Gruppearbejdsworkshop

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dialogdag, socialt netværk Livshistorie
Advertisements

Subjektivitet, Teknologi Samfund
Overordnet målsætning:
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
FORSTÅ DIN NABO! VI ER FORSKELLIGE.
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Det svære liv i en sportstaske
Læringsstile og lektier
Afrejsebriefing 2013 Mødet med det fremmede
Roskilde Tekniske Skole
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
Unge Hjælper Unge. Projektmål Fastholde elever. Mindske frafaldet med 7,4%
Psykoedukation til unge i OPUS
MedarbejderUDVIKLINGSsamtale
God trivsel = God læring
De sidste undervisningstimer
Introduktion til Det Praktiske Projekt Det Praktiske Projekt Udvikling og skriveproces.
Vold og job Viden, inspiration og værktøjer : Velkommen 12.15: Hvad ved vi om vold og trusler? 12.50: Spil dig til en god dialog 13.20: Pause 13.35:
Taktil – Røre børnene Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens.
V ORES A GENDA  Os og vores speciale  Godt ved specialeprocessen  Knapt så godt ved specialeprocessen  Vejledning  Grupper  Gode råd.
Mindre grimt, tak.
Ledelse af frivillige i det kirkelige arbejde v. Dorte Kappelgaard Roskilde d. 5. september 2011.
Årsaftale projekt Tidslinie © due & partners
Stress og ledelse.
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Konsensusprocessen.
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
mine observationer Filmanalyse af OK Gloser til filmen
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Projektlederens rolle(r)
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Relationer – børn og voksne
Program Opfriske de centrale værktøjer i Den motiverende samtale
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Relationer – Omgangstone
Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland
Procesværktøjer.
Omgangstone og kollegialitet
Vejlederens kommunikation
Team En gruppe er en samling mennesker, der Har fælles mål
Læse/studiegrupper.
P0 erfaringsopsamling Program 8.15: Introduktion
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 1. undervisningsgang Anja Hønnerup Nielsen November 2011.
Refleksion før kurset Skal du i gang med et projekt?
Systematisk problemløsning i kriminalitetsbekæmpende funktioner
Sådan bruger du præsentationen
Hvad kan vi gøre for at hjælpe søskende??
Bisidderrollen i praksis
Skrivekursus 1.e ..
Godmorgen - og velkommen til alle de nye. Kulhuse-sangen Melodi: I en kælder sort som kul Nu vi samlet er igen og et år er gået Karlslunde vi sidst tog.
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Introduktionsperioden 1.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Værktøj 2: Kan og skal krav - fokus på kerneopgaven Vi forebygger stress sammen.
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Mentors rolle og mentoropgaver. En mentor er... …en personlig sparringspartner, der stiller sig selv og sin viden, indsigt og erfaring til rådighed for.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes.
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer kan du være med til at sætte rammerne for, at der.
Sæt dit aftryk – udvikling af ideer
Fra anledning til udvikling
Værktøj 10: Forandringer og stress - Arbejdsgruppen
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Præsentationens transcript:

Gruppearbejdsworkshop Ved studievejledningen

Agenda Introduktion – hvorfor er studiegrupper en god ide? Øvelse: sig pænt farvel til din gamle studiegruppe Præsentation af nye studiegrupper Pause Gruppelivets faser Roller Forventningsafstemning Tag konflikten i opløbet Kontrakt Opsummering – hvad I får med herfra

Hvorfor er studiegrupper en god ide? Udvikling af samarbejdsevne Flere om opgaverne – du føler dig ikke alene Åbning for nye faglige problemstillinger Eksplicit viden Øget motivation Fokus på deadlines Ansvar for egen læring – fælles ansvar.

