Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Udkast til en semiotik Ole Togeby Nordisk Institut Aarhus Universitet MUDS 11 12.-13.10.06

Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Plan I. Hvad er ’et tegn’? Noget der for nogen angiver noget andet som det er udformet til at angive II. Hvilke typer af tegn kan vi skelne mellem? Analoge tegn (billeder) og digitale tegn (tekster) III. Helhed og del Kompositionalitet og funktionalitet IV. Enkelt og dobbelt digitalisering Matematik og sprog V. Et eksempel MUDS 11 12.-13.10.06

Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Hvad er et tegn? I. MUDS 11 12.-13.10.06

Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 I. Hvad er et tegn? Kriterielle træk på tegn: Intentionalitet repræsentativitet, ’om’-hed, de angiver noget andet end sig selv mulighed for misvisning Kommunikativitet ønske om intersubjektivitet, dvs. tegnet fungerer som et middel til at få de samme tanker i to hoveder (fællesgjorte tanker) MUDS 11 12.-13.10.06

Intentionalitet og kommunikativitet Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Intentionalitet og kommunikativitet Intentionalitet, som indebærer repræsentativitet og mulighed for misvisning, er karakteristisk både for de ydre repræsentationer: billeder, gestus og mimik, tekster og musik, og for de indre private repræsentationer: tanker, ønsker og antagelser. Kommunikativitet, som indebærer ønske om intersubjektivitet (fællesgjorte tanker), er kun muligt for ydre offentlige repræsentationer: billeder, gestus og mimik, tekster og musik. MUDS 11 12.-13.10.06

Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Peirce’s tegn Peirce’s definition af ’tegn’: Et tegn (en repræsentamen) defineres som noget der for nogen står for noget (objektet) i en vis henseende eller egenskab. Peirce skelner mellem tre typer af tegn på grundlag af forholdet mellem ’repræsentamen’ (R, tegnbæreren) og ’objekt’ (O, som det betegner): ’ikoner’ (billeder) bestemt ved lighed mellem R og O ’indekser’ bestemt ved påvirkning mellem R og O ’symboler’ (sproglige tekster) bestemt ved association mellem R og O MUDS 11 12.-13.10.06

Peirce’s indekser er ikke tegn Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Peirce’s indekser er ikke tegn Neros pølser er ikke mad Peirce’s tegnbegreb Et tegn er noget der for nogen står for noget i en vis henseende eller egenskab indebærer intentionalitet, men ikke kommunikativitet. Der kræves to bevidstheder for kommunikativitet, mens Peirce’s tegn kun kræver en. Peirce’s indeks, fx røgen fra et bål der for en tilskuer viser vindens retning, har nok intentionalitet, men ikke kommunikativitet; det er ikke (nødvendigvis) den samme tanke inde i to hoveder, for der behøver kun at være et hoved. Derimod er en vejrhane som viser vindens retning, et tegn, for den angiver det som den af en anden er udformet til at angive. MUDS 11 12.-13.10.06

Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Musik er ikke tegn Et stykke musik, fx Bach’s Sicilienne , har nok intersubjektivitet, men ikke intentionalitet, dvs. det repræsenterer ikke noget andet end sig selv, har ikke ’om’-hed og mulighed for misvisning. Derimod er en reveille et tegn, for det både kommunikere det samme til alle, og henviser til noget andet end sig selv, nemlig at det er morgen og alle skal op. Ethvert stykke musik har, som en sproglig tekst, syntaks, dvs. regler for kombination af leddene til en helhed og for kompositionel tolkning af helheden. MUDS 11 12.-13.10.06

Dretskes repræsentationsbegreb Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Dretskes repræsentationsbegreb Den amerikanske filosof Fred Dretske definerer ’repræsentation’ således: Et repræsentation er noget der for nogen angiver noget andet som det er udformet til at angive Dretske 1995 side 2-3. Definitionens noget (…) som det er udformet til at angive indebærer to bevidstheder: den som udformer dette noget, og den nogen for hvem det angiver. MUDS 11 12.-13.10.06

