Social- & Sundhedsudvalget

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Cand. techn. soc. Pia Bille Konsulent i Lepla
Advertisements

Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi? Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand og medlem af.
Arbejdsdeling mellem kommuner og region på psykiatriområdet
Oplæg ved Claus Graversen, chefsygeplejerske 3. April 2013
Informationsmøde for koordinatorer i de faglige netværk – rammeaftalen for det specialiserede socialområde Konsulent Ann Kühnel Liljenberg, Sekretariat.
De kommende 4 år – udfordringer for samarbejdet • Konference om samarbejde om psykisk syge den 16. juni 2010 Martin Lund – direktør i Region Hovedstadens.
Date :31 1.
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Serviceloven Serviceloven er en rammelov
Danske Handicaporganisationer – for retten til lige muligheder Konventionspiloterne på besøg i DH’s afdelinger.
Forventninger til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - mission og vision ved Driftschef, Else Ammitzbøll Den 6. marts
Hvordan kan budget og regnskabstal anvendes i praksis?
Temadag om forebyggelse og sundhedsfremme for personer med handicap
Sven Erik Bukholt Center for Primær Sundhed og Forebyggelse
Proces for sundhedsaftaler med 19 kommuner
Sundhedsstyrelsen - specialeplanlægning
Afdelingsbestyrelsernes rolle i særligt udsatte boligområder Konference 19. november 2011.
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
Indsæt – Billede – Fra fil… her En fælles national satsning - den generiske model og forløbsprogrammerne Adm. direktør Else Smith 28. september 2011.
Tema 3 Samarbejde om indsatsen for barnet Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014 v. Conni Christiansen Sundhedsaftale 2015 – 2018.
Status for sundhedsaftalerne og et kig fremad på 2. generations sundhedsaftaler – Et regionalt perspektiv Christian Blaase Johansen, enheden for kommunesamarbejde.
Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg – hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende.
SAMARBEJDE OM PSYKISK SYGE – 16. JUNI GENERATIONS SUNDHEDSAFTALER REGION KOM- MUNE PRAKSIS Ballerup Kommune direktør Ole Nielsen.
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
Den kommunale virkelighed med telemedicin
De første erfaringer – og udfordringer?. De første erfaringer – og udfordringer?
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Regionsældrerådet den 9. marts 2011.
Hovedpunkterne i en ny strategi for Sundhedsstrategisk Forum – Status for de hidtidige indsatsområder strategiseminar januar 2015.
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Hovedpunkterne i en ny strategi
Hvad kan den nye sundhedsaftale give, hvor stiller den især krav til kommunerne og hvad skal vi hver især have fokus på, for at få det fulde.
Indhold, indsatser, implementering
Behandling og pleje Formål: at alle borgere med behov herfor tilbydes sammenhængende behandlings- og plejeforløb af høj kvalitet.
3 g sundhedsaftaler Sundheds IT og digitale arbejdsgange.
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
KL´s visioner for kroniske patienter
3 g sundhedsaftaler Sundheds IT og digitale arbejdsgange
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet/Organisationsudvikling 9. Maj 2007 Bilag 2 BUF’s strategiske grundlag.
Grundaftale for hjælpemidler i et overordnet perspektiv
Strategier, udfordringer og udvikling Visitatorernes årsmøde 2011.
1 Møde i Sundhedspolitisk Dialogforum 23. oktober 2014 Genoptræning og rehabilitering – indsatsområde 3.
Den 2. november København Workshop 1: Masterplan Esbjerg – Kommunal/regional koordinering V/ Sygeplejefaglig direktør Ole Ryttov, Psykiatrien Region.
Århus Kommune Magistratens 3. Afdeling Sundhedsaftaler Økonomi og Myndighed Sundhedsaftaler mellem Århus Amt og Århus Kommune – inspiration til de fremtidige.
Sundhedsaftaler og sundhedskoordinationsudvalg Specialkonsulent Andreas Jull Sørensen Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Ældre- og Handicapforvaltningen Seminar for tillidsrepræsentanter og Kredsbestyrelse i DSR Kreds Nordjylland Mandag den 3. juni 2013 Sundhedsaftaler i.
1 Sigtelinjer for arbejdet På baggrund af budgetmaterialet (inkl. bagvedliggende notater og viden i øvrigt): Udarbejde formuleringer til sigtelinjer for.
”Det Nære Sundhedsvæsen” Jan Trøjborg KKR Syddanmark, Januar 2012.
Pulje: udbredelse af erfaringer fra forsøg med fritidspas
Sundhedsaftale III status
Regionsmøder marts 2015 v/adm. direktør Kim Høgh.
Udbredelse af telemedicin til borgere med KOL - ØA16-aftale mellem regeringen, Danske Regioner og KL Bilag 7b Præsentationsslides til brug i landsdelsprogrammerne.
Frivilligmesse FrivilligtSocialtArbejde Lov om social service § 18. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige organisationer § 18. Kommunalbestyrelsen.
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler FAS’ Års- og medlemsmøde, 3. oktober 2014 Ane Friis Bendix Vicedirektør, dr.med. Sammenhæng.
Information om forløbsprogram for mennesker med psykisk sygdom og samtidigt misbrug.
Velkommen til femte møde i Sundhedsbrugerrådet Mødelokale 2, Regionshuset 13. oktober 2010 kl ca. kl. 15.
Introduktion Nationale retningslinjer - for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser april 2016.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temadrøftelse SUS Sundhedsaftale.
Den ny social- og sundhedsassistentuddannelse
Arbejdsgruppen vedr. patientrettet forebyggelse
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Sundhedsaftale
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014
Målopfølgning - Social- og Sundhedsudvalget
Præsentationens transcript:

