Individuelle sundhedsprofiler - en metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen?

Sundhedsprofilen består af tre dele: Et spørgeskema, hvor der svares på spørgsmål om egen holdning til helbred, arbejde og livsstil. En række fysiologiske undersøgelser der fokuserer på kondition, lungefunktion, kredsløbs-, lever-, og nyrefunktion. En samtale der munder ud i en personlig handlingsplan.

En specialist tegner profilen ...                                                   Hvad omfatter rådgivningen ved profiltegning?

Følgende sker: Den ansatte får målt sit blodtryk. Der tages en blodprøve for at analysere mængde af kolesterol og blodsukker. Blodprøven tages og analyseres på stedet. Den ansatte får en computerudskrift af sin personlige sundhedsprofil med oplysninger om fx. forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterolindhold i blodet. De kan bruges i en evt. senere samtale hos egen læge. Den ansatte får råd om ændringer i livsstil for at forbedre sin  sundhedstilstand.    Varighed pr. medarbejder: 1 time + 15 minutters ekstra samtale efter ca. 2 måneder.

Sundhedsprofil Ved at tilbyde medarbejderen en Sundhedsprofil mindskes risikoen for de sygdomme, der typisk følger en travl tilværelse

Målet er at Formindske medarbejderudskiftningen Nedbringe sygefraværet Forøge produktiviteten

Hvad er formålet, fordelene og ulemperne ved helbredsundersøgelserne?

i alle aldre Det overordnede mål er: Flere gode leveår for alle, BAGGRUND FOR SUNDHEDSFREMMEARBEJDET Regeringens Sundhedsprogram - Sund hele Livet 2002-2010, viderefører de væsentligste mål fra den tidligere regerings folkesundhedsprogram. Det overordnede mål er: Flere gode leveår for alle, i alle aldre   Middellevetiden skal øges markant  Antallet af år med god livskvalitet skal øges  Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres mest muligt.

Individuelle sundhedsprofiler Sundhedsstyrelsen 2004, Nationalt Center for sundhedsfremme på arbejdspladsen I princippet rettet mod alle på arbejdspladsen Indeholder små eller store pakker med forskellige helbredsundersøgelser så som måling af blodtryk og fedtstoffer osv. Denne form for usystematiseret forebyggelsesaktivitet benævnes gråzonescreening

Screening – test af raske Målgruppe – alle ansatte Test-deltagere Sandt positiv ”Intervention” Falsk positiv Sandt negativ Falsk negativ

Bivirkninger og kontrol ved hypertensionsbehandling Alle anvendte præparater mod forhøjet blodtryk kan have klinisk betydende bivirkninger. Disse rammer 10-15% og omfatter: hjerterytme- og elektrolytforstyrelser, nyrefunktionsforringelse, depression, impotens, træthed, søvnforstyrelser, svimmelhed og mareridt Behandling er som regel livslang og kræver gentagne kontrolundersøgelser.

Bivirkninger og kontrol ved hyperlipidæmi Diæt ofte i kombination med medicin. En række kontra-indikationer. Kontrol hver 4. -6. Uge senere hvert halve år. Bivirkninger kan opstå og omfatter: mavetarmsymptomer, nedsat potens, hovedpine, hårtab, myositis, nedsat k-vitamin-optagelse og udslæt.

WHO om screening Vigtigt sundhedsproblem? Accepteret behandling ved erkendt sygdom? Diagnose og behandlingsfaciliteter? Sygdommen påviselig i latent eller tidlig fase? Egnet test? Sygdommens ubehandlede forløb skal være belyst? Klart definerede behandlingsindikationer? Rimelig udgiftsniveau? Acceptabel test En fortløbende proces?

Sundhedsstyrelsen om screening Kende testsystemets validitet, effektivitet og prædiktive værdi af testresultater? Vurdering af etiske og psykologiske konsekvenser, stigmatisering, konsekvenser for falsk positive og falsk negative? Økonomisk vurdering? Detaljerede beskrivelser af programmet herunder information af målgruppe?

Etisk råd om screening Vi mangler viden om sociale og psykiske virkninger af at deltage i screeninger Vi mangler viden om konsekvensen af falske undersøgelsesresultater Et krav at målgruppen før deltagelse informeres om risikoen for at få et falsk undersøgelses-resultat ved de enkelte undersøgelser og ved deltagelse i hele programmet. Anbefaler at det oplyses, hvor mange man forventer indkaldt til yderligere undersøgelser

Etisk råd om screening Formålet med screeningsprogrammet bør være klart? Hvor mange skal være med i screenings-programmet før én person får gavn af programmet? Hvor stor gavn af at screene i forhold til ikke at screene? Præcis information i invitationen af potentiel deltager om: formål, gavn, ulemper, absolut risikoreduktion for den enkelte, ricici ved behandling, konsekvens af ikke at behandle, frivilligt, afvisning uden konsekvenser,

Hvad ved vi om effekten af forebyggelse baseret på individuel rådgivning om intervention mod kardiovaskulære risikofaktorer?

Ingen effekt In the ten trials (N=126400) with clinical event end-points, the pooled odds ratios for total and coronary heart disease mortality were 0.97 (95% confidence intervals (CI) 0.92-1.02) and 0.97 (95% CI 0.88-1.04) respectively. REVIEWER'S CONCLUSIONS: The pooled effects suggest multiple risk factor intervention has no effect on mortality. Ebrahim S, Davey SG. Multiple risk factor interventions for primary prevention of coronary heart disease. Cochrane Database Syst Rev 2000;CD001561.

Men øgede sundhedsudgifter RESULTS: The net expenditures for recruitment and intervention was SEK253 million and saved costs for in-patient care of SEK143 millions (1998 prices). Considering the opportunity cost of the resources used in the study, the net cost rises to about SEK200 millions. CONCLUSIONS: The results suggest that only part of the intervention costs were offset by reduction in future morbidity health care costs. This is in line with results from prospective analyses of other primary prevention programmes. Norinder A, Persson U, Nilsson P, Nilsson JA, Hedblad B, Berglund G. Costs for screening, intervention and hospital treatment generated by the Malmo Preventive Project: a large-scale community screening programme. J Intern Med 2002;251:44-52.

Individuelle sundhedsprofiler: et tilbud på det kommercielle marked for sundhedsydelser eller sundhedsfremme?