Udgangspunktet for pilotprojektet Færre gennemfører en ungdomsuddannelse Barriererne i uddannelsessystemet.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Set i forældreperspektiv
Advertisements

 Mission Unge, der ønsker at tage en ungdomsuddannelse, sikres mulighed for at gennemføre ved hjælp af et tæt og koordineret samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne.
Mission Unge, der ønsker at tage en ungdomsuddannelse, sikres mulighed for at gennemføre ved hjælp af et tæt og koordineret samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne/
17½ års samarbejde i Aarhus
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret
Fleksuddannelsen – fra vision til ?. Fleksuddannelse ” Til unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, skal der.
HVORFOR GÅ I 10. klasse? For at blive afklaret med hensyn til valg af ungdomsuddannelse For at blive helt klar til fx en erhvervsuddannelse eller gymnasiet.
Et målrettet uddannelsesforløb i 3 trin påLæssøesgades Skole, Århus Produktionsskole og en ungdomsuddannelse.
Fællesskab med mere perspektiv. • Forgængeren ”Fællesskab med perspektiv” startede i 2010 • Det nuværende projekt startede juni 2012 • Forankret hos.
Temamøde om Fleksuddannelsen De fem daghøjskoler i Århus, Kompetencehuset, Byhøjskolen, Gimle, AOF og IDA vil som forsøg og i samarbejde med.
Netværksgrupper for 7.–9. kl. i UU Skive •Den politiske målsætning er at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. •De unges muligheder.
LG Insight, 15. januar 2013 Inspirationskonference - Stik de unge kursen.
Talentvejen, hvad? Før start på ungdomsuddannelsen – prioritere brobygning og introforløb endnu højere. Styrket samarbejde med UU og folkeskole. Undervejs.
Lone Bojsen og Nicoline Misser UU-Center Sydfyn  Hvad karakteriserer vores unge?  Roller i mentorskabet.
’Afklaring om valg af erhvervsuddannelse via frivillig brobygning’
Ud af skolen – og hva’ så? UU Ringkøbing Fjord
UU-Vestegnen Vognporten Albertslund Tlf
Et målrettet uddannelsesforløb i 3 trin på Læssøesgades Skole, Århus Produktionsskole og en ungdomsuddannelse. Projektet er lavet i samarbejde med Århus.
Overvejelser om institutionsstrukturen i Region Midtjylland Styrelseschef Lars Mortensen Institutionsstyrelsen, Undervisningsministeriet.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Uddannelsesvejledning i 10.klasse Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland UU-vejleder Brian Nybo (10.B, 10.C + drenge i 10.D) Tina Krogsdal (10.A,
Susanne Minds Evaluator VIA University College
Alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg og vælge den uddannelse, som de er bedst egnet til!
Unge uden uddannelse  Problemet  Social baggrund  Skolen  Ungdomsuddannelserne.
Hvad er uddannelsesparathed, og hvordan kan man vurdere paratheden?
Virksomhedsskolemodellen 29. september 2014 UU Danmark Samarbejde: UU og Jobcentret – Om unge.
UU Aarhus og Samsø – læs mere på Bekymringsmærker og kontaktvejleder.
Informationsmøde tirsdag den 10. juni Reformen - formål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen.
Overordnet mål og formål med CABI- projekt (LUP): Fastholdelse, glidende bevægelser gennem systemer og samarbejde på tværs. At opnå mindst 60 % kommer.
VUC og de unge Konference i Fællessalen på Christiansborg d. 27. Februar Kommunerne, ansvaret for 95%-målsætningen og VUC v/ Per B. Christensen, Børne-
Vejledning Alle skal have en uddannelse (95 %) Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse Mål med udskoling: Eleverne klar til at træffe valg Ansvar:
Forældre som ressource i skolen. Konceptet tager udgangspunkt i:  At forældre er en ressource  At skabe forældre og netværksdannelse  Fælles holdninger.
Forældremøde 8. kl. UEA-undervisning
Fokuspunkter Hvem er vi? Hvad tilbyder vi? Samarbejdsaftaler mellem skole og UUV. Valg af uddannelse - tal på vejen.
”Vejen frem” - projekt for borgere 18 – 30 år med psykiske lidelser Oplæg til Psykiatriens Samordningsudvalg Den 16. juni 2010.
Hvilke ord betegner bedst din oplevelse af at skulle vælge en ungdomsuddannelse efter 9./10. klasse? (sæt gerne flere kryds)
Uddannelsesparathed og vejen til de 95 pct. UU Københavns Kommune 29. september 2010 – Lis Rom Andersen.
Vejledning i 9. klasse. Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse Mål med udskoling: Eleverne klar til at træffe valg Ansvar: UU Skive, i samarbejde.
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
Oplæg fra EPOS på Augustseminar 2014 Nyborg 15. august
Forandringsteori for Lektiehjælpscafeer under Red Barnet Ungdom
Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Fritidspas.
Uddannelse til elever med særlige kompetencer - en perspektivering set ”udefra” Slutkonference i Projekt ”Kan og Vil” 21. september 2009, Vartov, København.
UU Ringkøbing Fjord August 2008 Lov nr. 171 Der skal tilrettelægges en særlig indsats for elever fra 6. klasse, der har en øget risiko for ikke at påbegynde.
Skolestruktur på dagsordenen Direktør for SFI, formand for Rejseholdet og Skolerådet Jørgen Søndergaard.
UU’s strategiske rolle UU Lederforeningens årsmøde 22. januar Klaus Majgaard.
Velkommen til infoaften om de gymnasiale uddannelser Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland.
Velkommen 9. klasses forældre Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland UU-vejleder Janne Matthiassen Tlf:
Uddannelsesudfordringer efter globaliseringsrapporten og velfærdsforliget Paneldrøftelse i Danmarks Vejlederforening d. 30. januar 2007 v/ Per B. Christensen,
95%- målsætningen og kommunerne Konference for vejlederne på erhvervsskolerne d. 8. maj i Odense v/ Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved.
UU Aarhus og Samsø – læs mere på Kollektiv vejledning – dagens program Du skal: have grundlæggende kendskab til uddannelsessystemet.
COWI PowerPoint design manual# Datagrundlag for rapporten  Registeranalyser fra DREAM, Danmarks Statistik  Sagsgennemgang af 338 sager fra Århus, Ringkjøbing/
Temamøde om erhvervsvejledning i et regionalt beskæftigelses- perspektiv 13. marts 2009 Roskilde Kongres- og Idrætscenter Jesper Clausen, vicedirektør.
UU Aarhus og Samsø – læs mere på UU som indgangen til det kommunale system - bekymringsmærker og kontaktvejlederfunktion.
Jobcenter Halsnæs Oplæg på workshop på Vejledningstemadag den 29. november 2013.
Produktionsskolernes ny rolle. Styrkelse af produktionsskolerne For unge der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Grundlaget  Hvad skal der til? Eleven i centrum Vejlederviden og ledelseskompetence Fællesskab, tillid – og pengene gider vi ikke tænke på Samarbejdsaftaler.
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
UU Danmarks perspektiver på anbefalingerne
Uddannelses- og erhvervsvejledning i lyset af store reformer på folkeskole-, erhvervsuddannelses- og gymnasieområdet Vejledning og overgange, UCC 10.
Mellem human kapital og social kapital Skismaer i det ufaglærte arbejdsliv og barrierer for udviklingen af læringsidentiteter Mads Peter Klindt, lektor,
Sammenhængende Kommunal Ungeindsats Er vi allerede på vej
Mads Peter Klindt (Lektor ved Aalborg Universitet) og Teater Spektrum
Forældremøde UU Faaborg-Midtfyn.
Ungestrategiens ledergruppe
Dialogmøder om udbud af beskæftigelsestilbud i Københavns Kommune – aktivitetsparate uddannelses- / og kontanthjælpsmodtagere under 30 år 15. juni 2015,
Katrine Schepelern Johansen Leder, seniorforsker, ph.d.
Præsentationens transcript:

