A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 1 Island 2006 Kommunikation og mening Ole Togeby Professor dr. Phil.

Præsentationer af emnet: "A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 1 Island 2006 Kommunikation og mening Ole Togeby Professor dr. Phil."— Præsentationens transcript:

1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 1 Island 2006 Kommunikation og mening Ole Togeby Professor dr. Phil. Nordisk Institut Aarhus Universitet

2 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 2 Island 2006 Kommunikation og mening  A. Kommunikation  B. Tegn og tekst  C. Intentionalitet  D. Kompositionalitet og funktionalitet  E. Typer af mening

3 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 3 Island 2006 A. Kommunikation  Kommunikation er  en begivenhed i tiden  hvorved den enes individuelle mani- feste handlinger (eller sporene af dem, tekstens udtryk) i situationen tæller som alle parters fælles latente tanker om den omtalte situation (tekstens indhold) i et sprogfællesskab.

4 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 4 Island 2006 Kommunikation  En tekst er både om skriftlige og mundtlige kommunikative henvendelser, som har det fælles at de forløber i tid; den skriftlige tekst fungerer nemlig kun som kommunikation hvis der er nogen der læser den, og det at læse forløber i tid, lige som opfattelsen af den mundtlige ytring gør.

5 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 5 Island 2006 Kommunikation A: - Kommer du så? Vi spiser. B: - Det forsøger jeg.

6 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 6 Island 2006 Kommunikation

7 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 7 Island 2006 Kommunikation  Forholdet mellem helhed og del er på den sproglige interaktions manifeste udtryksside bestemt ved kompositionalitet:  Helheden er lig med summen af delene og måden de er kombineret på:  et ord består (i tid) af rækken af morfer som indgår i det,  en sætning består af summen af ord som den er komponeret af,  ytringen består af summen af de sætninger som den er konstrueret af, og  interaktionen af summen af ytringer (taleture) som den er sammensat af.

8 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 8 Island 2006 Kommunikation  Opfattes tekster som en begivenhed, dvs. som udførelsen af en kommunikativ henvendelse, kan man skelne mellem kommunikationssituationen med dens tidsforløb og teksteksterne faktorer: afsender, modtager, kanal, og sprog og situation, institution og samfund, og  den omtalte situation, som er det som teksten handler om, og som er fremstillet på en bestemt måde i teksten, i lovtekster som normsituationen, i videnskabelige tekster som evigheden, og i berettende tekster også som et tidsforløb.  Forskellen på tekster og billeder er den at den afbillede situation i et billede aldrig forløber i tid, mens den omtalte situation i en tekst kan forløbe i tid (det gør den ikke altid).

9 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 9 Island 2006 Kommunikation  De manifeste handlinger i kommunikationsituationen er et forløb afgrænset i tid som kan kaldes kommunikativ interaktion, og som i flere trin kan inddeles i mindre enheder i tid.  En interaktion (samtale, brevveksling, diskurs, debat) er udveksling af ytringer mellem to eller flere parter, den afgrænses i tid af skift i kommunikationssituationens scene, dvs. i skift i tid, sted, institution og antallet af samtalepartnere, og interaktionen kan inddeles i individuelle ytringer.

10 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 10 Island 2006 Kommunikation  En ytring (taletur, replik, indlæg, tekst) afgrænses af talerskift (afsenderskift i skrift), og ytringen inddeles i sætninger.  En sætning afgrænses i skrift af stort begyndelsesbogstav og punktum, spørgsmålstegn eller udråbstegn, og i talen af prosodiske grænser, markeret ved pause og intonation, og sætningen inddeles i ord og morfer.  Et ord afgrænses i skriften af blanktegn og i talen af tryk, mens morfer ikke har nogen umiddelbart iagttagelige afgrænsninger i forløbet.

11 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 11 Island 2006 B. Tegn og tekst  Et tegn kan defineres som:  “noget (et fysiske udtryk) der for nogen (en tolkende organisme) angiver noget (indholdet).

