Skole for livet? Lars Goldschmidt 07.apr. 13 Skole for livet? Et erhvervsperspektiv Lars Goldschmidt DI.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Advertisements

Danehofskolens værdigrundlag
Set i forældreperspektiv
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Værktøjer/tips og tricks - til implementering af ændringer i egen organisation Hvorfor benchmarking/evaluering Er der nogen, der ved, hvorfor vi laver.
Dannelse og livsduelighed i et arbejdsmarkedsperspektiv
UUUC Årskonference Claus R. Olsen 19.apr. 12 EUD, fleksuddannelse og vejledning Fra 95 pct. til 100 pct. gennem øget realisme og retning for de unge.
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
1 Folkeskolereformen -hvilke perspektiver giver den i forhold til dagens overskrift set fra en politisk synsvinkel Søren Kristensen.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Et væksthus for børn og voksne
Ungdomsskole – mellem reform af folkeskolen, erhvervsuddannelserne og vejledningsindsatsen Storbynetværk den 12. september 2013 Direktør Per B. Christensen,
Talent Lars Goldschmidt 24.jan. 13 Talent for at skabe værdi for andre Lars Goldschmidt Dansk Industri.
Styringsnetværk som middel til at skabe lokal og kommunal udvikling
Randers Kommune Folkeskolereform 2013 Ungdomsskoleforeningens efterårskonference 2013.
Vi gennemførte en række interview ifm
Kids n’ Tweens, Leg og læring
Forældremøde X årgang.
Vision Uddannelsesparate unge
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.
Hvad skal folkeskolen? For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske.
NOEA/Aalborg Universitet
Rosenlundskolen - på vej ind i folkeskolereformen
Uddannelsesparathed - hvad er det
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Folkeskolereform Version 1.0
Inspiration til reformarbejdet
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Alle børn er alles ansvar
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
Billedkunst konference Lars Goldschmidt 21.apr. 10 Den kunstneriske tænknings betydning for erhvervslivet Lars Goldschmidt.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Folkeskolereform 2014.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Hvem er jeg? Gunvor Hallas Chefkonsulent Cand.scient.adm., født 1952
”Styrkelse af overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse” Garantiskolen i Silkeborg Scandic den 28. oktober 2013.
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Miljøvurderingsdag ’13 KBH Morten Løber 28.augj 13 Væsentlighed set fra erhvervslivets synspunkt Morten Løber DI.
Et fagligt løft af folkeskolen.
Samarbejdet mellem medarbejderne i skolen. Petersmindeskolen
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Samskabelse Den 19. februar 2014 blev der afholdt Visionsseminar for Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune, hvor der på politisk niveau blev drøftet og.
Fra god til fremragende En anden vinkel på NNS Lars Goldschmidt.
Velkommen til Ny Nordisk Skole akademidag 2015 #nynordiskskole.
Folkeskolereform august 2014 Velkommen til oplæg om implementeringen af folkeskolereformen på Haldum-Hinnerup Skolen.
Inklusion og inkluderende processer
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
Reform til Kærbyskolen Overordnede mål - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. -Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Innovation og entreprenørskab Lars Goldschmidt 3.okt. 13 Innovation og entreprenørskab Et uddannelsesperspektiv Lars Goldschmidt DI.
Dialogmøde – VIA University College - den 16. juni.
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
Bedre udbytte af it i skolen Undersøgelse af erfaringer og perspektiver.
Produktionsskoleledelse Lars Goldschmidt 11.Nov. 15 Produktionsskoleledelse Dilemmaer og udfordringer Fra god til fremragende Lars Goldschmidt Goldschmidt.
Sanne Lorentzen NLS Ledertræf, Island september 2012.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
Ny Nordisk Skole Oplæg for NLS 13. okt.. Ny Nordisk Skole er Nyt politisk signal om værdier og mål for uddannelsessystemet – herunder folkeskolen Inspiration.
Hele Danmarks efterskole Lars Goldschmidt 04.Mar. 16 Hele Danmarks efterskole Fra god til fremragende Lars Goldschmidt Goldschmidt Rise and Shine.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Viden, der vækster Lars B. Goldschmidt 10.okt. 13 Fra viden til vækst.
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. årgang Fællesskolen HMV Type Navn
Lars Goldschmidt Goldschmidt Rise and Shine
Personalepolitiske værdier for Assens Kommune
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Præsentationens transcript:

Skole for livet? Lars Goldschmidt 07.apr. 13 Skole for livet? Et erhvervsperspektiv Lars Goldschmidt DI

