Introduktion til nyansatte – krop i læring

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Set i forældreperspektiv
Advertisements

DLF ind i debatten om fremtidens skole
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Læring i bevægelse - hvorfor?
Trivselspolitik på Løsning Skole
Naturfag på Social- og Sundhedsskolen
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Erkendelsesteori: vidensmodel
Sygeplejerskens virksomhedsfelt
Pædagogik og kommunikation * 12. september 2013
Lærerprofessionen.
2 år og 3 måneder i skole. 1 år og 3 måneder i praktik.
Begrundelse for ændringer i uddannelsen
Uddannelse til konsulent i udeliv og -motion 6. november 2009
Børn, bevægelse og motivation
Kids n’ Tweens, Leg og læring
Brugerinddragelse i et uddannelsesperspektiv
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
Et systematisk værktøj til Udvikling af Pædagogisk praksis
Jeg støtter barnet ved:
Måltidet – lyst og fællesskab
Erhvervsfaglige kompetencer
Selvopfattelse.. STIGMA
LUP. Social og sundhedsassistent uddannelsen
Hvad render vi rundt og laver?
Social- og sundhedshjælper
Vejledningsforløb med læringskontrakt
Skolebestyrelsen & værdier
Irene Oestrich, psykolog, ph.d., adj. Professor
- Hvad kan I forvente som forældre?
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Social- og Sundhedsskolen i Middelfart
Gennem RESPEKT ENGAGEMENT FÆLLESSKAB skaber vi tryghed og trivsel, så vi alle kan opnå høj faglighed.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
FÆLLESSKAB GLÆDEANERKENDELSE LÆRING Vores F L A G Ådalskolen og SFO Kvædehuset.
Den inkluderende skole
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Lærer Mig og min uddannelse Lærerprofessionen Sundhedsfremmende
Fra barneliv til elevliv impulsivt normforvirret egocentrisk ”snakkende” målrettet normsikkert arbejdsmoral lyttende socialt forpligtet interesse for.
Lærerprofessionen.
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Læring, kommunikation og samarbejde
Social- og sundhedshjælper retning
ELEV-RELATIONER OG KROPPEN I LÆRINGSRUMMET. HVAD HAR VI GJORT?
Målet med hjerterehabilitering
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Carl Winsløv ”Didaktiske elementer”
Hvad er psykomotorisk terapi. Den kognitive model Tanker FølelserKrop Adfærd.
Det autentiske Team Autentisk lederskab © Udviklings & Kompetencegivende træningsforløb For medarbejder i grupper og teams.
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
Brugerinddragelse i psykiatrien – Temadag DSR
Fælles fagligt fundament ”nye briller i det pædagogiske arbejde
GF 2 - sosu Udkast.
Relations kompetencer
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Fra handling til forvandling Hele Vejen Rundt Fra handling til forvandling Ideen er skabt Susanne Løkke & John Mejlgren © 2011.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Varighed og indhold 12 uger til ”det uddannelsesspecifikke fag” 8 uger til grundfagene/valgfag I alt 20 uger.
Seksualitet.
Projektledelse – introduktion, oktober 2016
”At lære sprog gennem chunks, leg og bevægelse”
Trivsel og mental sundhed
Den pædagogiske læreplan
Kropslig læring - oplæg UCC. Mikael Lytzen
Bevægelse, læring og trivsel - TLY
Inspirationsworkshop med fokus på
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Introduktion til nyansatte – krop i læring 06-04-2017 Introduktion til nyansatte – krop i læring Vision: At udvikle et målrettet, rummelig og eksperimenterende læringsmiljø Metode: Anerkendende kommunikation, læringsstile, anerkende og værdiskabende evaluering og Cooperativ Learning GODDAG: Forskellige måder + øjenkontakt/afvisende/armsving og give m. 5 SAMARBEJDE: 2 og 2 til Lars Lilholdt FORTÆLLING: 2 og 2 lytter ikke/lytter AKTIV LYTNING EMPATI: 2 og 2 sensorisk indput/motorisk output – kongurent (med samme intensitet)/inkongurent (med modsatte intensitet) Hanne Fejerskov Social- og sundhedsskolen STV