Social- & Sundhedsudvalget Introduktion 6. marts 2014 Frivillighedspolitik 2013 – 2016 Politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre Kostpolitikker Sundhedsaftaler Direktør Jakob Kyndal

Ledelse &Udvikling Afdelingschef team Konsulenter Sekretariatsleder Sundhedsaftale Tilsyn (serviceloven) Udarbejdelse af Politikker Sekretariatsleder team Sekretariat SOS dagsorden § 18 administration Fagkoordinator teamIT

Frivillighedspolitik 2013 – 2016 For foreninger og organisationer, der udfører frivilligt socialt arbejde i Aabenraa Kommune

Formål At synliggøre værdien af frivillighed At styrke og skabe rammer for etablering af gode nye sociale netværk At understøtte vilkårene for den frivillige indsats At engagere flere borgere i frivilligt socialt arbejde

Definition på frivilligt socialt arbejde En indsats der: Er frivillig uden retslig eller økonomisk tvang Er ulønnet Udføres for andre end familie og slægt Har en formel karakter, som betyder, at den foregår inden for rammer af en forening eller en anden form for organisation

Støtte til frivilligt socialt arbejde efter Servicelovens § 18 Målgrupper: Børn, unge og familier med personlige og sociale problemer Ensomme og syge Svage ældre Handicappede Misbrugere og sindslidende Flygtninge/indvandrere/mindretal Særligt udsatte grupper

Støtte til frivilligt socialt arbejde efter Servicelovens § 18 Principper: Støtten skal gå til aktiviteter, som kommer kommunens borgere til gavn Indsatsen skal komme socialt udsatte og svage grupper til gavn Støtten skal gå til foreninger eller organisationer, som har hjemsted i eller en væsentlig tilknytning til kommunen Støtten skal gå til selve det frivillige arbejde og de dermed forbundne udgifter Støtten tildeles for ét år ad gangen

Støtte til frivilligt socialt arbejde efter Servicelovens § 18 Principper: Der gives ikke økonomisk støtte til: Udflugter Driftsunderskud af allerede afholdte aktiviteter Dækning af kørselsudgifter

Frivillighedsrådet Medlemmer inden for følgende syv grupper: Misbrug Børn og Unge Ældre Sundhed, sygdom og handicappede Flygtninge, etniske og indvandrere Humanitært arbejde Vennekredse og frivillige ved plejecentre Valg til rådet i marts året efter kommunalvalg Talerør for de frivillige foreninger og sparringspartner for udvalget Dialogmøde med frivillige foreninger i 1. kvartal

Ansøgning og beslutningsprocedure Midlerne (1,066 mio. kr. B2014) fordeles ved to årlig ansøgningsrunder med frist 1. juni og 1. november Frivillighedsrådet anbefaler ansøgninger til Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget træffer afgørelse om økonomisk støtte Krav om revideret regnskab ved støtte over 10.000 kr.

§ 79-politikken Den nuværende politik blev godkendt den 25. juni 2008 Politikken giver mulighed til at støtte forebyggende og aktiverende tilbud til ældre med hjemmel i Servicelovens § 79 Den indeholder formål, hensigter og diverse formelle krav til ansøgere, afrapportering osv.

§ 79-politikken Der uddeles midler én gang årligt… Beslutning Sundhedsudvalget den 17. december 2013 Det anbefales, at Social- og Sundhedsudvalget evaluerer § 79-politikken i den nye byrådssamling.

