Mental sundhedsfremme i skolen

Præsentationer af emnet: "Mental sundhedsfremme i skolen"— Præsentationens transcript:

1 Mental sundhedsfremme i skolen
Karen Wistoft sep 2013 Mental sundhedsfremme i skolen Karen Wistoft Professor, institut for Læring Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

2 Oplæggets indhold Perspektiver på mental sundhed
Karen Wistoft sep 2013 Oplæggets indhold Perspektiver på mental sundhed Handling / oplevelse  brud To dominerende pædagogiske forestillinger/tilgange Mental sundhed i sundhedspædagogisk perspektiv  Empiriske eksempler (forskning)

3 Fire perspektiver på mental sundhed (Wistoft, 2012)
Karen Wistoft sep 2013 Fire perspektiver på mental sundhed (Wistoft, 2012) WHO perspektivet: selvrealisering og produktiv tilpasning Den salutogenetiske idé: coping- og mestringsstrategier (Antonovsky) ’Well-being’ perspektivet – fokus på menneskers potentiale i forhold til at lykkes (Haidt; Nussbaum) Mindfulness: anerkendende nærvær (Kabat-Zinn m.fl) Adfærdsperspektivet: Positiv behavior (PALS?) – styrke kompetencer for at forebygge adfærdsproblemer.

4 Karen Wistoft sep 2013 Handlepotentialitet De tre første perspektiver hviler alle på en grundlæggende forestilling om, at menneskets mentale sundhed kan fremmes gennem dets handlepotentialitet

5 Mindfulness opmærksomheden
Karen Wistoft sep 2013 Mindfulness opmærksomheden Menneskers reaktive opmærksomhed og handlingsorientering indskrænker den ’sande opmærksomhed’ – eller dybere bevidsthed (Mace, 2008) Efterhånden som folks normale handlingsorienterede måder at rette deres opmærksomhed på bliver mindre, opstår der en følelse af, hvordan tingene virkelig er Oplevelsesorienteret opmærksomhed, der er levende optaget af det, der er umiddelbart til stede Dette accepteres uden bedømmelse = ‘den sande opmærksomhed’

6 Karen Wistoft sep 2013 To typer opmærksomhed Handling Oplevelse Hvis opmærksomheden er handlingsorienteret, er man er optaget af muligheder for at reagere formålstjenligt Man er optaget af spørgsmålet: hvad skal jeg nu gøre? Hvis opmærksomheden er oplevelsesorienteret, har man fokus på sagen eller begivenheden og ikke på at reagere eller handle Man er optaget af ‘sagens sande natur’

7 Skift i mental sundhedspædagogik
Karen Wistoft sep 2013 Skift i mental sundhedspædagogik Mindfulness repræsenterer et skift fra handling til oplevelse og et skift i forhold til transcendens Erkendelsesteoretisk brud i sundhedspædagogikken Mindfulness åbner for en sundhedspædagogik og fremme af mental sundhed, der inkluderer oplevelser, der transcenderer egen handling, dvs. noget, der i princippet ligger uden for den empiriske erfaring, noget man måske ikke helt forstår…

8 Karen Wistoft sep 2013 Skrift i tid Handling  fremtid (fortid) Oplevelse  nutid (evighed) Når man er handlingsorienteret, tager ens mening farve af fremtiden – ud fra succes’er og fiaskoer i fortiden Handlingspotentialitet flytter opmærksomheden ud i fremtiden… Når man er oplevelsesorienteret, sættes fortid og fremtid ud, og ens væren i nuet bliver det centrale Oplevelsesorienteringen giver nuet så megen fylde, at det bliver til evighed….

9 Den klassiske tredeling af bevidstheden
Karen Wistoft sep 2013 Den klassiske tredeling af bevidstheden Emotion Konation Kognition

10 To dominerende pædagogiske forestillinger
Karen Wistoft september 2013 To dominerende pædagogiske forestillinger Adfærd Didaktik Styrke kompetencer  forebygge adfærdsproblemer ”Hvis vi kan træne det enkelte barn og forældrene tilstrækkeligt, kan vi ændre barnets adfærd, motiver, ønsker og behov” Behaviorisme (kognitiv indlæringsteori) Målet er sat af andre Sikring af effekt = sikring af evidens Metodestringens = kvalitetssikring Kobling af pædagogik og mental sundhed ”Det handler om at bringe sundhed sammen med skolens kerneydelser” (Paulus, 2009) Konsekvent fokus på sundhed i skolens didaktik Forædling af den pædagogiske kvalitet gennem sundhedsfremmende interventioner Sundhedspædagogiske mål som en del af skolens pædagogiske ansvarlighed

