Hvorfor udlicitere? Oplæg på CEPOS konference

Præsentationer af emnet: "Hvorfor udlicitere? Oplæg på CEPOS konference"— Præsentationens transcript:

1 Hvorfor udlicitere? Oplæg på CEPOS konference
Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Universitet Om mig se

2 Tre årsager: 1. For at spare/forbedre service 2
Tre årsager: 1. For at spare/forbedre service 2. For at koncentrere offentlig produktion om kerneopgaverne/lette styring ikke i dag 3. Af hensyn til balancen i samfundet Ikke i dag.

3 Besparelser/serviceforbedring Ca 300 undersøgelser, heraf en håndfuld danske. De danske resultater er typiske for alle. I den offentlige debat: Kun danske undersøgelser tæller – hvorfor? Der kræves undersøgelse på alle områder Hvem har bevisbyrden?

4 Undersøgelsernes teknik: Ser på goder som fordeles til folk Sammenligner produktion af samme gode: PM: Privat produktion, der sælges på marked Her ses på salgsprisen incl profit OM: Offentlig produktion, der har monopol Her ses på omkostningerne, her er der ikke nogen profit, men ofte ”andre hensyn”

5 Resultaterne er de samme i de mange internationale undersøgelser og de få danske: Besparelsen for fastholdt serviceniveau 20-40% Forbløffende meget – også stor spredning Bredden skyldes fordelingen.

6 Lad mig vise hvordan de typiske tal ser ud: Min 10 år gl undersøgelse af skolerengøring (Med Henrik Christoffersen og Allan Würtz) Kvalitet 511 for OM decentraliseret og PM Problem: Produktionsfunktioner er ikke lineære men fx, y = KαLβ dvs der skal tages logaritmen

7

8

9

10 En del forskellige historier: Det generelle er, at de to fordelinger er forskellige Data viser typisk at: PM giver smal fordeling. Hvis der er et marked. OM give bred fordeling med lang hale opad. De to fordelinger starter samme sted til venstre OM ender langt længere ude mod højre.

11

12 Dvs vi ved: OM kan være lige så effektiv, men har en ten-dens til at enhedsomkostningerne skrider opad: Vi skal tale om omkostningsglidning. Hvorfor ens i den gode ende: På alle tidspunkter en optimal teknik og organisation af opgaven. Den kan bruges af alle, der er vågne! Ex rengøring: Her cirkulere folk ud og ind af OM og PM virksomheder og bruger samme teknik

13 At tingene ser sådan ud betyder: Det er let at fortælle historer: Om effektive OM’er og mindre effektive PM’er. Om udliciteringer der lykkedes eller mislykkedes. Om Combus eller om Postterminalen!

14 I økonomisk teori to grundforklaringer på disse to fordelinger: Ejendomsret og konkurrence De kan meget vel være rigtige samtidig Det er meget svært at skille dem ud i praksis Vi ved, at de begge er rigtige, men svært at give en tommelfingerregel for deres vigtighed

15 1. Ejendomsret: PM: Ejeren er ”residual claimant”
1. Ejendomsret: PM: Ejeren er ”residual claimant”. Lever af forskel fra omkostninger til salgspris, dvs har en stærk interesse i at reducere omkostningerne. En PM kan gå fallit – det sker jævnligt! OM: Ejeren er folket, repræsenteret af politikerne, der ikke er ”residual claimant”. Politikerne har andre interesser, og offentlige kasser. En OM kan vanskeligt gå fallit – er sket.