Kropsfænomenologisk tilgang Maurice Merleau-Ponty (1908-1961, fransk filosof) Er grundlæggeren af kropsfænomenologien Menneskets oplevede kropslighed går forud for erfaringen af kroppen som en objektiv genstand Oplevet kropslighed betyder, at mennesket ikke kan adskilles fra sin krop, men snarere at vi ”er vores krop” I sanseoplevelsen er der sammenfald mellem bevidsthed og verden, subjekt og objekt

Hvorfor inddrager vi bevidst kroppen i læringsrummet? Kroppen er fundament for erkendelse Kroppen er i et dialektisk forhold til verden - kroppen er rettet mod verden - kroppen bliver rettet af verden Vi både ”er vores krop” (subjekt) og ”har en krop” (objekt) Kroppens ”tavse viden” er en læringsmæssig ressource

Bevidst inddragelse af kroppen forener Kropsoplevelser OG Oplevelsen af sansernes påvirkning af kroppen Følelsesmæssigt forankret Kompleks Subjektiv/individuel Ofte tavs viden Afhængig af omgivelserne Kropsbevidsthed Bevidsthed om sansernes påvirkning af kroppen Fornuftsmæssigt forankret Systematisk Objektive/generelle Italesat viden Uafhængig af omgivelserne

” Det kognitive og det affektive får mere ligeværdig fokus” Krop i læring ” Det kognitive og det affektive får mere ligeværdig fokus” Jeg er ok og kan faktisk godt lære noget nyt og svært, og krop og følelser er helt legale at inddrage sammen med teori og tænkning

Læring og metoder Fortæl mig om det og jeg glemmer Vis mig det og jeg husker måske Involver mig i det og jeg forstår Involver min oplevelse af det og jeg husker KROP I LÆRING BYGGER BRO

Hvad fremmer krop i læring Motivation (lyst- og vækstmotivation) Faglig kompetence (forståelse af begrebet krop) Personlige kompetencer - læringskompetence (jeg kan godt, og jeg er ok) - sociale kompetencer (fællesskab og tolerance) Bliver god til empati Glæde og tryghed Flere smil og mere tale Selvtillid (via det jeg gør) Selvværd (er god nok, som den jeg er) Afgørende forudsætninger for læring 

Krop i læring og erhvervskompetence i sundhedssektoren Præstationspsykologi - at fokuserer på resultatforbedring og målinger - forebyggelse HELHEDSORIENTERET PLEJE Det brede sundhedsbegreb - sundhedsfemme og forebyggelse Erfaringsdannelse og kommunikation gennem kropsudfoldelse i samspil med andre det interpersonelle sundhedsfremme

Udvikling af kropslig kompetence Modstand, tvang, skepsis og usikkerhed Begyndende lyst og megen forsigtighed Succesoplevelser og udvikling af personlige kompetencer Fokuseret bevægelse og udvikling af kropslige kompetencer og begyn-dende afhængighed Begynder at identificerer sig med kropslig aktivitet også selv om der er krav til styrke, udholdenhed, balance og kondition Udvikling af kropslig kompetence

06-04-2017 Kolbs læringscirkel - refleksion over kropslig sansning, så tavs viden sprogliggøres Hanne Fejerskov Social- og sundhedsskolen STV

Kan krop i læring anvendes i alle fag…. Aktivt Velvære Engelsk Dansk Naturfag Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfag Sundhedsfag Aktivitets- og praktisk fag Medicinsk fag Sundheds- sygepleje fag Kultur- og aktivitetsfag HVORDAN

Kan krop i læring anvendes i alle fag…. Aktivt Velvære Engelsk Dansk Naturfag Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfag Sundhedsfag Aktivitets- og praktisk fag Medicinsk fag Sundheds- sygepleje fag Kultur- og aktivitetsfag Kommunikation tovejs: Tælle til 5 Tillid og empati: Træstamme i cirkel

Kan krop i læring anvendes i alle fag…. Aktivt Velvære Engelsk Dansk Naturfag Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfag Sundhedsfag Aktivitets- og praktisk fag Medicinsk fag Sundheds- sygepleje fag Kultur- og aktivitetsfag Netværkskort eksempler for patienten Irma

Kan krop i læring anvendes i alle fag…. Aktivt Velvære Engelsk Dansk Naturfag Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfag Sundhedsfag Aktivitets- og praktisk fag Kultur- og aktivitetsfag Medicinsk fag Sundheds- sygepleje fag Begrebet friktion