§ 79-politikken Fokuspunkter ved revision af politikken Kommunens politik for ældre Øget samspil med de frivillige Styrke kraftcentre

Kostpolitik for Aabenraa Kommune

Kostpolitik for Aabenraa Kommune Målsætning vil formidle viden om sund kost til borgerne motivere til det sunde valg tilbyde brugerne af kommunens servicetilbud en sund kost, tilbyde kommunens medarbejdere mulighed for at vælge sund kost Politisk godkendt d. 25.2.2009 i byrådet

Kostpolitik for Aabenraa Kommune Mål Aabenraa Kommune vil formidle viden om sund kost til borgerne og motivere til det sunde valg borgerne får gennem en målrettet informationsindsats tilbudt viden om sund kost, så de kan vælge at købe, tilberede og spise sundt den viden og information om kost og hygiejne, der formidles til borgere, skal følge officielle anbefalinger  sund kost skal indgå i uddannelsen af sundhedsambassadørerne.

Kostpolitik for Aabenraa Kommune Mål Aabenraa Kommune vil tilbyde brugerne af kommunens servicetilbud en sund kost maden er tilberedt, så den følger de nyeste officielle anbefalinger maden tilberedes efter gældende regler fra Fødevarestyrelsen (hygiejne) maden skal være aldersrettet og veltilberedt brugerne tilbydes maden i en god og tryg atmosfære maden tænkes ind i traditioner der tages hensyn til brugere med anden kulturel baggrund og brugere på diæt.

Kostpolitik for Aabenraa Kommune Mål Aabenraa Kommune vil tilbyde kommunens medarbejdere mulighed for at vælge sund kost medarbejderne gennem en målrettet informationsindsats får tilbudt viden om sund kost, alle kommunale kantiner fremstiller sund kost og motiverer til det sunde valg.

Kostpolitik for Aabenraa Kommune Indsatsområder

Kostpolitik for Aabenraa Kommune

Kostpolitik for Aabenraa Kommune 3 politikker Børn og Skoles lokale kostpolitik Målgruppe: børn og unge i dagtilbud, skoler og døgninstitutioner Kostpolitik for Voksne og Brugere af idrætshaller Målgruppe: kommunens medarbejdere, unge under uddannelse, kommunens servicetilbud, borgere der benytter Handicap & Psykiatris tilbud og borgere der benytter kommunens idrætstilbud Kostpolitik for ældre (65 + år) Målgruppe: borgere 65 + år og yngre borgere med funktionsnedsættelse, der har tilbud om madservice

Kostfagligt Forum Formål: Indsatser: Madpakkens dag (2010) at skabe opmærksomhed om sund kost og øge borgernes og medarbejdernes viden om sund kost På sigt bidrage til, at borgere og medarbejdere ændrer adfærd og vælgere en sundere kost Den fælles indsats er med til at forankre indsatserne på tværs af forvaltninger og områder. Indsatser: Madpakkens dag (2010) Æblets uge (2011) Forskningens døgn (2011) Morgenmads kampagne (2014-2015)

Sundhedsaftalen 2015-2018 - en introduktion til Sundhedsaftalen 2015 - 2018

”Sundhedsuniverset” Social og Sundhedsudvalget Sundhed

Formålet med sundhedsaftaler Sikre sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer og de tilgrænsende sektorer Understøtte en stadig udvikling af sundhedsvæsenet og sikre at opgaver udføres på lavest effektive omkostningsniveau Højne kvalitet og patientsikkerhed i det sammenhængende sundhedsvæsen Sikre klare aftaler om varetagelsen af opgaverne på sundhedsområdet

Organisering

Nuværende sundhedsaftales opbygning Grundaftalen En aftale der gælder for alle 22 kommuner i Region Syddanmark, hvor der er indgået en fuldstændig ens aftale. Grundaftalen er det overordnede i hele Sundhedsaftalen De fælleskommune specifikke aftaler De fælles kommune specifikke aftaler er aftaler mellem de fire sønderjyske kommuner – Haderslev, Tønder, Sønderborg og Aabenraa - samt Sygehus Sønderjylland Den kommune specifikke aftale Det er alene en aftale mellem Aabenraa Kommune og Sygehus Sønderjylland/ Region Syddanmark.

Grundaftale Fælles kommune aftale Aabenraa aftale Godkendte planer, strategier, samarbejdsaftaler mv. IT-strategien Forløbsprogrammer – 5 indtil videre SAM:BO – samarbejdsaftale vedr. indlæggelse og udskrivelse Fælles akut modtagelse (FAM) Samarbejdsaftale om syge og døende Retningslinjer for genoptræningsplaner Snitflade mellem almen og specialiseret genoptræning Ansvarsfordeling for behandlingsredskaber og hjælpemidler Strategi for Region Syddanmarks rådgivningstilbud til kommunerne Samarbejdsaftale for det psykiatriske område Samarbejdsaftale om demente Fødeplanen Sygehus behandling i eget hjem Vejledning om utilsigtede hændelser Kvalitetsstrategi Fælles kommune aftale Aabenraa aftale Region Syddanmark 22 kommuner 4 sønderjyske kommuner Aabenraa Kommune Bilag til grundaftalen er planer, strategier, samarbejdsaftaler mv. Forløbsprogrammerne har for kommunerne karakter af at være vejledende og inspirerendeom forebyggelse og sundhedsfremme – referencer til forløbsprogrammerne

