Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret

Præsentationer af emnet: "Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret"— Præsentationens transcript:

1 Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret
God Løsladelse Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret

2

3

4

5

6

7

8

9 Hvad handler God Løsladelse om?
”At Kriminalforsorgen sammen med indsatte og samarbejdspartnere arbejder målrettet og koordineret med at sikre den bedst mulige løsladelsessituation med henblik på at hindre tilbagefald til kriminalitet”. Den gode løsladelse starter med den gode indsættelse. Ingen slipper før en anden har fat. God Løsladelse åbner døre. Øget samarbejde, øget personkendskab, at få sat ansigter på. Lægge nogle vægge og etablerede ”sandheder” ned.

10 Hvad arbejder vi med? Indgå samarbejdsaftaler med kommunerne.
Overvinde barrierer og implementere anbefalinger fra rapporten Projekt God Løsladelse – internt såvel som eksternt. Anvendelse af Køreplan for God Løsladelse i eget system. Kommunikation, internt og eksternt.

11 Historien bag God Løsladelse
Vejledende retningslinjer mellem de sociale myndigheder og Kriminalforsorgen, 1998. Projekt God Løsladelse (havde til formål at undersøge, hvordan samarbejdet og sagsbehandlingen ift. løsladte forbedres). Rapport færdig september 2009. Samarbejde mellem Indenrigs- og Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Kriminalforsorgen. Servicestyrelsen stod for projektledelsen.

12 Projekt God Løsladelse
Grundlæggende problematik i forhold til samarbejde: Manglende samarbejde og koordinering – internt såvel som eksternt. Manglende forståelse af hinanden – at vi har forskellige opgaver og roller. Svært at koordinere, når man ikke ved hvem man skal koordinere med. Lang række konkrete og tekniske udfordringer i forhold til samarbejdet.

13 Hva’ så nu? Kriminalforsorgen arbejder såvel på det eksterne som interne plan: Eksternt: Samarbejdsaftaler og kommunikation i forhold til specielt kommunerne. Forskellige modeller for det gode samarbejde. Internt: Implementering af Køreplan for God Løsladelse, lokale tiltag, arbejdet med diverse barrierer. Hvad virker?: Tidlig fælles indsats, tydelige og enkle indgange, det personlige møde og få sat ansigt på hinanden i samarbejdet.

14 Køreplan for God Løsladelse
Køreplanen sætter de forskellige regler og frister i system, så medarbejdere i kommunerne og Kriminalforsorgen altid ved, hvad næste skridt i en sag er. (Køreplanen er en 12 punkt aktivitetsplan med arbejdsprocesser fra indsættelse til tilsynsforløb efter løsladelse. Metoden indeholder ingen arbejdsopgaver, vi ikke allerede er lovgivningsmæssigt forpligtet til at varetage – bortset fra løsladelsesmøder, som der er særdeles gode erfaringer forbundet med.

15 Samarbejdsaftalerne Målet er indgåelse af aftaler med 98 kommuner!!
Der er indgået 12 aftaler – København, Aarhus, Odense, Albertslund, Esbjerg, Sønderborg, Randers, Tønder, Aabenraa, Fanø, Vejen, Viborg. Fælles aftale for Kriminalforsorgen i forhold til den enkelte kommune. Kommunerne er ikke forpligtet til at indgå aftaler – Kriminalforsorgen inviterer til samarbejdet. Mål: 20 indgåede aftaler ved udgangen af 2011.

16 Formålet med aftalerne?
Aftaler om samarbejdet omkring målgrupper – også ud over Køreplanens målgruppe (indsatte over 18 år, der afsoner en straf på 4 måneder og derover samt indsatte med kortere straffe, hvis den indsatte forventes prøveløsladt med tilsyn, eller ikke skønnes at være sikret passende ophold eller underhold ved løsladelsen). Lette koordinationen og øge samarbejdet – at Kriminalforsorgen og kommunerne ved, hvor vi skal henvende os ift. samarbejde om den enkelte afsoner. Øget fokus på overgangen fra fængsel/pension til frihed. Varetægtsfængslede er eksempelvis også en gruppe, hvor øget samarbejde og koordination er væsentlig.

17 Proces ved indgåelse af samarbejdsaftale
Kredsråd. Udsendelse af invitation til kommunerne om indgåelse af aftale. Kommunerne kontakter Kriminalforsorgen v/Kriminalforsorgen i Frihed. Møde mellem repræsentanter fra Kriminalforsorgen (repræsentanter fra forskellige institutionstyper) og Kommunen. Samarbejdsaftale udfyldes. Samarbejdsaftale underskrives i begge regi.

18 Væsentligt for kommunerne
At I tager stilling til, om I vil indgå en samarbejdsaftale. At I tager kontakt til Kriminalforsorgen med henblik på dette. At I efter modtagelse af samarbejdsskabelon fra Kriminalforsorgen tager stilling til, hvordan I som kommune ønsker at organisere koordineringen, indgang til kommunen, og hvilke målgrupper I vil indgå samarbejde om. Vi indgår herefter samarbejdsaftalen, og I er grønne på landkortet!

19 Vores erfaring – en proces!
Tid. Proces. Opfølgning og evaluering. Det personlige møde, sætte ansigter på, øget samarbejde og forståelse for hinandens arbejdsområder. Øget kendskab til hvordan vi i begge regi organiserer arbejdet og de barrierer, der er i forhold til at sikre den bedst mulige løsladelsessituation.

20 Fordele ved at arbejde med God Løsladelse
Klienten: Stillet bedre ved løsladelse. Tryghed/ro – mindre stress. Færre konflikter i dagligdagen. Medarbejderen: Større tilfredshed ift. det faglige arbejde. Færre frustrationer. Organisationen: Ægte dovenskab er at gøre det rigtige først. Mere effektivt – mindre spildtid. Bevidst stillingtagen til arbejdet med den fælles klientgruppe. Sikre en koordineret indsats.

21 Arbejdsmarkedsperspektiv
Statsfængslet ved Sdr. Omme: Jobupdate: Projekt i samarbejde med konsulentfirmaet Jobcare og fængslet med 5 tilknyttede kommuner, støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Målgruppen er indsatte, der ikke har haft, eller kun meget sporadisk har haft, tilknytning til arbejdsmarkedet. Hovedformålet at udnytte afsoningen som en aktiv periode i samarbejde med kommune/jobcentre mhp: - afklaring (arbejde, helbred, uddannelse, misbrug) - praktikforløb udenfor fængslerne

22 Arbejdsmarkedsperspektiv
Københavns Fængsler: Projekt Job og Uddannelse for Varetægtsfængslede Unge (JUVU) er et samarbejde mellem Københavns Fængsler og Københavns Kommune (Jobcenter København/Skelbækgade) finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd i København. Formålet er at udvikle nye metoder til forebyggelse af tilbagefald til kriminalitet via tidlig indsats for at få de unge i arbejde eller uddannelse. Tilbagefaldet til kriminalitet blandt kriminelle og kriminalitetstruede unge søges reduceret ved at støtte og motivere de unge til et nyt liv med job eller uddannelse efter løsladelse. Således tilbydes de unge 2-3 samtaler á 2 timers varighed med henblik på systematisk motivation og afklaring i forhold til arbejde og uddannelse. Samtalerne munder ud i, at jobkonsulenten og den unge i samarbejde laver en job- og uddannelsesplan, som forpligter den unge, og lægger strategien for den unges liv efter løsladelse.