som sikres ved disse rettigheder. (Det Centrale Handicapråd (2008) Konvention om rettigheder for personer med handicap. De Forenede Nationer). Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen

Handicapkonventionen ”e) anerkender, at handicap er et begreb under udvikling, og at handicap er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre” (Det Centrale Handicapråd (2008) Konvention om rettigheder for personer med handicap. De Forenede Nationer). Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen

Socialpædagogisk udfordring Ofte segregerer vi de udstødte til deres egne institutioner med fare for, at de bliver rigtig gode til at fungere i et sådan system, men har problemer med at skulle/må/ville deltage i de ”normale” institutioner. (Bent Madsen 2009) Mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse lever isoleret og ekskluderet i forhold til det øvrige samfund Det må være de samfundsmæssige institutioners opgave at øge muligheden for inklusion for borgere på voksensocialområdet (Rosendahl Jensen 2012) Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen

Integration - Et individ perspektiv Inklusion – et socialt perspektiv Afvigelse er individuelt defineret Afvigelse er relationelt defineret Indsats i forhold til individet Indsats i det sociale miljø – i barnets omgivelser og i forhold til fællesskabet. Normalisering (monokultur) forskellighed (multikultur/diversitet) Ressourcer tilføres individet Ressourcer tilføres fællesskabet Kompensation – fortidsorienteret indsats Kompensation – Fremtidsorienteret indsats Forskellighed som problem Forskellighed som ressource Udvikling gennem identitetsdannelse Læring gennem social deltagelse Integration forudsætter, at nogen holdes udenfor I inklusionen er alle allerede inkluderet – og marginalisering skal modarbejdes/ undgå Minoritet med særlige behov Alle har særlige behov Bent Madsen 2005 og 2009 (s.207)

Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen

Inklusion og eksklusion En person kan være mere eller mindre inkluderet eller ekskluderet En person kan være inkluderet på et område men ekskluderet på andre områder Eksklusion i et område kan skabe ekskluderes på andre områder Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen

Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen

Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen Udenfor og indenfor Det er projektets ambition, at give stemme til mennesker med nedsat funktionsevne. Begrundelsen herfor kan ses som led i et øget fokus på handicappede samt deres rettigheder jf.” Konvention om rettigheder for personer med handicap” (Det Centrale Handicapråd 2008). Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen

Antagelser på baggrund af empirien Inklusion i arbejdsmarkedets fællesskaber fremtræder som betydningsfuldt for de fleste borgere Borgernes fritidsinteresser foregår dels i normalområdet og dels inden for handicap området. Institutionsfællesskaberne med det pædagogiske personale fremtræder ønsket og uønsket (Johansen og Jørgensen) Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen

Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen Antagelser Relationer foregår ofte i forholdet til andre mennesker med nedsat funktionsevne, medmindre det er relationer til familie og pædagoger. Borgernes ytre fremtidsønsker om at komme ud og bo selv (Johansen og Jørgensen) Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen

Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen Interview ”Jeg vil gerne ha´ et almindeligt arbejde og tjene mine egne penge” (Johansen & Jørgensen 2012) Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen

Meningsfuldhed ved arbejde 7. april 2017 Meningsfuldhed ved arbejde Interviewer: ”Arbejder du?” Informant: ”Jeg arbejder på xx” (beskyttet værksted) … Interviewer: ”Er det godt?” Informant: ”Ja, det er fint, det er dejligt – nogle siger, at de betragter det som almindeligt arbejde, men det er så et beskyttet værksted – lønnen er ikke særlig høj. …det er godt og derudover har de et køkken, jeg har nemlig en uddannelse som kostmedhjælper.” Per Pædagoguddannelsen Midt-Vest

Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen Interview ”Informant: Det er nogle gode kollegaer, det er derfor jeg holder kontakten Interviewer: Er det nogen du ser udover arbejde? Informant: Ja nogen af dem er Interviewer: Hvad laver i så? Informant: Så sidder vi og snakker og hygger os Interviewer: Kunne du finde på at invitere dem med herud? Informant: Ja - så sidder vi og får sodavand og sådanne noget Interviewer: Det er da en god ide” (Johansen & Jørgensen 2012) Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen

Pædagoguddannelsen Midt-Vest 7. april 2017 Deltagelse udenfor kan give oplevelser af IKKE at være en del af fællesskabet. Interviewer: ”Er det svært at møde mennesker i byen -piger og sådan - som ikke bor på et bosted?” Informant: ”Nej men men….. det svære for mig det er, at holde den..................de (dem udefra) kan godt sidde sammen med mig efterhånden. Fordi at så holder jeg bare min mund og snakker bare stille og roligt med dem, og fører mig ind på deres niveau, men der er nogen niveauer man ikke kan komme op på, har jeg fundet ud af”. Pernille Pædagoguddannelsen Midt-Vest

Deltagelse i handicapkulturen 7. april 2017 Deltagelse i handicapkulturen Informant: ”Ja man kommer ud og oplever en masse.” Interviewer: ”Ja, hvad oplever i?” Informant: ”Ja, altså vi har lige været på Sølund … … og her til september mener jeg, skal vi til Tyrkiet.” Interviewer: ”Er det rigtigt – er det jer alle sammen, der tager af sted?” Informant: ”Nej, det der kun 9 – 10, jeg ved det ikke helt.” Beboer fortæller om sit arbejde og sin kæreste, som bor i et andet bofællesskab. (observation) Pernille Pædagoguddannelsen Midt-Vest