12 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 12 Island 2006 Tegn og tekst  Denne definition involverer ud over det fysiske udtryk en organisme med intentionalitet, intentionalitet som indebærer  a) ‘om’-hed, det at tegnet ‘er om’ (er rettet mod, henviser til, handler om) noget andet end sig selv, og  b) mulighed for misvisning (eller mistolkning).

13 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 13 Island 2006 Tegn og tekst  Peirce’s tegndefinition:  Et tegn er “noget (repræsentamen) der for nogen (interpretanten) står for noget (objektet), i en vis henseende eller egenskab (ideen eller grunden)” (Peirce 1994, 94) (parenteser OT).

14 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 14 Island 2006 Tegn og tekst  Efter denne definition er ikke blot en vejrhane tegn på vindens retning, men også enhver røgsøjle der måtte stige op fra en brand.  Dette er ikke hensigtsmæssigt, for der er ingen intentionalitet bag dette.

15 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 15 Island 2006 Tegn og tekst  Endelig definition:  Et tegn er noget der for nogen angiver noget (andet end sig selv) som det er udformet til at angive.  Efter Dretske, Fred 1995: Naturalizing the Mind, Cambridge, Mass.: The MIT Press

16 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 16 Island 2006 Tegn og tekst Billeder kan ikke opfattes som begivenheder, Billeder må opfattes som genstande.

17 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 17 Island 2006 Tegn og tekst Billedet af Tordenskjold er en genstand Mens skiltet på vejen altså er en begivenhed Portræt malet 1719 af Balthasar Denner. Det hænger nu på Frederiksborgmuseet. Maleriet er siden 1882 reproduceret på tændstiksæskerne fra H.E.Gosh & Co.

18 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 18 Island 2006 Tegn og tekst  Analoge tegn, billeder, angiver som en uopdelt helhed at der i den angivne sag er mere eller mindre af en eller flere egenskaber på en eller flere dimensioner.  Digitale tegn, sproglige ytringer og tekster, er efter syntaktiske regler sammensat af mindre, diskrete enheder, som hver især angiver at noget fra et begrænset udvalg af muligheder (et inventar, fx et alfabet eller en ordbog) er til stede eller ej, fx & og % på en toiletdør, eller A, B... N, O, P, R... Ø, Å. De diskrete enheder kan så kombineres efter syntaktiske regler til enheder på et andet og højere niveau af mening, fx BØRN.

19 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 19 Island 2006 Tegn og tekst  sprogtekstbillede  Handling i tid der kan gentages, som både forudsætter og konstituerer sociale relationer (både tale og skrift), og som har perlokutionære konsekvenser. Genstand i rum der er produkt af en handling, som kan kopieres, men ikke gentages, som har psykologiske effekter, men som forudsætter sociale relationer.

20 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 20 Island 2006 Tegn og tekst

21 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 21 Island 2006 Tegn og tekst

22 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 22 Island 2006 Tegn og tekst

23 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 23 Island 2006 Tegn og tekst

24 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 24 Island 2006 Tegn og tekst

25 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 25 Island 2006 Tegn og tekst

26 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 26 Island 2006 C. Intentionalitet  Interaktionens udtryksside er en manifest fysisk realitet, mens tanken, indholds- siden, er et latent intentionalt fænomen.  Ordet intentionalitet bruges om at noget ikke blot eksisterer som en realitet, men også er rettet mod noget, drejer sig “om” noget, er en repræsentation af noget andet end sig selv.

27 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 27 Island 2006 Intentionalitet  Intentionale fænomener, dvs. ønsker og antagelser, er latente og epistemisk subjektive, dvs. observatørafhængige fordi de findes inde i den organisme der har bevidstheden.  Rå realiteter er manifeste og epistemisk objektive i den forstand at de er observatøruafhængige. Jorden drejer rundt om sig selv, vand fryser til is, og græsset gror, selv om der ikke er nogen der ser det eller tænker på det.  Hvis jeg synes at det er smukt at se solen stå op, er denne tanke afhængig af min observation; andre mennesker, der befinder sig andre steder, kan måske slet ikke se solen 'stå op’, eller de synes ikke den er smuk.