16 Hvis en OM tjener sine politiske ”ejerrepræsen-tanter” evt adgang til offentlige kasser/fordele: Der er to måder at støtte en OM på: 1. Åbne: tilskud (svært politisk) 2. Skjult: Monopolbeskyttelse  rents Monopol skaber monopol ”rente” Det gode og det skjulte formål, altid hånd i hånd

17 Ex:. I gamle dage: SAS havde licens på mange. ruter
Ex: I gamle dage: SAS havde licens på mange ruter. Mange andre nationale luftfartssel- skaber, Så EU fremtvang konkurrence + Sabena  Omkostninger ned med 60% over 5 år Dvs. Før: Et væv af OM  høje omkostninger

18 Teorien om budgetbegrænsningen: PM:
Teorien om budgetbegrænsningen: PM: Har stærk budgetbegrænsning ved nul. OM: Har blød budgetbegrænsning ved noget negativt, men uklart hvor meget. Teori: Alle organisationer  budgetbegrænsning PM: Under fuldkommen konkurrence  profit mod nul OM: Verdensbankens studie af alle landes SOE’s ca 95% med underskud

19 PS: Ikke sjovt at holde sig over budgetbegrænsningen
PS: Ikke sjovt at holde sig over budgetbegrænsningen! Tænk på SAS i gamle dage de havde det meget sjovere Hvad vil folk allerhelst: Maksimere omkostningerne

20 Danmarks to største nyhedskoncerner: JP-Politiken: PM overskud, men fondsejede: mål løbe rundt + 3 forskellige mål. Case: Gratisaviskrigen: Påført udefra. Nødvendigt, krigsbudgetbudget. 1 års underskud, nu Ok igen. DR: OM (ikke helt, men næsten monopol) Mål: Monopol + ”public service” + ??? Case: Nyt superhus til 6 mia i nutidskroner

21 Hvordan kunne det lade sig gøre
Hvordan kunne det lade sig gøre? Havde DR brug for et nyt superhus til 6 mia? Det svarer til DRs syn på sig selv som Danmarks dominerende Radio og TV foretagende, med varer på alle hylder, der laver ”public service”. Eller til et ekstrahus i Gøngemosen + noget renovering? Evt. mere udlicitering? Har andre mediekoncerner byer til 6 mia kr?

22 Ansvaret: Det er ikke klart
Ansvaret: Det er ikke klart. Ingen vedkender sig det: ministeren, generaldirektøren, bestyrelsen, Journalisterne, … Hvem skal betale: Os alle med 1000 kr til hver. To optankninger med dagens benzinpriser! Forrentningen af 6 mia realt 4% er 240 mio pa. For 24’000 sendetimer pr år 10’000 kr pr ST. Er folks benefits gået op med 10’000 kr pr ST?

23 Antag, at man havde 240 mio kr ekstra pr år til at lave radio og TV for – var en ny by det bedste, man kunne få for de penge? Jeg tror ikke, der er nogen, der synes det, så hvordan kan det lade sig gøre: Forskellige kasser. Ikke sammenligne, politiske spil. Magt … i den sidste ende ved alle at bud-getbegrænsningen er blød Omkosningsglidniningen har mange former i OM

24 2. Konkurrence Folk jager ikke effektivitet for deres fornøjelses skyld. Konkurrence er ikke sjovt. Det laver høje smalle omkostningsfordelinger! Sådan som vi har set.

25

26 Kan man have en fair konkurrence mellem PM- og OM-virksomheder
Kan man have en fair konkurrence mellem PM- og OM-virksomheder? I princippet ja. I praksis svært. Problem: de to slags virksomheder har forskellig adgang til de to fordele. Smlgn DR og TV2! DSB og Ariva! Det er svært

27 Hvorfor er det gået i stå
Hvorfor er det gået i stå? Ikke populært med hver enkelt udlicitering: Hvem kan lide udlicitering: Bortset fra: Universitetsprofessorer i faste jobs, ol. Se på de to grupper: Kunderne: En lille besparelse til mange De ansatte: Meget til hver

28 Dvs vidtspredt fordel til alle
Dvs vidtspredt fordel til alle. Mod koncentreret ulempe til få, der vil kæmpe! Ikke let Desuden velfærdskoalitionen 60% af befolkningen modtager deres indkomst fra det offentlige (hele året eller en del heraf) Kræver et vist pres

29 Sidste valgkamp: Enighed om: a. At der ikke skulle spares i off
Sidste valgkamp: Enighed om: a. At der ikke skulle spares i off. Sektor b. Velfærd betyder offentlige udgifter Så det er svært. Men der er mange penge som kan høstes for dem der vil! Og det bliver nødvendigt.