Arbejdsfastholdelse Hvad laver de på AMK?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
DIN STIFINDER SYGEMELDT? LAD OS HJÆLPE…
Advertisements

Hvad er behovene i Danmark?
Lov om sygedagpenge Maj 2010 Tine Boesen Larsen Socialoverlæge
Workshop om arbejdsfastholdelse
Dialogmøde på skoleområdet – Planche 1 Tidsfrister  Første kvalitetsrapport omfatter skoleåret  Inden den 15. oktober 2007 skal Byrådet drøfte.
Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
Evaluering af Projekt Unge
Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi? Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand og medlem af.
Langvarigt sygefravær
Birgit Bang, Beskæftigelsesrådgiver Tina Krohn, Beskæftigelsesrådgiver
Ny Førtidspension og fleksjob reform
Rehabilitering til borgere med hjertesygdom
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
INUA – Arbejdsfastholdelse af personer med bevægeapparatsbesvær
”FRA SYGEFRAVÆR TIL ARBEJDSEVNE” 27. FEBRUAR 2013 KONFERENCE TORVEHALLERNE I VEJLE Sund By Sekretariatet.
Klinisk retningslinie (clinical guideline)
Mulige fremtidsperspektiver Introduktion
Arbejdsglæde eller sygefravær
Grænser for rummelighed
Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 3. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
30. september 2008Helbred & Arbejdsliv1 Konference i Århus 30. september 2008 Helbred & Arbejdsliv Præsentation af erfaringer fra projekt: Tværfaglig rådgivning.
Sygeplejerskeuddannelsen
“Fra sygefravær til arbejdsevne”
Lederen og sygefraværet - om at arbejde med sygefravær som leder
Fravær og nærvær/v. Conni Lachenmeier Ingeniørforeningen d. 25. november 2008.
Virksomhedsnetværksmøde 11. juni 2014
Mobility management og sundhed Mobility og Sundhed.
Flere og flere får tilkendt førtidspension på baggrund af en psykisk lidelse? Hvad kan vi gøre for at standse og vende denne udvikling - og hvordan kan.
Ubrudt behandlingskæde for selvmordstruede børn og unge
Oplæg om sygedagpengereformen d. 1. oktober 2014 for Viborg kommune
Lone Tonsgaard, Projektleder
Jesper Karle Speciallæge i psykiatri, dr. med.
Klinisk Socialmedicin Når læger involveres i sygemelding Kenneth Kibsgård Klinisk Socialmedicin.
Handicaphjælperens psykiske arbejdsmiljø - en interviewundersøgelse
Resultater og refleksioner over hvad vi ved, og nok så vigtigt hvad vi ikke ved om arbejdsbetinget MSB og sygefravær! v.Merete Labriola
Det Sociale Kapitel
Sygefravær som indsats i Region Hovedstaden Kan ledelse kurere sygdom…?
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
Regler og opgaver vedrørende sygefravær
Målrettet sygefraværsindsats Sag Målrettet sygefraværsindsats.
Syg, stresset eller bare pjæk? Danske Risikorådgiveres konference den 23. april 2009 Afdelingschef Mikala Kreiser, KL.
3. februar 2010 Festival om arbejdsfastholdelse og rummelighed.
SYGEDAGPENGEREFORMEN – HVAD ER DET NYE FOR VIRKSOMHEDERNE (SAMT LIDT AF ”DET GAMLE”) Lejre Kommune 20. november 2014.
Hvordan virker certificering som arbejdsmiljøregulering? Robson Sø Rocha, PhD Assistant Professor Copenhagen Business School.
Projekt Seniorordning Sundhedsforvaltningen Københavns Kommune
Håndtering af Sygefravær
Sygefravær RMU temadrøftelse den 17. juni 2010.
Strategi i Vindervirksomheder Kapitel 2
Randers Kommune Område MED social og arbejdsmarked Tema: sygefravær 13. Marts 2008.
Hospitalsenheden Silkeborg – fremtidens udfordringer i arbejde med sundhed v/Hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen.
Arbejdsmiljøforskningens bidrag til indsatsen for trivsel og sundhed Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Kan variation mindske ulighed i sundhed? Torben Mogensen Vicedirektør Amager og Hvidovre Hospital Kvalitetskonference 28. maj 2013.
Ophør af JAF Inden ophør af et JAF skal kommunen foretage en vurdering af borgerens arbejdsevne og dennes muligheder for at komme tilbage i beskæftigelse,
Særlig indsats i JC Rebild Arbejdspsykolog Malene Nesgaard, cand. psych. aut. Cand. psych. aut. Malene Nesgaard.
Styrket indsats på virksomheden  Samtale inden 4 ugers fravær og information til kommunen (2010)  Fastholdelsesplan ved fravær over 8 uger, planen indgår.
Mulighederne for at bringe unge med psykiske funktions- nedsættelser tilbage i arbejde ? Vilhelm Borg seniorforsker NFA Indlæg
Helle Anttila Arbejdsmarkedsafdelingen Frederiksberg kommune Implementering af rehabiliteringsindsatsen.
Speciallægepraksissektoren - hvordan kan den bidrage til at skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet? Sygehus PLO FAPS Private hospitaler i DK Privat forsikring.
Regionshospitalet Randers/Grenaa Det er ok at være syg – og ok at ledelsen forholder sig til det Oplæg ved personalechef Mette H. Dehlendorff, november.
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Region Midtjylland Dansk Ramazzini Center Fyraftensmøde den 27. oktober 2010.
Mentale helbredsproblemer - førtidspension eller tilbagevenden til arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Oplæg Beskæftigelsesråd Hovedstad.
MTV af Demens: Patient og pårørende Britta Bjerrum Mortensen Sundhedsstyrelsen Monitorering og MTV.
DET KOMMUNALE SAMARBEJDE
Kvalitetsudvikling hvordan
Mere MOST - mindre fravær
Efterskoleforeningen
Introduktion til ”Tidlig indsats”
APV - Arbejdspladsvurdering
Præsentationens transcript:

Arbejdsfastholdelse Hvad laver de på AMK? Ole Steen Mortensen Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Bispebjerg Hospital

Plan for præsentationen Baggrund Definition af arbejdsmedicin AMK og fravær Lægens rolle Samarbejdsrelationer

Baggrund 1 Mænd havde 1687214 ugers sygefravær i 2004 = 32446 årsværk. Kvinder havde 2184890 ugers sygefravær i 2004 = 42017 årsværk. Statistikbanken 2006

Baggrund 2 Mange undersøgelser på arbejdspladsniveau viser at ca. 50% af de ansatte ikke har sygedage i løbet af det sidste år. Af sygemeldte med over 13 ugers fravær er 50% fortsat sygemeldte efter et år. Efter 5 år er 40% af disse blevet tilkendt førtidspension.

Evidens for grunde til sygefravær og førtidspensionering Høj indflydelse på arbejde, lavt sygefravær Mulighed for kompensation, højt fravær Lav socioøkonomisk status, øget risiko for FØP Tungt fysisk arbejde, øget fravær Høj arbejdsløshed-lavt sygefravær og vice-versa

Arbejdsmedicin per definition ”Læger uddannet inden for specialet "arbejdsmedicin" har som arbejdsfelt samspillet mellem faktorer i arbejdsmiljøet og det ydre miljø på den ene side og sundhed og sygdom hos enkeltpersoner og grupper af personer på den anden. Faget omfatter både en klinisk og en samfundsmedicinsk del. Arbejdsmedicineren foretager udredning og diagnosticering af sygdom, vurderer om sygdommene har sammenhæng med arbejdsmiljøforhold, iværksætter mulige forebyggende foranstaltninger og medvirker til en afklaring af patientens fremtidige muligheder for at klare sig på arbejdsmarkedet”. WWW.DASAMNET.DK

AMK og sygefravær Flere og flere patienter, der henvises til AMK har ikke traditionelle arbejdsbetingede lidelser, men præsenterer sig med sygdomme der medfører nedsat arbejdsevne. Disse patienter synes ofte at være i et sundhedsfagligt tomrum.

AMK’s rolle i fraværssager Bliver brugt som rådgiver af HS-sygehuse med hensyn til arbejdsfastholdelse af ansatte. Rådgivning vedrørende gravide og graviditetspolitikker. Bliver brugt af kommuner med henblik på rådgivning, indgår for tiden i 2 større randomiserede studier vedrørende sygefravær.

AMK’s værdigrundlag Arbejde er sundt. Alle ressourcer skal have muligheden for at blive benyttet. Hvis ikke en arbejdsproces giver anledning til udvikling af den aktuelle sygdom, er det forsvarligt at vende tilbage til arbejdsprocessen

AMK-lægens rolle Tidligt at identificere risikopatienter. At vurdere og beskrive skånebehov i forhold til såvel nuværende arbejde som mere bredt. At beskrive ressourcer og arbejdsområder som godt kan varetages.

AMK-lægens rolle 2 At beskrive patientens funktionsniveau på en måde, der giver socialforvaltningen, arbejdspladsen, arbejdsmiljørådgiver o.a mulighed for at tage stilling til hjælpebehovet. At være opmærksom på at inddrage patientens sociale virkelighed i bedømmelsen af helbredskonsekvenserne.

AMK-lægens rolle 3 At være forbindelsesled og ”oversætter” i det komplicerede net af samarbejds-relationer. Her kan og bør der drages fordel af arbejdsmedicinerens brede kontaktflade i forhold til såvel arbejdspladser som myndigheder.

Samarbejdsrelationer Social- forvaltning (læge, jobkons.) Speciallæger AMK Arbejdsmiljø- rådgiver Arbejdsplads Prakt. læge Medarbejder

Konklusioner Sygefravær er en dynamisk proces og der skal sættes ind i alle dele af processen, hvis udstødning og marginalisering skal forhindres. Der er evidens for en tæt association mellem helbred, arbejdsmiljø og sygefravær. Læger skal være opmærksomme på deres centrale rolle i samarbejdet omkring arbejdsfastholdelse af syge og funktionsbegrænsede.