Forskellige former for grupper Eksamens- og projektgrupper Læsegrupper Responsgrupper Skrivegrupper Studiegrupper Uddyb hvad jeg forstår ved de forskellige grupper Dette er mine bud på grupper der med fordel kan bruges på IVA og hvordan de kan deles op… læser man i studieteknikbøger kan de have andre gruppeinddelinger

Optimering af studiegrupper Fordele og ulemper ved tvungne studiegrupper Mere professionelt samarbejde Man er sikret en gruppe Udfordring hvis man har forskellige ambitioner Hvordan bruger man hinanden bedst muligt? Styrker og svagheder Et teamarbejde Se på hinanden som kollegaer

En studerendes erfaringer…

Mine erfaringer om det at være i en studiegruppe

Lidt om Studiegruppen Startede op på 1.semester og har eksisteret siden Mødtes i starten 1 gang om ugen – nu mere sporadisk Vi er 8 studerende

Hvad har vi brugt Studiegruppen til(1)? Fagligt har vi brugt Studiegruppen til: Gennemgang af litteratur til de fag vi har følt det nødvendigt ( eks. vidensformer, videnskabsteori og metode) Sparring i forbindelse med eksamensopgaver

Hvad har vi brugt Studiegruppen til(2)? Socialt har vi brugt Studiegruppen til: At snakke om alt mellem himmel og jord Julesmåkagebagning og andre hyggearrangementer Spise kage!

Det har jeg fået ud af at være i en studiegruppe (1) 7 rigtige gode venner Bedre forståelse af det vi bliver undervist i Mere gåpåmod i forhold til aktiv deltagelse i undervisningen

Det har jeg fået ud af at være i en studiegruppe (2) Bedre opgaver Bedre karakterer Og indtil nu, en fantastisk studietid

7 gode råd (1) Sørg for at have en tovholder, evt. skifte tovholder for hvert semester Klarlægge formålet med jeres studiegruppe – fagligt, socialt Vise engagement, respekt og være aktive i og for studiegruppen

7 gode råd (2) Tage fælles noter til det litteratur i gennemgår, de kan blive guld værd i eksamensperioden Vær ikke bange for at gå til underviserne hvis der er noget I har svært ved Mødes om andet end det studierelaterede

7 gode råd (3) Vigtigst af alt: Husk at have det sjovt 

Spørgsmål?

Øvelse: sig pænt farvel til din gamle studiegruppe I sidder sammen i jeres nuværende studiegruppe Fortæl en positiv historie om sidemanden til højre for dig. De andre noterer tre ord (på samme papir) der beskriver personen ud fra den historie der bliver fortalt. Alle skal ende med at have et papir med ord på.

Præsentation af studiegrupper Ole Broberg Thomsen Marie Louise Vinther Dahl Ida Jensen Sakaris Emil Joensen Lene Jørgensen Ditte Trudslev Gruppe 2  Anne-Lene Nyrup Dyrholm Louise Aagaard Fjordbak Adam Longø Jensen Farhan Nuur Mette Quist

Præsentation af studiegrupper  Dorthe Askov Jensen Anne-Marie Hansen Henrik Viking Hansen Christian Medium Lauridsen Ann-Cathrine Thomassen Anne Birgitte Young Gruppe 4 Iryna Nikitina Nielsen Siff Mariane Pindbo Pia Rask Jacobsen Helene Stephansen Sebina Tresnjic Mia Vestergaard Nielsen

Præsentation af studiegrupper  Maria Boll Hansen Alexander Eeg Jensen Sara Marie Hauge Nissen Katrine Jahn Knudsen Pernille Irene Kjær Jensen Helle Guld Skytte Gruppe 6  Anne Grønhøj Jensen Collin Semanda Hansen Metha Åse Jensen Lene Sandø Larsen Maria Vad Christensen Johanne Vibe Kristensen

Præsentation af studiegrupper  Katrine Gadegaard Frandsen Mikkel Grøn Janne Juul Andersen Michelle Lottrup Laura Panduro Kjeldsen Stephan Pape Gruppe 8  Pernille Agnethe Jensen Jes Løhmann Christensen Kimmie Molbech Larsen Malgorzata Anna Moseholt Johanne Westen Noer Camilla Vestergaard Jensen