28 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 28 Island 2006 Intentionalitet  Det er vigtigt at se at tanker både er  fysiske realiteter (i form af fysiologiske, kemiske og fysiske processer i hovedet og kroppen på den der har tanken), og  intentionale fænomener på den måde at tankens indhold kun er tilgængelig for den organisme som har tanken.  Vi søger nu at give en epistemisk objektiv beskrivelse af af ontologisk subjektive realiteter, at give en 3.-persons beskrivelse af et 1. personsfænomen

29 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 29 Island 2006 Intentionalitet Det definerende træk ved intentionalitet, i modsætning til rå realiteter, er dens enhedskvalitet. Tanker udgør en enhed både af sansemodaliteter og over tid. Selv om en person perciperer den situation som hun eller han indgår i, gennem mange sansekanaler (flere end 5): lyd, syn, lugt, smag, taktile sans, muskelsans, kulde-sans, varmesans, opfatter personen situationen som én situation. Og selv om situationen forandrer sig, og enorme mængder af molekyler skifter plads som tiden går, opfatter personen tidsrummet som den samme situation. Ja, det at være en person, er at opfatte livet som en enhed i tid man husker, fra de første erindringer til de aktuelle oplevelser.

30 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 30 Island 2006 Intentionalitet  Tænk på det at skifte gear når man kører bil:  Gennem øjnene får man billeder af en vej der nærmer sig hurtigt, og forstår man hurtigere og hurtigere.  Gennem den taktile sans mærker man ved trykket på ryggen at man accellererer;  Gennem muskelsansen (og den taktile sans) får man en fornemmelse af hvor hårdt man træder med foden på speederen;  Gennem ørerne får man lyden af at motoren kører for mange omdrejninger per minut  Gennem hukommelsen husker man hvilket gear man sidste har sat bilen i.  Og alt dette opfattes til sammen som det ene ønske:  Nu skal jeg skifte gear.

31 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 31 Island 2006 Intentionalitet I tanken opfattes alle de i tid og rum adskilte dele som én simultan, integreret og hierarkisk ordnet enhed af en figur på en baggrund. Det er således et definerende træk ved bevidsthed at organismen der bærer bevidstheden, kun kan opfatte og erfare den situation der fremkalder tanken, som én enhed, der består af en figur på en baggrund. Figuren opfattes som havende form og bestående af dele, mens baggrunden opfattes som uformet materiale.

32 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 32 Island 2006 Intentionalitet Når man opfatter noget i bevidstheden som en figur på en baggrund, vil man altid se det som noget eller under et bestemt aspekt. Billedet her kan man enten se som en and der ser til venstre, eller som en kanin der ser til højre. Man kan ikke se begge dele på en gang, men man kan skifte eller kippe mellem dem på et øjeblik.

33 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 33 Island 2006 Intentionalitet  Man kan sige at en tanke altid er at genkende noget konceptuelt, dvs. som en kategori (et begreb), som er kendt og giver mening for organismen som har tanken.  Med begrebet eller kategorien sammenfatter vi delene til en helhed. Der findes også kategorier der sammenfatter dele der er adskilt i tid til en enhed, det er begreber som 'situationer’, 'begivenheder’, og 'liv’.

34 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 34 Island 2006 Intentionalitet  Det som kommer fra verden over i bevidstheden (fx som grænsen mellem figur og grund), er kun  de forskelle der gør en forskel.  Ude i virkeligheden er der forskelle, men ikke (altid) grænser. Grænserne findes i bevidstheden på grundlag af de forskelle der gør en forskel. Og den forskel forskellene gør, er at organismen der opfatter, har genkendelse, interesser og behov forbundet med det der opfattes som figuren, og ikke med baggrunden. Bevidsthedshelheden er ordnet efter om delene har en funktion i forhold til den organisme der har bevidstheden.

35 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 35 Island 2006 Funktionalitet  Forholdet mellem del og helhed er ved analoge fænomener udelukkende bestemt ved funktionalitet:  meningen med en del er bestemt af meningen med den helhed som den indgår i, og af dens funktion i denne helhed.  Den hvide vase fungerer som figuren på den sorte baggrund, og de to sorte profiler fungerer som figuren på den hvide baggrund. Man ser anden hvis man skal ud og fodre ænder, og kaninen hvis man går i skoven.