Skole for livet? 07.Apr. 13 Lars Goldschmidt Disposition Min baggrund Hvad kan vi leve af? Skandalen Erhvervskompetencegivende uddannelse til alle Tillid Ny Nordisk Skole 2

Skole for livet? 07.Apr. 13 Lars Goldschmidt Oplevet værdi i en foranderlig verden Vi lever af at skabe oplevet værdi for andre mennesker over hele verden i samarbejde med mennesker, der er forskellige fra os selv, i konkurrence med dygtige mennesker fra hele verden, på basis af viden fra hele verden Arbejdspladser forudsætter konkurrencekraft KK = S * Rb * Rs / O Snedighed Rammebetingelser Råstyrke Omkostninger 3

Skole for livet? 07.Apr. 13 Lars Goldschmidt Forny eller forsvind De globale forandringsdagsordner Klima Urbanisering og demografi Knappe ressourcer økonomiske og materielle Nye markedsbalancer Voldsom global viden- og kompetenceproduktion Skaber marked for nye produkter og serviceydelser og afliver de gamle 4

Skole for livet? 07.Apr. 13 Lars Goldschmidt 5 Efterspørgsel efter arbejdskraft ”Diciplinfaglige”, sociale, personlige og motoriske/kropslige kompetencer Alle fag og uddannelser men nogle mere end andre Begejstrede medarbejdere, der gør det der skal til i en turbulent virkelighed Medarbejdere der kan forstå og arbejde fornyende i krydsfeltet mellem den sociale og fysiske virkelighed Stigende efterspørgsel efter flerdimensionalt kompetente medarbejdere Faldende efterspørgsel efter lavt eller endimensionalt kompetence medarbejdere Markant underskud af teknisk, naturvidenskabeligt, og sundhedsvidenskabeligt kvalificerede på alle uddannelsesniveauer

Skole for livet? 07.Apr. 13 Lars Goldschmidt Behov for faglært kompetence i vidensamfundet Hvis Danmark ”lykkes” vil der være fortsat høj efterspørgsel efter medarbejdere med faglærte kompetencer i de eksporterende erhverv, fordi faglært kompetence er central i transformationen fra ide og teoretisk viden til de fysiske produkter og den service der udløser betaling fra kunderne 6

Skole for livet? 07.Apr. 13 Lars Goldschmidt Værdikæder – fra ide til produkt Maskinindustri Ide – koncept – design – prototype – testserie – massetilpasning – masseproduktion – bottom of the pyramid produktion Medicinalindustri Ide – laboratorieudvikling – test – myndighedsinteraktion – pilot produktion – opskalering – masseproduktion under patentbeskyttelse – masseproduktion efter patentudløb Byggeri Ide – tegning – detaljeret design – konstruktion – idriftsætning – drift – nedtagning Underholdning Ide – organisering – produktion - formidling 7

Skole for livet? 07.Apr. 13 Lars Goldschmidt Begejstring? Glæde ved mål og proces Oplevelse af betydning og potens En social følelse, der kan rive med/forføre Opbygges af sejre efter modstand Smerteundertrykkende Bemyndigende refleksiv begejstring

Skole for livet? 07.Apr. 13 Lars Goldschmidt Tillid Tillid dannes i relationen mellem den enkelte og arbejdspladsens øvrige aktører, - ledelse og kolleger og forekommer som gensidige positive forventninger om, at den anden part handler med forståelse for ens egne synspunkter og behov (Arbejdsmiljørådet) Begrundet tillid Værdi- og målfællesskab Viden om kompetencer og ressourcer hos modparten Erfaringer med handlinger hvor svigt havde været lettere Tillid i ledelse bør være begrundet 9

Skole for livet? 07.Apr. 13 Lars Goldschmidt Loyal civil ulydighed At gøre det der skal til ikke kun det man skal Forudsætter værdi og målfællesskab Kræver bemyndigelse i fredstid En særlig dansk kompetence 10

Skole for livet? 07.Apr. 13 Lars Goldschmidt Skandalen 15 – 17% funktionelle analfabeter efter 9. Mange af de øvrige kunne være nået meget længere Liden eller ingen anvendelsesorientering af fagene Lav prestige af de professionelle og deres arbejde Utallige regelændringer med lille virkning

Skole for livet? 07.Apr. 13 Lars Goldschmidt Veje til begejstring i ungdomsuddannelserne Hver tredje ung går den lige vej Dem, der gennemfører, bruger 1½ år ekstra 10. klasse, ekstra ud., flere grundforløb mm. Dem, der ender uden, tilbringer 2 år i en ungdomsuddannelse Ca. 6 milliarder på ekstra tid (Rapport om veje og omveje i ungdomsuddannelserne udarbejdet sammen med AErådet) Begejstring er noget man arbejder sig til! Flere sejre, færre nederlag, større krav, mere vildskab, bedre eksempler 12