Pause…. Efter pausen: Gruppelivets faser Roller Forventningsafstemning

Stilstand, fiksering og regression Gruppelivets faser Indledning Usikre og uklare normer og roller Kommunikationen er søgende og tilfældig Konkurrence om position/magt Den enkelte skal finde sin plads Hvedebrødsdagene Vi-følelsen og trygheden vokser Medlemmerne idealiserer hinanden De sociale funktioner er vigtigere end arbejdet Man bekræfter hinanden i gruppens styrke Man tænker, føler og mener ens og undgår konflikter Integration Forskelligheder opdages og erkendes/anerkendes Roller og undergrupper formes Normer og mål stabiliseres Kommunikationen arbejdsrettes Styrker og svagheder bliver synlige Konflikt Kan opstå når forskellighederne erkendes Frustrationer og beskyldninger Alt efter håndtering kan konflikter udvikle/modne gruppen Kan hæmme muligheden for at komme videre med arbejdsopgaverne Stilstand, fiksering og regression Alle grupper oplever stilstand eller tilbagegang i perioder Kan opstå efter travle energikrævende perioder Kan trække gruppen tilbage til tidligere faser Kan virke stressende og utrygt Modenhed Gruppens medlemmer kan fungere, både i gruppen og alene (samhørighed og uafhængighed) Gensidig respekt for den enkeltes personlige og faglige kunnen Gruppen er åben udadtil og kan søge inspiration udenfor gruppen God stemning og arbejdsmoral

Roller i en gruppe Man har altid en rolle i et teamarbejde – bevidst eller ubevidst Det er ikke altid den samme rolle man har, i alle grupper og teams man indgår i Alle roller er vigtige Ved man hvilken rolle man typisk er, kan man nemmere ændre sin rolle Er man opmærksom på sin rolle, kender man også bedre sine styrker og svagheder Husk: vi er ikke ens og kan ikke sættes i bås – rollerne skal bruges som et værktøj til at forstå ens styrker og svagheder i en gruppe

Roller i en gruppe - Belbins 9 teamroller Idémand Analysator Specialist Opstarter Organisator Afslutter Koordinator Kontaktskaber Formidler Husk: Vi udfylder typisk mere end én rolle Alle roller har både stærke og svage sider Teamroller! Koncept udviklet af Meredith Belbin, doktor i psykologi. Belbin fremsætter 9 teamroller, eller adfærdskarakteristika, som han mener bør være til stede i teams, for at sikre effektivitet og kvalitet. De fleste mennesker dækker naturlig to til tre af rollerne. Det betyder, at et team ikke behøver at bestå af flere end 3-6 personer for at kunne fungere optimalt Vær opmærksom på, at alle har en vital rolle i et teamwork selvom man måske ikke er den kreative eller den der råber højest. Det er vigtigt at alle funktioner er der! Uddel papir om Belbins roller

Træd ud af din(e) rolle(r) Når man er mere bevidst om sin rolle, kan man bedre ændre den Hvis man er træt af sin rolle Hvis man vil prøve noget nyt For sjov En øvelse kan evt. være at bytte roller en dag i gruppen Ikke en længerevarende løsning, men en sjov øvelse for gruppen

Øvelse: Diskussion i grupper om egne roller Diskuter i grupper, hvilke roller I selv mener I har Hvilke styrker og svagheder kan det give jeres gruppe som et samlet team?

Forventningsafstemning Vær ærlige og realistiske Overfor jer selv Overfor gruppen Omkring jeres erfaringer med de roller, I plejer at tage Omkring prioriteringer – afsat tid skal passe til indhold

12 vigtige spørgsmål i forhold til forventningsafstemning 1/2 Hvor skal fysiske materialer, bøger mm befinde sig i den kommende måned/ periode? Hvordan skal arbejdet fordeles i gruppen (kvantitativt/kvalitativt)? Hvor meget forventer du de andre medlemmer bruger på projektet? Hvor meget tid vil du selv investere i arbejdet? Hvad er dit ambitionsniveau? (Hvis der skulle gives karakterer, hvad er så dit mål?) Hvordan træffes beslutninger? (Flertal/diskussion/anarki?)