36 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 36 Island 2006 Funktionalitet Dette kan kategoriseres som to streger. Men når helheden er tydelig, er det to øjne

37 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 37 Island 2006 Funktionalitet Og hvis helheden bliver en anden, bliver de to streger pludselig to sure øjne i stedet for to glade øjne.

38 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 38 Island 2006 Kompositionalitet  Meningen ved digitale tegn beskrives nor- malt som bestemt ved kompositionalitet:  Kompositionalitet er det forhold at me- ningen med en enhed afhænger af sum- men af meningen af delene i den og me- ningen med måden de er kombineret på.

39 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 39 Island 2006 Kompositionalitet  Meningen med teksten  ”PAS PÅ – BØRN”  er bestemt ved kompositionalitet (summen af meningen med delene og måden de er kombineret på):  passe på betyder ’være forsigtig med’ eller ’være vagtsom over for’,  bydeformen betyder ’at det er noget du’et skal gøre’, og  barn betyder ’person under 13 år’.  Sætningen kan derfor betyde  ’vær på vagt over for unge personer’.

40 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 40 Island 2006 Funktionalitet Meningen med teksten  ”PAS PÅ – BØRN” er ikke blot bestemt ved kompositionalitet, men også bestemt ved funktionalitet; når det er et vejskilt, er betydningen af PAS PÅ nok snarere ’vær forsigtig’, og BØRN er nok snarere en nominalsætning end et objekt, og betyder: ’der leger måske børn på vejen’. Den funktionelle læsning afgør at sætningen ikke betyder: ’vær på vagt over for unge personer’, men: ’kør forsigtigt; der leger måske børn’

41 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 41 Island 2006 Digitale tekster får mening både ved kompositionalitet og funktionalitet  Meningen med teksten ”PAS PÅ – BØRN” er bestemt ved kompo- sitionalitet (summen af meningen med delene og måden de er kombineret på): passe på betyder ’være forsigtig med’ eller ’være vagtsom over for’, bydeformen betyder ’at det er noget du’et skal gøre’, og barn betyder ’person under 13 år’. Sætningen kan derfor be-tyde ’vær vagtsom over for personer under 13’. Meningen med teksten er også bestemt ved funktionalitet; når det er et vejskilt, er betydningen nok snarere ’vær forsigtig med’, og børn er nok snarere en nominalsætning end et objekt, og betyder: ’der leger måske børn på vejen’.

42 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 42 Island 2006 Kompositionalitet og funktionalitet Kompositionalitet er det forhold at me- ningen med en enhed afhænger af sum- men af meningen af delene i den og me- ningen med måden de er kombineret på. Funktionalitet er det forhold at meningen med en enhed afhænger af meningen med den helhed som den indgår i, og af dens funktion i denne.

43 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 43 Island 2006 E. Typer af mening  Den mening man får ud af at læse en tekst (eller lytte til den), er således af flere forskellige typer, hvor de altid sammen udgør en helhed af en baggrund med en figur, der udgør baggrunden for en ny figur, der udgør baggrunden for en ny figur som kinesiske æsker.

44 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 44 Island 2006 Typer af mening  Interaktionens enkelte replikker er kommunikative handlinger med sociale konsekvenser.  Ytringen har informationel funktion som en budskab (tekst) der har relevans for modtagerne.  Sætningen har propositionel funktion som henvisning til elementer i den omtalte situation og udsagn om dem med realitetsstatus (sandhedsværdi).  Ord og morfer har konceptuel funktion som betegnelser (beskrivelser eller afbildinger) af genkendelige typer af foregange og genkendelige kategorier af genstande i sagforholdet.  (Fonemer og bogstaver har ikke nogen mening, men kun adskillende funktion.)