11 Det didaktiske perspektiv mental sundhedsfremme i skolen
Karen Wistoft sep 2013 Det didaktiske perspektiv mental sundhedsfremme i skolen En mental sundhedsfremmende skole er en skole, der forædler sin pædagogiske kvalitet gennem sundhedsfremmende interventioner og samtidig opfylder specifikke sundhedspædagogiske mål som en del af skolens pædagogiske ansvarlighed. Det bringer pædagogik og mental sundhed sammen på en ny måde gennem et konsekvent fokus på sundhed i skolens didaktik. Det handler om at bringe sundhed sammen med skolens kerneydelser (Paulus 2009)

12 Mental sundhed (Wistoft, 2009; 2012)
Karen Wistoft sep 2013 Mental sundhed (Wistoft, 2009; 2012) Både et psykisk fænomen tanker, følelser, vilje Og et socialt fænomen kommunikation Psykisk Socialt Mental sundhed

13 Mental sundhed i skolen (Wistoft, 2012)
Karen Wistoft sep 2013 Mental sundhed i skolen (Wistoft, 2012) At kunne se mening med tingene At have et positivt selvbillede At kunne indgå i relationer med andre elever og lærere, hvor man føler sig set og taget alvorligt At kunne bruge sine venner og føle sig brugbar At kunne tilpasse sig positivt til andre, til vanskeligheder og til sig selv…

14 Indikatorer for mental sundhed (Wistoft, 2010; 2012)
Karen Wistoft sep 2013 Indikatorer for mental sundhed (Wistoft, 2010; 2012) Udvikler eleverne sig følelsesmæssigt, kreativt og personligt? Er de i stand til at indgå i anerkende relationer m andre? Ser de problemer i øjnene, løser dem og lærer af dem? Er de tillidsfulde og sikre på sig selv? Er der opmærksomme på andre og føler med dem (empati)? Kan lege og have det sjovt?

15 Kan de tilpasse sig andre, vanskeligheder og sig selv?
Karen Wistoft sep 2013 Kan de tilpasse sig andre, vanskeligheder og sig selv? Føler de brugbare overfor andre? Får de slappet af/hvilet sig tilstrækkeligt? Kan de koncentrere sig/tænke klart? Kan de give slip i negative følelser? Har de mod på at ændre ting til det bedre for sig selv og andre? Oplever de selv at de vokser? Har de positive forventninger til fremtiden?

16 Karen Wistoft sep 2013 Mental usundhed Magtesløshed: ingen forventninger om at kunne mestre livets betingelser og opfylde mål Meningsløshed: ingen oplevelse af sammenhæng i hverdagen. Ingen sammenhæng mellem roller i nutid og roller fremtid. Normløshed: ingen overensstemmelse mellem normer i forskellige kontekster. Social fremmedgørelse: mangel på meningsfulde relationer og involvering i skolekonteksten Jenkins et al., 2008

17 Karen Wistoft sep 2013 Skrøbelig identitet Negative selvbilleder ’lurer’ under overfladen, hvis ikke eleverne kan genkende sig selv i de forskellige sammenhænge, de indgår i… hvis der fx er stor forskel på de krav, normer og værdier, man er opdraget med hjemme, og dem man møder i skolen…

18 Fællesskab Rummeligt Jeg-støttende Inkluderende Udstødende Afvisende
Karen Wistoft sep 2013 Fællesskab Rummeligt Jeg-støttende Inkluderende Udstødende Afvisende Ekskluderende

19 Selvrealisering – fællesskab
Karen Wistoft sep 2013 Selvrealisering – fællesskab

20 Mental sundhedsfremme i skolen (Wistoft, 2012)
Karen Wistoft sep 2013 Mental sundhedsfremme i skolen (Wistoft, 2012) Søg at forstå eleverne frem for at blive forstået Vis ægte og seriøs interesse for elevernes viden, værdier, holdninger og evt. problemer Relations-kompetencer er helt afgørende i den pædagogiske verden  Det betyder, at læreren, pædagogen, sundhedsplejersken m.fl. også selv vil ‘ses’ og optræder troværdigt og tillidsskabende

21 Hvorfor mental sundhed og skoleledelse?
Karen Wistoft sep 2013 Hvorfor mental sundhed og skoleledelse? Lærerne m.fl. skal besidde nogle pædagogiske og didaktiske kompetencer for at kunne arbejde med elevernes mentale sundhed Hvis ikke man ved, hvad det handler om, hvor man vil hen, hvad målet er, hvornår det godt, det man gør, hvor meget man skal guide eleverne osv. smitter usikkerheden af på eleverne og hindrer i værste fald deres kompetenceudvikling Mental sundhed og sundhedspædagogik i skolen implicerer kompetenceudvikling og værdi- og rolleafklaring blandt alle skolens medarbejdere Derfor er ansvaret for fremme af mental sundhed i skolen også en ledelsesopgave!

