Unge uden uddannelse  Problemet  Social baggrund  Skolen  Ungdomsuddannelserne

Andelen af en ungdomsårgang, som ikke får en ungdomsuddannelse beregninger Kilde: UNI  C Statistik & Analyse. Anm.:Følgende uddannelser indgår ikke i beregningerne: Fri ungdoms- uddannelse, produktionsskoler, egu og voksen- og efteruddannelse. Tallene er korrigeret for manglende indberetninger.

Kulturel kapital  Den kulturelle kommunikation er betydelig  De unge deltager i kulturelle aktiviteter  Der er i familien kulturelle besiddelser  Der er uddannelsesressourcer i hjemmet  Den sociale kommunikation er betydelig

Kulturel kommunikation i hjemmet

Kulturelle aktiviteter

Social kommunikation i hjemmet

Skolefaktorer  Læreren viser interesse for eleverne og støtter dem efter behov.  Forholdet mellem elever og lærere er godt (eleverne kommer godt ud af det med lærerne, lærerne er interesseret i elevernes trivsel).  Disciplinen i klassen er god (læreren bør ikke vente i lang tid, før eleverne falder til ro, eleverne arbejder godt og hører efter, hvad læreren siger).  Eleven trives og har lyst til at komme i skole.

Dansklæreren viste interesse/støttede

Hvor godt forholdet mellem elever og lærere er

Fordeling efter uddannelsesstatus i 19-års- alderen, afhængig af læsescore i 9. klasse

Overblik over relevante uddannelser efter grundskolen blandt forskellige grupper af unge. Retrospektive svar i 20-års-alderen. Procent Spm: » Hvor godt overblik havde du over de uddannelser, som kunne komme på tale? « RingeMindre godt Middel godt Meget godt Særde- les godt Ved ikke / uoplyst I altPct.- grundl. Alle i undersøgelsen Startede på en ungdomsuddannelse lige efter klasse Fik et arbejde lige efter klasse Hold fri/sabbat/ledig lige efter klasse Er aldrig startet på en ungdomsuddannelse Kilde: Forløbsundersøgelsen af unge født i (PISA-Longitudinal).

Hvad skal der til i erhvervsuddannelserne?  Overskuelighed i ungdomsuddannelserne gennem brede indgangsveje  Bedre muligheder for meritoverførsel  Tagselvbord en risiko for de svage unge  Integrere teori og praksis i erhvervsuddannelser, så de mindre bogligt stærke også finder dem attraktive. Indfør evt. niveaudeling  Differentiering frem for marginalisering

For de bogligt svage  At gøre den praktiske læring til indgangen til uddannelsesforløbet  At knytte teorien til og begrunde den i det praktiske arbejde  At indføre støtteforanstaltninger i de teoretiske fag

For de »opgivende« og de »vedholdende«  At uddannelsesinstitutionen tilbyder de unge en positiv ramme om deres sociale liv bl.a. ved at prioritere sociale arrangementer og tryghedsskabende arbejdsgrupper  At der i undervisningen er indarbejdet selvtillidsskabende aktiviteter  At der er mulighed for vejledning og psykologbistand – også ved akut opståede kriser

For de »flakkende«  At der er mulighed for kreative udfoldelser eller anden ikke-boglig aktivitet i uddannelsesperioden  At der er individuelt tilrettelagte forløb, der i højere grad skræddersys efter den unges lyster og behov