Overordnet en politisk vision Grundaftalen Overordnet en politisk vision Grundaftale om værdier, samarbejde og organisering Grundaftale om deling af information om aktivitet, økonomi og kapacitet Grundaftale om tværsektoriel anvendelse af IT, telemedicin og velfærdsteknologier Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indlæggelses og udskrivningsforløb Grundaftale om genoptræning Grundaftale om behandlingsredskaber og hjælpemidler Grundaftale om forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Grundaftalen om indsatsen for mennesker med sindslidelser Grundaftale om samarbejdet om utilsigtede hændelser Grundaftale om kvalitet og opfølgning Består af en vision og 11 grundaftaler

Rammer for den nye sundhedsaftale Èn sundhedsaftale pr. region Styrkelse af sundhedskoordinations-udvalgenes rolle sikre godkendelse af den fælles aftale (vs. udarbejde udkast) ansvarlig for implementering af sundhedsaftalen Almen praksis forpligtes mere af sundhedsaftalerne Mål, indikatorer og opfølgning Psykiatri og somatik ligestilles. Psykiatrien integreres (vs. særskilt aftale)

Organisering Organisering omkring den kommende sundhedsaftalen er endnu ikke på plads, men : I lighed med den nuværende sundhedsaftale vil der også i den kommende sundhedsaftale være et Sundhedskoordinationsudvalget (SKU), et Administrativt Kontaktforum, samt Det sundhedsstrategiske forum.

Ændringer i forhold til tidligere vejledning - psykiatrien ”fokus på at … sikre større sammenhæng for patienter, som har samtidige forløb i flere sektorer, herunder særligt patienter med psykisk sygdom, de ældre medicinske patienter og patienter med kronisk sygdom. … udgangspunkt i behovet for en ligestilling af psykiatri og somatik, ligesom der er fokus på, at mange patienter har både somatiske og psykiske sygdomme. Denne ligestilling af det psykiatriske og det somatiske område kommer i vejledningen til udtryk ved, at psykiatrien ikke som tidligere har sit eget indsatsområde, men derimod – på lige fod med somatikken – beskrives under de enkelte indsatsområder.”

Sundhedsaftalens opbygning jf. vejledningen Obligatoriske indsatsområder Forebyggelse Behandling og pleje Genoptræning og rehabilitering Sundheds-it og digitale arbejdsgange Tværgående temaer (fx arbejds- og videndeling, koordination af kapacitet mv.)

Generel disposition for den syddanske aftale Vision (politiske mål) Generel indledning Driftsaftale Forebyggelse Målbeskrivelse og -hierarki  Rehabilitering og genoptr. Pleje og behandling Udviklingsaftale Patientforløb på tværs Sundheds-it og digitale arbejdsgange Økonomi, kapacitet og aktivitet Kvalitet og opfølgning Bilag Udmøntningsaftaler med almen praksis

Produktionsværdi i Sundhedsvæsenet (2013) 82 mia. kr. !

Medfinansieringstakster (2013)   Somatisk aktivitet på private og offentlige sygehuse Stationær behandling 34 pct. af DRG-taksten (eks. langliggertakst) Max 14.221 kr. pr. indlæggelse Ambulant behandling 34 pct. af DAGS-taksten. Max 1.403 kr. pr. besøg. Det maksimale beløb for gråzonepatienter er 14.221 kr. Genoptræning under indlæggelse 70 pct. af genoptræningstakst Færdigbehandlede patienter Obligatorisk plejetakst på 1.897 kr. pr. døgn Psykiatrisk aktivitet på private og offentlige sygehuse 60 pct. af sengedagstakst. Max 8.227 kr. pr. indlæggelse 30 pct. af besøgstakst Aktivitet i praksissektoren Almen læge 10 pct. af honorar på grundydelser Speciallæge 34 pct. af honorar. Max 1.403 kr. pr. ydelse Øvrig sygesikring 10 pct. af honorar pr. ydelse (tandlæge, fysioterapi, kiropraktik, psykologhjælp, fodterapi samt anden behandling)

Medfinansiering af Sundhedsvæsenet (2013) Medfinansieringsandel - 24%

Medfinansiering for Aabenraa Kommune (2013) Realiseret medfinansiering 2013: 218 mio. kr.