Midtvejsseminar den november 2010

Disposition  Kort om undersøgelsen  Psykisk sårbare og rygestop  Rygestoprådgiveren  Rygestopkurset som forpligtende relation

Midtvejsseminar den november kommuner 1 privat værested 1 kommunalt uvisiteret værested 2 visiterede aktivitetssteder 1 bostøtte 5 x 2 interviews med borgere og medarbejdere Sindslidende 25 borgere 19 medarbejdere BIKVA – brugerinddragelse i kvalitetsvurdering Interviewundersøgelsen

Midtvejsseminar den november 2010 ”Jeg synes, at det er en rigtig dygtig rådgiver, vi har. Han er dygtig til at fortælle, hvad det er som sker. Måske skulle der være en anden part man kunne snakke med også. Fordi det psykiske, det han kan ikke snakke om, men der kan vi selvfølgelig altid gå ind og snakke med P1, det ved jeg godt. Jeg tænker bare på mig selv, fordi jeg var holdt og var godt i gang og det hele, men så kunne jeg bare mærke, at det gik galt og da gjorde jeg jo nok noget forkert. Der blev jeg jo nærmest flov over for de andre jeg var på kursus sammen med og sagde bare, at jeg holdte. Der skulle jeg nok have gået til P1 eller P2 og sagt: Ved du hvad, jeg har det altså af h… til, så vi kunne have taget en snak omkring det også. Og det havde de da støttet mig i, men der var jeg nok bare for stolt til eller flov, kald det hvad du vil. Jeg tror, at man skal passe på, at man også bruger hinanden. Fordi det er godt nok, at vi er sammen på sådan et kursus, men det er lige den time, hvor man sidder sammen med [rådgiveren] og så er du sådan set ene om det. Altså nu kommer jeg selv ikke hver dag, så jeg manglede nok… Jeg manglede noget støtte. Det kunne jeg have fået, hvis jeg havde henvendt mig. Det kunne jeg.” Sårbarhed - borger

Midtvejsseminar den november 2010 Jeg fik min henvisning med direkte forespørgsel til, at jeg oplevede nogle følelsesmæssige problemer, som jeg følte krævede psykiatrisk hjælp, ikke. Gamle ting, der kommer op, ikke. Det kunne jeg måske godt forestille mig, at folk som os kunne have brug for den psykologiske overbygning. Ikke kun de praktiske informationer og det praktiske i at være med på et kursus. Men at der blev noget opsamling psykisk også. Sårbarhed – borger II

Midtvejsseminar den november 2010 B1: ”Min psykiater sagde ’ryg!’ Var det det rigtige svar? B1: ”Jah, det var det vel. Hvis han ikke havde andre løsninger, såh… har han ikke andre løsninger. Jeg ville godt have været holdt op, men angsten var for overvældende” Så det kunne have været rart, hvis der havde været en tredje løsning? B1: ”Ja, hvis der havde været en anden løsning på problemet, så havde det været rart, men… psykiateren må jo vide det.” B2: ”Det kan være en måde at lade være med at gå ind i problematikken. At sige, ’jamen så ryg’. Det er sgu da det nemmeste, altså. I stedet for at tage kampen op med dig. At give dig den nødvendige støtte.” Sårbarhed – borger III

Midtvejsseminar den november 2010 Jeg vil umiddelbart sige, at det giver ikke god mening for mig. Fordi jeg tænker, at så fokuserer man det hen på, at det bliver sygdomsbehæftet. Så vil man kunne sige, at det er en del af min sygdom, at når jeg så holder op, så bliver jeg også endnu mere syg og det må jeg have nogle læger til at hjælpe mig med. Jeg tænker, at det for alle mennesker, der holder op med et misbrug, der har det indflydelse på ens personlighed og ens måde at tænke og handle og reagere på og hele ens stemningsleje som sådan. Det kan være, at det er kraftigere, at det kan trigge lidt af de andre psykiatriske diagnoser, men dem kender man selv i forvejen fra sig selv. Så jeg tænker, at nej, man skal se det, at det er en lille krise i mit liv, men den er selvvalgt og det er fordi, at jeg er på vej ud af et misbrug. Jeg synes, det er at sygeliggøre noget og at lave en krykke. Sårbarhed – medarbejder

Midtvejsseminar den november 2010 Rygestoprådgiveren InternEkstern FordeleB: Kender vedkommende, støtte i dagligdagen M: Kendt person, støtte, også det psykiske B: Ser med nye øjne på borgere, har mere legitimitet M: Holde rygning og det psykiske adskilt UlemperM: 2 roller, rygning kommer til at fylde for meget M: kommer fra kommunen, fare for at blive opfattet som myndighedsperson

Midtvejsseminar den november 2010 ”Lidt umotiverende” ”Der er ikke nogen, jeg kan knytte mig til, som er holdt” ”Det kunne være en officiel en, der vidste præcis, hvad der sker” ”Det er lidt demoraliserende” ”Fordi P1 ryger, så må P1 også vide, hvad det handler om” Rygestoprådgiveren som rollemodel

Midtvejsseminar den november 2010 ”Jeg var også meget skuffet i starten. Vi var jo 10 til rygestopkursus og jeg er den eneste, der er overlevet eller hvad kan man sige. Der må jeg sgu ærligt indrømme, at der har jeg godt nok været meget skuffet over nogle af de andre, fordi jeg synes, at jeg kan jo ikke rende rundt og være glad over, at jeg var stærk nok til at holde. Når nu de andre ikke var det. Så kunne jeg lige så godt begynde og ryge også, hvis det var meningen, at vi skulle holde sammen og holde ud sammen. Og det synes jeg, at det har jeg været skuffet over. Så på den måde synes jeg heller ikke, at jeg kan rende rundt og være glad over… Det er ikke sådan, at jeg går og har det, at jeg er sgu da glad fordi jeg er holdt op.” Forpligtende fællesskab

Midtvejsseminar den november 2010 ”Jeg synes, at P1 og P2 er utrolige søde og rare at være sammen med. Det gør, at man har lyst til at gøre en indsats. De er så omsorgsfulde og fordi, nå ja, de gider bruge deres tid på det her, så kan vi også godt gøre en indsats.” Forpligtende relation

Midtvejsseminar den november 2010 ”Det har været en gave at kunne give noget nikotinsubstitution til rygestop på kurserne. Det er blevet betragtet som en gave, altså økonomisk tilskud. Det er lige en ekstra motivation. ’Ej får jeg til de første 14 dage, ej det var lækkert.’ Det har ligesom skubbet lidt til deres ansvar i det her og motivation. ’Så skal jeg også gøre noget, fordi jeg får det her.’ At de har følt, at de skulle gøre noget. Et seriøst forsøg her, fordi de har fået den her gave. Som det bliver betragtet som.” NRT som en forpligtende gave

Midtvejsseminar den november 2010 Er der noget nyt eller overraskende? Er der noget I kommer til at tænke på ift jeres egen hverdag? Hvad kunne I tænke jer at spørge lederne om? Spørgsmål?