45 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 45 Island 2006 Typer af mening

46 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 46 Island 2006 Typer af mening

47 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 47 Island 2006  =>  S k  [Y => (T  S o )]B. En kommunikativ begivenhed kan nu beskrives som bestående af følgende :

48 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 48 Island 2006 Typer af mening  S k  [Y => (T  S o )] B.  Kommunikationssituationen S k fremkalder (  ) i de deltagende parter en repræsentation med figuren en ytring (Y) som på en fælles baggrund (B) tæller som ( => )en fælles tanke (T) om (  ) den omtalte situation (S o )

49 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 49 Island 2006 Typer af mening Tælle som-mekanismen ([Y => T] B ) gør rå, individuel, fysisk adfærd til kollektive intentionale tanker (dvs. tanker rettet mod det samme). Intentionale sproglige fænomener, dvs. ønsker og antagelser der har et indhold og retter sig mod noget uden for den der bærer bevidstheden, er ikke blot både fysiske og intentionale, men også fælles og samfundsmæssige. De forudsætter samfundet og sprogfællesskabet og er, selv om de er subjektive, en del af kulturen.

50 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 50 Island 2006 Typer af mening  Denne mekanisme kan man illustrere med et spil som fodbold.  Det at røre en bold med sin hånd er altid et fysisk fænomen, det kan være sjovt eller væmmeligt, med vilje eller tilfældigt.  Men det at røre bolden med hånden tæller i en fodboldkamp som frispark. Når en spiller har rørt bolden med hånden, fløjter dommeren, og så tager en af de andre bolden med hånden og lægger den på det sted hvor den første gang blev rørt med hånden. Så fløjter dommeren og spillerne rører derefter kun bolden med fødderne og hovedet.

51 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 51 Island 2006 Typer af mening  Når flere parter træder ind i et fælles spil, bliver alt forvandlet (i deltagernes bevidsthed) skønt intet er ændret (i den manifeste situation): handlingerne er de samme rå realiteter (fx at røre bolden med hånden); men alt bliver forvandlet i bevidstheden (den grå zone), når den indgår i et spil og accepteres som en social kendsgerning (frispark). Det er ved tælle som-mekanismen at naturen gøres til kultur, men tælle som-mekanismen fungerer kun når der allerede er et fællesskab om reglerne for spillet.  Inden for spillet kan man gøre rå realiteter til sociale kendsgerninger.

52 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 52 Island 2006 Typer af mening

53 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 53 Island 2006 Typer af mening

54 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 54 Island 2006 Typer af mening

55 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 55 Island 2006 Grammatiske relationer

56 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 56 Island 2006 Udsagnets dele

57 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 57 Island 2006 Sætningens syntaktiske struktur

58 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 58 Island 2006 Grammatisk analyse  Det første skridt i en grammatisk analyse er 1o identifikationen af neksusforbindelsen, s=f, mellem subjektsnominatoren og det finitte verbum (det verbum der indeholder sætningens finitfleksiv, hvad enten det er et hjælpeverbum eller en anden verbalstamme).  Disse to led, hvis forbindelse giver udsagnet dets realitetsstatus og tidsforankring, finder man ved efter en sætning at spørge med et ja-nej-spørgsmål til sandheden af sætningen; hjælpe- eller proverbet (er, har eller gør) i dette spørgsmål henviser da til det finitte verbum og pronominet (han, hun, den, det, der) til subjektet.

59 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 59 Island 2006 Grammatisk analyse  A2/ Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; - kom der? 9/ hun var saa ækel - var hun? B1/ Da Jesus havde sagt det, gik han ud sammen med sine disciple og over på den anden side af Kedronbækken 2/ hvor der var en have, 3/ som han og hans disciple gik ind i.- gjorde han? 4/ Også Judas 5/ som forrådte ham, 4/ kendte det sted - gjorde han? D2/ En afgørende betingelse for at komme nogen vegne med bilen er selvfølgelig at få hjulene i gang eller drevet rundt - er det? 3/ Det sker ved hjælp af motoren - gør det?

60 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 60 Island 2006 Grammatisk analyse  Læg mærke til at der mellem to punktummer kan være flere finitte verber, fx i B1/. Det er kun et af dem der indgår i udsigelsen af helsætningen, nemlig gik han; de andre er verber i ledsætninger (§ 74), og vil ikke komme frem ved spørgeprøven.

