Sundhedsfremme i skolehaver?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Danehofskolens værdigrundlag
Advertisements

Kompetenceafklaring af børnene
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Trivselspolitik på Løsning Skole
Dansborgskolen – vi udvikler hele mennesker
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Det svære liv i en sportstaske
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Hierarki for styringsredskaber
Uddannelsessystemet Paradokser og muligheder
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Lærerprofessionen.
2 år og 3 måneder i skole. 1 år og 3 måneder i praktik.
Bevægelse og sundhed Horne Skole 20. januar 2009.
Sundhedspædagogisk indsats
Forældremøde X årgang.
Mental sundhed i skolen
Måltidet – lyst og fællesskab
Haver til Maver Evaluering og forskningsbasering
VOFF konference april 2011 Hvad sker der i klasserummet? De sociale og faglige relationers betydning for fastholdelse 27. April 2011 Susanne.
Sundhedspædagogik som ledelsestilgang
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
Mad, Måltider og Pædagogik
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
- En rigtig god idé! Bevægelse i hverdagen på Høje Gladsaxe skole
Den nødvendige opdragelse i en børnefamilie
Orienteringsaften børnehaveklasser 13/14
Nye mad- og bevægelsesvaner i klassen
Modulbaseret efteruddannelseskursus i sundhedspædagogik
Mindfulness og mental sundhed
Mental sundhed I skolen trivsel, selvværd og robusthed
Deltagelse og fastholdelse i et skole- og ungdomskulturelt perspektiv på erhvervsuddannelserne Peder Hjort-Madsen, Center for Ungdomsforskning, Aalborg.
Involvering i det sundhedsfremmede og forebyggende arbejde
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Temaeftermiddag om design af sociale læringsmiljøer.
Sundhedspædagogik og måltidsfællesskab
Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv
Inklusion med læring Hvilke navne??.
RARRT© RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Voksenlæring og voksenpædagogisk kompetence 1 Etterutdanningskurs for lærere og ledere Kristiansand.
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
DATO: NAVN: INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Teori og praksis i pædagoguddannelsen ›V. Lene Storgaard Brok, UCC og Lisbeth Haastrup,
Lærerprofessionen.
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Indskrivning for nye bh.klassesbørn Frederiksværk Skole Skoleåret d. 29. oktober 2012.
Uddannelse til elever med særlige kompetencer - en perspektivering set ”udefra” Slutkonference i Projekt ”Kan og Vil” 21. september 2009, Vartov, København.
Om livsglæde og relationer
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Trivsel og selvværd - mental sundhed i skolen
Sundhedspædagogik - sundhedsbegreber og kompetencer
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
RÅDGIVNINGS- OG KONSULENTOPGAVER I SKOLER OG DAGINSTITUTIONER KAREN WISTOFT, PH.D. POST DOC. DPU Konsulentfunktionen - pædagogiske kompetencer.
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Er foreningerne for alle – eller bare for de fleste?
Relations kompetencer
Velkommen I bedes sætte jer i par ved siden af én I ikke kender i forvejen. Tak Marieke Brinck Efterskolernes Sundhedskonference den 14. maj
Sundhedspædagogik og kommunikation
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
Unges opfattelser af og viden om sundhed
Hotel Nyborg Strand 28. oktober 2016
AARHUS UNIVERSITET Torsdag den 27.oktober 2016
Mental sundhedsfremme i skolen
Sundhedspædagogik og værdier
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Sundhedspædagogiske settings
Præsentationens transcript:

Sundhedsfremme i skolehaver? Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU

Karen Wistoft November 2013 Oplæggets formål At lægge op til en diskussion om: Hvordan skolehaver udfordrer etablerede perspektiver på sundhedsfremme? Hvordan det kan forventes, at skolehaver bidrager til sundhedsfremme, hvad enten man tænker: Bredt i børns muligheder for at lære, i deres mentale sundhed og i færdigheder, der kan fremme deres egen, andres og jordens sundhed Snævert i det enkelte barns livstil og adfærd (mad, bevægelse, plus/minus ude-aktiviteter mm.) ?