Udgangspunktet for pilotprojektet Færre gennemfører en ungdomsuddannelse Barriererne i uddannelsessystemet

Projektet skal tage udgangspunkt i deltageren Motivation er udgangspunktet for læring Man bliver parat af at være med

Fleksible læringsaktiviteter Mange forskellige institutioner skal kunne bidrage Økonomiske og administrative barrierer skal fjernes

En gennemgående vejledningsindsats Samme vejleder fra start til slut Risikoen for at falde mellem alle stolene skal minimeres

Rammebetingelser for Flex Aarhus Jobcenter Aarhus finansierer læringsaktiviteterne Det Lokale Beskæftigelsesråd finansierer vejledningsindsatsen Dansk Folkeoplysnings Samråd finansierer ekstern evaluering

Hvad projektet ikke fik i spil Den brede målgruppe De administrative og økonomiske barrierer mellem uddannelsessystemerne

Fortællinger fra dagligdagen

Dårligt helbred, psykiske lidelser, sociale og familiemæssige problemer, manglende koncentrationsevne, uro, lavt selvværd, angst for at fejle, misbrug, kriminalitet, dårlige skolekundskaber, urealistiske forventninger til arbejdsliv og karriere etc. Vi bygger bro fra kanten - uddannelsestilbuddet skal passe til de unge og ikke omvendt

Koordinering og samarbejde Fem lokale daghøjskoler Vejlederne mødes en gang om måneden Koordinerer vejledningsindsatsen Udveksler viden og erfaringer Bygger bro mellem aktiviteterne og muliggør kombinationsforløb

Diagnose: Mild form for OCD 9. klasses afgangsprøve Dumpede i matematik og fysik/kemi Afbrudt Sosu uddannelsen Har svært ved at koncentrere sig om det boglige Ønsker at blive fitness instruktør Tilmeldt Flex Aarhus, Idrætsdaghøjskolen (IDA) Ugeprogram/Kombinationsforløb: 3 dage med kost, trivsel og motion. 2 dage med 9. klasses matematik og fysik/kemi Tanja, 21 år

Stalddørs-aftaler Teknisk skole Købmandsskole AMU DGI m.fl. Taxameterlighed?

Tre anbefalinger

1. Anbefaling Motivation er udgangspunktet for læring En ny ungdomsuddannelse skal tage udgangspunkt i deltagerne. Det er lovgivningen og institutionerne, der skal være fleksible. Ikke kun de unge. Al lovgivning, der forhindrer deltagerne i at kombinere forskellige uddannelsesforløb, skal fjernes.

2. Anbefaling Der er behov for en bred uddannelse, der kan være et reelt alternativ Indfør en ny ungdomsuddannelse, der er så bred, at den ikke stigmatiserer deltagerne. Den skal være et reelt alternativ for de 15 % af en ungdomsårgang, der ikke føler sig hjemme i de eksisterende. En bred uddannelse sikrer et stærkere fællesskab. Og man bliver uddannelsespart ved at være med.

3. Anbefaling Fleksible uddannelsesforløb kræver gennemgående vejledning Fleksible og praksisorienterede uddannelsesforløb skal kombineres med gennemgående vejledning. Fra den igangsættende skole skal der tilknyttes en vejleder til hver enkelt deltager, som følger med hele vejen, indtil uddannelsesforløbet er afsluttet. Risikoen for at falde ned mellem stolene skal elimineres.