22 Karen Wistoft sep 2013 Centrale spørgsmål Hvordan løser PALS opgaverne med forebyggelse og sundhedsfremme i relation til mental sundhed - vel at mærke når arbejdet skal være pædagogisk reflekteret? Hvordan tager PALS ansvar for den sundhedspædagogiske kompetenceudvikling blandt lærere og pædagoger i relation til mental sundhed? Hvilke ledelseskompetencer er nødvendige for at styrke det mentalt sundhedsfremmende arbejde?

23 Lærerarbejdet / roller
Karen Wistoft sep 2013 Faktorer Elevernes trivsel Skoleledelse Lærerarbejdet / roller

24 Sammenhæng Elevernes trivsel, personlige udvikling og lyst til at lære
Karen Wistoft sep 2013 Sammenhæng Elevernes trivsel, personlige udvikling og lyst til at lære Lærerarbejdet og lærerrollen i relation til elevernes trivsel Skoleledelse af lærernes og elevernes arbejde med trivsel  Sammenhængen må etableres via hhv. undervisning (lærere/elever) og ledelse (skoleleder/lærere).

25 Eksempel 1– skole Ydre Nørrebro
Karen Wistoft sep 2013 Eksempel 1– skole Ydre Nørrebro Ingen drenge har forventninger om at tage en ungdomsuddannelse eller få et job, efter de er færdige med 10. klasse Pigerne er mere optimistiske og mener, de nok skal klare sig ’ude i samfundet’ De fleste af de interviewede elever har svært ved at ‘genkende sig selv’ i de forskellige sammenhænge de indgår i… Der er stor forskel på de krav, normer og værdier, de er opdraget med hjemme, og dem de møder i skolen… (individuelle interviews m. elever i 7. klasse (N=32))

26 Andre tal på mistrivsel (SST, 2011)
Karen Wistoft sep 2013 Andre tal på mistrivsel (SST, 2011) 20 % af de årige unge trives ikke og har et lavt selvværd 25 % af skolebørnene oplever stress ugentligt eller oftere, hvilket går hårdt ud deres hverdag 25 % af pigerne mellem 14 og 21 år har en risikoadfærd for at udvikle spiseforstyrrelser og selvskade 20 % af pigerne i 9. klasse har skadet sig selv mindst én gang. For drengenes vedkommende er det 10 %.

27 Karen Wistoft sep 2013 Idealer og planer Især pigerne er påvirket af forældreforventninger om at være dygtige, ansvarsbevidste og målrettede Mange af dem former deres identitet i dette billede – de har et klart billede af, hvad det vil sige at klare sig godt De laver målrettede planer – ofte sammen med forældrene Hvis planen krakelerer, er der stor chance for, at de også selv krakelerer… For de lærer, at svaghed og problemer ikke er ’hipt’ i voksensamfundet

28 Elevernes spørgsmål (Wistoft, 2011)
Karen Wistoft sep 2013 Elevernes spørgsmål (Wistoft, 2011) Kan jeg regne med, at der er nogen, der lytter til mig, når jeg har brug for det?... Er det ok at bruge sine venner, når det brænder på? Er det ok at bruge de voksne til svære ting (ikke kun, når man kan fortælle om scorede mål eller flotte karakterer)? Bliver jeg betragtet som ’svag’, hvis ikke jeg helt ved, hvad jeg vil?...

29 Lærernes spørgsmål (Wistoft, 2011)
Karen Wistoft sep 2013 Lærernes spørgsmål (Wistoft, 2011) Hvilke kvalifikationer og hvilken viden har jeg brug for, når jeg skal undervise i emner med relation til mental sundhed i klassen? Ved jeg, hvordan jeg skal respondere overfor en elev, som måtte vise tegn på at være rystet, utryg eller ked af det i relation til disse emner? Hvordan svarer og agerer jeg, når en elev stiller mig et personligt spørgsmål? Hvordan påvirker min egen selvforståelse, identitet og relationer til andre mennesker – ikke mindst til eleverne og forældre – min undervisning? Er skolen parat til at håndtere ansatte/elever med mentale problemer eller kritiske hændelser, der påvirker andre?

