Diabetes og fødder Sønderborg bibliotek

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Brug af internettet i standardiseringen og behandlingen af sår
Advertisements

Best practice i sårbehandlingen
Fodudvalget Under Diabetesudvalget i RM Marts 2010
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Ved du, at du kan få hjælp hos os, hvis du eller din partner snorker?
Hvad gør man i primær/ praksissektoren og hvad bør man gøre?
Perspektiv på den faglige indsats blandt borgere med Diabetes Type 2 - et bidrag til udvikling af kronikerprogram for diabetes.
Rehabilitering til borgere med hjertesygdom
Hvordan motiverer vi type 2 diabetes patienter til behandling?
Orientering om om CBT (Cognitive behavior therapy) © John Winston Bush, PhD. All rights reserved.
Klinisk betydning af HbA1c og diabetesorganisationernes holdning til den nye IFCC HbA1c Henning Friis Juhl overlæge, dr. med. Sygehus Syd/Slagelse 6.
Diana Kristensen, Overlæge, Psykiatrisk Center København
Aabenraa – Haderslev sygehus ?
Telemedicin - hvorledes får vi det implementeret
Basal Neurologisk Undersøgelse - hos vågen patient
Sår-i-Syd Folkehjem Aabenraa
Temadag Funktionelle lidelser.
Bivirkninger i forbindelse med strålebehandling af hoved-halscancer.
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni
Patientsikkert Sygehus
Session 13: Advarselssignaler på depression og blandingstilstand Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Session 14: Struktur og risikosituationer Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Type 2 diabetes Senfølger
Temadag ”Sår-i-Syd” den
Stor betydning for patienter, - at der foretages randomiserede kontrollerede undersøgelser!
Helle Ulrichsen Screening i et organisatorisk perspektiv Hvad er konsekvenserne af indførelse af screeningsprogrammer?
Mobility management og sundhed Mobility og Sundhed.
Præsentation Danfoss 5. april 2005
Livskvalitet og kroniske bensårspatienter ”Der er ingen sår der ser godt ud” Haderslev 11. Oktober 2006.
Patient med Skinnebenssår / ulcus cruris
Hvad er telemedicin og hvordan fungerer det.
Telemedicin – hvorledes får vi det implementeret? Velkommen.
Afdelingsleder Morten Freil
Store Praksisdag 3 februar 2011 Diabetesteam i Almen praksis Praktiserende læge Michel Kjeldsen og Konsultationssygeplejerske Pia Matthiesen.
Postoperativ Smertebehandling efter Hjertekirurgi
Arbejdsfastholdelse Hvad laver de på AMK?
Tilstødende sygdomme og stress
" Hvad er det perfekte samarbejde mellem hospitaler og almen praksis om diabetesbehandlingen? Hvordan måler vi kvaliteten af diabetesbehandlingen?" Henning.
Konsultation via webcam i almen praksis – fremtidens konsultationsform?
Kadiovaskulær profylakse hos diabetikere i Frederiksborg Amt Analyse og intervention i forhold til lægepraksis’ ordinationsprofiler - Et udviklingsprojekt.
” Samarbejde i snitfladen” - Ældreudvalgets møde 4. maj 2010.
Organisering Hvad er ”Sår-i-Syd” En decentral, tværfaglig og tværsektoriel samarbejdsmodel – med en ”postkasse” på sygehuset. Ressourcepersoner, der.
Behandling i hjemmet København den
KOL prævalens, opsporing og udredning
Temadag om diabetiske fodsår.
Sår-i-Syd Et projekt med 4 vindere og ingen tabere Agerskov Kro den
Små kirurgiske korrektioner af den DIABETISKE FOD
Subaraknoidal blødning
Hvad er ”Sår-i-Syd” ? En decentral, tværfaglig og tværsektoriel samarbejdsmodel – med en ” postkasse” på sygehuset. Ressourcepersoner, som findes.
Ulcus cruris - kirurgisk
Den kroniske bensårspatient - hvorledes kan vi gøre det bedre - fagligt og menneskeligt ? ”Sår-i-Syd” og CVU Sønderjylland.
Generel introduktion til kræftområdet Hans Peder Graversen, cheflæge Afdelingschef Kvalitet og Sundhedsdata.
Telemedicin i sårbehandlingen  Def: Levering af sundhedsfaglige ydelser over afstand.
Telemedicinsk vurdering af sår Nationale målsætninger og sundhedsfaglige effektmål i Region Midtjylland Center for Telemedicin, Region Midtjylland.
Sårsygeplejerske anno 2005 / 2006
Diabetisk fodsår. Hulda Skov.
HBO i sår-behandling Tanken Behandlingen Eksempler
Telemedicin i sårbehandlingen, forbedring ?
Problemer ved diabetiske fodsår – hvorledes løser vi dem ?
Palliation til ældre med kræft
Diabetes 2 udredning MÅL blodtryk KONS 1 Screenings konsultation
Stress En folkesygdom?.
Pleje og observation af den immobile patient
Debridering – en uddelegeret kompetence
Årsagen skal behandles Diagnosen skal stilles
Overvejelser når man ser et bensår i hjemmesygeplejen
Præsentationens transcript:

Diabetes og fødder 13.11.2003 Sønderborg bibliotek VERDENS DIABETESDAG Diabetes og fødder 13.11.2003 Sønderborg bibliotek

Birgitte Skov – fodnusser Rolf Jelnes – rørlægger Diabetikerne

Rolf Jelnes Overlæge, dr.med Karkirurgisk Center Kolding Sygehus Diabetiske fodsår Rolf Jelnes Overlæge, dr.med Karkirurgisk Center Kolding Sygehus

Emnet for i aften: Den diabetiske fod Hvad er diabetisk fodsår og hvordan opstår de ? FOREBYGGELSE

Det diabetiske fodproblem silent foot fodsår foddeformitet, bl. a. Charcot Amputation Hvor mange her i salen har et fodsår ???