En inklusiv socialpædagogik ”Afstanden/grøften” mellem det normale og det socialpædagogiskfelt udviskes – og kræver en ny pædagogisk faglighed. Derfor er de socialpolitiske intentioner vedrørende anbringelse modsætningsfulde, idet borgere, som anbringes både skal afsondres og reintegreres – ekskluderes og inkluderes – i samfundet. (Bryderup) Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen

Anthon Sand Jørgensen - asj@viauc.dk

Anthon Sand Jørgensen - asj@viauc.dk

Pædagoguddannelsen Midt-Vest 7. april 2017 Diskussion Hvilke begrænsninger (barrierer) ville der være for deltagelse i normalområdet? Hvordan kan inklusion i ét fællesskab skabe eksklusion fra andre fællesskaber? Hvordan kan man i pæd. praksis arbejde med at fremme oplevelsen af inklusion og mindske eksklusion? Hvilke nye pædagogisk kompetencer kræver en inklusiv socialpædagogik? Pædagoguddannelsen Midt-Vest

Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen Inklusion kræver: En differentieret pædagogik En inklusivpraksis kræver en tværfaglig indsats Øget samarbejde med omverdenen (arbejdsliv fritidsliv mv.) er afgørende (NVIE) Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen

Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen Risicis ved inklusion ”Den individualiserede og personliggjorte indsats er altså ikke uden omkostninger. De udsatte voksne risikerer at sidde ensomme tilbage i deres egne boliger eller i virksomhedens kantine.” (Henriksen 2013) Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen

Er alle inkluderbare og er inklusion omkostningsfrit? Pædagogiske processer med inklusion som mål må billiges af de berørte borgere. Hvis processen er uønsket, er der tale om normalisering (Kristensen s. 150). Men hvad skal der til for at kunne tilhøre en gruppe eller et felt? Og er det altid lige omkostnings frit at søge inklusion? Zappa – Du vil da gerne være med i hulen ik´ Mulle

Væsentlige pointer i forhold til inklusion Inklusion er: en vision, der i praksis aldrig kan lykkes fuldt ud en proces, der aldrig slutter ’Ansvarlig inklusion’ frem for ’fuld inklusion’ nogle borgere har ikke gavn af, at være inkluderet på grund af individuelle vanskeligheder en omstillingsproces fra integration til inklusion (Hedegaard Hansen) Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen

Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen Referencer Bryderup, Inge M., Jensen, Niels Rosendahl (red), (2008): ”Aktuelle udfordringer i socialpædagogikken” Danmarks: Pædagogiske Universitetsforlag Det Centrale Handicapråd (2008) Konvention om rettigheder for personer med handicap. De Forenede Nationer. Hedegaard, Janne (2011)– Oplæg på pædagoguddannelsen Midt Vest Henriksen C. Det ensomme liv på inklusionens Skyggeside I: Asterisk september 2013 http://edu.au.dk/fileadmin/edu/Asterisk/67/Asterisk67_s22-24.pdf Johansen, Kristine og Jørgensen, Anthon (2012)– Projekt: ”Indenfor og udenfor” VIA Kristensen (2009) Marginalisering i en begrebsudredning Hans Reitzels Forlag Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen

Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen Referencer Kornerup, I. (2009) Inklusion som begreb og styringsredskab. I: Inklusionens pædagogik. (Red.) Pedersen, C. København: Hans Reitzels Forlag Luhmann (2002) Inklusion og eksklusion I: Distinktion: Scandinavian journal of social theory. Århus: Århus Universitet Madsen, Bent (2009) ”Inklusions pædagogik – om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle pædagogik, der inkluderer” i C. Pedersen (red.): ”Inklusionens pædagogik.” Hans Reitzels Forlag. (Side 11-40) Madsen, Bent (2005): Socialpædagogik – integration og inklusion i det moderne samfund. Socialpædagogisk bibliotek. Hans Reitzels Forlag. Mortensen (2009) Kortlægning af social marginalisering. I: Udenfor eller indenfor. København: Hans Reitzels Forlag www.nvie.dk Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen

Narrativ dokumentation Skriv en fortælling – en egen oplevelse. (22.10 kl. 12) Fortæl om en hverdagsoplevelse under emnet inklusion. Fortæl om en episode hvor du oplevede det var vanskeligt, at arbejde inkluderende eller hvor du oplevede at det lykkedes. Fortæl noget der virkelig er sket i dit arbejdsliv. Du bestemmer selv - men vær opmærksom på, at du skal fortælle noget du gerne vil ha´ at andre må hører (Hedegaard Hansen I: Narrativ dokumentation 2010) Kristine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen

Narrativ dokumentation Skriv maks. 1 side. Indledning Problem Handling Løsning Afslutning (Frørup I: Socialpædagogik 2013) Kontakt Anthon for spørgsmål asj@viauc.dk eller 87 55 37 74 Krstine Buus Johansen & Anthon Sand Jørgensen