61 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 61 Island 2006 Grammatisk analyse  Dernæst finder man 2o prædikatet (hovedverbet), V, som den sidste leksikalske morfem som er styret af det finitte fleksiv. Enten er det det finitte verbum der er valent, fx Judas kendte det sted, eller også udgøres prædikatet af det verbum i supinum, infinitiv eller gerundium som er styret af et hjælpeverbum, modalverbum eller funktionsverbum (§ 55), fx Jesus havde sagt det, Skulle jeg ikke tømme dette bæger, soldaten kom marcherende, de er muligt at deltage.... Endelig kan det valente morfem også være en adjektivrod eller en substantivrod der kompletterer et verbum til et prædikat: Hun var ækel, han var soldat, hun spillede fløjte.

62 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 62 Island 2006 Grammatisk analyse  Til sidst finder man prædikatets valensbundne rolleled, H-rollen og E-rollen, (§§ 68-70) og udsagnsadverbialerne (§ 71). I analysen finder man således 1o neksusforbindelsen, 2o prædikatet, 3o rollerne og 4o udsagnsadverbialerne; i sætningens første del analyserer man udsigelsens dele: subjektnominatoren og finitfleksivet, og i den anden del omsagnet: prædikatet, rolleledene og måden.

63 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 63 Island 2006 Grammatisk analyse

64 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 64 Island 2006 Sætningens kentaurstruktur  I ytringens udsigelsesneksus, som består af finitfleksivet (f), subjektet (s), og eventuelle ytringsadverbialer (ya) og udsagnsadverbialer (ua), kan det finitte verbalfleksiv dog ikke udgøre et ord alene, men må altid limes bag på et hjælpeverbum (h) eller et prædikat, (V). Det ord hvori det finitte verbalfleksiv indgår, kaldes det finitte verbum og noteres v. Ytringens udsigelsesneksus består således af de tre manifeste led v - s - y.

65 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 65 Island 2006 Kentaurstruktur  Omsagnet er ordnet således at prædikatet (V) kommer før de valensbundne roller (R) (enten E- rollen eller H-rollen eller begge), som kommer før eventuelle mådesadverbialer (M), og før udsagnsadverbialerne (A): V - R - M - A. Ytringens led lineariseres i øvrigt med udsigelsesneksus før omsagnet i det såkaldte sætningsskema (§§ 53, 84):  v - s - y || V - R - M || A

66 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 66 Island 2006 Kentaurstrukrue

67 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 67 Island 2006  I fremsættende sætninger, der ikke som realitetsspørgesætninger forudsætter hele omsagnet kendt, men som med udgangspunkt i et kendt element i den omtalte situation (temaet, eller emnet) meddeler noget om sagen, udpeges dette emne som en tekstualisering af udsagnet på sætningens første plads, som med en meget rammende betegnelse kaldes sætningens fundament, F.  konneksionen, den meningsmæssige relation, mellem dem (§ 99).  Skemaet over sætningens ordstilling kommer så til at se således ud:  K||F || v - s - y || V - R - M || A

68 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 68 Island 2006  På denne første plads i sætningen kan der stå et hvilket som helst led som enten allerede er gjort til emne i den foregående sætning, eller som gøres til både emne og meddelelse i sætningen fordi det sigter på et bestemt budskab i en senere sætning. Fundaments funktion er således interaktionel og informationel, men ikke propositionel (§ 152). Her skal det blot vises hvorledes alle grammatiske led kan stå forrest.  Før fundamentet er der en plads, K, til side-og samordnende konjunktioner (og, eller, men, thi, for), som forbinder det ene udsagn med det andet med angivelse af

69 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 69 Island 2006 Fundamentets funktion

70 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 70 Island 2006 Kæden af hjælpeverber

71 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 71 Island 2006

72 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 72 Island 2006 Tidsformerne

73 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 73 Island 2006

74 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 74 Island 2006 Specifikator og komplement

75 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 75 Island 2006 Rolleled

76 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 76 Island 2006 Sætningsskemaet

77 A A R H U S U N I V E R S I T E T Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 77 Island 2006 Rolle og adjunkt