Udliciteringskonference Den offentlige sektors udfordringer – udliciteringer er en del af løsningen Mads Lundby Hansen Cheføkonom CEPOS

Disposition 1) Den offentlige sektor efter 7 års Fogh-regering 2) Hvorfor er der brug for udlicitering? 3) Erfaringer med udlicitering 4) Potentialet 5) Hvad bør regeringen gøre

Den offentlige sektor Den offentlige sektor er vokset under Fogh

2010-planen Fogh overtog Nyrups 2010-plan Nyrups plan: Det offentlige forbrug skal vokse med 21 mia. kr. Hvordan er det så gået?

Den offentlige sektor

Som andel af BNP er det offentlige forbrug vokset

Socialdemokraterne lagde op til et fald - men Fogh går den anden vej

Frem mod 2015 Frem mod 2015 lægger man op til en stigning Men har lagt et loft på 26½ pct. af BNP Det har man allerede nu tangeret

Arbejdsmarked Den offentlige beskæftigelse er vokset med personer Men arbejdstiden er vokset mere end i det private Det offentliges andel af de samlede arbejdstimer er vokset

Arbejdstimer

Hvad er problemet ? Udgiftsstigningen skal finansieres. Alene budgetskredet på 18 mia. kr. svarer til provenuet fra topskatten Opsuger arbejdskraft fra den private sektor Kan det fortsætte?

Stramningsbehov

Offentligt forbrug frem til 2030

Offentligt forbrug og BNP Hvordan skal gabet mellem efterspørgslen og de offentlige budgetter håndteres Udlicitering er en del af svaret Udlicitering giver mere kvalitet for pengene

Gevinster ved udlicitering Paldam og Christoffersen: 30 pct. (skolerengøring) Blom Hansen: 20 pct. (vejvedligeholdelse) Internationale erfaringer ved gennemgang af 257 studier: knap 30 pct. besparelse

Konklusion på internationale erfaringer med udlicitering Store gevinster ved konkurrenceudsættelse og udliciteringer

Forklaringer To hovedbegrundelser for at private virksomheder er mest effektive: 1.Konkurrencen: Offentlige producenter har normalt en vis beskyttelse og kan ikke gå fallit. Dvs. at de har en vis monopolgrad. 2.Ejerforholdet: En privat virksomhed har en ejer, der er interesseret i at maksimere rentabiliteten. Ejeren har dermed en meget stærk interesse i at holde omkostningerne nede. Denne interesse er meget svagere i offentlige virksomheder.

OECD (2003) gennemgår en række undersøgelser: Profitabiliteten og effektiviteten øges, når selskaber privatiseres. Resultaterne er særlig robuste, når virksomhederne opererer i konkurrenceudsatte markeder. Fuldt privatiserede firmaer klarer sig bedre end delvist privatiserede firmaer Man skal åbne op over for udenlandsk ejerskab - øger udbuddet af kapital og udenlandske ejere giver mulighed for at få nye teknologi og ledelse til landet. Privatisering kan i nogle tilfælde være en forudsætning for øget konkurrence i en sektor. Iværksættere kan være tøvende i forhold til at gå ind i en branche, hvor en offentligt ejet virksomhed eksisterer, fordi iværksættere kan frygte, at staten vil favorisere den statsejede virksomhed gennem subsidier eller regulering. Dette bakkes op af Finansministeriet (2004), der anfører at ”fortsat statsligt ejerskab i sig selv kan hæmme fremkomsten af velfungerende konkurrence”. Flere privatiseringer påvirker væksten i produktiviteten positivt og øger BNP pr. capita (privat ejerskab => øget effektivitet, iværksætteri og innovation) OECD’s undersøgelse af privat ejerskab

Udvikling i PLI-indikator (udliciteringsgrad)

Empiriske resultater ift. udvikling i udliciteringsgrad Paldam og Christoffersen finder, at 1.Pressede budgetter får kommuner til at udlicitere 2.En stor velfærdskoalition trækker i retning af færre udliciteringer

Velfærdskoalitionen

Regeringens ambition PLI skal øges fra 20 til 25 pct. Det svarer til ekstra udliciteringer for 9 mia. kr. Med en pct. besparelse: 0,9-1,8 mia. kr.

Men potentialet er større Rambølls analyse Der udliciteres som i de 5 kommuner der udliciteres mest På de bløde områder: Dobbelt så meget som de 5 kommuner der udliciterer mest

De bløde områder Det kræver, at der gives frihedsgrader til virksomhederne, der overtager fx daginstitutioner Blødes op på krav til normeringer Så optimal ledelse kan komme til sin ret Så sygefravær (15 dage årligt eller fuldtidsstillinger) mv. kan nedbringes Blødes op på hvad man må og ikke må Hvorfor ikke tøjvask, babysitting og madlavning? Men kommunerne skal afskæres denne mulighed Ellers hæmmes konkurrencen

Et optimalt scenarie Kommunerne er ikke producenter Blot indkøbere af service produceret af private firmaer, som yder fx Ældrepleje, børnepasning Det vil stille kommunerne/borgerne frit til at vælge en anden leverandør, hvis de er utilfredse => Det kunne give mindre pres på udgifterne

Gevinst Det er en potentiel effektivitetsgevinst på 15 mia. kr. Sidste år endte kommuneaftalerne med et løft i driftsudgifterne på 1,6 mia. kr. Dermed svarer udliciteringspotentialet til 10 kommuneaftaler

Forslag om en 10-årig plan Planen skal angive hvor meget udliciteringerne skal øges hvert år Derudover bør regeringen indarbejde de forventede gevinster i kommunernes rammer i 10 års perioden Dermed fås naturligt incitament til at høste gevinsterne Man kan overveje 100 pct. udbudspligt hvor der er private leverandører: madlavning, rengøring, busdrift, vejvedligeholdelse Konkurrencestyrelsen skal overvåge, at der ikke kommer prisdumping fra kommunerne I så fald markante bøder