Indre og ydre repræsentationer Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Indre og ydre repræsentationer I forhold til Dretskes definition kan man skelne mellem to udformede repræsentationer: ydre repræsentationer: billeder, gestus, matematik og tekster, som er udformet af en ’afsender’, og indre repræsentationer: tanker, ønsker og antagelser, som er udformet af ’evolutionen’ så organismen kan overleve. MUDS 11 12.-13.10.06

Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Definition af ’tegn’ Jeg vil derfor foreslå følgende tegndefinition: Et tegn er noget (ydre) der for nogen angiver noget andet, som det er udformet til at angive MUDS 11 12.-13.10.06

Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 ’Det samme’ Definitionen Et tegn er noget der for nogen angiver noget andet, som det er udformet til at angive indebærer at noget angiver noget andet end sig selv som er ’det samme’ for to bevidstheder. Men hvad betyder i denne sammenhæng det samme? MUDS 11 12.-13.10.06

Betydningen af ordet samme: Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Betydningen af ordet samme: 1) ’identisk med’, ’netop dette eksemplar (eller individ)’, fx Læg bolden samme sted som Peter gør. Er det det samme maleri som det der blev stjålet? 2) ’ækvivalent med’, ’af tilsvarende type’, fx Gør det samme som mig. Det var den samme besked jeg fik. Det er den samme bil som du har. De to termometre viser samme temperatur. 3) ’som ikke har ændret sig’, fx Han er ikke den samme som før han blev syg. I forbindelse med betegnelser for genstande og steder (nominaler) betyder samme 1) ’dette individ’, i forbindelse med betegnelser for foregange og forhold (verber, adjektiver og verbalsubstantiver) betyder det 2) ’ækvivalent’. MUDS 11 12.-13.10.06

Intersubjektivitet = samme tanker Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Intersubjektivitet = samme tanker Når man siger at ’kommunikativitet’ indebærer ’et ønske om intersubjektivitet’, dvs. ’at tegnet er et middel til at få de samme tanker i to hoveder (fællesgjorte tanker)’, og når man siger ’at noget angiver ’det samme’ for to bevidstheder’, er det samme i betydningen ’ækvivalent’, ’af tilsvarende type’, ikke i betydningen ’identisk med’, ’netop dette eksemplar (eller individ’. Fælles tanker betyder at flere personer har tanker som både er repræsentationer af de samme (ækvivalente) genstande, foregange og forhold, og tanker som henviser til de samme (identiske) eksemplarer eller individer. MUDS 11 12.-13.10.06

Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Forestille og ligne I. Tegn Billedtegn, er ikke mere eller mindre vellignende kopier af de ting de er billeder af. Sprogbrugen bekræfter at dette: Et maleri kan forestille en pibe. En sky kan ligne en pibe, men ikke forestille en pibe; En kopi af fx et billede kan ligne originalen, men den kan ikke forestille originalen På den måde skelner vi i sproget mellem maleriet der er et tegn der forestiller noget, og skyen og kopien der ikke er tegn, men bare noget der ligner noget. MUDS 11 12.-13.10.06

Ufuldkomne eksemplarer Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Ufuldkomne eksemplarer Billeder er heller ikke ufuldkomne eksemplarer af den art de forestiller. Tordenskjold var et eksemplar af arten ’menneske’. Billedet af Tordenskjold er et eksemplar af arten ’billede’, og mennesker og billeder er ikke samme art eller klasse. Portræt malet 1719 af Balthasar Denner. Det hænger nu på Frederiksborgmuseet. Maleriet er siden 1882 reproduceret på tændstiksæskerne fra H.E.Gosh & Co. MUDS 11 12.-13.10.06

Hvilke typer af tegn kan skelnes? Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Hvilke typer af tegn kan skelnes? II. MUDS 11 12.-13.10.06

Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Kunstarter Der kan skelnes mellem fire kunstarter (tegntyper) Billedkunst (malerier, fotografier, grafik, tegninger) Sprogkunst (talte og skrevne tekster, poesi og prosa) Musik (selve musikken, ikke dens notation som er et sprog) Dans og teater (gestus og mimik) MUDS 11 12.-13.10.06

Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Adskillende træk Foreslåede adskillende træk mellem kunstarterne: Naturlig – konventionel Individuel – fælles Motiveret - arbitrær Lighed – forskel (umotiveret) relation Genstand i rum – handling i tid Kopierbarhed - gentagelighed Analog – digital Tæthed – artikulation (leddelthed) Mæthed – differentierethed Indzoombarhed – tællelighed pga. ikke-tegn (blanktegn) Funktionalitet – kompositionalitet Billedet er del i en helhed – teksten består selv af led og dele MUDS 11 12.-13.10.06

Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Konventionalitet Både sproglige tekster, billeder, gestus og musik er mere eller mindre konventionelle, det er ikke et enten-eller, men et mere-eller-mindre. Det er klart at sproglige tekster betegner ved konventionalitet, men man kan ikke frikende noget billede for at involvere konventionelle træk; fx er det en konvention at en streg på et papir kan angive omrids: Man kan sige at realisme er det modsatte af konventionalitet, jo mindre konventionelt, desto mere realistisk. Perspektivtegning er jo også en konventionel måde at gengive det man ser. Ikke-konventionalitet (= naturlighed) og konventionalitet er derfor ikke et adskillende træk ved billeder eller mimik og gestus. MUDS 11 12.-13.10.06

Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Lighed Alle ting ligner alle ting i en eller anden henseende. Og alle ting, selv to ens stole, er forskellige fra hinanden på en eller anden måde, de er aldrig samme eksemplar. Et billede ligner mere et andet billede end det ligner det det forestiller ’Lighed’ er en symmetrisk refleksiv relation, mens ’repræsentation for’ og ’tegn for’ er asymmetriske og irrefleksive relationer. Lighed kan derfor ikke være kriterium, men godt et accidentielt træk på repræsentativitet og tegnskab Lighed er ikke noget der findes eller på forhånd eksisterer mellem to ting, men noget der statueres (etableres): Billedet af Tordenskjold forstiller ikke Tordenskjold fordi det ligner ham, men er et forsøg på at få beskueren til at opfatte Tordenskjold i lighed med billedet. MUDS 11 12.-13.10.06

Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Rum og tid Et billede er en genstand og ikke en begivenhed Det er en begivenhed at det er hængt op på en maleriudstilling eller trykt i en avis. En mundtlig sproglig tekst, gestus og mimik, og et stykke musik er en begivenhed, og ikke en genstand, men en film, og en skrevet tekst er både en genstand og begivenhed; de skal opfattes i tid, men er også uforanderlige genstande i rum. Derfor kan rum og tid ikke bruges som kriterium for forskellen mellem billede, gestus, tekst og musik, selv om de er vigtige egenskaber ved tegn. MUDS 11 12.-13.10.06

Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Analog og digital Digitalitet forekommer mig at være det bedste kriterium for skellet mellem analoge billeder, gestus og mimik på den ene side og digitale matematiske og sproglige tekster på den anden. (Musik er digital, men er ikke en repræsentation der betegner noget andet end sig selv, og derfor ikke et tegn) MUDS 11 12.-13.10.06

Analoge og digitale ure Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Analoge og digitale ure Viseren på et analogt ur har altid bevæget sig mere eller mindre på sin vej rundt på urskiven, og det angiver om der er gået mere eller mindre tid. Tolkningsprocessen er tæt og mæt og forudsætter ikke genkendelse af enkeltelementer Et digitalur angiver om klokken er 13:45 eller ej. Inventaret af mulige elementer er her 2 x 12 forskellige navngivne timer og 60 forskellige minutter. Tolkningen er diskontinuert, og kræver kendskab til inventaret af tegn MUDS 11 12.-13.10.06

Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Analog og digital Modsætningen mellem analog og digital ser ud som modsætningen mellem rød og lang. digital betyder ’leddelt’, ’diskontinuert’, og modsætningen er ’holistisk’ og ’kontinuerlig’. analog betyder faktisk ’som ligner’, og modsætningen bør være ’anderledes’,’arbitrær’ MUDS 11 12.-13.10.06

Tæthed og artikulation Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Tæthed og artikulation Men den væsentlige forskel på billede og tekst er at billedet har tæthed og mæthed, dvs. det tolkes kontinuerligt, og alle forskelle gør en forskel teksten er diskontinuert og artikuleret (leddelt), dvs. der er ikke-tegn mellem tegnene, og kun de forskelle der gør en forskel, tæller med Det er fx lige gyldigt hvilken farve der er eller hvor tyk stregen er på et givet bogstav: p eller p, og L eller L. MUDS 11 12.-13.10.06

Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Analog og digital Digitalitet er ikke et spørgsmål om kornstørrelsen i den manifeste og offentlige betegner. I bunden er alt kornet, og det er derfor ikke kriterium på digitalitet. Digitalitet er et spørgsmål om tolkningens diskontinuitet. Også dette billede med store raster er et analogt billede fordi det skal tolkes som ét tegn. De hvide prikker er ikke ikke-tegn. Alle forskelle gør en forskel. Forsiden på Klaus Rifbjerg 1963: Portræt MUDS 11 12.-13.10.06

Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Analog og digital Modsætningen står således ikke mellem lighed og diskontinuitet, men mellem: En digital ’tekst’ er en repræsentation som skal tolkes i diskrete dele (led: bogstaverne og morfemerne) der hver især indgår i et inventar af elementer som de enten er ækvivalente med eller ikke ækvivalente med. Et ’billede’ er en holistisk og kontinuerlig repræ-sentation af noget andet et selv, som skal opfattes i dets lighed. MUDS 11 12.-13.10.06

Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Analog og digital Digitalitet skal her defineres således: Analoge (ikke-digitale) tegn: tæthed, mæthed, kontinuerlighed; alle forskelle gør en forskel Enestående eksemplarer med kopierbarhed (kopien udfylder samme funktion som originalen), funktionalitet, dvs. kontekstafhængighed Digitale tegn: differentieret, diskontinuert med blanktegn: kun de forskelle der gør en forskel, tæller med, ikke alle varianterne elementer fra et inventar af kendte tegn med gentagelighed (gentagelsen indebærer en ny funktion), både kontekstuafhængig kompositionalitet og kontekstafhængig funktionalitet Nelson Goodman: Language of Art MUDS 11 12.-13.10.06

Konventionalisering og analogisering Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Konventionalisering og analogisering Analoge repræsentationer kan konventionaliseres og stiliseres og derved blive et digitalt tegn, som når billedet af en kriger med rundt skjold og et spyd op over til højre kan blive til et digitalt tegn for mand: ♂ og digitale repræsentationer kan analogiseres når digitale prikker ophobes (uden syntaks, men i bestemte mønstre) til kontinuerlige billeder der ligner - på en fjernsynsskærm, eller i en smiley: ;-). MUDS 11 12.-13.10.06

Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Blandingstegn Mange repræsentationer er hybride, dvs. blandinger af analoge og digitale repræsentationer. I et vejskilt bliver et tæt billede gjort til et blandt flere elementer i et diskontinuert (sprogligt) tegn. Både billedet af ellokomotivet og af damplokomotivet tæller ækvivalent som ’ubevogtet jerbaneoverskæring’; de er således varianter (allomorfer) af det samme digitale tegn. MUDS 11 12.-13.10.06

Komplekse kommunikative henvendelser Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Komplekse kommunikative henvendelser Man må skelne mellem blandingsrepræsentationer, hvor der i en og samme repræsentationsenhed er både analoge og digitale træk, og så komplekse kommunikative henvendelser der består af et tegn af en type på baggrund af et tegn af en anden type. MUDS 11 12.-13.10.06

Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Analog og digital Her er et eksempel på en kompleks kommunikativ henvendelse, nemlig en tekst med en illustration som baggrund. Billedet er en illustration til teksten og angiver hvem der siger teksten. MUDS 11 12.-13.10.06

Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Håndtegn Man kan ikke nødvendigvis på betegneren (repræsentationens fysiske side) se om det er en analog eller digital repræsentation: Er dette håndtegn et billede som kan kopieres eller et digitalt tegn som kan gentages? Hvorfor er det lavet? MUDS 11 12.-13.10.06

Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Helhed og del III. MUDS 11 12.-13.10.06

Kompositionalitet og funktionalitet Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Kompositionalitet og funktionalitet Kompositionalitet er det forhold at meningen med en enhed afhænger af summen af meningen af delene i den og meningen med måden de er kombineret på. Meningen med en matematisk formel er bestemt rent kompositionelt Funktionalitet er det forhold at meningen med en enhed afhænger af meningen med den helhed som den indgår i, og af dens funktion i denne. Meningen med et billede er bestemt overvejende funktionelt. MUDS 11 12.-13.10.06

Forholdet mellem helhed og del Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Forholdet mellem helhed og del Dette kan kategoriseres som to streger. Men når helheden er tydelig, er det to øjne MUDS 11 12.-13.10.06

Forholdet mellem helhed og del Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Forholdet mellem helhed og del Og hvis helheden bliver en anden, bliver de to streger pludselig to sure øjne i stedet for to glade øjne. MUDS 11 12.-13.10.06

Funktionel billedmening Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Funktionel billedmening Billeders mening er bestemt rent funktionelt: meningen med en detalje i billedet er bestemt som meningen med det billede som den indgår i, og dens funktion i forhold til dette; og meningen med hele billedet er bestemt af dets funktion i den situation som det indgår i. MUDS 11 12.-13.10.06

Billeders funktionalitet Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Billeders funktionalitet Meningen med den røde linje er bestemt funktionelt som en side i det mindste kvadrat, og som den mindste side i den retvinklede trekant, og dens længde bestemt som forholdet: en formel som billedet er en illustration af. a b c a2 = c2 – b2 MUDS 11 12.-13.10.06

Matematikkens kompositionalitet Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Matematikkens kompositionalitet Meningen med en matematisk formel, fx 32 + 42 = 52, er - i modsætning til meningen med en geometrisk tegning - bestemt alene ved kompositionalitet som summen af meningen med leddene 2, 3, 4, 5, + og =, og meningen med måden de er kombineret på (fx at 32 = 3 x 3, og at a + b = c har samme mening som a = c – b). MUDS 11 12.-13.10.06

Tekster har både kompositionalitet og funktionalitet Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Tekster har både kompositionalitet og funktionalitet Meningen med teksten ”PAS PÅ – BØRN” er bestemt ved kompositionalitet (summen af meningen med delene og måden de er kombineret på): passe på betyder ’være forsigtig med’ eller ’være vagtsom over for’, bydeformen betyder ’at det er noget du’et skal gøre’, og barn betyder ’person under 13 år’. Sætningen kan derfor betyde ’vær vagtsom over for personer under 13’. Meningen med teksten er også bestemt ved funktionalitet; når det er et vejskilt, er betydningen af pas på nok snarere ’vær forsigtig’, og børn er nok snarere en nominalsætning end et objekt, og betyder: ’der leger måske børn på vejen’. MUDS 11 12.-13.10.06

Enkelt og dobbelt digitalisering Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Enkelt og dobbelt digitalisering IV. MUDS 11 12.-13.10.06

Dobbeltdigitalisering Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Dobbeltdigitalisering IV. Dobbeltdigitalisering Der er mange ligheder mellem matematiske formler og sproglige tekster: De består begge af en række mindstetegn (tal, regnetegn eller morfemer), der kombineres efter morfologiske og syntaktiske regler til sætninger som har sandhedsværdi. Der er dog også forskelle: sproglige tekster har to lag af digitaliseringer: under niveauet for morfemer (og ord) er der et lag med bogstaver eller fonemer, således at hvert morfem består af fikserede rækker af bogstaver. Sådan er tallene og de matematiske formler ikke i skrift (men det er de hvis man skal læse dem op). MUDS 11 12.-13.10.06