Skole for livet? 07.Apr. 13 Lars Goldschmidt Erhvervskompetencegivende uddannelse til alle Bedre brug af alle eksisterende tilbud for at gøre de 25% og henviste kontanthjælpsmodtagere uddannelsesparate Kommunalt ansvar for uddannelsesparathed Behov for ungdomsuddannelseskommission Fleksuddannelse for 3-5% af begrænset betydning Svært at forestille sig erhvervskompetenceperspektiv 13

Skole for livet? 07.Apr. 13 Lars Goldschmidt Hvad er Ny Nordisk Skole En tillidserklæring til de professionelle og alle andre interessenter i 0 – 18 års perspektivet En opfordring til at tage udviklingen af institutioner og arbejde i egne hænder Et opråb om nødvendighed Et tilbud om en fælles referenceramme 350 institutioner har tilkendegivet at de vil være med

Skole for livet? 07.Apr. 13 Lars Goldschmidt Tillid til professionelle Kan man forvente at en socialrådgiver vil stramme arbejdsmarkedspolitikken? Kan man forvente at en folkeskolelærer vil samarbejde med en socialpædagog? Hvordan spiller embedsmandsidentitet sammen med professionsidentitet? 15

Skole for livet? 07.Apr. 13 Lars Goldschmidt Det kan kun gøres af de professionelle i ”frontlijien” Kvaliteten skabes i mødet med de unge De professionelle kan meget men har potentiale der ikke udnyttes Det er fællesskabet der kan bryde med en fastholdende praksis Lovgivning/reformer kommer til kort hvis de professionelle er civilt ulydige/tilbageholdende med deres begejstring

Skole for livet? 07.Apr. 13 Lars Goldschmidt Målene for Ny Nordisk Skole 1. Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis.

Skole for livet? 07.Apr. 13 Lars Goldschmidt Manifest 1.Udtrykke respekt for den enkelte og for fællesskabet byggende på det bedste fra den nordiske uddannelsestradition og pædagogiske praksis med inspiration fra resten af verden. 5.Tage udgangspunkt i, at faglighed omfatter mestring af de enkelte faglige discipliner, evnen til at kombinere fagene, samt sociale, personlige og motoriske kompetencer 8.Udvikle rum og læringsmiljø, der bygger på og udstråler omtanke og faglig ambition, giver plads til leg og inspirerer til læring ved at overskride den organisatoriske, fysiske og faglige ramme.

Skole for livet? 07.Apr. 13 Lars Goldschmidt Dogmer for NNS 1. Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. 2. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med udfordringer, så de kan lære mest muligt, uanset forudsætninger. 3. Vi vil være metodisk velbegrundede og lægge vores pædagogiske praksis og undervisningen på bordet. 4. Vi vil være systematisk undersøgende og åbne for forandring: Vi vil være nysgerrige, opsøgende, innovative og risikovillige for at realisere den enkeltes potentiale. For at ændre verden må vi opdage, at noget kan være anderledes og være villige til at ændre måden, vi arbejder på.

Skole for livet? 07.Apr. 13 Lars Goldschmidt Dogmer NNS 5. Vi vil fortælle verden om vores mål, metoder og resultater. Vi vil involvere omverdenen, forældre, børn og unge i vores arbejde ved at lægge det frem. 6. Vi vil være engagerede, dedikerede og vedholdende. Vi vil arbejde for at gøre hinanden bedre. 7. Vi vil bedrive tydelig ledelse og medledelse med fokus på undervisningen og den pædagogiske praksis. 8. Vores eget dogme.

Skole for livet? 07.Apr. 13 Lars Goldschmidt Hvad kræver det af læreren? Vilje til at skabe det fremragende sammen med kollegerne under vanskelige vilkår Forståelse for hvad det kræver at skabe oplevet værdi Operationel begejstring Faglig Didaktisk ”Mentorielt” Kollegialt

Skole for livet? 07.Apr. 13 Lars Goldschmidt Status 350 Institutioner har tilmeldt sig Der er forhandlinger om en folkeskolereform Der er gennemført et konfliktfyldt overenskomstforløb NNS er er en udfordret forudsætning for, at der kan komme noget godt ud af såvel folkeskolereformen som det nye ledelsesregime 22

Skole for livet? 07.Apr. 13 Lars Goldschmidt NNS og de øvrige processer Samme mål Meget konfliktstof Destruktiv læsning Stort synergipotentiale Refleksiv implementering hvor der holdes pause når kampene er sværest 23