Hyppighed af fodsår hos DM 3,6 % hos type 2 i Sverige 6,4 % i København Størst problem ved Type 2 ( 5% i gennemsnit - sja: 625 ptt.)

Type 2-diabetes Medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling. Sundhedsstyrelsen MTV 2003;5 Opdateret viden, dokumentation

Problemets størrelse Type 1 diabetikere stationært 50.000 i DK 5% i sja: 2500 ptt. Type 2 diabetikere eksplosiv stigning 250.000 i DK 5% i sja: 12500 ptt.

Foden er en af de mest negligerede dele af kroppen ! Udsættes dagligt for en stor vægtoverførsel !

Fodens opbygning - komplex 26 knogler Længde- og tværbuer - vægttransmission Fedt væv i fodsålen

K = m g m = 80 kg g = 10m/s2 + ?? Man har beregnet at en ballet danser udøver en kraft på op til 800 kg/cm2

For de fleste betyder det ikke noget, men har man: Neuropati eller Arteriosclerose Så har man et problem, der ofte bliver underkendt.

Vi skulle gerne undgå, at foden kommer til at se sådan ud !!!

men hvis det sker, at vi så kan få den til at se sådan ud :

Problemets art Neuropati/polyneuropati -risiko Iskæmi - risiko Neuroiskæmi - HØJRISIKO

Neuropati ? Betændelse/reaktion i nerverne De fungerer dårligere eller slet ikke Sensoriske Motoriske autonome

8 % af diabetikerne har neuropati på diagnosetidspunktet 25-40% har polyneuropati 10 år efter diagnosticering.

Diagnose - neuropati reflekshammer monofilament biotesiometer stemmegaffel knækket vatpind tipterm

Apparaturet

Sensorisk neuropati Ændret følsomhed for: smerte tryk berøring temperatur alarmsystemet bliver slået ud !!!!

Motorisk neuropati Ubalance mellem agonister og antagonister Kontraktur f.eks. hammertå Ændret belastningsmønster kallositeter

Autonom neuropati Nedsat svedtendens – udtørring Arteriole dilatation fissurer Arteriole dilatation

Iskæmi Dårlig arteriel blodforsyning Ilt-mangel i cellerne

Iskæmi diagnose Undersøgelse af pulsforhold Trykmåling på ankel- og tåniveau

Hvordan sår ??? Friktion Shear-stress Øget infektionsrisiko Arteriel insufficiens

Shear stress

Birgitte har ordet

Behandling multidisiplinært team: fodterapeut sårsygeplejerske læge ortopædkirurg karkirurg bandagist

Hvad skal man gøre ??? Klinisk undersøgelse Pulspalpation Kallositeter Ved mistanke: tåtryksmåling Kallositeter Foddeformiteter Sensibilitetsundersøgelse Derved kan man identificere risikopatienten !!!

Dicillin 1 gr. 3 gange dagligt Antibiotica Dicillin 1 gr. 3 gange dagligt

Charcot-foden

Og samtidig starte undervisningen af patienten og dennes netværk Neglect er et stort problem

Diabetes studie 2001 patienter blev fulgt i 2 år Halvdelen fik den sædvanlige behandling, Dvs. vanlig rådgivning I den anden halvdel identificerede man 128 højrisikopatienter – neuropati og art.insuff.

Højrisikopatienter (n=128) Disse blev identificeret ved trykmåling undersøgelse for neuropati (begge dele kan en specialtrænet sygeplejerske/fodterapeut udføre) Hyppige kontroller - en ekstra indsats fra behandlersystemet.

Resultat Kontrolgruppen: 12 major amputation Aktive gruppe: 1 major amputation ”Sparet” 11 større amputationer på 2 år.

Pas på jeres fødder De kan ikke erstattes Stil krav til behandleren

Krav: Undersøgelse for neuropati Undersøgelse af blodforsyningen Antibiotica i lang tid Regelmæssig fodterapi God regulering af diabeten Ingen fodbade

Krav til diabetikeren: Observer foden Sørg for at fodtøjet passer Brug fodterapeuten såvel som din læge Reager Fod influenza – hold fast Self-care

Hvad er primær sektors rolle ? Identificere risikopatienten Fodterapeut Sårsygeplejerske Ændre på livsstilssygdommen

Hvad er primærsektors rolle ? være på vagt ofte vage symptomer fod”influenza” undervise – fodterapeut, sårsygeplej. opfølge – fodterapeut, sårsygeplejerske korrigere Henvise ved mindste mistanke

men det kræver, at sekundær sektor kan tage imod på et højt fagligt niveau og er gearet til det.

Den diabetiske fod og primær Postkassen tømmes hver time !!

85% af de diabetiske amputationer forudgåes af et kronisk fodsår

Ved en indsats, som beskrevet, kan man reducere antallet af diabetiske amputationer fra 13,5 per 100.000 til 3,5 per 100.000 !!!!

Fodterapeuten, med værkstedsfaciliteter og Sårsygeplejersken i primærsektoren, har en væsentlig rolle, vel at mærke, hvis tiden er sat af til det.

Uddannelse Længerevarende ……………

Hvad er primær sektors rolle ? Hvad er den praktiserende læges rolle ?

Tak for i aften