Pædagogisk sundhedsfremme Karen Wistoft November 2013 At leve At lære Pædagogisk sundhedsfremme At leve eller handle sundt At deltage i læreprocesser der fremmer evner, vilje, muligheder for at leve sundt

Mental sundhed (Wistoft) Karen Wistoft November 2013 Mental sundhed (Wistoft) Psykisk dimension Tanker, følelser, vilje Selvværd Socialt dimension Social anerkendelse Trivsel Biologisk dimension Fysisk velvære Kropsforhold Mental sundhed Selvværd Trivsel Krops-forhold

Mental sundhed i skolen (Wistoft, 2010; 2012) Karen Wistoft November 2013 Mental sundhed i skolen (Wistoft, 2010; 2012) At kunne se mening med tingene At have et positivt selvbillede At kunne indgå i relationer med andre elever og lærere, hvor man føler sig set og taget alvorligt At kunne bruge sine venner og føle sig brugbar At kunne tilpasse sig positivt til andre, til vanskeligheder og til sig selv…

Karen Wistoft November 2013 Mental usundhed Magtesløshed: ingen forventninger om at kunne mestre livets betingelser og opfylde mål Meningsløshed: ingen oplevelse af sammenhæng i hverdagen. Ingen sammenhæng mellem roller i nutid og roller fremtid Normløshed: ingen overensstemmelse mellem normer i forskellige kontekster Social fremmedgørelse: mangel på meningsfulde relationer og involvering i skolekonteksten Jenkins et al., 2008

Karen Wistoft November 2013 Skrøbelig identitet Negative selvbilleder ’lurer’ under overfladen, hvis ikke børnene kan genkende sig selv i de forskellige sammenhænge, de indgår i…

Evaluering af ‘Haver til Maver’ Karen Wistoft November 2013 Evaluering af ‘Haver til Maver’

Identitet – mental sundhed Karen Wistoft November 2013 Identitet – mental sundhed Skolehaver kan bruges som ramme om børnenes identitetsdannelse De ‘genkender’ sig selv på stedet De er stolte og anerkender også hinandens haver, afgrøder, retter – egne og andre præstationer! De ser op til underviserne – mange ønsker at blive som dem 

Sundhedsfremme – fortolkningsmuligheder Karen Wistoft November 2013 Sundhedsfremme – fortolkningsmuligheder Dedikerede undervisere Programmet (læreplanen) Stedet Eleverne!

Karen Wistoft November 2013 Koblingen Natur Køkken Haver

Haver til Maver’s dogmer Karen Wistoft November 2013 Haver til Maver’s dogmer Frirum med anerkendende pædagogik Kobling af haver, køkken og natur Oplevelsesbaseret læring/undervisning Økologisk jordbrug

Frirum – mental sundhed Karen Wistoft November 2013 Frirum – mental sundhed Eleverne føler sig set og mødt De er ”friere” end andre steder Får lov til ting, de ikke får lov til hjemme (knive, bål m.m.) ”Jeg har det bare sådan, at man tænker ’yes’! hver dag man skal i Haver til Maver, for så har man ikke det der indelukket i klassen, man har friheden” (pige, 4. klasse)

Karen Wistoft November 2013 Lærerne om frirummet ”Man kan egentligt godt sige, at Krogerup er lidt af en tidslomme med den frihed, som ikke er så meget i børns liv, fordi de er så overvågede. Vi overvåger dem selvfølgelig også lidt, men de får alligevel lov til at rende rundt for sig selv” (lærer, 3.klasse)

Karen Wistoft November 2013 Madlavningen ”Madlavningen er børnene enormt gode til… de spiser det alt sammen og siger til hinanden, at ’jeres mad smager også godt’. Der er ikke nogen, der går rundt og håner hinandens mad. De er faktisk høflige over for hinanden… og de spiser det alle sammen, og det er en vigtig ting” Lærer, 2. Klasse

Dedikerede undervisere Karen Wistoft November 2013 Dedikerede undervisere Undervisningen er ’højest personlig’ Underviserne udtrykker deres passion i ord og handling Byder eleverne inden for…

Sundhedsfremme gennem læring Karen Wistoft November 2013 Sundhedsfremme gennem læring Eleverne kobler sig til undervisningen, suger til sig, stiller mængder af spørgsmål, og prøver at gøre tingene selv… De får lyst til at gøre, røre, smage, tage sig af og lære at passe på det, de har med at gøre Lyst til at lære!

Kombination af oplevelse og handling Karen Wistoft November 2013 Kombination af oplevelse og handling Meningsdimensioner Oplevelse  saglig meningsproduktion Handling  social meningsproduktion (Luhmann, 2000; Wistoft 2012) Oplevelse Saglig mening Viden Handling Social mening Kompetencer

Karen Wistoft November 2013 Referencer Wistoft, Roed Otte, Stovgaard & Breiting (2011) Haver til Maver – et studie af engagement, skolehaver og naturformidling. København: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Wistoft & Stovgaard (2012). Lyst til at lære. Evaluering af konceptet Haver til Maver. MONA 2012/1. Wistoft, K. (2012) Trivsel og selvværd – mental sundhed i skolen. København: Hans Reitzels Forlag. Wistoft, K. (2012) The desire to learn as a kind of love: gardening, cooking, and passion in outdoor education. Journal of Adventure Education & Outdoor Learning, 2012, pp. 1–17, iFirst article http://www.tandfonline.com/eprint/qUTUwDn7V2VmEh4m4uMn/full