Virksomhedsskolemodellen 29. september 2014 UU Danmark Samarbejde: UU og Jobcentret – Om unge.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Et metodeudviklingsprojekt i UU DANMARK UU Vestsjælland
Advertisements

Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
17½ års samarbejde i Aarhus
En anderledes skoledag for de yngste elever. Temamøde for skolebestyrelser.
Garantiskolekonference 2013
Sammen kan vi mere – ny brobygning til erhvervsuddannelser og erhvervsliv Velkommen! UU Vestsjælland
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference
Et målrettet uddannelsesforløb i 3 trin påLæssøesgades Skole, Århus Produktionsskole og en ungdomsuddannelse.
S AMMEN KAN VI MERE – N Y BROBYGNING TIL ERHVERVSUDDANNELSE OG ERHVERVSLIV UU Vestsjælland v. Helle Jacobsen Overordnet fokus: Implementering af brugbare.
Ungdomsskole – mellem reform af folkeskolen, erhvervsuddannelserne og vejledningsindsatsen Storbynetværk den 12. september 2013 Direktør Per B. Christensen,
Lærersamarbejdet Gruppe 1 Intro til erhvervsuddannelserne.
Forældremøde 9 klasse (skole)
Tietgen Erhverv HG Erhverv HG Erhverv 1½ år (tidligere HG FLEX) HG Erhverv 2 år (tidligere FIVU) Ny Mesterlære Afklarende / kombinerede forløb 10. Handel.
Introduktionsaften 10. klasse på Hjalleseskolen
UU Center Kolding Mentorprojekt i UU Kolding •Ide og finansiering •Ungepakke II •Samarbejdspartnere Taxameter - institutionsuafhængig.
’Afklaring om valg af erhvervsuddannelse via frivillig brobygning’
Hvad skal folkeskolen? For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske.
Ud af skolen – og hva’ så? UU Ringkøbing Fjord
Midtvejsevaluering 3. April FORMÅL: Et udviklingsprojekt med det formål at udvikle og styrke samarbejdet mellem Jobcentre, Uddannelsesinstitutioner.
UU-Vestegnen Vognporten Albertslund Tlf
Velkommen Lærersamarbejde i Aarhus august 2012 Aarhus Tech, Viby J.
Et målrettet uddannelsesforløb i 3 trin på Læssøesgades Skole, Århus Produktionsskole og en ungdomsuddannelse. Projektet er lavet i samarbejde med Århus.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Uddannelsesvejledning – hvorfor og hvordan? Alle unge gennemfører en uddannelse Vejledningen skal differentieres eVejledning for unge med alm. vejledningsbehov.
Projekt Uddannelsesstart Aabenraa Kommune. Projekt Uddannelsesstart Sammenhæng mellem uddannelse, uddannelsesplaner og uddannelsespålæg Samarbejdspartner:
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Uddannelse mellem skole og praktik -Et aktionsforskningsprojekt på Social- og Sundhedsskolen Fyn Kvalitet i praktikken – så godt det kan være i EUD Workshop.
Kontanthjælpsreformen
Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord
UU Aarhus og Samsø – læs mere på Bekymringsmærker og kontaktvejleder.
Kompetencevurdering og grundforløbspakker Rørvigseminaet Tirsdag den 26. august 2008 Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet.
VUC og de unge Konference i Fællessalen på Christiansborg d. 27. Februar Kommunerne, ansvaret for 95%-målsætningen og VUC v/ Per B. Christensen, Børne-
Vejledning Alle skal have en uddannelse (95 %) Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse Mål med udskoling: Eleverne klar til at træffe valg Ansvar:
#UUDK #UU #UUvejled Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. | uudanmark.dk| | CVR:
Unge-støttecenter Lemvig ungdomsgård.
Forældremøde 8. kl. UEA-undervisning
Orienteringsaften på Byhøjskolen 24. januar 2012
Folkeskolereformen Lystrup Skole. Dagsorden Reformen generelt Skolehverdagen i børneperspektiv Skole-hjemsamarbejdet.
Fokuspunkter Hvem er vi? Hvad tilbyder vi? Samarbejdsaftaler mellem skole og UUV. Valg af uddannelse - tal på vejen.
Ungeindsatsen Konference den 4. juni Baggrund UTA-projektet Politisk ønske Byrådsbeslutning april 2009 Etablering oktober 2009.
Fælleskommunal arbejdsgruppe nedsat af UUVs styregruppe 4 møder i alt = beskrivelse af indhold og forslag til organisation UUVs styregruppe tager den endelige.
Læringskultur og elevinddragelse
Forældremøde Sortedamskolen 2013/14
Velkommen til forældremøde
Vejledning i 9. klasse. Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse Mål med udskoling: Eleverne klar til at træffe valg Ansvar: UU Skive, i samarbejde.
Tema 4 Overgange i barnets liv
Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
VITUS BERING DANMARK VEJLEVEJ 150 DK-8700 HORSENS TLF FAX:
UU Ringkøbing Fjord Ungdommens Uddannelsesvejledning
Uddannelse til elever med særlige kompetencer - en perspektivering set ”udefra” Slutkonference i Projekt ”Kan og Vil” 21. september 2009, Vartov, København.
Orienteringsaften på Byhøjskolen tirsdag den 2. februar 2015 kl. 17.
UU Ringkøbing Fjord August 2008 Lov nr. 171 Der skal tilrettelægges en særlig indsats for elever fra 6. klasse, der har en øget risiko for ikke at påbegynde.
Velkommen 9. klasses forældre Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland UU-vejleder Janne Matthiassen Tlf:
Ungdomsuddannelse til alle Konference d. 18. april 2007 Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune og formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
FORÆLDREMØDE 10. ÅRGANG AUGUST Vejledning 10. årgang Præsentation Vejledningslov Uddannelsesparathedsvurdering Uddannelsesplan – minuddannelse.net.
Er vi enige om, hvordan ser en KUU-elev ud?
7. klasse.
Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord
UU Aarhus og Samsø – læs mere på UU’s opgaver Vejledning op til 18 år - Grundskolen – ca. 10 årsværk - 15 – 17 årige –
UU Aarhus og Samsø – læs mere på Sådan – gør vi… Sådan gør vi med modtageunge i Aarhus Kommune. Samarbejdet mellem Børn.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Faglært.
UU Aarhus og Samsø – læs mere på 7. klasse.
UU Aarhus og Samsø – læs mere på UU som indgangen til det kommunale system - bekymringsmærker og kontaktvejlederfunktion.
Jobcenter Halsnæs Oplæg på workshop på Vejledningstemadag den 29. november 2013.
Produktionsskolernes ny rolle. Styrkelse af produktionsskolerne For unge der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Samarbejde mellem UU Aarhus og helhedsplanen i Vandtårnsområdet Samarbejde mellem UU Aarhus og helhedsplanen i Vandtårnsområdet - Når UU er en integreret.
Uddannelses- og erhvervsvejledning i lyset af store reformer på folkeskole-, erhvervsuddannelses- og gymnasieområdet Vejledning og overgange, UCC 10.
Erfaringer med virksomhedssamarbejdet omkring målgruppen for JobFirst?
Indhold Forberedende grunduddannelse (FGU)
Perspektiver i ungepakken Per Bredholt Frederiksen
Præsentationens transcript:

Virksomhedsskolemodellen 29. september 2014 UU Danmark Samarbejde: UU og Jobcentret – Om unge

Virksomhedsskolemodellen

Virksomhedsskole Produktionsskole Virksomhed UU Center Erhvervs- uddannelse Virksomhedsskolemodellen

Den merkantile Virksomhedsskole startede i april 2013 Virksomhedsskolemodellen Virksomhedsskolen på Aarhus Havn startede i august 2012

Den merkantile Virksomhedsskole Gøglerproduktions- skolen Aarhus Aarhus Købmandsskole UU Aarhus-Samsø / Job & Uddannelse Kvickly i Bruuns Galleri Den merkantile Virksomhedsskole

Virksomheds- skolen på Aarhus Havn Århus Produktionsskole NCC + Under- leverandører Urban Mediaspace Dokk1 Aarhus Kommune UU Aarhus- Samsø / Job & Uddannelse Aarhus Tech Virksomhedsskolen på Aarhus Havn

Målgruppe Unge, der forlader grundskolens 9. og 10. klasser Unge fra produktionsskoler Unge mellem 15 og 25 år, som ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. Dog helst mindst 17 år i den byggefaglige virksomhedsskole Virksomhedsskolemodellen

Grundprincipper Praksisnær og meningsfuld undervisning – praksislæring i en virksomhed Individuelt tilrettelagt og helhedsorienteret uddannelsesvejledning Støtte til problemstillinger, der gør det vanskeligt for de unge at vælge, påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse Ungemiljø - fællesskab Virksomhedsskolemodellen

Grundprincipper - fortsat Virksomhedsskolerne målrettes unge, der lærer bedst, hvis der er en helt tæt sammenhæng mellem teori og praksis Der er virksomhedsskolerne placeret på selve byggepladsen og i butikken Virksomhedsskolemodellen

Teori - Formaliseret læringsrum - Intentionelle læringsprocesser - Abstraktion Praksis - Ikke-formaliseret læringsrum - Ikke-intentionelle læringsprocesser - Autenticitet

Virksomhedsskolemodellen Teori - Formaliseret læringsrum - Intentionelle læringsprocesser - Abstraktion Praksis - Ikke-formaliseret læringsrum - Ikke-intentionelle læringsprocesser - Autenticitet Virksomhedsskole

Målet med forløbet At de unge finder motivation i forhold til at komme i gang med en uddannelse At de får troen på, at de kan gennemføre en erhvervsuddannelse At de unge er afklarede med hensyn til hvilken erhvervsuddannelse, de vil starte på, eller afklarede i forhold til at påbegynde et forløb, som gør dem i stand til at gennemføre en erhvervsuddannelse At de, efter at have gennemført deres forløb på en virksomhedsskole, er mødestabile, er i stand til at deltage aktivt på en arbejdsplads og dermed også på en erhvervsuddannelse, og kan leve op til forventningerne der Virksomhedsskolemodellen

Praksisnære opgaver – relevante i forhold til arbejdet i butikken Mødetid 8.30 – Teams i butikken HG forberedende undervisning 3 x 2 timer om ugen: –Salg og service –Erhvervsøkonomi –Markedsføring –Dansk, matematik og engelsk Dagligdagen i Den merkantile Virksomhedsskole

Praktiske opgaver på byggepladsen Mødetid 6.45 – (skal kunne være fleksible mth. sluttid) Indgår i sjak Undervisning, der forbereder til en byggefaglig erhvervsuddannelse 2 timer om ugen: –Tegningsforståelse –Dansk –Matematik Dagligdagen i Virksomhedsskolen Aarhus Havn

Praksisnær i afdelingen/på byggepladsen, i undervisningen og i den daglige interaktion Samtale mellem tre parter: Eleven, afdelingslederen/sjakbajs og vejleder Nordplaner – ift. samtalestyring og RKA Uddannelses- og erhvervsvejledning Motivationsafklaring og opmærksomhed Brandslukning Ressourcespotter Vejledningen

Unges motivation 4 dimensioner i arbejdet med unges motivation 1. Anvendelse og nytteorientering B Fællesskab og læringskontekst A. Den enkeltes interesse og læring 2. Mening, dannelse og kritisk refleksion

Motivation og Virksomhedsskolen Meningsfuldhed – nytteorientering – det er motiverende for de unge, at de deltager i et ”rigtigt” byggeri / en ”rigtig butik” – og ved den umiddelbare nytteværdi, arbejdet bringer med sig. Praksislæring – arbejdsmarkedsnærhed – det er motiverende for de unge at arbejde og ikke kun gå i skole, altså at motivationen for at lære noget er bestemt af dets praktiske relevans – arbejdspladsen som læringsarena. Fællesskab – relationer – det er motiverende for de unge at være i et lærings- og arbejdsfællesskab – hvor de oplever en fælles mening med arbejdet og undervisningen – og at have gode relationer til både de voksne og andre elever. Mestringsoplevelse – self-efficacy - det er motiverende for de unge, at de får en oplevelse af at kunne mestre en opgave af passende sværhedsgrad, så der kan dannes afsæt for udvikling af nye læringserfaringer.

Hvad laver de unge efterfølgende?

Workshop – spørgsmål? Hvilke udfordringer ligger der gemt i modellen? Er Virksomhedsskolen en videreudvikling af produktionsskolen? Har I – som workshopdeltagere – lignende erfaringer?