30 Skolelederes udsagn (Grønland, nov. 2012)
Karen Wistoft sep 2013 Skolelederes udsagn (Grønland, nov. 2012) ”Hvis en skole skal trives skal lærerne også være i trivsel”! ”Hovedpointen er ansvarliggørelse blandt lærere og elever, forældrene kan vi ikke altid nå”… ”Vigtigt at jeg kan se, at lærerne engagerer sig på lærerværelset, indgår i fællesskabet” ”Hvis man har det dårligt er man meget mere modtagelig – fx en lærer der råber og skriger af en elev. Og ikke kan styre sig. De stærke lærere kan godt hold sig i skindet”. ”Skolelederen skal deltage i forældremøderne, men passe på ikke at overtage for lærerne, være der for dem, støtte dem i forældrekontakten, skabe tryghed både blandt lærere og elever og vejlede lærerne, også privat”

31 Kriseberedskab for lærerne (skoleder, Nuuk)
Karen Wistoft sep 2013 Kriseberedskab for lærerne (skoleder, Nuuk) ”Som skoleleder gør jeg brug af min ledelsesret: korrigerende samtale hvis læreren skal rettes op, svage lærere er dem, der har det største fravær. Vi hiver dem ind til samtale. Vi kan ikke altid gå i deres privatliv, men vi har truffet beslutninger om, hvordan vi skal handle, når en kollega har det dårligt. Vi har aftaler om, at vi godt kan spørge en kollega, der ser ud til ikke at have det så godt. Kontaktside som hver udfylder m. primær kontakt, som kan kontaktes af skolen, hvis man som lærer har det dårligt. Det er kriseberedskab for lærerne”.

32 ‘Termometret’ som måleværktøj
Karen Wistoft sep 2013 ‘Termometret’ som måleværktøj Trivselsparametre: generel tilfredshed: føler de sig godt tilpas og trygge? mobning: er de blevet mobbet af andre elever eller af deres lærer? klasselæreren: viser klasselæreren interesse for eleven?, kan de få hjælp? timerne/undervisningen: er der ro i undervisningen?, hvordan ligger de fagligt?, keder de sig osv.? stress: er der for mange lektier, føler de sig generelt stresset?, og helbred og velbefindende: har de haft meget fravær? positive tanker: tænker positivt om sig selv og om andre. Tror andre kan lide én.  at lære at trives

33 Eksempel II: bonus point score
Karen Wistoft sep 2013 Eksempel II: bonus point score 8a 8b 8c Social trivsel 7.4 (7.2) 6.3 (6.7) Lærer-elevrelation 6.8 (7.0) 5.6 (6.2) 7.3 (7.0) Læring 6.2 (7.1) 5.5 (6.1) 6.9 (6.1)

34 Specifikt på klasselærerrelationen
Karen Wistoft sep 2013 Specifikt på klasselærerrelationen 8a Generel forbedring. Langt de fleste føler at deres KL viser dem interesse, og at deres KL gør noget for at de skal få det bedre i klassen. Der er også færre elever der mener, de har problemer i skolen, og hvis de har, mener flere end sidste år, at de kan få hjælp af deres KL 7.0 (6.5) 8b Negativ udvikling i forhold til elevernes oplevelse af deres forhold til KL. Flere elever mener ikke, at deres KL viser dem interesse. Der er også færre elever end sidste år, der mener, at KL gør noget for, at de har det godt i klassen. Der tales mindre om, hvordan klassen skal få det godt. Færre elever mener, de kan få hjælp af deres KL eller en anden voksen på skolen 5.4 (6.3) 8c Forbedring i elevernes forhold til deres KL. Flere regner m hjælp fra KL og mange vil også bede om det. Færre elever har ifølge dem selv problemer på skolen og uden for skolen og langt de fleste ved at de kan bede om hjælp, hvis de får brug for det 7.7 (7.3)

35 Mental sundhed effekt på de faglige præstationer
Karen Wistoft sep 2013 Mental sundhed effekt på de faglige præstationer ”Hvis de skal have det sjovt, kan de ikke lære noget – er nu modbevist”! ”Ud over at være en stjerneklasse ud i det mentale, er klassen som nævnt også rykket markant fagligt – især i dansk, fysik, biologi/geografi og matematik med bedste karaktergennemsnit på årgangen” ”Det er den klasse – af alle skolens klasser – der har rykket sig mest. Klassen har ingen ‘bund’ mere, alle er med, siger klasselæreren” Og nu også fysisk: ”I morgen til sommerafslutningen overrækker jeg dem nemlig kr. som den klasse, der har præsteret bedst i de fysiske test” (Skolelederen ½ år efter afrundingen af udviklingsarbejdet)

36 Karen Wistoft sep 2013 Pointer Lærerens rolle og relationskompetence er afgørende  stor betydning at eleverne føler sig ’set’ og værdsat Læreren skal også selv ville ‘ses’ og dermed optræde tillidsskabende og troværdig Man kan ikke bare følge en generel manual, men man bliver som lærer nødt til at tilpasse aktiviteterne til den specifikke elevgruppe Eleverne skal have mentalt ejerskab i de gennemførte aktiviteter Udbyttet af arbejdet med mental sundhed er afhængigt af med den tid og energi/engagement, man som lægger i det Nødvendigt at eleverne udvikler deres refleksionskompetencer Skolelederens synlighed og interesse er afgørende for om mental sundhedsarbejdets får succes