Gå-hjem-møde 17. april 2007 Joachim Boll og Bodil Damgaard Opfølgning på sygedagpenge. Kommuners, lægers og virksomheders erfaringer med de nye regler Gå-hjem-møde 17. april 2007 Joachim Boll og Bodil Damgaard

Spiseseddel Oplæg Forfriskning Spørgsmål og diskussion Lovændringen Undersøgelsen Kommenterede resultater Kommunernes brug af adm. redskaber Koordinering af indsatsen Problemer omkring lægeerklæringerne Perspektivering Forfriskning Spørgsmål og diskussion

Udgangspunktet: Lovændringer fra 2005 Nye visiterings- og opfølgningsregler Obligatorisk oplysningsskema Inddeling i glat-, risiko- og længere varende sager Prioritering af ’risikosager’ Opfølgningsplan (tidligere end før) Økon. sanktioner, hvis redskaber ikke bruges Nye lægeerklæringer Til kommunen (LÆ 255; indeholder del 1 og 2) Til virksomhederne (m/funktionsoplysninger) Styrket koordinering af indsatsen

Undersøgelsen Hvad har været godt / mindre godt ved lovgivningen – og hvorfor? Fokus på de tre primære ændringer Kvalitativ studie i fem kommuner Selektivt udvalgt på ’succeskriterier’ 1 m/ stor brug af delvise syge-/raskmeldinger 1 m/ beskæftigelsesrettet fokus 1 m/ kendskab til brug af andre aktører + to ’gennemsnitlige’

Data 54 interview med kommunale sagsbehandlere kommunale ledere Inkl. gennemgang af tre sager kommunale ledere kommunelæger / lægekonsulenter praktiserende læger virksomhedsledere

Hovedkonklusioner Kommunerne har fokuseret på implementering af de adm. redskaber Samarbejdet med læger og virksomheder er ikke blevet udviklet Problemer med lægeerklæringerne truer med at underminere det beskæftigelsesrettede fokus

Kommunernes indsats - kategorisering Kategorisering i glat, risiko, og langvarige sager. Risikosager skal have opfølgning hver 4. uge. Forsøg på at målrette indsatsen mod de relevante sager Hvordan foretages kategoriseringen? Organisering af visitation Tværfagligt udvalg eller visitationsteam Vidensgrundlag Oplysningsskema, personlig samtale, lægeoplysninger Helhedsvurdering: Diagnose, job, motivation

Gennemsnitlig sagsvarighed i de tre kategorier (januar 2006):

Kommunernes indsats - opfølgning Konsekvenser for opfølgning Brug af specialiserede opfølgningsteams Faste krav til opfølgningsindsatsen Fordele Tvungen, synlig og legitim prioritering af sagerne Mulighed for specialisering blandt sagsbehandlere Tæt opfølgning har betydning i risikosager Ulemper Relativt ressourcekrævende Ufleksible opfølgningskrav Opfølgningsplaner, omkategoriseringer Mange sygedagpengesager løser sig selv!

Kommunernes indsats – andre ændringer Øget fokus på delvise raskmeldninger Løbende kontakt til arbejdsgiver er vigtigt Bliver brugt i en større del af sagerne Potentielt problem omkring ”klientliggørelse på deltid” Nye lægeerklæringer Større fokus på funktionsoplysninger Stadig oplevelse af problematisk kommunikation Andre aktører Bruges primært til udredning

Kommunernes indsats – konsekvenser af nye krav Kommunerne er overordnet positive, men… Jo mindre organisering man havde før, jo mere positiv er man Irritationsmoment for de mest progressive kommuner Øget detailregulering Stor fokus på interne procedurer Hvad er egentlig de ressourcemæssige konsekvenser?

Koordinering af indsatsen? Samarbejdet fokuseres på enkeltsager (1 sygemeldt – 1 virksomhed – 1 læge – 1 sagsbehandler) Mere kontakt ml sygemeldte og arb.giver? Sagsbehandlere siger, at de opfordrer til det Flere informationer fra kommunerne? Mangler rammerne for samarbejdet OK for virksomheder de er så mange og så forskellige, at man dårligt kan forestille sig forhandling af overordnede rammer Problem for samarbejdet med lægerne Kommunerne mangler visioner for strategisk samarbejde

Hvordan skabes rammerne? Kommunen må tage teten Hvordan skal lægekonsulenten bruges? Samarbejdet mellem lægekonsulent og sagsbehandlere Måske behov for at ’file’ faglige kanter Indholdet af lægekonsulentstillingen Samarbejde med B&U-området? Bruges (skiftende) praktiserende læger? Samarbejdet med praktiserende læger

Udfyldelse af rammer Fælles forståelse for brugen af LÆ 255 ”Ud-af-huset”-sagsbehandling Sagsbehandler-besøg hos lægerne ”Før-sygemeldings-kontakter” Håndslag på håndtering af specifikke diagnoser eller målgrupper, fx: kun 4 ugers sygemelding på depressionsdiagnoser første gang Gravide Medarbejdere i plejesektoren

Virksomhederne: Brugen af uarbejdsdygtighedserklæringen Mange bruger ikke lægeerklæringer Spørger hellere medarbejderen ’Kontrolerklæringen’ Visse behov for at dokumentere sygdom Lægerne godt og grundigt trætte af dem Funktionsoplysninger Mange læger ved ikke, at de skal udfyldes Virksomhederne glade for dem -hvis de kender dem… Bedre erklæringer des længere tids sygdom

Perspektivering Problemer med brugen af lægeerklæringerne => mindre arbejdsmarkedsrettet fokus Virksomhederne gider dem ikke => får ikke funktionsoplysninger Kommunerne bruger statusattester => mangler dialog/konfrontation + arbejdsmarkedsrettede oplysninger Detailstyring Mellem benspænd og kærligt skub fremad Bruges ressourcerne på bureaukrati eller på innovation? Samspil mellem sygedagpengeopfølgning og det øvrige jobcenter