Sprogets dobbelte digitalisering Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Sprogets dobbelte digitalisering Skrevne tal er digitale repræsentationer med enkelt artikulation. Inventaret består af ti taltegn (0, 1, 2, 3, 4, 5, 6,7,8,9), og nogle regnetegn (+, -, x, /, √) og de kan så kombineres efter syntaktiske regler til fx: 1345, hvor helhedens mening er kompositionelt bestemt. Dobbelt digitalisering der er to inventarer af elementer som det leddelte tegn (fx en ytring) kan være sammensat af: bogstaver (egl. fonemer eller grafemer): a, b, c, d, …. morfemer (rødder, derivativer eller fleksiver). Børn, pas, på Meningen med et ord er ikke bestemt kompositionelt som summen af meningen med delene og måden de er kombineret på, og bogstaverne har hverken nogen stabil betydning eller nogen funktionelt bestemt mening. MUDS 11 12.-13.10.06

Lighed – ækvivalens - definition Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Lighed – ækvivalens - definition I. Tegn Billeder betegner ved at den betegnede situation (Peter Wessel) skal opfattes i lighed med billedet af ham. Skiltet ved vejen betegner ved at de elementer der indgår i skiltet, P’et, A’et, S’et osv. hver især tæller som ækvivalente med den til svarende lyd (Gombrich 2002), den matematiske formel betegner ved definition, nemlig den definition der står i den omgivende tekst: Hvis katederne benævnes a og b, og hypotenusen kaldes c. MUDS 11 12.-13.10.06

Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Tegntyper Analog Digital Dobbeltdigital Repræ billede matematik sentation sproglig tekst Kommu nikation mimik musik skriftlig eller mundtlig MUDS 11 12.-13.10.06

Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Et eksempel V. MUDS 11 12.-13.10.06

Sprog - matematik - geometri Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Sprog - matematik - geometri I dette tekststykke findes der tre typer af tegn: Sproglige tegn Matematiske formler Geometriske figurer De tre typer af tegn indgår i samme kommunikative henvendelse, men fungerer som bærer af mening på hver deres måde, og udfylder når de kombineres i én henvendelse forskellige funktioner i forhold til helheden. MUDS 11 12.-13.10.06

Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Entydighed I. Tegn Den matematiske formel er fuldstændig entydig, således at mulighederne for misvisninger er små (men dog mulige, fx ved antallet af decimaler). Meningen er syntaktisk. Billeder de mest flertydige tegn, som kan være mere eller mindre detaljerede og realistiske (er Frankrig en femkant?), men altid med mulighed for misvisning. Meningen er pragmatisk og semantisk. Sproglige tekster er til at gøre entydige. Læsningen af bogstaverne plejer at være ret sikker, således at alle læsere bliver enige om hvilke bogstaver der står; men når det kommer til den semantiske mening, er sproget også flertydigt. Meningen er pragmatisk, syntaktisk og semantisk. MUDS 11 12.-13.10.06

Vise – bevise - overbevise Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Vise – bevise - overbevise II. Vise – bevise - overbevise Billeder bruger afsenderen i interaktion til at vise modtagerne hvordan sagen er, matematiske formler bruger afsenderen til at bevise at sagen er (sand) den sproglige tekst bruger afsenderen til at overbevise modtagerne om hvad sagen er MUDS 11 12.-13.10.06

Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Sammenfatning V. Billede – matematik - sprog Billede matematik sprog Analog digital dobbelt digital Genstand genstand og handling handling Mangetydig entydig tvetydig Konceptuel propositionel (Inform) Interaktionel, informationel, prop. koncpt Ingen deiksis generisk OmSit deiksis Evident beviselig inferentiel … deduktion abduktion Funktionel kompositionel kompositionel og funktionel Vise bevise overbevise MUDS 11 12.-13.10.06

Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Litteraturliste Litteraturliste Dretske, Fred 1995: Naturalizing the Mind, Cambridge Mass.: MIT Press. Gombrich, E.H (1977) 2002: Art & Illusion. A study in the psychology of pictoral representation, London: Phaidon Press Ltd. Goodman, Nelson 1976: Language of Art, Indianapolis: Hackett Publishging Company Habermas, Jürgen 1971: “Forberedende bemærkninger til en teori om den kommunikative kompetens”, oversat af Peter Widell og Niels Hornborg Jensen, i Henriksen, Carol (red) 2001: Can you reach the salt?, København: Roskilde Universitetsforlag Kress, Gunther and Theo van Leeuwen: Reading Images. The Graqmmar of Visual Design, London: Routledge Mitchell, W.J.T. 1986: Iconology. Image, Text, Ideology, Chicago: The University of Chicago Press Panofsky, Erwin 1955: Meaning in the visual arts, Garden City N.Y.: Doubleday Anchor Books Peirce, Ch.S. (1994): Semiotik og pragmatisme, på dansk ved Lars Andersen, udg. af Anne Marie Dinesen og Frederik Stjernfelt, København: Samlerens Bogklub Togeby, Ole 1975: RO, Mål & Mæle 2. årg. nr. 3, Kbh.: Sigvaldis forlag Togeby, Ole 2003: Fungerer denne sætning? Funktionel dansk sproglære, København: Gad. Togeby, Ole 2005: “Ole tegner og fortæller. Om den semiotiske forskel på billeder og tekst” i Tidsskrift for Sprogforskning Årg. 3 nr. 1, Århus: Statsbiblioteket, side 29-46. Togeby, Ole 2005: “Dette er (ikke) en pibe - billedtekster og tekstbilleder” i Widell, Peter og Mette Kunøe 2005: 10. møde om Udforskningen af Dansk Sprog. Aarhus Universitet 7.-8. oktober 2004, Århus: Aarhus Universitet, side 370-382. Watzlawick, Paul, Janet Helmick Beavin and Don D. Jackson 1968: Pragmatics of Human Communication. A Study of Interactional Patterns, Pathologies and Paradoxes, London: Faber and Faber. Wilden, Anthony 972: System and Structure. Essays in Communication and Exchange, London: Tavistock Publications MUDS 11 12.-13.10.06

Peirce’s egne definitioner Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Peirce’s egne definitioner Hvad som helst, hvad enten det er en kvalitet, en eksisterende enkeltting eller en lov, er et Ikon for noget, for så vidt som det ligner den ting og bruges som tegn for den. Et Index er et tegn, som refererer til det Objekt, som det betegner, i kraft af at det virkelig er påvirket af det objekt. Et Symbol er et tegn som refererer til det objekt, som det betegner, i kraft af en lov, i reglen en association af almene ideer, som virker således, at Symbolet bliver fortolket som henvisende til det Objekt. Charles Sanders Peirce 1994: Semiotik og pragmatisme, på dansk ved Lars Andersen, Udvalg og forord ved Anne Marie Dinesen og Frederik Stjernfelt, København: Samlerens bogklub. Side 100. MUDS 11 12.-13.10.06

Tegn og repræsentationer Ole Togeby: Udkast til en semiotik 06-04-2017 Tegn og repræsentationer Dretskes repræsentationsbegreb, defineret som noget der for nogen angiver noget andet som det er udformet til at angive, indebærer både intentionalitet og intersubjektivitet, og hvis man regner med at organismen er udformet af evolutionen, er også konceptuelle tanker i en organisme efter definitionen ’tegn’: de angiver noget andet end sig selv, og de kan være misvisende, så de er helt klart repræsentationer, men spørgsmålet er om man faktisk kan sige at de er kommunikative selv når de angiver det som de, organismerne som har tankerne, er udformet til at angive. Det mest rimelige er dog at reservere ordet tegn til billeder, tekster og måleapparater (ydre, manifeste og offentlige) repræsentationer i modsætning til tanker som er (indre, latente, private) repræsentationer’. MUDS 11 12.-13.10.06