12 vigtige spørgsmål i forhold til forventningsafstemning 2/2 Skal alle vide, hvad de andre laver i resten af skoletiden og i fritiden? Hvad gør man, hvis man ikke kommer en dag? Hvad betyder det, hvis der er en i gruppen, der ikke har lavet sit arbejde? Hvilke betænkeligheder har du med hensyn til denne opgave? Hvilke forventninger har du til opgaven? Kan du forestille dig andre områder, der er vigtige for gruppen at afklare, hvis ja hvilke og hvordan?

Øvelse: Forventningsafstemning Sid først 2 minutter alene og tænk over følgende udsagn. Brug derefter 10 minutter i gruppen hvor i diskuterer udsagnene. 1- helt enig 5-helt uenig Det er ikke meningen at I skal udfylde skemaet nu – men det kan være en idé at gøre det på jeres første møde. Kom selv med flere relevante udsagn. Uddel forventningsafstemningspapir

Pause…. Efter pausen: Tag konflikten i opløbet Kontrakt Opsummering – hvad I får med herfra

Ting, der kan gå galt i en studiegruppe I sidder et sted, hvor I altid bliver distraheret Jeres gruppe er en hyggeklub I bruger jeres tid sammen på at brokke jer over lærerne eller pensum I er for pæne og er altid enige med hinanden Der er en alfahan/-hun, der dominerer gruppen Der kan komme konflikter

Tag konflikten i opløbet (Harboe og Ravns regler) Husk at konflikter er skidt – men faglig uenighed er ofte en positiv ting! Få et fælles ambitionsniveau Kan være svært hvis ingen vil gå på kompromis Ligger man alt for langt fra hinanden skal man måske begrænse samarbejdet – det er ok at sige fra! Overhold jeres deadlines og tidsforbrug Igen: vær realistiske – det er ok at sige ”jeg kan ikke bruge meget tid på studiet da jeg har børn, job eller andet” Overhold jeres aftaler Hvis aftalerne er realistiske er de nemmere at overholde

Tag konflikten i opløbet (Harboe og Ravns regler) Fokus på det faglige Vigtigt at man kan sammen, men for gode venner kan være en ulempe, da det ofte bliver for meget hygge – desuden kan det være svært at give hinanden kritik Kommunikér korrekt Vær præcis og saglig i din kritik Husk der er forskel på personlig konflikt og faglig uenighed Evaluér løbende Se hele tiden på, hvad der kan blive bedre Det kan også være, at man må tage sine aftaler op til revision pga. uforudset arbejdsbyrde, sygdom eller lignende

Hvilke punkter fra dagens forskellige oplæg, der er vigtige for jer Øvelse: Kontrakt Diskutér i gruppen: Hvilke punkter fra dagens forskellige oplæg, der er vigtige for jer Hvilke, der er nødvendige at have med i en kontrakt Hvilke, der er gode at have med i en kontrakt Tag gerne udgangspunkt i de udleverede ark. Udlever: 1. eksempel på kontrakt 2. kontraktforslag 3. H&Rs overskrifter

Studiegrupper i fremtiden? Overvej om du vil bruge studiegrupper til i fremtiden - og til hvad Vil du holde fast i gammel studiegruppe, eller hellere danne en ny selv? Hvilke kriterier vil du danne en studiegruppe ud fra? Tænk længere end bare til projektarbejdet på 2. semester

Afrunding – hvad I (forhåbentlig) kan tage med jer herfra Hvorfor studiegrupper er en god ide Indsigt i gruppelivets forskellige faser De forskellige roller i en gruppe – Belbins 9 teamroller Indsigt i hvilke roller I selv og jeres gruppemedlemmer har Hvilke forventninger I har til gruppearbejdet Hvordan I kan håndtere konflikter i gruppen Kontrakt – ideudkast til hvordan jeres gruppearbejde skal forløbe Brug af studiegrupper i fremtiden

Litteratur Belbin, Meredith (2005). Ledelsesgrupper: betingelser for succes eller fiasko De Bono, Edward (1999). Six Thinking Hats Harboe, Thomas og Ravn, Jacob (2000). Kunsten at studere Isager, J. M. og Juul Jensen, C. (2009). Læsegrupper – brug dine medstuderende (PJECE) Stray Jørgensen, Peter og Reinecker, Lotte (2009). Studiehåndbogen